|
|
||
|
|||
Sagsomkostninger - IrlandInformation om sagsomkostninger i Irland findes på denne side.
Regler om salærer og honorarer til de juridiske erhvervRådgivende advokater (solicitors)Grundlaget for betaling af honorarer til rådgivende advokater kan inddeles i retssager (dvs. rådgivning og repræsentation i forbindelse med en tvist ved en domstol, et nævn eller en voldgiftsdomstol) og sager, der ikke er indbragt for et retsligt organ,. Hvad angår retssager kan omkostningerne yderlige opdeles i omkostninger mellem den rådgivende advokat og dennes klient (dvs. omkostninger, som klienten skal betale til sin rådgivende advokat) og partsomkostninger (dvs. en parts omkostninger, som skal betales af den anden part i sagen). Retssager Den vigtigste primære lovgivning*
Den vigtigste sekundære lovgivning*
Retspraksis
Sager, der ikke er indbragt for et retsligt organ, Den vigtigste primære lovgivning* Lov om rådgivende advokaters salærer fra 1881. Den vigtigste sekundære lovgivning*
Retspraksis
* Henvisningerne til lovgivningen er til den pågældende lov, bekendtgørelse eller bestemmelse som ændret. Lovgivningen efter 1922 kan findes på Irish Statute Book og på webstedet for Oireachtas' kamre. Advokater"Advokater" er fællesbetegnelsen for de to kategorier af advokater i det irske retssystem, dvs. rådgivende advokater og procederende advokater. Procederende advokaterProcederende advokaters salærer behandles som et udlæg fra den rådgivende advokat, og faktureres til denne, og de er reguleret i lovgivningen om rådgivende advokaters salærer og domstolenes afgørelser om de advokatsalærer, der kan tages i betragtning, jf. navnlig Section 27 i lov om domstole og embedsmænd ved domstolene fra 1995 og Kelly mod Breen [1978] I.L.R.M. 63, staten (Gallagher Shatter & Co.) mod de Valera [1991] 2 l.R–198, i Superquinn mod Bray U.D.C. (nr. 2) [2001] 1 l.R. 459. FogederFogeders og retsbudes honorarer for fuldbyrdelse af rettens kendelser reguleres af bekendtgørelse om fogedhonorarer og -udgifter fra 2005 og omfatter bestemmelser om honorarer, der kan opkræves ved fuldbyrdelse af kendelser, takster, rejseudgifter, fjernelse og oplagring/opbevaring af beslaglagte varer eller besætninger. Faste omkostningerFaste omkostninger i civile sagerFaste omkostninger for sagens parter i civile sager Med undtagelse af de punkter, der er nævnt i bekendtgørelse nr. 27, bestemmelse 1A, stk. 3, og 9 (omkostninger, der skal betales af den part, der indgiver et processkrift, efter at den anden part har indgivet en begæring om en udeblivelsesdom på grund af manglende indgivelse af det pågældende processkrift) og tillæg W til reglerne for de højere retsinstanser og tillæg E til reglerne for District Court, er omkostninger generelt skønsmæssige. De omkostninger, der skal betales, omfatter også udbetalinger som f.eks. retsafgifter, der fastsættes i henholdsvis Supreme Court (højesteret) og High Courts (landsretten), Circuit Courts og District Courts bekendtgørelser om retsafgifter. Yderligere oplysninger om retsafgifter findes her. Tidspunkt i en civil sag, hvor sagens parter skal betale de faste omkostninger I de tilfælde, der er beskrevet i bekendtgørelse nr. 27, bestemmelse 1A, stk. 3, og bestemmelse 9 (omkostninger, der skal betales af den part, der indgiver et processkrift, efter at den anden part har indgivet en begæring om en udeblivelsesdom på grund af manglende indgivelse af det pågældende processkrift), skal omkostningerne betales, når begæringen om en udeblivelsesdom på dette grundlag slettes. De omkostninger, der er fastsat i tillæg W til reglerne for de højere retsinstanser, kan opkræves:
Omkostningerne i tillæg E til reglerne for District Court skal betales:
Faste omkostninger i straffesagerFaste omkostninger for sagens parter i straffesager Der er ingen faste omkostninger i straffesager. Der opkræves ikke retsafgifter i straffesager. (District Court kan i straffesager, der behandles efter en forenklet procedure, træffe afgørelse om, at en part skal betale omkostningerne, dog ikke anklagemyndigheden eller politiet. Circuit Court og Central Criminal Court (den centrale straffedomstol) (som er de domstole, der har kompetence til at behandle sager, hvorunder der rejses tiltale) har beføjelse til at træffe bestemmelse om betaling af sagens omkostninger:
Faste omkostninger i forfatningssagerFaste omkostninger for sagens parter i forfatningssager Kun High Court og Supreme Court har kompetence i forfatningssager. Der findes ikke nogen særlige omkostnings- eller gebyrordninger for sådanne sager. De faste omkostninger, der kan pålægges i sådanne sager, er dem, der er omhandlet i tillæg W til reglerne for de højere retsinstanser. De retsafgifter, der skal betales, er fastsat i bekendtgørelsen om salærer og honorarer ved Supreme Court og High Court. Yderligere oplysninger om retsafgifter findes her. Tidspunkt i en forfatningssag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger Retsafgifterne skal generelt betales, når det pågældende dokument indgives. Pligt for advokater og andre partsrepræsentanter til at give oplysninger om sagsomkostninger på forhåndParternes rettigheder og forpligtelserI lov om rådgivende advokater 1994 (ændring), Section 68, bestemmes følgende:
i) klientens ret til at kræve, at den rådgivende advokat indsender omkostningsopgørelsen eller en del af den til en vurderingsekspert ved High Court, som vurderer klientens betaling til den rådgivende advokat ii) klientens ret til at indgive klage til advokatsamfundet i medfør af Section 9 i denne lov over, at han/hun har fået en omkostningsopgørelse, som han/hun mener er for høj.
I Section 12, stk. 6, i advokatrådets adfærdskodeks er følgende fastsat: "Section12, stk.6. En procederende advokat skal, når denne modtager instrukser om at yde juridisk bistand, eller så snart det er praktisk muligt herefter, på anmodning skriftligt give den rådgivende advokat eller klienten – i tilfælde af adgang under ordningen for direkte professionel adgang – nærmere oplysninger, hvori der bekræftes:
Den enkelte procederende advokat bestemmer selv, i hvilket format sådanne oplysninger skal gives." OmkostningskilderHvor kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Irland?Oplysningerne findes på webstedet for vurderingsekspertens kontor sammen med litteratur, der kan downloades. På hvilke sprog kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Irland?Oplysninger om omkostningskilder i Irland foreligger på engelsk. Hvor kan jeg finde oplysninger om mediation?
Yderligere oplysninger om mediation findes på webstedet for kontoret til støtte for familier. Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger om omkostninger?Der findes et websted med omkostningsoplysninger. Hvor kan jeg finde oplysninger om de forskellige procedurers gennemsnitlige varighed?Yderligere oplysninger findes i årsberetningerne fra Courts Service. MerværdiafgiftHvor finder jeg disse oplysninger? Hvad er de gældende satser?Der henvises til webstedet for den irske afgifts- og toldtjeneste. RetshjælpGældende indkomstgrænse på det civilretlige områdeGrænsen for disponibel indkomst i civile sager er 18 000 EUR efter betaling af faste forsørgerbidrag, bolig, skat og bidrag til sociale sikringsordninger. Yderligere oplysninger findes på justitsministeriets og retshjælpsstyrelsens websted. Gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for tiltalteI ordningen for retshjælp i straffesager, der forvaltes af justitsministeriet, er det fastlagt, at der i visse straffesager kan ydes gratis retshjælp til personer med utilstrækkelige midler. Der er ikke nogen fast indkomstgrænse. En anklaget person har ret til af den domstol, som han/hun indbringes for, at få oplyst om hans/hendes eventuelle ret til retshjælp. Tildeling af retshjælp giver ansøgeren ret til bistand fra en rådgivende advokat og i visse tilfælde op til to forsvarere, som forbereder og fører hans/hendes forsvar eller appelsag. Domstolene har via retsvæsenet ansvaret for tildeling af retshjælp. En ansøgning om retshjælp kan fremsættes til domstolen enten (a) personligt eller (b) via ansøgerens advokat eller (c) via brev til justitssekretæren. En person, der ansøger om retshjælp, skal over for domstolen godtgøre, at hans/hendes midler er utilstrækkelige til, at han/hun selv kan betale for retshjælpen. Dette er et spørgsmål, der udelukkende henhører under hver enkelt domstols skønsbeføjelser, og det er ikke underlagt nogen retningslinjer for støtteberettigelse. Det skal også godtgøres over for domstolen, at det på grund af "tiltalens alvorlige karakter" eller "særlige omstændigheder" er vigtigt af hensyn til retfærdigheden, at ansøgeren modtager retshjælp. Når personen er anklaget for mord, eller når der er tale om en appel fra Court of Criminal Appeal til Supreme Court, tildeles der dog udelukkende gratis retshjælp på grundlag af utilstrækkelige midler. En person, der ansøger om gratis retshjælp, kan af domstolen blive bedt om at udfylde en erklæring om sine midler. Det er strafbart, hvis en ansøger bevidst fremsætter en falsk erklæring eller skjuler vigtige oplysninger for at opnå retshjælp. En sådan lovovertrædelse medfører bødestraf, fængsel eller begge dele. Gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for ofreDer er ikke nogen grænse for den disponible indkomst for ofre, som ansøger om retshjælp fra retshjælpsstyrelsen i visse sager om seksuel vold, hvor forsvaret vil rejse ofrets tidligere seksuelle baggrund i retten. Andre betingelser for formidling af retshjælp til ofreRetshjælp tildeles automatisk til ofre i visse sager om seksuel vold. Alle andre ofre skal opfylde de almindelige krav. Andre betingelser for formidling af retshjælp til tiltalteDer findes ingen andre betingelser og ingen specifikke ordninger for mindreårige. Omkostningsfrie retssagerDer er undtagelser fra betalingen af retsafgifter i visse tilfælde, herunder sager under familieretten og visse sager vedrørende mindreårige. Fuldstændige oplysninger om de tilfælde, hvor der ikke skal betales retsafgifter, findes i bekendtgørelserne om salærer og honorarer på Courts Service' websted. Yderligere oplysninger om bekendtgørelser om salærer og honorarer og undtagelser findes på Courts Service' websted. Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger?Tilkendelse af omkostninger henhører under domstolenes skønsbeføjelser. Udøvelse af denne skønsbeføjelse skal ske i overensstemmelse med visse veletablerede regler og principper udledt af domstolenes retspraksis. Hovedreglen er f.eks., at omkostningerne følger begivenheden, dvs. at den tabende part betaler den vindende parts omkostninger. Der findes dog visse undtagelser, som afhænger af sagens omstændigheder. Den vindende part får måske ikke dækket alle sine omkostninger, hvis domstolen finder, at denne har forsinket eller unødvendigt forlænget sagsbehandlingen, eller når denne, selv om denne har vundet sagen, har tabt for så vidt angår visse spørgsmål i sagen. I nogle sager som f.eks. sager, der angår forfatningsspørgsmål og rejser spørgsmål af almen interesse, kan den tabende part få dækket nogle af eller alle sine omkostninger. Honorarer til sagkyndigeNår det gælder retshjælp i civile sager, fastsætter retshjælpsstyrelsen en honorarskala, som den anvender på forskellige kategorier af sagkyndige. Derudover har retshjælpsstyrelsen beføjelse til at opkræve et særligt honorar, når de særlige krav i tilknytning til en sag gør det nødvendigt, at der benyttes en bestemt eller specialiseret sagkyndig. I sådanne sager forhandles honoraret individuelt med den sagkyndige under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres, den krævede grad af ekspertise og sagens værdi for den person, der modtager retshjælp. I straffesager, hvor der er udstedt en retshjælpsattest, omfatter ordningen for retshjælp i straffesager også passende og rimelige udgifter afholdt af forsvarets rådgivende advokat, herunder honorarer til sagkyndige vidner. Oversætter- og tolkehonorarerI civilprocessager generelt fastsættes oversætter- og tolkehonorarer først og fremmest efter aftale mellem oversætterne/tolkene og parten i sagen. Når denne parts omkostninger skal betales af en anden part som følge af en domstolskendelse, er oversætter-/tolkehonorarerne dog underlagt en vurderingseksperts vurdering. I alle civile sager, hvor der ydes retshjælp, gennemfører retshjælpsstyrelsen en udbudsrunde og foretager udvælgelse blandt de organisationer, der byder. I straffesager, hvor der er udstedt en retshjælpsattest, omfatter ordningen for retshjælp i straffesager også passende og rimelige udgifter afholdt af forsvarets rådgivende advokat, herunder oversætter- og tolkehonorarer. Relevante dokumenterIrsk rapport om undersøgelsen af omkostningers gennemsigtighed
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Sidste
opdatering:
05/07/2010
|
|||
|
|||