

		Sagsomkostninger - Letland Denne side indeholder oplysninger om sagsomkostninger i Letland. Du kan se en mere detaljeret gennemgang af sagsomkostningerne i følgende casestudier: Familieret – skilsmisse Familieret – forældremyndighed Familieret – underholdsbidrag Erhvervsret – kontraktforhold Erhvervsret – ansvar Regler for salærer og honorarer til de juridiske erhverv Fogeder Vederlag til edsvorne fogeder fastlægges i henhold til de lovbestemte takster (ministerkabinettets forskrift nr. 1075 af 28. december 2004). Det er forbudt at aftale et vederlag, som afviger fra den lovbestemte takst. Advokater I Letland findes der ikke en fast takst for salærer til edsvorne advokater. Art. 57 i loven om advokater fastlægger, at edsvorne advokater skal indgå skriftlige aftaler med deres klienter om advokatbistand og de hermed forbundne omkostninger. Hvis der ikke er indgået en sådan aftale, og hvis der opstår en tvist, kan det beløb, som opkræves til advokatsalær og andre udgifter, fastsættes til det dobbelte af det beløb, der er fastlagt i lovgivningen om betaling af statslig retshjælp, inden for de fastlagte grænser. Art. 12 i loven om advokater foreskriver, at staten i sager, der er fastlagt ved lov, dækker omkostninger til advokatsalærer og andre relaterede omkostninger. I overensstemmelse hermed betaler staten omkostningerne i sager, der er fastlagt i loven om statslig retshjælp og strafferetsplejeloven (civile sager, forvaltningssager og straffesager), og dækker de relaterede omkostninger. Retshjælp, der skal dække omkostninger til advokater, betales i henhold til ministerkabinettets forskrift nr. 1068 af 22. december 2008, "Forskrifter om omfanget af statslig retshjælp, salærer, relaterede omkostninger og proceduren for betaling heraf". Forskriften fastlægger faste salærer (et beløb eller en timetakst), som staten betaler til det juridiske personale i henhold til den faste procedure. Se også svarene på de nedenstående spørgsmål. Faste omkostninger Faste omkostninger i civile sager Faste omkostninger for sagens parter i civile sager Faste omkostninger for sagens parter omfatter gebyrer til staten og administrationsgebyrer. Tidspunkt i en civil sag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger En begæring skal ledsages af dokumenter, der vedrører betaling af afgifter til staten og andre retsafgifter i overensstemmelse med de procedurer, som er fastlagt ved lov. Hvis det er svært at vurdere et civilt krav på det tidspunkt, hvor begæringen indgives, skal dommeren fastlægge et foreløbigt beløb. Det endelige beløb skal fastlægges af domstolen, når der træffes afgørelse i sagen. Administrationsgebyrer skal betales, før der ydes nogen tjenester. Godtgørelse til vidner og honorarer til sagkyndige (for afhøring eller foretagelse af undersøgelser på stedet) samt omkostninger til forkyndelse og offentliggørelse af stævninger, offentliggørelse af meddelelser i aviser og sikkerhedsstillelse i forbindelse med et krav skal betales af den part, som indgav begæringen, før der træffes afgørelse i sagen. Følgende skal betales af den part, som indgav begæringen, før der træffes afgørelse i sagen: godtgørelse til vidner og honorarer til sagkyndige, som afhøres eller foretager undersøgelser på stedet afgifter til forkyndelse og offentliggørelse af stævninger offentliggørelse af meddelelser i aviser sikkerhedsstillelse i forbindelse med et krav. Beløb, som skal betales i forbindelse med, at der træffes afgørelse i en sag ved distriktsdomstolene (byretterne) eller de regionale domstole, skal overføres til domstolsforvaltningens konto: betalingsmodtagers navn: Tiesu administrācija betalingsmodtagers kontonr.: LV17TREL2190371360200 betalingsmodtagers skattenummer: 90001672316 navn på betalingsmodtagers bank: Valsts kase bankens BIC-kode: TRELLV22 andre betalingsoplysninger: 21499 (ID-nummer, som vedrører den særlige betalingskategori) samt andre oplysninger, som er nødvendige for at identificere sagen, f.eks. sagens nummer, dato og år. Faste omkostninger i straffesager Faste omkostninger for sagens parter i straffesager Straffesager i Letland er omkostningsfrie. Strafferetsplejeloven indeholder ingen bestemmelser om gebyrer i straffesager. Art. 8 (overgangsbestemmelser) fastlægger, at civile krav, der er opstået i forbindelse med straffesager, som er afgjort før lovens ikrafttræden, fortsat skal behandles som erstatningskrav. Hvis den civile skadelidte part ikke er offer, eller den civile indstævnte part ikke er tiltalt, behandles det civile krav i overensstemmelse med den civile retsplejelov. En måned efter lovens ikrafttræden informerer den ansvarlige embedsmand parterne herom. Tidspunkt i en straffesag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger De ovenfor anførte oplysninger om faste omkostninger for sagens parter i en straffesag er gældende. Faste omkostninger i forfatningssager Faste omkostninger for sagens parter i forfatningssager Der betales ikke gebyrer på noget tidspunkt i en forfatningssag. Tidspunkt i en forfatningssag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger Der betales ikke gebyrer på noget tidspunkt i en forfatningssag. Pligt for advokater og andre partsrepræsentanter til at give forhåndsoplysninger Parternes rettigheder og forpligtelser Lettisk lovgivning medfører ingen forpligtelser for edsvorne advokater. I henhold til art. 2, stk. 2, i den etiske kodeks for Letlands edsvorne advokater skal advokater give deres vurdering af en klients sag på professionel og åben vis samt yde den relevante juridiske bistand. Det hedder videre i art. 3, stk. 1, i kodeksen, at advokater ikke bør arbejde med sager, som omhandler spørgsmål, hvor de ikke er kompetente eller i stand til at udføre deres pligter på en fyldestgørende måde. Derfor skal en edsvoren advokat, før vedkommende giver sit samtykke til at yde bistand i en sag, gøre sig bekendt med sagens konkrete omstændigheder og give sin vurdering. Omkostningskilder Hvor kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Letland? Der findes oplysninger om omkostningskilder i love og forskrifter fra ministerkabinettet på internettet og i domstolenes informationsbrochurer. På hvilke sprog kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Letland? Oplysninger om omkostningskilder (uden en angivelse af de specifikke beløb), som skal betales, når kravet rejses, er tilgængelige på alle EU-sprog på Europæisk Retligt Netværk for civil- og handelssager (se afsnittet “Sagsanlæg ved domstolene”). Hvor kan jeg finde oplysninger om mediation/mægling? Oplysninger om mediation kan findes på webstedet om mediation i Letland. Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger om omkostninger? Websteder med oplysninger om omkostninger Oplysninger om omkostninger kan findes på portalen for de nationale domstole. Dette er det officielle websted for Republikken Letlands justitsministerium. Her findes oplysninger om domstole, retsprocesser, domme fra forvaltningsdomstolene, domme fra andre domstole og andre forskellige oplysninger. Hvor kan jeg finde oplysninger om de forskellige procedurers gennemsnitlige varighed? Oplysninger om procedurernes varighed kan findes på webstederne for Republikken Letlands justitsministerium samt domstolsforvaltningen. Hvor kan jeg finde oplysninger om en bestemt procedures gennemsnitlige samlede omkostninger? Der er ingen tilgængelige oplysninger om en bestemt procedures gennemsnitlige samlede omkostninger. Moms Hvor finder jeg disse oplysninger? Gebyrer til staten og administrationsgebyrer er fritaget for moms. Hvad er de gældende satser? Gebyrer til staten og administrationsgebyrer er fritaget for moms. Retshjælp Gældende indkomstgrænse på det civilretlige område Ifølge loven om retshjælp yder staten retshjælp til fysiske personer, som anses for at have en lav indkomst eller være fattige og til bestemte andre personer som fastsat i den lettiskke lovgivning. Princippet er, at parter, som ikke eller ikke i fuldt omfang er i stand til at forsvare deres rettigheder på grund af deres særlige omstændigheder, formueforhold og indkomstniveau, er berettiget til at modtage retshjælp. Dette princip er reguleret i loven om statslig retshjælp. Der formidles statslig retshjælp til ansøgere: der pludselig befinder sig i en økonomisk situation, som forhindrer dem i at forsvare deres rettigheder (f.eks. force majeure eller omstændigheder uden for deres kontrol) der er fuldstændig afhængige af staten eller de lokale myndigheder der har brug for retshjælp i forbindelse med asylsager hvis særlige omstændigheder og indkomstniveau gør, at de ikke er i stand til at forsvare deres rettigheder. Ansøgninger om retshjælp vurderes af retshjælpsadministrationen, som træffer afgørelse om formidling af eller afslag på retshjælp og underretter ansøgere om disse afgørelser. Gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for tiltalte I henhold til art. 17 til 19 i loven om statslig retshjælp kan personer, der er juridisk berettiget til et forsvar i straffesager, ansøge om retshjælp, før den endelige dom træder i kraft. I straffesager formidles der retshjælp til rådgivning, bistand ved udarbejdelse af procesdokumenter og repræsentation under forberedende retsmøder og under retssagen. Under visse omstændigheder, som er fastlagt i strafferetsplejeloven, udpeger staten en advokat, der skal repræsentere den tiltalte. I henhold til art. 20 i strafferetsplejeloven har personer, der mistænkes eller tiltales for at have begået en forbrydelse, ret til et forsvar, dvs. ret til at vide, hvilken forbrydelse vedkommende mistænkes eller tiltales for, og ret til at vælge, hvordan vedkommende ønsker at blive forsvaret. De kan udøve denne ret ved at repræsentere sig selv eller ved at udpege en person efter eget valg til at repræsentere sig. Denne person kan være en forsvarsadvokat (edsvoren advokat). Loven fastlægger tilfælde, hvor repræsentation ved en forsvarsadvokat er obligatorisk. Hvis den tiltalte ikke har tilstrækkelige midler til at antage en forsvarsadvokat, træder staten til, giver påbud om, at forsvarsomkostningerne skal betales af statens midler, og fastlægger, hvor stor en del af dette beløb (om noget) der skal betales af den tiltalte. I henhold til art. 80 i strafferetsplejeloven kan en tiltalt indgå en aftale med en advokat, eller en anden kan gøre dette på vedkommendes vegne. Hovedanklageren kan ikke indgå en sådan aftale eller antage en bestemt advokat, men skal give den tiltalte de nødvendige oplysninger og give vedkommende mulighed for at kontakte en advokat. Hvis den tiltalte ikke har indgået en aftale i en sag, hvor repræsentation ved en forsvarsadvokat er obligatorisk, eller den tiltalte ønsker at blive repræsenteret, anmoder hovedanklageren den edsvorne senioradvokat om at skaffe en forsvarsadvokat. Art. 81 i strafferetsplejeloven fastlægger videre, at hovedanklageren, hvis der ikke er indgået en aftale om forsvar, eller hvis den forsvarsadvokat, som er antaget, ikke kan deltage i de enkelte trin i retssagen, skal antage en advokat, der skal optræde som forsvarer i de enkelte trin i retssagen (alle undersøgelser, hvor den tiltalte er involveret). I henhold til art. 84, stk. 2, i strafferetsplejeloven er salærer og omkostninger til advokater og proceduren for betaling heraf fastlagt ved bekendtgørelse fra ministerkabinettet (se ministerkabinettets forskrift nr. 1068 af 22. december 2008 om omfanget af statslig retshjælp, salærer, relevante omkostninger og procedurer for betaling heraf) i tilfælde af, at personen ikke har indgået en aftale om sit forsvar. Gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for ofre I henhold til art. 9, stk. 2, og art. 20, stk. 1, i loven om statslig retshjælp fastlægger domstolsforvaltningen følgende: En beskikket advokat skal repræsentere en person, der anerkendes som skadelidt/offer i forbindelse med en privat straffesag (forsætlig mindre personskade, injurier, ærekrænkelse, injurier og ærekrænkelse i massemedierne), hvis ofret har brug for retshjælp til at få fastslået sine rettigheder og pligter i forbindelse med anlæggelsen og forberedelsen af den private straffesag. I henhold til lovens art. 18, stk. 3, beskikker staten også en advokat for ofret i straffesager. Art. 104, stk. 7, i strafferetsplejeloven giver mindre- eller ubemidlede voksne ofre for forbrydelser mulighed for at ansøge om retshjælp med henblik på at fastlægge deres rettigheder og forpligtelser. Formålet med retshjælpen er at behandle et privat strafferetligt søgsmål som en straffesag og udarbejde de relevante procesdokumenter. Dette gælder også personer, der anerkendes som ofre i private straffesager. Det vurderes i overensstemmelse med den ovenfor anførte procedure, om betingelserne for at modtage retshjælp er opfyldt. Den ovenfor anførte procedure gælder ikke for repræsentation i en offentlig straffesag. I en sådan sag udpeges en statsadvokat til at være personens repræsentant under sagen og under de omstændigheder, som er anført i strafferetsplejeloven. Endvidere kan den person, der er ansvarlig for straffesagen (i henhold til art. 104, stk. 5, i strafferetsplejeloven), beslutte at udpege en advokat til at repræsentere en mindreårig under de følgende omstændigheder: hvis beskyttelsen af en mindreårigs rettigheder og interesser hindres eller ikke på anden måde er sikret efter anmodning fra den mindreåriges familierepræsentant (mor, far eller værge, bedsteforælder, voksen bror eller voksen søster), som den mindreårige bor sammen med, og som tager sig af den mindreårige efter begrundet anmodning fra en repræsentant for et organ til beskyttelse af børns rettigheder eller en repræsentant for en ikkestatslig organisation, som beskytter børns rettigheder. Under særlige omstændigheder og hvis det ikke på anden måde er muligt at sikre beskyttelsen af en persons rettigheder og interesser i en offentlig straffesag, kan hovedanklageren beslutte at udpege en advokat for et mindre- eller ubemidlet voksent offer. I sådanne sager er salærer og omkostninger til advokater og proceduren for betaling heraf fastlagt af ministerkabinettet (se ministerkabinettets forskrift nr. 1068 af 22. december 2008, "Forskrifter om omfanget af statslig retshjælp, salærer, relaterede omkostninger og procedurer for betaling heraf"). Under disse omstændigheder formidler staten retshjælp til den person, der anerkendes som offer (herunder rådgivning, udarbejdelse af procesdokumenter og repræsentation i retten). Andre betingelser for tildeling af retshjælp til ofre Se de ovenfor anførte oplysninger om indkomstgrænser på det strafferetlige område for tiltalte. Andre betingelser for formidling af retshjælp til tiltalte Se de ovenfor anførte oplysninger om indkomstgrænser for retshjælp på det civilretlige område. Omkostningsfrie retssager Følgende personer er fritaget for at betale sagsomkostninger til staten: sagsøgere – i forbindelse med krav, der rejses af medarbejdere med henblik på aflønning for arbejde, og andre krav, der opstår som følge af juridiske ansættelsesforhold eller er relateret hertil sagsøgere – i forbindelse med krav, der opstår som følge af personskader, der resulterer i lemlæstelse eller andre sundhedsskader, eller død sagsøgere – i forbindelse med krav om godtgørelse af underholdsbidrag sagsøgere – i forbindelse med krav om godtgørelse for økonomiske tab og moralske skader, der opstår som følge af forbrydelser anklagere, statslige eller lokale offentlige organer og personer, som er juridisk berettiget til ved domstolene at forsvare andre personers rettigheder og lovbeskyttede interesser anmeldere – i sager, der drejer sig om at finde en person, som ikke kan foretage retshandler, og sætte vedkommende under formynderskab anmeldere – i sager, der drejer sig om at sætte en person under formynderskab på grund af vedkommendes udsvævende eller ødsle livsstil eller overdrevne brug af alkohol eller euforiserende stoffer sagsøgte – i sager der vedrører en reduktion af de underholdsbidrag, som en domstol har fastlagt anmeldere – i forbindelse med vurdering af krav om erstatning for personskader, som resulterer i lemlæstelse eller andre sundhedsskader, eller død anmeldere – en ægtefælle og arvinger i første og anden arveklasse, i den del af arvesager, der vedrører arv af certifikater om overgang til privateje anmeldere – hvis et barn på ulovlig vis er blevet flyttet over en grænse eller tilbageholdt administratorer – i forbindelse med krav, der rejses på vegne af personer, som anses for at være insolvente kreditorer, der har opnået dom over deres krav – fuldbyrdelse af sager, der omfatter godtgørelse for betalinger til staten skattevæsenet, virksomhedsregistret eller likvidatorer, der er udpeget heraf – i forbindelse med begæringer om anerkendelse af personer som insolvente forvaltninger for opnåelse af statsborgerskab ved naturalisation – i forbindelse med sager om fratagelse af lettisk statsborgerskab. Parterne kan også blive fritaget for at betale sagsomkostninger til staten i andre tilfælde, som er fastlagt ved lov. En domstol eller en dommer kan, efter at have vurderet en fysisk persons økonomiske situation, fritage vedkommende delvist eller helt for at betale sagsomkostninger til staten, udskyde betalingen af de nødvendige sagsomkostninger til staten eller give påbud om, at der betales i rater. Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger? Den part, som får medhold i sit krav, kan få godtgjort alle de sagsomkostninger, som vedkommende har betalt, af den anden part. Hvis der er givet delvist medhold i et krav, godtgøres de beløb, der er fastlagt i denne del, i det omfang der er givet medhold i kravet. Sagsøgte godtgøres i forhold til den del af kravet, der er afvist. Gebyrer til staten i forbindelse med en begæring om genoptagelse af en retssag og en “ny” afgørelse af sagen (hvis der er afsagt udeblivelsesdom) godtgøres ikke. Honorarer til sagkyndige Honorarerne til sagkyndige skal betales af den part, som indgav begæringen, før der træffes afgørelse i sagen. En part, som er fritaget for at betale sagsomkostninger, skal ikke betale disse omkostninger. I så fald betales honorarer til sagkyndige af domstolsforvaltningen (med undtagelse af statslige retsmedicinere). Oversætter- og tolkehonorarer Domstolen skal sørge for, at der ydes tolkebistand efter behov i løbet af hele retssagen. Relevante dokumenter Lettisk undersøgelsesrapport om gennemsigtigheden af omkostninger De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse. Sidste opdatering: 06/07/2010