Sagsomkostninger - Østrig

 

Denne side indeholder oplysninger om sagsomkostninger i Østrig.

 


 

Regler om salærer og honorarer til de juridiske erhverv

Advokater

I henhold til den østrigske lov om advokater kan advokatsalæret i princippet aftales frit mellem klient og advokat.

Salæret kan være baseret på en timetakst eller på en fast pris, hvor der ikke tages hensyn til, hvor meget arbejde og tid der lægges i sagen. Hvis der ikke er indgået en udtrykkelig aftale om salæret, antages det, på grundlag af de satser der er fastlagt i lov om advokatsalærer eller Allgemeine Honorar-Kriterien (generelle kriterier for salærer), at advokat og klient er blevet enige om et rimeligt salær.

I henhold til lov om advokatsalærer skal retten i civile sager træffe afgørelse om, hvor stor en andel af omkostningerne, den tabende part skal betale til den vindende part, idet disse baseres på kravets værdi samt på varigheden og indholdet af arbejdet. På den anden side finder lov om advokatsalærer kun direkte anvendelse på klienter, hvis dette er aftalt mellem advokat og klient.

I straffesager skal alle (tiltalte, private anklagere og civile sagsøgere), som har antaget en advokat til at repræsentere dem, i princippet selv betale omkostningerne dertil. Dette gælder også, selv om forsvarsadvokaten udpeges på eget initiativ. Omkostningerne skal kun opgøres af retten (på grundlag af lov om advokatsalærer (Rechtsanwaltstarifgesetz)) i de tilfælde, hvor retten træffer afgørelse om, at sådanne omkostninger skal godtgøres af en af parterne. Omkostningerne afhænger af den enkelte domstols type og struktur (f.eks. underret, delstatsret, enedommer, lægdommerpanel eller nævningeting).

Fogeder

Det honorar, som fogeder modtager for deres arbejde, er fastlagt i Vollzugsgebührengesetz (lov om fuldbyrdelsesafgifter). I henhold til denne lov skal kreditoren ved indsendelse af begæringen om fuldbyrdelse betale en fuldbyrdelsesafgift tillige med en fast afgift, der er fastlagt i Gerichtsgebührengesetz (lov om retsafgifter).

Fogeden er endvidere berettiget til et honorar for modtagelse af betalinger (hvor honoraret kan trækkes fra det inddrevne beløb) og for salg af pantsat ejendom (hvor honoraret betales til fogeden ud af indtægterne fra salget). Fuldbyrdelsesafgiften indgår i omkostningerne ved fuldbyrdelsessagen, som retten pålægger skyldneren at betale, såfremt kreditoren anmoder om det.

I henhold til § 2 i lov om fuldbyrdelsesafgifter er satserne som følger:

Fuldbyrdelsesafgifter Sats
1. For tvungen administration af en ejendom 20 EUR
2. For tvangssalg af en ejendom, en bygning opført på en anden persons ejendom eller en byggeret 20 EUR
3. For udlæg i flytbare materielle aktiver eller værdipapirer i henhold til § 296 i Exekutionsordnung (lov om fuldbyrdelse) 6 EUR
4. For fuldbyrdelse med henblik på overdragelse eller fremskaffelse af løsøre 7 EUR
5. For fuldbyrdelse i forbindelse med andre ejendomsrettigheder 20 EUR
6. For udsættelse 30 EUR

 

I henhold til § 11, stk. 1, i lov om fuldbyrdelsesafgifter skal honoraret svare til følgende procentdele af det samlede beløb betalt til eller inddrevet af fogeden:

Honorar % af det samlede betalte beløb
Til og med 150 EUR 4,6 %
Fra 151 til 400 EUR 2,7 %
Fra 401 til 800 EUR 1,2 %
Fra 801 til 4 000 EUR 0,8 %
Fra 4 001 til 8 000 EUR 0,6 %
Fra 8 001 til 50 000 EUR 0,2 %
Fra og med 50 001 EUR 0,1 %, dog minimum 5 EUR

 

Faste omkostninger

Faste omkostninger i civile sager

Faste omkostninger for sagens parter i civile sager

Omfanget af den retsafgift, der skal betales til domstolene – enten som en fast afgift eller som en procentdel af vurderingsgrundlaget – afhænger både af sagens genstand og kravets størrelse (reguleres i overensstemmelse med vurderingsgrundlaget).

Tidspunkt i en civil sag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

I civile sager i første instans skal den faste afgift principielt betales i det øjeblik, sagen anlægges. Afgiften skal kun betales én gang, uanset om sagen vedrører et eller flere krav eller en eller flere personer, og dækker hele retssagen i første instans. Hvis det rejste krav forhøjes i løbet af retssagen, kan der fra det tidspunkt blive pålagt en yderligere afgift. Denne betales, når det skriftlige processkrift indgives, eller, hvis der er tale om en forhøjelse af det rejste krav, når denne forhøjelse registreres. I civile sager i anden og tredje instans betales afgiften ved indlevering af ankestævningen (§ 2, nr. 1, i lov om retsafgifter). Som undtagelse fra denne paragraf skal der under den frivillige retspleje undertiden betales en afgift for, at retten træffer afgørelse i en sag, i stedet for en afgift for at anlægge sagen.

Faste omkostninger i straffesager

Faste omkostninger for sagens parter i straffesager

Kun i retssager med såkaldt privat retsforfølgning skal der betales en mindre afgift.

Tidspunkt i en straffesag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

De faste omkostninger betales ved retssagens påbegyndelse.

Faste omkostninger i forfatningssager

Faste omkostninger for sagens parter i forfatningssager

Afgiften til selve domstolen er på ca. 220 EUR (§ 17a i Verfassungsgerichtshofgesetz).

Tidspunkt i en forfatningssag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

De faste omkostninger betales ved retssagens påbegyndelse.

Pligt for advokater og andre partsrepræsentanter til at give forhåndsoplysninger

Parternes rettigheder og forpligtelser

Generelt er advokaten forpligtet til at informere sin klient om, hvilke omkostninger denne kan forvente at skulle afholde, og hvordan de beregnes. I denne forbindelse indeholder § 50, stk. 2, i Richtlinien für die Ausübung des Rechtsanwaltsberufs und für die Überwachung der Pflichten des Rechtsanwalts (retningslinjer for udøvelse af advokathvervet og tilsyn med advokaters forpligtelser) en anbefaling om, at advokaten, når han eller hun modtager instrukser i en ny sag, skal informere klienten om det grundlag, som anvendes til beregning af salæret, og om, hvorvidt advokaten er berettiget til acontobetaling. I sidstnævnte tilfælde er klienten, medmindre der er truffet aftale om et fast salær, berettiget til, med rimelige intervaller, at få udleveret en foreløbig opgørelse over det arbejde, der er udført, eller den tid, der er brugt indtil videre (såfremt bistanden er timetakstbaseret). Følgelig skal det fastlægges, hvornår og hvor ofte salæret opkræves, når advokaten antages.

Omkostningskilder

Hvor kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Østrig?

De lovbestemte regler for, hvem der skal betale omkostningerne i civile tvistemål (herunder handelssager), findes i §§ 40-55 i Zivilprozeßordnung (den civile retsplejelov). Familiesager, især skilsmisse efter fælles overenskomst, tvister vedrørende forældremyndighed og samværsret samt sager vedrørende krav om underholdsbidrag behandles til gengæld under den frivillige retspleje. Der gælder særlige regler for, hvem der skal betale omkostningerne i sager under den frivillige retspleje; de generelle regler om tilkendelse af omkostninger er fastlagt i § 78 i Außerstreitgesetz (lov om frivillig retspleje). Der er dog visse undtagelser til disse generelle regler, bl.a. i sager vedrørende forældremyndighed og samværsret og sager vedrørende krav om børnebidrag til mindreårige.

Omkostningspligten i straffesager er omfattet af bestemmelserne i §§ 380-395 i Strafprozeßordnung (strafferetsplejeloven).

Oplysninger om advokatsalærer kan findes i en informationsbrochure på webstedet for Österreichischer Rechtsanwaltskammertag (det østrigske advokatkammer). Generelle oplysninger om sagsomkostninger er tilgængelige på webstedet for borgerinformation i Østrig under Leben in Österreich > Zivilrecht > Zivilverfahren (bopæl i Østrig > civilret > civil retspleje).

Endvidere er der gratis adgang til generelle oplysninger om retsafgifter på webstedet for borgerinformation i Østrig og gratis adgang til lovtekster (lov om retsafgifter og takstoversigter) på webstedet for det østrigske forbundskancellis retsinformationssystem.

På hvilke sprog kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Østrig?

Oplysninger om omkostningskilder i Østrig foreligger på tysk.

Hvor kan jeg finde oplysninger om mediation/mægling?

En liste over mediatorer (der føres af justitsministeriet) er offentlig tilgængelig på en dedikeret side på justitsministeriets websted.

Med hensyn til genoprettende retfærdighed i straffesager findes der oplysninger om mediation mellem tiltalte og offer på webstedet NEUSTART (også på engelsk).

Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger om omkostninger?

Websteder med oplysninger om omkostninger

Generelle oplysninger om retssystemet og retstjenester i Østrig, herunder oplysninger om omkostninger og justitsministeren, kan findes på Østrigs officielle juridiske websted og på webstedet for borgerinformation, der indeholder generelle, læsevenlige oplysninger.

Oplysninger om nedenstående love findes på webstedet for det østrigske forbundskancellis retsinformationssystem:

  • lov om retsafgifter
  • lov om ret til honorarer
  • lov om advokater
  • lov om advokatsalærer.

Teksten til de generelle kriterier for honorarer findes på webstedet for det østrigske advokatkammer.

Hvor kan jeg finde oplysninger om de forskellige procedurers gennemsnitlige varighed?

Disse oplysninger kan fås ved direkte henvendelse til det østrigske justitsministerium.

Hvor kan jeg finde oplysninger om en bestemt procedures gennemsnitlige samlede omkostninger?

Den retsafgift, der skal betales i den enkelte retssag, er fastlagt på forhånd (i lov om retsafgifter) og kan ændre sig, hvis kravets værdi bliver forhøjet eller reduceret. De omkostninger, som den tabende part skal betale til den vindende part i civile sager (advokatsalærer, honorarer til sagkyndige, udgifter til oversættelse) fastsættes af retten på grundlag af lov om advokatsalærer og lov om ret til honorarer (honorarer til sagkyndige, oversættere og tolke). Disse omkostninger er i stor udstrækning baseret på de afholdte udgifter og den tid, der er brugt på sagen, og beløbet kan derfor ikke fastsættes på forhånd. Advokatens salær kan i princippet aftales frit mellem klient og advokat.

Moms

Hvor finder jeg disse oplysninger? Hvad er de gældende satser?

Advokatbistand pålægges moms, som er på 20 % i Østrig. I lighed med andre udgifter skal denne betales særskilt til advokaten, som det udtrykkeligt er fastlagt i § 16 i lov om advokatsalærer og § 17 i de generelle kriterier for honorarer. De takstoversigter, der fremgår af lov om advokatsalærer og de generelle kriterier for honorarer, er eksklusive moms.

Retshjælp

Gældende indkomstgrænse på det civilretlige område

Berettigelsen til retshjælp er ikke baseret på en lovbestemt indkomstgrænse. I civile sager (og handelssager som nævnt ovenfor) er berettigelsen til retshjælp underlagt reglerne i den østrigske civile retsplejelov. Bestemmelserne i den civile retsplejelov finder tilsvarende anvendelse i sager henhørende under den frivillige retspleje. Afgørelsen om, hvorvidt der skal bevilges retshjælp, træffes af den domstol, der behandler sagen i første instans.

Der ydes retshjælp til en part (kun fysiske personer), hvis vedkommendes indkomst, økonomiske forhold og underholdspligt betyder, at han eller hun ikke i er stand til at betale sagsomkostningerne, uden at vedkommende bliver ude af stand til at opretholde et eksistensminimum. Derudover må sagen ikke være anlagt uden grund (unødig trætte), og der skal være en reel udsigt til at få medhold. Retten afgør, hvilken af nedenstående typer retshjælp, der ydes i den enkelte sag.

I Østrig omfatter retshjælpen i al væsentlighed følgende:

  1. midlertidig fritagelse fra at betale retsafgifter, honorarer til vidner, sagkyndige, oversættere og tolke, udgifter til nødvendige officielle meddelelser, udgifter til en kurator og omkostninger afholdt af en kurator eller advokat
  2. advokatbistand.

En part, der modtager retshjælp, kan blive pålagt at tilbagebetale retshjælpen eller betale retshjælpen med tilbagevirkende kraft, i det omfang og så snart parten bliver i stand til at foretage fuld eller delvis betaling, uden at vedkommendes minimumslevestandard påvirkes negativt. Denne forpligtelse ophører senest tre år efter, at sagen er afsluttet.

Gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for tiltalte

Beslutningen om, hvorvidt en tiltalt er berettiget til retshjælp, er ikke underlagt en fast indkomstgrænse. Derfor er det vejledende kriterium, at den tiltalte skal have en indkomst, der ligger over en fastsat indtægt, der gør det muligt at opretholde et eksistensminimum (minimumsindtægt), og under en passende levestandard. Minimumsindtægten reguleres regelmæssigt og offentliggøres i opdateret form på justitsministeriets websted.

Gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for ofre

Beslutningen om, hvorvidt et offer eller en civil part er berettiget til retshjælp, er ikke underlagt en fast indkomstgrænse. Derfor er det vejledende kriterium, at ofret eller den civile part skal have en indkomst, der ligger over en indtægt, der gør det muligt at opretholde et eksistensminimum (minimumsindtægt) og under en passende levestandard. Minimumsindtægten reguleres regelmæssigt og offentliggøres i opdateret form på justitsministeriets websted.

Andre betingelser for tildeling af retshjælp til ofre

Bortset fra ovennævnte økonomiske kriterium, er en civil part berettiget til retshjælp i det omfang:

  • han eller hun ikke er berettiget til advokatbistand i henhold til § 66, stk. 2, i den østrigske strafferetsplejelov og
  • advokatbistanden er i retsplejens interesse og bidrager til at sikre korrekt fuldbyrdelse af sagsøgers krav, således at et efterfølgende civilt søgsmål undgås.

Andre betingelser for formidling af retshjælp til tiltalte

Bortset fra det økonomiske kriterium for tildeling af retshjælp til den tiltalte, skal retshjælpen være i retsplejens interesse og bidrage til at sikre et passende forsvar. En forsvarsadvokat skal, såfremt det økonomiske kriterium er opfyldt, beskikkes i følgende tilfælde:

  • I henhold til § 61, stk. 1, i den østrigske straffelov:
  1. hvis den tiltalte er varetægtsfængslet
  2. i sager, hvor den tiltalte er anbragt på en institution for mentalt forstyrrede lovovertrædere
  3. i sager, hvor den tiltalte er anbragt på en institution for misbrugere med behov for rehabilitering eller en institution for farlige forbrydere
  4. i sager, der behandles af et nævningeting eller et panel af lægdommere
  5. i sager, der behandles af en enedommer, hvor strafferammen er på over tre års fængsel
  6. i appelsager vedrørende kendelser, der er afsagt af et nævningeting eller et panel af lægdommere, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at der er tale om brud på den europæiske menneskerettighedskonvention eller en tillægsprotokol til denne, hvor appellen indgives med henblik på genoptagelse af sagen for åbne døre
  • hvis den tiltalte er blind, døv, stum eller på anden måde handicappet
  • hvis det tiltalte ikke har tilstrækkeligt kendskab til det sprog, der anvendes ved den pågældende domstol
  • i appelsager, der vedrører retsmidlet
  • hvis sagen omhandler komplekse faktiske og retlige omstændigheder.

Omkostningsfrie retssager

I straffesager er voldsofre, personer, der udsættes for alvorlige trusler eller sexovergreb, samt ægtefæller, livsledsagere, familiemedlemmer i direkte linje, brødre eller søstre til en person, hvis død kan have været forårsaget af en forbrydelse, eller andre slægtninge, som har været vidne til forbrydelsen, berettiget til gratis psykosocial eller juridisk bistand med henblik på at beskytte ofrets rettigheder i straffesagen. Den psykosociale bistand ydes i forbindelse med ofrets forberedelse til retssagen og den følelsesmæssige byrde, som ofret er udsat for i forbindelse med retssagen. Den psykosociale eller juridiske bistand ydes af organisationer til støtte af ofre, som er udpeget af og har indgået kontrakt med justitsministeriet (§ 66, stk. 2, i den østrigske strafferetsplejelov).

I sager henhørende under den frivillige retspleje, skal der ikke betales afgifter for sager vedrørende formynderskab, forældremyndighed og samværsret eller sager, der reguleres af lov om anbringelse på en institution (Unterbringungsgesetz) og lov om institutionspleje (Heimaufenthaltsgesetz). Retshjælp kan bevilges i form af midlertidig fritagelse fra at betale omkostninger i tilfælde af lav indtægt og formue, men omfanget af fritagelsen afhænger af ansøgningen og er underlagt rettens skøn.

Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger?

Tvistemål

Omkostningerne i civile sager (herunder handelssager) er reguleret af den østrigske civile retsplejelov. I henhold til denne skal hver part i første omgang selv betale de omkostninger, som vedkommende har pådraget sig, i forhold til dennes involvering i sagen. Hvis sagen har været for retten, skal denne træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Princippet om objektivt ansvar finder anvendelse. Den part, der taber sagen, skal godtgøre modparten alle de omkostninger, der er nødvendige for, at retfærdigheden kan ske fyldest, eller for det forsvar, som retssagen har givet anledning til. Hvis parterne vinder og taber sagen delvist, modregnes parternes omkostninger hinanden eller deles forholdsmæssigt.

Princippet om objektivt ansvar kan fraviges i visse tilfælde af billighedsgrunde:

  • hvis der er tale om et relativt lille nederlag, og den tabende part ikke har pådraget sig nogen særlige omkostninger
  • hvis kravets størrelse fastsættes af sagkyndige eller efter rettens skøn eller ved gensidig modregning
  • hvis den tiltaltes eller sagsøgtes adfærd ikke har givet anledning til et sagsanlæg, og han eller hun fra starten har anerkendt kravet
  • hvis en retssag automatisk afvises eller erklæres ugyldig på grund af en af parterne, kan denne part blive pålagt at betale alle sagsomkostninger.

Sager henhørende under den frivillige retspleje

Familieretlige sager (vedrørende underhold, samværsret, forældremyndighed og skilsmisse efter fælles overenskomst) behandles under den frivillige retspleje. Den generelle bestemmelse om omkostninger i sager under den frivillige retspleje findes i § 78 i lov om frivillig retspleje (Außerstreitgesetz). Der er imidlertid undtagelser fra denne bestemmelse i en lang række sager. Også her gælder princippet om objektivt ansvar, men det kan fraviges af billighedsgrunde. Disse grunde er langt mere omfattende end de billighedsgrunde, der er fastlagt i den civile retsplejelov. Hvis der ikke fremsættes krav om godtgørelse, skal kontante udlæg (f.eks. honorarer til sagkyndige) deles forholdsmæssigt mellem parterne, og kan disse ikke fastsættes, fordeles omkostningerne ligeligt mellem parterne.

Oplysninger om de forskellige sagstyper (underhold, samværsret og forældremyndighed samt skilsmisse):

  1. I skilsmissesager er det vigtigt at skelne mellem to typer skilsmisse, nemlig skilsmisse, hvor påstanden bestrides af modparten, og skilsmisse efter fælles overenskomst.

Skilsmisse, hvor påstanden bestrides af modparten: Her finder særlige bestemmelser i den østrigske civile retsplejelov anvendelse. Hvis ingen af parterne vurderes at være "skyldig" i skilsmissen, modregnes parternes omkostninger hinanden. Hvis årsagen til skilsmissen er, at ægtefællernes fælles husstand er gået i opløsning, og hvis der i skilsmissedommen er truffet afgørelse om ansvaret for ægteskabets sammenbrud, skal den skyldige ægtefælle betale modpartens omkostninger.

Skilsmisse efter fælles overenskomst: Som i de to andre typer familiesager behandles skilsmisse efter fælles overenskomst under den frivillige retspleje. I dette tilfælde indleverer ægtefællerne to identiske skilsmissebegæringer til retten, og eftersom der ikke foregår nogen kontradiktorisk sagsbehandling, sker der ingen tildeling af omkostninger. Kontante udlæg deles ligeligt mellem parterne.

  1. Sager vedrørende forældremyndighed og samværsret hører ligeledes under den frivillige retspleje. I kraft af en undtagelsesbestemmelse (§ 107, stk. 3, i lov om frivillig retspleje) sker der ingen tildeling af omkostninger i sådanne sager.
  2. I en anden undtagelsesbestemmelse (§ 101, stk. 2, i lov om frivillig retspleje) er det fastlagt, hvem der skal betale omkostningerne i sager vedrørende krav om underholdsbidrag til mindreårige. Sådanne sager hører også under den frivillige retspleje.

Straffesager

I straffesager skal enhver person, der har antaget en forsvarsadvokat eller en anden repræsentant, principielt selv betale omkostningerne til denne, også selv om advokaten blev udpeget på eget initiativ (§ 393, stk. 1, i strafferetsplejeloven).

I princippet skal den dømte betale alle sagsomkostninger. Retten skal i forbindelse med afsigelse af dommen træffe afgørelse om godtgørelse af omkostningerne (§ 389, stk. 1, i strafferetsplejeloven). Omkostningerne ved straffesager omfatter:

  1. et ikke nærmere specificeret engangsbeløb for retssagen (herunder undersøgelsesomkostninger osv.) med følgende øvre grænser: 5 000 EUR for nævningesager, 2 500 EUR for sager, der behandles af et panel af lægdommere, 1 500 EUR for sager ved en delstatsret og 500 EUR for sager ved en underret
  2. honorarer til sagkyndige
  3. omkostninger til indhentelse af oplysninger, rapporter og erklæringer fra myndighederne
  4. omkostninger til den tiltaltes eller vidners transport fra udlandet
  5. omkostninger i forbindelse med en kendelse vedrørende indefrysning af aktiver og oplysninger om bankkonti, beslaglæggelse af breve, telefonsamtaler og telefonaflytning
  6. omkostninger til fuldbyrdelse af dommen, dog ikke omkostninger til fængsling
  7. retlige omkostninger vedrørende retssagen
  8. salær til forsvarsadvokat eller en anden repræsentant
  9. engangsbeløb til psykosocial og/eller juridisk bistand ydet til ofret (maksimalt 1 000 EUR).

Med undtagelse af de omkostninger, der er nævnt under punkt 3, 7, 8 og 9, forudbetales omkostningerne af staten. Når retten fastsætter engangsbeløbene under punkt 1 og 9, tages der hensyn til den tiltaltes økonomiske forhold. Omkostninger til nødvendig oversættelse medregnes ikke.

I henhold til § 391, stk. 1, i strafferetsplejeloven skal der ved fuldbyrdelse af rettens afgørelse om tildeling af sagsomkostningerne tages hensyn til den dømtes evne til at betale sine egne og sin families daglige leveomkostninger samt til den godtgørelse, der skal betales til modparten. Hvis den dømte ikke er i stand til at betale omkostningerne, kan retten erklære omkostningerne uinddrivelige. Såfremt retten antager, at omkostningerne vil kunne inddrives i fremtiden, skal den dømtes økonomiske forhold undersøges igen efter en vis periode. Den lovfæstede forældelsesfrist for inddrivelse af sagsomkostninger er fem år efter afsigelse af den endelige dom. Hvis retten afgør, at den dømte skal betale sagsomkostningerne, og det senere viser sig, at han eller hun ikke er i stand til at betale, kan de myndigheder, der er ansvarlige for inddrivelse af omkostningerne, udskyde betalingsfristen, give tilladelse til betaling i afdrag eller reducere omkostningerne.

Hvis den dømte idømmes at betale mindst delvis godtgørelse til en civil sagsøger, skal han eller hun også godtgøre den civile sagsøger omkostningerne ved straffesagen.

I henhold til § 393, litra a, i strafferetsplejeloven kan en person, der frifindes, anmode staten om et bidrag til omkostningerne til hans eller hendes forsvarsadvokat. Dette bidrag dækker tidligere afholdte og kontante udlæg samt et engangsbeløb til dækning af forsvarsadvokatens omkostninger. Når dette engangsbeløb fastsættes, tages der hensyn til sagens omfang og kompleksitet og behovet for en forsvarsadvokat. Den øvre grænse for beløbet er 5 000 EUR i nævningesager, 2 500 EUR i sager, der behandles af et panel af lægdommere, 1 250 EUR i sager, der behandles af en enedommer ved en delstatsret og 450 EUR i sager ved en underret. Det samme gælder, hvis statsadvokaten frafalder tiltalen, eller retssagen afvises efter en gennemgang.

Hvis en straffesag indledes af en privat anklager eller på anmodning fra en civil sagsøger i henhold til § 72 i strafferetsplejeloven (subsidiær påstand) og ikke fører til en domfældelse, skal den private anklager eller civile sagsøger selv betale omkostningerne i forbindelse med søgsmålet. I straffesager, der ender med, at sagen afvises (alternativ straf) (§§ 198 til 209 i strafferetsplejeloven), skal den civile sagsøger ikke betale omkostningerne.

Honorarer til sagkyndige

I tvistemål (herunder handelssager) skal parterne betale den del af omkostningerne til sagkyndige, som svarer til den andel af sagen, som den enkelte part har vundet (§ 43, stk. 1, i den civile retsplejelov).

I skilsmissesager, hvor påstanden bestrides af modparten, og hvor der ikke træffes afgørelse om ansvar, modregnes parternes kontante udlæg hinanden. Hvis den ene part har betalt mere end halvdelen af omkostningerne, skal den anden part godtgøre førstnævnte det overskydende beløb. Hvis den ene ægtefælle vurderes at være skyldig, skal denne godtgøre modpartens omkostninger til sagkyndige.

I sager vedrørende skilsmisse efter fælles overenskomst, forældremyndighed og samværsret samt sager vedrørende krav om underholdsbidrag til mindreårige godtgøres eventuelle honorarer til sagkyndige, der i første omgang dækkes af staten, af den part, der har givet anledning til brug af sagkyndige, eller i hvis interesse sagen er anlagt. Hvis omkostningerne godtgøres af flere personer, hæfter disse i fællesskab (§ 1, nr. 5, i lov om betalinger til retten (Gerichtliches Einbringungsgesetz) samt § 2, stk. 1, i samme lov).

Størrelsen på honorarer til sagkyndige er fastlagt i lov om ret til honorarer og afhænger i det enkelte tilfælde i al væsentlighed af indholdet i og omfanget af den rapport, som retten har anmodet om.

I straffesager er honorarer til sagkyndige en del af sagsomkostningerne (§ 381, stk. 1, i strafferetsplejeloven), der i henhold til § 389, stk. 1, i samme lov skal betales af den dømte. Honorarer til sagkyndige fastsættes af retten eller statsadvokaten og betales af staten.

Oversætter- og tolkehonorarer

Overstående oplysninger gælder også for oversætter- og tolkehonorarer.

I straffesager skal omkostningerne til nødvendig oversættelse og tolkning ikke refunderes.

Relevante dokumenter

Østrigsk rapport om undersøgelsen af gennemsigtigheden af omkostninger

 

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 06/07/2010