Sagsomkostninger - Skotland

 

Denne side indeholder vejledende oplysninger om sagsomkostninger i Skotland. Du kan se en mere detaljeret gennemgang af sagsomkostningerne i følgende casestudier:

Familieret - Skilsmisse

Familieret - Forældremyndighed

Familieret - Børnebidrag

Erhvervsret - Kontraktforhold

Erhvervsret - Ansvar

 


 

Regler for salærer og honorarer til de juridiske erhverv

Der findes ingen regler om de salærer og honorarer, som de juridiske erhverv opkræver hos deres klienter. Der findes imidlertid regler om de salærer og honorarer, som en part, der vinder en retstvist, kan få godtgjort.

Rådgivende advokater

Der findes ingen regler om salærer og honorarer til rådgivende advokater i Skotland. Salærer og honorarer afhænger af mange forskellige faktorer i relation til den pågældende sag.

Procederende advokater

Der findes ingen regler om salærer og honorarer til advokater i Skotland. Salærer og honorarer afhænger af mange forskellige faktorer i relation til den pågældende sag.

Faste omkostninger

Faste omkostninger i civile sager

Faste omkostninger for sagens parter i civile sager

De faste omkostninger i Skotland afhænger af sagstypen og af, ved hvilken domstol den pågældende sag anlægges (indledes). Der skal betales faste omkostninger i forskellige faser af sagen:

  • ved indgivelse af de dokumenter, hvormed sagen anlægges ved domstolen
  • ved indgivelse af bilag
  • ved berammelse af et retsmøde
  • for anvendelse af domstolens tid under et retsmøde, baseret på en dagstakst
  • for indgivelse af opgørelser over beregningen af udgifter
  • ved påankning af en afgørelse.

Salærer og honorarer for hver enkelt søgsmålstype er fastsat i de skotske bekendtgørelser og betegnes bekendtgørelse om salærer og honorarer. I civile sager er bekendtgørelsen fra 1997 om salærer og honorarer ved Sheriff Court (lokale førsteinstansretter) samt bekendtgørelsen fra 1997 om salærer og honorarer ved Court of Session (øverste civilretlige instans) relevante. Disse bekendtgørelser er efterfølgende ændret ved adskillige ændringsbekendtgørelser for at tage hensyn til stigninger i salærer og honorarer. Der findes flere oplysninger om de skotske bekendtgørelser om salærer og honorarer og ændringer heraf på domstolsstyrelsens, Scottish Court Service, websted.

Familieret – Skilsmisse

I Skotland kan skilsmissebegæringer indgives til Sheriff Court (lokale førsteinstansretter) eller Court of Session (øverste civilretlige instans) og behandles efter en:

forenklet skilsmisseprocedure

ikke-forenklet skilsmisseprocedure.

Den gældende retsafgift for indgivelse af en begæring om forenklet skilsmisse ved Sheriff Court er 90 GBP. I Court of Session er retsafgiften 100 GBP. Der vil blive opkrævet yderligere retsafgifter, hvis sheriff officer skal forkynde skilsmissebegæringen for sagsøgte. I Sheriff Court og Court of Session udgør retsafgiften 10 GBP, hvortil skal lægges et særskilt gebyr, der opkræves af sheriff officer.

Såfremt det drejer sig om en ikke-forenklet skilsmisseprocedure, forhøjes denne retsafgift, da der skal udarbejdes et indledende processkrift i Sheriff Court. Den nuværende retsafgift for et indledende processkrift vedrørende en skilsmisse eller opløsningen af et registreret partnerskab er 120 GBP. I disse sager kan domstolen ikke foranledige, at processkriftet forkyndes for sagsøgte. Den begærende part (sagsøgeren) skal derfor betale særskilte retsafgifter for forkyndelsen af dokumenterne for enten en rådgivende advokat eller en sheriff officer. Der skal ligeledes betales yderligere retsafgifter i forskellige faser afhængig af sagens behandling ved domstolen (se ovenfor). Hvis det drejer sig om en sag, hvor parterne er enige om at søge skilsmisse, vil der som minimum blive opkrævet endnu en retsafgift for indgivelsen af en anmodning til domstolen om at afsige en dom, og den gældende retsafgift herfor er 55 GBP. I Court of Session er retsafgiften for at indgive et indledende processkrift vedrørende skilsmisse 130 GBP.

Familieret – Forældremyndighed over børn og børnebidrag

I familieretssager afhænger retsafgiften af, hvorvidt begæringen om forældremyndigheden og børnebidrag indgives i forlængelse af en begæring om skilsmisse. Hvis der foreligger en begæring om skilsmisse, opkræves retsafgiften for en ikke-forenklet skilsmisse.

Hvis der ikke foreligger en skilsmissebegæring, opkræves der en retsafgift for indgivelse af et indledende processkrift, som for øjeblikket beløber sig til 80 GBP. Der vil blive opkrævet yderligere afgifter i forskellige faser, afhængig af sagens behandling ved domstolen.

I Court of Session vil afgiften udgøre 135 GBP, og også her kan der blive opkrævet yderligere afgifter i forskellige faser, afhængig af sagens behandling ved domstolen (se ovenfor).

Erhvervsret – kontrakt og ansvar

I erhvervsretlige sager afhænger afgiftstørrelsen af den nedlagte påstand og af reglerne ved den domstol, hvor sagsøgeren (den person, der indleder søgsmålet) anlægger sagen.

Hvis sagsøgeren f.eks. kan anlægge sagen i henhold til reglerne om søgsmål om småkrav ved Sheriff Court, og hvis sagen vedrører et beløb på under 3 000 GBP, er den gældende retsafgift for indgivelse af begæringen 15 GBP for beløb på højst 200 GBP og 65 GBP for beløb på over 200 GBP, men under 3 000 GBP. Der kan blive opkrævet yderligere retsafgifter i tillæg hertil. Hvis en stævning f.eks. skal forkyndes for sagsøgte af en sheriff officer, er den gældende retsafgift 10 GBP plus honoraret til sheriff officer. Sheriff clerk (administrativ ansat ved domstolen) må imidlertid kun foretage denne forkyndelse, hvis sagsøgeren er en enkeltperson. Hvis dette ikke er tilfældet, skal sagsøgeren foranledige forkyndelsen via enten en rådgivende advokat eller sheriff officer, som herefter vil opkræve et særskilt honorar.

Hvis sagsøgeren kan anlægge sagen i henhold til reglerne om forenklet behandling, og sagen f.eks. vedrører et beløb på mellem 3 000 og 5 000 GBP, er den gældende retsafgift for indstævningen 65 GBP. Der kan blive opkrævet yderligere retsafgifter i tillæg hertil (se ovenfor). I disse tilfælde må sheriff clerk ikke foranledige, at stævningen bliver forkyndt for sagsøgte, så sagsøgeren bliver nødt til at foranledige forkyndelsen via enten en rådgivende advokat eller sheriff officer. Disse vil herefter opkræve et særskilt honorar.

Hvis sagsøgeren kan anlægge sagen i henhold til reglerne om almindelig behandling, f.eks. hvis sagen vedrører et beløb på over 5 000 GBP, eller hvis kapitel 40 i reglerne (om handelsretlige sager) finder anvendelse, er den gældende retsafgift for indgivelse af processkriftet 80 GBP, og der kan blive opkrævet yderligere omkostninger i tillæg hertil.

Hvis sagen skal anlægges ved Court of Session, udgør startafgiften 175 GBP. Der kan imidlertid blive opkrævet yderligere retsafgifter i tillæg hertil (se ovenfor).

Tidspunkt i en civil sag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

Startafgiften skal betales på tidspunktet for sagens påbegyndelse ved indgivelsen af stævningen til domstolen. For så vidt angår handlinger udført af sheriff officer (f.eks. i forbindelse med søgsmål om småkrav, hvor sagsøgeren er en privatperson, og hvor det drejer sig om en begæring om forenklet skilsmisse eller opløsning af et registreret partnerskab), skal retsafgiften på 10 GBP erlægges på tidspunktet for anmodningen om iværksættelse af handlingen. Retsafgiften til sheriff officer skal betales på anmodning fra sheriff clerk/clerk of session (administrativ medarbejder ved Court of Session) ved modtagelse af sheriff officers honoraransættelse. De øvrige retsafgifter betales ved indgivelse af bilag, ved berammelse af et retsmøde, for anvendelse af domstolens tid under et møde (til dagstakst), for indgivelse af beregninger af udgifter samt ved påankning.

Faste omkostninger i straffesager

Faste omkostninger for sagens parter i straffesager

Ingen. En tiltalt har ret til retshjælp til sit forsvar i en straffesag, hvis den pågældende opfylder de økonomiske betingelser for det.

Faste omkostninger i forfatningssager

Faste omkostninger for sagens parter i forfatningssager

Menneskerettighedsspørgsmål kan tages op som led i hvilken som helst civil sag. Den relevante retsafgift afhænger derfor af søgsmålets art og af den nedlagte påstand.

  • søgsmål om småkrav på op til 200 GBP – gældende takst 15 GBP
  • søgsmål om småkrav på 200 GBP til 3 000 GBP – gældende takst 65 GBP
  • forenklet behandling fra 3 000 GBP til 5 000 GBP – gældende takst 65 GBP
  • almindelig behandling, der overstiger 5 000 GBP – gældende takst 80 GBP
  • begæring om forenklet behandling – gældende takst 80 GBP
  • behandling ved Court of Session – gældende takst 170 GBP.

I forbindelse med alle disse sagstyper kan der opkræves yderligere retsafgifter på forskellige tidspunkter afhængig af sagens behandling ved domstolen (se ovenfor).

Tidspunkt i en forfatningssag, hvor sagens parter skal betale faste omkostninger

I forfatningssager skal der betales en startafgift ved indgivelse af dokumenterne til domstolen for at anlægge sagen, ved indgivelse af supplerende papirer, ved berammelse af et retsmøde, ved anvendelse af domstolens tid under et retsmøde (dagstakst), ved indgivelse af opgørelser over beregning af udgifter samt ved påankning.

Pligt for advokater og andre partsrepræsentanter til at oplyse om sagsomkostninger på forhånd

Parternes rettigheder og forpligtelser

Rådgivende advokater er forpligtede til at give deres klienter oplysninger om deres salærer og honorarer. Det vil være klogt af den rådgivende advokat at oplyse om chancerne for at få medhold og om sagsomkostningerne. I Standards of Conduct for Scottish Solicitors (adfærdskodeksen for rådgivende advokater i Skotland) fastslås det, at den rådgivende advokat skal kommunikere tydeligt og effektivt med sine klienter.

Omkostningskilder

Hvor kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Skotland?

Der findes kun få oplysninger om retsafgifter på den skotske domstolsstyrelses websted.

Der er ligeledes et tillæg om salærer og honorarer i Scottish Law Directory (juridisk vejledning for Skotland), der udgives årligt af Lexis/Nexis Butterworths.

På hvilke sprog kan jeg finde oplysninger om omkostningskilder i Skotland?

Alle oplysninger er tilgængelige på engelsk.

Den skotske domstolsstyrelse giver ligeledes oplysninger om sager på de andre sprog end engelsk, der står anført på den skotske domstolsstyrelses websted.

Her findes der ligeledes en fortegnelse over dokumenter og pjecer, der er blevet oversat til gælisk, bengalsk, kantonesisk, hindi, punjabi og urdu.

Hvor kan jeg finde oplysninger om mediation/mægling?

Siden 2004 har der ligget et ”kort over mediation/mægling" på det skotske mediationsnetværks (SMN) websted. Disse oplysninger er blevet ajourført adskillige gange. Arbejdet finansieres af den skotske stat. Linket (det skotske mediationsnetværk) findes i en række pjecer og oversigter over links til hjemmesider. SMN's kontor tager også imod telefoniske forespørgsler og henviser til den relevante mediations-/mæglingstjeneste. Det skotske mediationsregister indeholder oplysninger om mediatorens/mæglerens kvalifikationer, således at parterne kan finde flere oplysninger, før de vælger en mediator/mægler.

Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger om omkostninger?

Websteder med oplysninger om omkostninger

Oplysningerne om skotske retsafgifter omfatter:

  • en oversigt over retsafgifterne i High Court, Court of Session og Sheriff Court
  • en ansøgningsblanket vedrørende fritagelse fra retsafgifter
  • en angivelse af retsafgifterne for de mest almindelige søgsmål, der anlægges af sagens parter ved Sheriff Court
  • links til bekendtgørelser om ændring af retsafgifter.

Hvor kan jeg finde oplysninger om de forskellige procedurers gennemsnitlige varighed?

Der findes ikke nogen gennemsnitlig varighed, da ikke to sager er ens. En rådgivende advokat med erfaring inden for den pågældende type sager kan eventuelt orientere om sagernes gennemsnitlige varighed.

Hvor kan jeg finde oplysninger om en bestemt procedures gennemsnitlige samlede omkostninger?

Der findes ikke nogen gennemsnitlige samlede omkostninger, da ikke to sager er ens. En rådgivende advokat med erfaring inden for den pågældende type sager kan eventuelt orientere om de forskellige priser.

Merværdiafgift

Hvor finder jeg disse oplysninger?

De oplyste omkostninger er inklusive merværdiafgift.

Hvad er de gældende satser?

Den gældende sats for afgiftspligtige ydelser var 17,5 % indtil den 30. november 2008 og 15 % herefter. Satsen kan ændres, så du bør sikre dig, at du har de nyeste oplysninger.

Retshjælp

Gældende indkomstgrænse på det civilretlige område

Spørgsmålet om støtteberettigelse i civile sager om retshjælp vurderes på baggrund af den disponible indkomst (hvad den pågældende part har råd til), hvor støtten er gradvist faldende (glidende skala). På nuværende tidspunkt er personer med en årsindkomst på 25 000 GBP eller derunder berettiget til retshjælp.

Gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for tiltalte

I nævningesager vurderes det, om den pågældende person eller dennes familie kan betale sagsomkostningerne uden at blive påført en urimelig byrde. Der er ikke nogen egentlig indkomstgrænse.

I sager efter forenklet procedure, hvor der ydes fuld retshjælp, efter at tiltalte har nægtet sig skyldig, foretages samme vurdering. Heller ikke i disse tilfælde er der en lovbestemt indkomstgrænse.

Retshjælpsrådet foretager beregningerne. I praksis tages der udgangspunkt i, hvad der svarer til en ugentlig indkomst baseret på den gældende øvre indkomstgrænse på 10 996 GBP (gældende fra 7. april 2009). Således vil man med en ugentlig indkomst på 211 GBP som udgangspunkt være afskåret fra retshjælp baseret på den disponible indkomst, efter at nødvendige ugentlige udgifter og eventuelle forsørgerbidrag er fratrukket. Hvis en ansøgers disponible ugentlige indkomst overstiger 211 GBP, tages der hensyn til sagens art ved vurderingen af, om det ville påføre ansøgeren en urimelig byrde at betale sine sagsomkostninger.

I andre straffesager efter forenklet procedure, hvor en klient erklærer sig skyldig, eller hvor en sag fortsætter, uden at skyldsspørgsmålet er afklaret, kan en rådgivende advokat tilbyde sin klient ABWOR (rådgivning ved repræsentation). I disse tilfælde ligger grænsen for den disponible ugentlige indkomst på 234 GBP. Dette beløb omfatter alle former for indtægter, undtagen eventuelle indtægtsafhængige ydelser (hvor en person hører til en bestemt kategori, og der derfor automatisk foretages en indkomstvurdering) eller ydelser, der ikke skal medtages i beregningen, med fradrag af eventuelle forsørgerbidrag.

Gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for ofre

Der ydes ingen fuldstændig retshjælp til ofre i straffesager. De rådgivende advokater kan yde rådgivning og bistå med oplysninger om processen, men retshjælpen omfatter ikke repræsentation. I disse tilfælde ligger grænsen for den disponible ugentlige indkomst på 234 GBP. Dette beløb omfatter alle former for indtægter, undtagen eventuelle indtægtsafhængige ydelser eller ydelser, der ikke skal medtages i beregningen, med fradrag af eventuelle forsørgerbidrag.

Ved behandlingen af krav fra ofre for strafbare handlinger, hvor der er behov for retshjælp, er indkomstgrænsen en maksimal disponibel indkomst på 25 000 GBP. Visse krav af denne art kan imidlertid behandles af myndigheden for ydelse af personskadeerstatning til ofre for forbrydelser (CICA), og i kraft af (eventuelle) midler fra rådgivning og bistand, der har andre grænser for støtteberettigelse, for så vidt angår civil retshjælp.

Andre betingelser for tildeling af retshjælp til ofre

Retshjælp ydes ikke til ofre inden for strafferetsplejens rammer.

Der er ikke knyttet særlige betingelser til ydelsen af civil retshjælp. Retshjælpsrådet har beføjelse til at yde retshjælp, hvis forholdene i den enkelte sag taler for det.

Andre betingelser for tildeling af retshjælp til tiltalte

Der er ikke knyttet betingelser til domstolenes eller rådets ydelse af strafferetshjælp.

Omkostningsfrie retssager

Der skal ikke betales retsafgifter i følgende situationer:

Sheriff Court

  • for stævninger, der indgives i henhold til lovgivning vedrørende registrering af fødsler, dødsfald og vielser
  • for stævninger, der indgives i medfør af del III i den skotske lov om socialarbejde (Skotland) fra 1968
  • for stævninger, der indgives i medfør af den skotske lov om behandling og pleje af mental sundhed fra 2003
  • for stævninger eller appelsager, der indgives i medfør af del II i den skotske lov om børn fra 1995
  • for stævninger, der indgives i medfør af art. 129 i lov om forbrugerkredit fra 1974
  • af debitorer eller kreditorer i forbindelse med sager i medfør af den skotske lov om debitorer fra 1987 eller den skotske lov om gældsordning og tvangssikring 2002 med undtagelse af retsafgiften for gennemgang af auktionsrapporten og retsrevisorens rapport.
  • for modtagelse eller gennemgang af en boopgørelse, en tilføjelse eller ændring af opgørelsen eller boet (uanset om en bobehandling er påkrævet i forbindelse med erhvervsaktive personers dødsfald)

Court of Session

Til debitorer i forbindelse med sager i medfør af den skotske lov om debitorer fra 1987.

I forbindelse med begæringer eller indsigelser mod begæringer, der indgives eller fremsættes mundtligt under behandlingen, og som udelukkende har yderligere retsskridt for øje, herunder:

  1. Art. 19, stk.1 (udeblivelsesdom)
  2. Art. 22, stk. 3, nr. 5, litra a) (afsluttende indføring i protokol)
  3. Art. 36, stk. 13 (retsformandens død, inhabilitet, fornyet prøvelse osv.)
  4. Art. 37, stk.1, nr. 2, litra b), art. 37, stk.1, nr. 6, og art. 37, stk. 1, nr. 7 (begæring om nævningesag)
  5. Art. 37, stk.10 (anvendelse af nævningekendelser)
  6. Art. 38, stk. 17, nr. 1 (kendelse om retsmøde)
  7. Art. 40, stk. 7, nr. 3 (procedure efter gennemførelse af appelsag)
  8. Art. 40, stk. 11, nr. 1, litra a), (tidlig færdigbehandling af appel), men kun i det omfang, begæringen vedrører art. 40, stk.7A (påkrævet begæring om tidlig færdigbehandling af appel)
  9. Art. 41, stk. 15, nr. 1 (begæring om behandling af appel/kære, undtagen den endelige dom)
  10. Art. 40, stk. 15, nr. 1 (kendelse om behandling af appel)
  11. Art. 41, stk. 22, nr. 1 (begæring om viderebehandling)

Parterne kan i visse tilfælde desuden fritages fra betaling af retsafgifter, hvis:

  • den pågældende eller dennes partner modtager sociale ydelser i medfør af lov om socialsikringsbidrag og -ydelser fra 1992.
  • den pågældende  har en indtægt, der er baseret på ydelse til arbejdssøgende (rettighed i medfør af lov om arbejdssøgende fra 1995).
  • den pågældende modtager civil retshjælp i medfør af art. 13, stk. 2, i den skotske lov om retshjælp fra 1986 vedrørende en sag i takstoversigten, som forudsætter betaling af en retsafgift.
  • retsafgiften skal betales i forbindelse med en begæring om forenklet skilsmisseprocedure eller opløsning af et registreret partnerskab, og den pågældende modtager rådgivning og bistand fra en rådgivende advokat i medfør af den skotske lov om retshjælp fra 1986 i forbindelse med denne begæring.
  • den pågældendes juridiske rådgiver udfører arbejde i forbindelse med en sag i takstoversigten, som forudsætter betaling af en retsafgift i henhold til en eventuel lovbestemmelse, der er udarbejdet i medfør af art. 36 i den skotske lov om retshjælp fra 1986, hvorefter der ydes retshjælp i sager af særlig uopsættelig karakter
  • den pågældende eller dennes partner modtager garantikredit i medfør af lov om statspensionskredit fra 2002
  • den pågældende eller dennes partner modtager skattegodtgørelse for borgere i arbejde, forudsat at:
  1. skattegodtgørelsen for børn udbetales til denne part, eller der er tale om et par, der i fællesskab forfølger et krav om skattegodtgørelse for børn (som defineret i art. 3, stk. 5A, i lov om skattegodtgørelse fra 2002)
  2. en grad af invaliditet eller alvorlig invaliditet (eller begge) er årsag til den skattegodtgørelse, som parten har modtaget
  3. den årlige bruttoindkomst, der lægges til grund for beregningen af skattegodtgørelsen for borgere i arbejde, udgør årligt 16 642 GBP eller herunder
  • den pågældende person eller dennes partner modtager indtægtsafhængig beskæftigelses- og støtteydelse i medfør af velfærdsreformloven fra 2007.

Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger?

Dette afhænger af, hvilken type sag der er rejst. Domstolsbestemmelserne er forholdsvis detaljerede og bør kontrolleres særskilt i de forskellige sager.

Overordnet set vil følgende bestemmelser imidlertid være gældende:

Søgsmål om småkrav (sager op til en værdi af 3 000 GBP)

Ved afslutningen af en sag, der hører under søgsmål om småkrav, kan domstolen træffe bestemmelse om godtgørelse af  sagsomkostningerne. Dommeren kan fastlægge det beløb, der skal godtgøres. Sheriff clerk (retsskriveren) kan også samtidig eller senere beregne beløbet.

Som hovedregel træffes der bestemmelse om, at den vindende part skal have godtgjort sine sagsomkostninger. Den tabende part skal herefter betale sagsomkostningerne. Der er normalt en grænse for omfanget af de sagsomkostninger, der skal godtgøres.

  • Hvis kravets værdi er 200 GBP eller herunder, vil der sædvanligvis ikke blive godtgjort sagsomkostninger.
  • Hvis kravets værdi ligger mellem 200 GBP og 1 500 GBP, er den maksimale del af sagsomkostningerne, som domstolen normalt kan træffe bestemmelse om, at den vindende part skal have godtgjort, 150 GBP.
  • Hvis kravets værdi ligger mellem 1 500 GBP og 3 000 GBP, er den maksimale del af sagsomkostningerne, som domstolen normalt kan træffe bestemmelse om, at den vindende part skal have godtgjort, 10 % af kravets værdi.

Hvis der træffes bestemmelse om godtgørelse af en del af sagsomkostningerne, kan retsafgifter af enhver art indgå i beløbet, forudsat at de samlede udgifter og afgifter ikke overstiger de ovennævnte maksimumgrænser.

Sager efter forenklet procedure (sager op til en værdi af 55 000 GBP)

Hvis retten ved afslutningen af en sag træffer bestemmelse om godtgørelse af sagsomkostninger, beregnes det beløb, der skal betales, af sheriff clerk, der foretager beregningen med udgangspunkt i en fast omkostningstabel. Resultatet afhænger af omfanget og arten af det arbejde, der er blevet udført i den pågældende sag. I andre tilfælde er det retsrevisoren, der er en uafhængig embedsmand, som foretager beregningen (hvis dommeren eller sheriff clerk anser dette for at være hensigtsmæssigt).

I forbindelse med et søgsmål, hvor der er taget til genmæle, hører retten først parterne angående deres krav om afholdte udgifter og omkostninger. Dette sker almindeligvis ved afslutningen af den endelige behandling af enhver sag. Hvis dommeren imidlertid kommer med sin afgørelse på et senere tidspunkt, eller hvis der er for lidt tid ved slutningen af retsmødet, kan sagen blive udsat til en anden dag, hvor der så afholdes et særligt retsmøde vedrørende sagsomkostningerne, som begge parter kan deltage i.

Som hovedregel træffes der afgørelse om, at den vindende part skal have godtgjort sagsomkostningerne. Den tabende part skal betale omkostningerne.

Efter sheriff clerks eller retsrevisorens beregning (vurdering) af sagsomkostningernes omfang, fremsendes opgørelsen til dommeren med henblik på godkendelse. Hvis dette sker i forbindelse med en særskilt behandling vedrørende sagsomkostningerne, fastsætter sheriff clerk en dato og et tidspunkt for sagen, således at dommeren kan godkende opgørelsen over sagsomkostningerne.

Dommerens endelige afgørelse (dom) i sagen kan ikke afsiges, før dommeren har godkendt opgørelsen over sagsomkostningerne. Dommen i sagen falder samtidig som godkendelsen af opgørelsen.

Almindelige søgsmål

I forbindelse med disse søgsmål er det op til retten at afgøre, om der skal pålægges godtgørelse af omkostninger eller ej. Ifølge bestemmelserne skal de omkostninger, der tilkendes, under alle omstændigheder beregnes inden afsigelsen af dommen, hvori kravet er fastslået, medmindre omkostningerne ændres til et fast beløb.

Normalt foretager retten en trinvis behandling af spørgsmålet om sagsomkostninger. Det første trin er der, hvor dommeren træffer en afgørelse om, hvorvidt sagsøger eller sagsøgte er berettiget til godtgørelse af sagsomkostningerne, og giver tilladelse til udarbejdelsen af en opgørelse over omkostningerne, som indsendes til retten. Retten sender herefter sagen til retsrevisoren, en uafhængig embedsmand, som foretager beregningerne og udarbejder en rapport. Når retsrevisoren har foretaget beregninger på grundlag af opgørelsen, og når dommeren har taget stilling til eventuelle indsigelser mod revisionsrapporten, afsiger retten endelig en kendelse om udbetaling af de beregnede sagsomkostninger.

Court of Session

Proceduren i Court of Session svarer til proceduren vedrørende almindelige søgsmål, hvor retten afgør, hvilken af parterne der er berettiget til at få godtgjort sagsomkostninger (med forbehold af bestemmelsen om ændring), og henviser denne afgørelse til retsrevisoren med henblik på beregning af udgifterne.

Retten afsiger en kendelse om betaling af de beregnede omkostninger – medmindre det godtgøres, at der er en særlig årsag til ikke at gøre dette.

Honorarer til sagkyndige

Almindeligvis skal en begæring forelægges en dommer. Målet er et krav om, at det fastslås, at de ud over den almindelige vidnegodtgørelse, som vidner er berettiget til, er berettigede til honorartillæg i deres egenskab som sagkyndige vidner.

Oversætter- og tolkehonorarer

I begæringer om forenklede skilsmisseprocedurer fastslås det i retsreglerne, at dokumenter, der skal forkyndes for en person, som er bosiddende uden for Skotland, skal oversættes til det officielle sprog i det land, hvor forkyndelsen skal finde sted, og at den part, der indgiver begæringen om en forenklet skilsmisseprocedure, er ansvarlig for, at dette sker.

Det er praksis i forbindelse med tolkeopgaver, at den person, der rekvirerer en tolk, betaler for dennes arbejde. I særlige sager kan retten imidlertid afgøre, at det af retssikkerhedshensyn er nødvendigt med en tolk/oversætter, og kan i disse tilfælde afsige kendelse om, at retten afholder tolkeudgifterne.

Relevante links

Den skotske domstolsstyrelse

Det skotske mediationsnetværk

De skotske domstole (retsafgifter)

Det skotske advokatsamfund

Det skotske retshjælpsråd

Det skotske mediationsregister

Relevante dokumenter

Det Forenede Kongeriges rapport om undersøgelsen af omkostningers gennemsigtighed

 

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.

Sidste opdatering: 06/07/2010