|
|
|
||
|
|
|||
Sagsomkostninger - SpanienPå denne side findes oplysninger om sagsomkostninger i Spanien. Du kan se en mere detaljeret gennemgang af sagsomkostningerne i følgende casestudier:
Regler om salærer og honorarer til de juridiske erhverv Advokater I Spanien findes der kun en type advokat, som skal tilhøre et advokatsamfund, og som kan medvirke i enhver retssagstype ved enhver domstol. Advokater fastsætter deres salærer i overensstemmelse med en række "vejledende" regler, som offentliggøres af det enkelte advokatsamfund. Reglerne bygger på generelle kriterier for, hvordan advokatregninger skal udfærdiges, f.eks. ud fra sagens kompleksitet, proportionalitet etc., som alle advokater følger, når de udfærdiger deres regninger. Derimod er reglerne altid forskellige for de enkelte retsplejeområder, som retssager hører under. Faste salærer Faste omkostninger i civile sager Faste omkostninger for parterne i civile sager Artikel 241.1, stk 1, i den civile retsplejelov [Ley de Enjuiciamiento Civil] indeholder specifikke bestemmelser om advokaters salærer i sager, hvor deres medvirken er obligatorisk, og disse salærer skal medtages som et punkt ved beregningen af sagsomkostningerne. Ifølge den civile retsplejelov skal advokater fastsætte deres salærer i henhold til de lovbestemmelser, der regulerer deres faglige status. Fase i civilsager, hvor der er faste omkostninger. En klient er altid forpligtet til at betale salærer til sin advokat. Som udgangspunkt er der løseligt anslået et beløb, men når sagen er afsluttet, kendes det nøjagtige beløb, som skal påføres advokatens regning. Advokaten kan opkræve salærer fra klienten, også med status som privilegeret fordring, f.eks. med hensyn til finansiering af afholdte udgifter (under sagsforløbet) eller pant i konti (når sagen er afsluttet). I praksis sker der normalt det, at klienten forudbetaler et beløb og derefter venter, til der træffes en afgørelse med hensyn til betalingen af sagsomkostningerne. I sager, hvor den anden part skal betale salærerne, skal advokaten og den retlige repræsentant forelægge deres regninger for domstolen. Når disse er godkendt, betales de af modparten. Faste omkostninger i straffesager Faste omkostninger for parterne i straffesager Bestemmelserne for dette findes i straffeprocesloven [Ley de Enjuicimiento Criminal]. Personer, der tiltales for at have begået et strafbart forhold, eller som er blevet arresteret eller på anden måde omfattet af en sikkerhedsforanstaltning, eller som er blevet stillet for retten, kan udøve deres ret til forsvar i forbindelse med enhver sagstype og skal derfor gøres bekendt med denne rettighed. For at kunne udøve denne rettighed skal disse personer repræsenteres af en retlig repræsentant og forsvares af en advokat, som domstolen udpeger af egen drift, hvis de pågældende parter ikke selv har udpeget en sådan, men anmoder herom, og under alle omstændigheder, hvis parterne ikke har den fornødne retsevne til at foretage denne handling. Alle parter i en sag, som ikke har fået bevilget retshjælp, er forpligtet til at betale salærer til de retlige repræsentanter, som repræsenterer dem, til de advokater, som forsvarer dem, til de sagkyndige, der udtaler sig på begæring herom, og godtgørelse til vidner, der giver møde i retten, hvis de sagkyndige og vidner i forbindelse med, at de høres i retten, har anmeldt deres krav, og dommeren eller domstolen finder kravene berettigede. Parterne er ikke forpligtede til at bære de resterende sagsomkostninger, som påløber under retssagen eller efter dens afslutning, medmindre de får pålæg herom. Enhver retlig repræsentant, der er udpeget af en part i en sag og som har indvilget i at repræsentere parten, er forpligtet til at betale salærer til de advokater, som en part benytter til sit forsvar. Parter, der har fået bevilget retshjælp, kan vælge selv at beskikke en advokat eller retlig repræsentant, men er i så tilfælde forpligtede til at betale salærer til disse i lighed med parter, som ikke har fået bevilget retshjælp, medmindre de frit valgte retlige repræsentanter og advokater afstår fra at opkræve salærer i henhold til artikel 27 i lov om retshjælp. Fase i straffesager, hvor der er faste omkostninger En klient er forpligtet til at betale samtlige regninger, som denne modtager efter retssagens afslutning. Der skal ikke deponeres et beløb, hvis omkostningerne bæres af staten, eftersom retshjælpen normalt behandles samtidigt. Der bør tages hensyn til, at der i stor udstrækning benyttes officielt udpegede advokater. Hvis klienten bevilges retshjælp, skal denne ikke betale advokatsalærer, og staten betaler regningen, medmindre klientens økonomiske situation forbedres inden for en periode på tre år (i de fleste tilfælde betaler klienten ikke noget). Oplysninger, som retlige repræsentanter har pligt til at give Parternes rettigheder og forpligtelser Den retlige repræsentant for parten har pligt til at informere klienten om alle de gennemførte retshandlinger. Både advokaten og den retlige repræsentant har pligt til at informere klienten, når denne anmoder herom. Omkostninger Hvor kan jeg finde oplysninger om omkostninger i Spanien? Der er ikke nogen specifik side, hvor der findes oplysninger om sagsomkostninger i Spanien. Der findes imidlertid websteder, f.eks. advokatsamfundenes, som indeholder oplysninger om medlemmernes honorarer. På hvilke sprog er oplysningerne om omkostninger i Spanien tilgængelige? Oplysningerne er normalt på spansk. Det er også muligt at finde oplysninger på de selvstyrende regioners officielle sprog. På en del websider findes visse oplysninger desuden på engelsk. Hvor kan jeg finde oplysninger om mediation? Der henvises til oplysningerne i afsnittene ”Mediation i Spanien” og ”Hvordan finder jeg en mediator i Spanien”. Merværdiafgift Hvordan finder jeg oplysningerne? Oplysningerne findes på de spanske skattemyndigheders webside. Hvilke satser er gældende? Oplysningerne herom kan findes på de spanske skattemyndigheders webside. Retshjælp Hvad er det? I henhold til artikel 119 i den spanske forfatning er retshjælp en procedure, hvorved personer, der kan dokumentere mangel på tilstrækkelige økonomiske midler, indrømmes en række fordele, som primært består af fritagelse for betaling af honorarer og salærer til advokater og retlige repræsentanter samt udgifter, der opstår i forbindelse med sagkyndiges forklaringer, garantier osv. I store træk omfatter retten til retshjælp følgende ydelser: Gratis råd og vejledning før retssagen indledes Advokatbistand for den arresterede person eller indsatte Gratis forsvar og repræsentation ved en advokat og retlig repræsentant under retssagen Gratis offentliggørelse af meddelelser og bekendtgørelser i løbet af retssagen i officielle dagblade Fritagelse for deponering af beløb inden indledning af en appelsag Gratis bistand fra sagkyndige under retssager Gratis tilvejebringelse af kopier, vidneforklaringer, notarialdokumenter og -attester 80 %-nedsættelse af afgifter i forbindelse med bestemte notarialhandlinger 80 %-nedsættelse af afgifter for bestemte handlinger, der udføres i forbindelse med matrikelregistret og virksomhedsregistret. Ud over disse rettigheder er der i forbindelse med grænseoverskridende retssager, og udelukkende sådanne, tilføjet følgende ydelser (da lov om retshjælp blev ændret ved lov nr. 16/2005 af 18. juli med henblik på tilpasning til direktiv 2002/8/EF):
Hvem kan ansøge om retshjælp? Generelt kan alle borgere ansøge om retshjælp, forudsat at de er part i eller i færd med at indlede en retssag (af en hvilken som helst type), men ikke har tilstrækkelige økonomiske midler til at gennemføre den. En fysisk person siges at have utilstrækkelige økonomiske midler, når den pågældende kan dokumentere, at familiens samlede økonomiske midler og årlige indtægter i enhver henseende ikke overstiger det dobbelte af den offentlige "multiformåls-indkomstindikator" (Indicador Público de Rentas de efectos múltiples, IPREM), som var gældende på tidspunktet for ansøgningen om retshjælp. For at juridiske personer kan opnå ret til denne ydelse kræves det, at deres beskatningsgrundlag i forbindelse med selskabsskat er mindre end det beløb, der svarer til tre gange den årlige IPREM. I begge tilfælde skal andre eksterne forhold, der dokumenterer ansøgerens reelle økonomiske kapacitet, tages i betragtning. Der gælder undtagelser for juridiske personer baseret på handicap og/eller andre familieforhold, der tillader, at ovennævnte indtægtsgrænser overskrides. (I 2009 udgør IPREM 7 381 33 euro pr. år i henhold til den 28. tillægsbestemmelse til lov om det almindelige budget (LPGE) for 2009). Følgende er berettigede til retshjælp:
Almennyttige institutioner. Fonde registreret i det tilsvarende administrative register.
Supplerende oplysninger Betingelser for at ansøge om retshjælp Fysiske personer: Familiens samlede økonomiske midler og årlige indtægter i enhver henseende må ikke overstige et beløb, der svarer til to gange den IPREM, som var gældende på tidspunktet for ansøgningen om retshjælp. De økonomiske midler overstiger et beløb svarende til to gange IPREM, men er mindre end fire gange IPREM, og retshjælpsudvalget beslutter sig for undtagelsesvis at bevilge retshjælp, baseret på forhold i ansøgerens familie, antallet af børn eller familiemedlemmer i deres varetægt, helbredstilstand, handicap, økonomiske forpligtelser, omkostninger i forbindelse med anlæggelse af retssagen eller andre forhold, og under alle omstændigheder, hvis ansøgeren er slægtning i opstigende linje til en storfamilie i særkategorien. Retssagen anlægges for at forsvare egne rettigheder og interesser.
De juridiske personer skal være almennyttige institutioner eller fonde, der er registreret i det tilhørende administrative register. Deres beskatningsgrundlag i forbindelse med selskabsskat skal være mindre end det beløb, der svarer til tre gange den årlige IPREM. Med ikrafttrædelsen af organisk lov nr. 1/2004 om kønsbestemt vold ydes kvinder, der har været udsat for kønsbestemt vold, fuld retshjælp med det samme, og det gælder ikke kun med hensyn til alle retssager, men også i forbindelse med administrative procedurer (politiforhør er således inkluderet), der indledes som følge af kønsbestemt vold, indtil dom er afsagt, uden at skulle ansøge om retshjælp i forvejen. Det betyder, at incidensen af retshjælp aldrig er en hindring for forsvar og effektiv juridisk beskyttelse, som ofret skal have tilbudt, uanset om ansøgningen om retshjælp er indgivet. Om retshjælpen bevilges, afhænger imidlertid af, om den pågældende part kan dokumentere "a posteriori" eller i løbet af retssagen, at forudsætningerne for at få bevilget retshjælp reelt er opfyldt, sådan som det kræves i henhold til de generelle lovbestemmelser. Disse udgøres her af loven om retshjælp og gennemførelsesbestemmelserne hertil, førstnævnte som ændret ved den sjette endelige bestemmelse i organisk lov nr. 1/2004 af 28. december om kønsbestemt vold. Hvornår skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger? I civile sager behandler den civile retsplejelov pålæg om betaling af omkostninger i artikel 394-398. Ved civile søgsmål skal omkostningerne i første instans pålægges den part, der har fået alle sine krav afvist, medmindre domstolen vurderer og argumenterer for, at sagen giver anledning til alvorlige faktiske og retlige tvivlsspørgsmål. Hvis kravene delvist imødekommes eller afvises, skal hver part bære sine egne omkostninger og halvdelen af de fælles omkostninger, medmindre der er grund til at pålægge en af parterne alle disse på grund af uforsvarlig adfærd. Hvis omkostningerne pålægges den tabende part, er denne kun forpligtet til, hvad angår den del, der vedrører advokater og andre juridiske fagfolk, som ikke er underlagt nogen salær- eller honorsatser, at betale et samlet beløb, der ikke overstiger mere end en tredjedel af sagsomkostningerne for hver af parterne, for hvem der er truffet en sådan afgørelse. I dette specifikke tilfælde er uvurderlige krav fastsat til 18 000 euro, medmindre domstolen på grund af sagens kompleksitet bestemmer andet. Bestemmelserne i ovenstående afsnit finder ikke anvendelse, hvis domstolen finder, at den part, der er blevet pålagt at bære omkostningerne, har udvist uforsvarlig adfærd. Hvis den part, der er blevet pålagt at bære omkostningerne, er bevilget retshjælp, er denne part kun forpligtet til at bære de omkostninger, der er forbundet med forsvaret af modparten i de tilfælde, der specifikt er angivet i lov om retshjælp. Omkostningerne kan under ingen omstændigheder pålægges den offentlige anklagemyndighed [Ministerio Fiscal] i sager, hvor denne er part. Honorarer til sagkyndige De fagfolk, der benyttes under procedurerne, kaldes sagkyndige (peritos). Et register over juridiske sagkyndige forefindes ved den enkelte højesteret. Artikel 241.1, stk. 4, i den spanske civile retsplejelov omfatter som en særlig post, der skal inkluderes ved beregningen af omkostninger, "honorarer til sagkyndige og eventuelle andre betalinger til personer, der inddrages i procedurerne". Heri henvises til omkostninger, som er forårsaget af personer, der selv om de ikke er part i sagen, generere omkostninger i kraft af deres tilstedeværelse med henblik på at levere en tjenesteydelse. I henhold til den civile retsplejelovs artikel 243 skal omkostninger i forbindelse med alle retssager og retshandlinger beregnes af justitssekretæren, der er bekendt med rets- eller appelsagen. Afgifter i forbindelse med retssager som f.eks. for skriftligt materiale og dokumenter, der er unødvendige, overflødige eller ikke tilladt ved lov, eller dele af advokaters salærer, der ikke er nærmere specificeret, eller som henviser til salærer, der ikke har relation til retssagen, medtages ikke i beregningen. Justitssekretæren nedsætter beløbet til betaling af salærer og honorarer til advokater og andre juridiske fagfolk, som ikke er underlagt satser eller tariffer, når de opkrævede salærer og honorarer overstiger en tredjedel af sagsomkostningerne, og hvor den part, der er blevet pålagt at bære omkostningerne, ikke har påberåbt sig uforsvarlige handlinger. Omkostninger i forbindelse med handlinger eller forhold, som den vindende part specifikt har fået pålæg om at betale ved beslutningen vedrørende omkostningsfordelingen i hovedforholdet, skal heller ikke medtages i beregningen. Oversætter- og tolkehonorarer Der findes ikke officielle satser for det arbejde, som udføres af autoriserede oversættere og tolke. Autoriserede tolke kan frit fastsætte honorarerne for deres arbejde, men de er forpligtede til at meddele tolkekontoret og den relevante bemyndigede statslige myndighed, hvilke satser de anvender. Satserne meddeles disse organer hvert år i januar. Relevante linksRelevante dokumenterSpaniens rapport om undersøgelsen vedrørende omkostningsgennemsigtighed
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Sidste opdatering: 06/07/2010
|
|||
|
|
|||