Kapitel 1 Opgaver hos
fordringshaveren
Kapitel 2 Overdragelse af
fordringer til
restanceinddrivelsesmyndigheden
Kapitel 3 Afdragsordninger
Kapitel 4 Henstand for
personer
Kapitel 5 Fremgangsmåden ved
indeholdelse i løn m.v.
Kapitel 6 Fastsættelse af den
maksimale lønindeholdelsesprocent
ved brug af betalingsevnevurdering
Kapitel 7 Eftergivelse og
afskrivning
Kapitel 8 Gebyrer
Kapitel 9 Særlige regler om
inddrivelse af visse bøder,
konfiskationsbeløb og
sagsomkostninger m.v.
Kapitel 10 Oversendelse af
sager til politiet med henblik på
udståelse af bødeforvandlingsstraf
Kapitel 11 Behandlingen af
klager over
restanceinddrivelsesmyndighedens
afgørelser
Kapitel 12 Andre bestemmelser
Kapitel 13 Konvertering af
igangværende lønindeholdelser pr. 1.
juni 2008
Kapitel 14 Ikrafttrædelse
Den fulde
tekst
Bekendtgørelse om
inddrivelse af gæld til det
offentlige
I medfør af § 4,
stk. 3, i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 601 af 19.
august 1998, som ændret ved § 41 i
lov nr. 430 af 6. juni 2005, og § 15
i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 70
A, og § 76 i kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14.
november 2005, som ændret ved § 14 i
lov nr. 404 af 8. maj 2006, og ved
§ 3 i lov nr. 906 af 12. september
2008, § 15, stk. 5, i lov om
arbejdsmarkedsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 961 af 25.
september 2008, § 91, stk. 3, og
§ 92, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse
af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1337 af 3. december 2007, som
ændret ved § 4 i lov nr. 500 af 17.
juni 2008, § 997, stk. 2, 2. pkt.,
§ 997, stk. 3, 2. pkt., og § 1013,
stk. 4, i retsplejeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1069 af 6.
november 2008, § 2, stk. 3 og 4, i
lov nr. 939 af 27. december 1991 om
gebyrer og morarenter vedrørende
ydelser, der opkræves af regioner og
kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1093 af 29.
december 1997, § 10 i lov nr. 430 af
6. juni 2005 og § 81 i lov nr. 537
af 24. juni 2005, § 1, stk. 1, § 2,
stk. 1, og 7, § 3, stk. 5, § 4,
stk. 4, § 10, stk. 3, 4, 7, og 8,
§ 14, stk. 2, og 3, § 16, stk. 2, og
§ 17, stk. 2, i lov nr. 1333 af 19.
december 2008 om inddrivelse af gæld
til det offentlige, samt § 35,
stk. 2, i skatteforvaltningsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28.
august 2006, som ændret ved § 2 i
lov nr. 531 af 17. juni 2008, og
efter forhandling med
justitsministeren fastsættes:
Kapitel 1
Opgaver hos
fordringshaveren
§ 1.
Lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige gælder for opkrævning og
inddrivelse af fordringer med tillæg
af renter, gebyrer og andre
omkostninger, der opkræves eller
inddrives af det offentlige,
herunder private og udenlandske
fordringer på underholdsbidrag,
tilbagebetalingskrav fra A-kasser,
fordringer på kontrolafgifter fra
trafikselskaber, fordringer på
gebyrer fra private klagenævn og
krav fra Landsbyggefonden og
Byggeskadefonden på pligtige
indbetalinger og bidrag efter lov om
almene boliger m.v. og lov om
friplejeboliger, krav fra
Bygeskadefonden vedrørende
bygningsfornyelse på ekstraordinære
bidrag efter lov om byfornyelse og
udvikling af byer, krav fra
Grundejernes Investeringsfond på
pligtige indbetalinger efter lov om
midlertidig regulering af
boligforholdene, krav fra
administrator på indbetalinger fra
ejeren efter lov om tvungen
administration af
udlejningsejendomme, krav på licens
og kontrolafgift fra Danmarks Radio
og krav fra godkendte
undervisningsinstitutioner samt krav
vedrørende bilsyn.
Stk. 2.
En fordring under 100 kr. kan ikke
overdrages til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 3.
Efter overdragelsen af fordringen
til restanceinddrivelsesmyndigheden
skal fordringshaveren, eller den der
på vegne af fordringshaveren
opkræver fordringen, såfremt denne
bliver bekendt med væsentlige
ændringer i skyldnerens sociale
eller økonomiske forhold, underrette
restanceinddrivelsesmyndigheden
herom.
Stk. 4.
Hvis ændringerne i skyldnerens
forhold afstedkommer forbedrede
økonomiske forhold, kan
fordringshaveren samtidig med
underretningen anmode
restanceinddrivelsesmyndigheden om
at intensivere inddrivelsen.
Stk. 5.
Hvis ændringerne i skyldnerens
forhold afstedkommer forværrede
økonomiske forhold, kan
fordringshaveren samtidig med
underretningen enten anmode
restanceinddrivelsesmyndigheden om
at give henstand eller tillade
afdragsvis betaling, eller i det
omfang fordringen ikke er omfattet
af refusionsret fra statskassen,
anmode
restanceinddrivelsesmyndigheden om,
at sagen tilbagesendes til
fordringshaveren med henblik på, at
denne kan tillade afdragsvis
betaling eller henstand med
betalingen. Fordringshaveren skal
skriftligt underrette skyldneren,
hvis fordringen efter anmodning
tilbagesendes til fordringshaveren.
Kapitel 2
Overdragelse af
fordringer til
restanceinddrivelsesmyndigheden
§ 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden er
told- og skatteforvaltningen.
§ 3.
Fremkommer skyldneren efter
fordringens overdragelse med
indsigelser om fordringens eksistens
eller størrelse, sender
restanceinddrivelsesmyndigheden
skyldnerens indsigelser til
fordringshaveren, eller den der på
vegne af fordringshaveren opkræver
fordringen, til afgørelse af
indsigelserne.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
underretter skriftligt skyldneren om
oversendelsen.
Stk. 2.
Indsigelser fra skyldner om
fordringens eksistens eller
størrelse har ikke opsættende
virkning i forhold til
restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelse af fordringen, i det
omfang der ikke er fastsat særlige
bestemmelser herom i lovgivningen.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
dog beslutte, at indsigelser om
kravets eksistens eller størrelse
tillægges opsættende virkning, hvis
der er begrundet formodning om, at
kravet ikke er opgjort korrekt eller
ikke eksisterer.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
endvidere tilbagesende kravet til
fordringshaveren, hvis
fordringshaveren ikke søger
skyldnerens indsigelser om kravets
eksistens eller størrelse afklaret
inden rimelig tid.
§ 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
fastsætte nærmere retningslinier for
elektronisk dataudveksling med
fordringshaverne. Det kan herunder
fastsættes, at fordringer kan
overdrages manuelt eller elektronisk
til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
fastsætte nærmere retningslinier
for, hvem der varetager
forrentningen af gælden.
Kapitel 3
Afdragsordninger
§ 5.
Afdragsordninger, der fastsættes af
restanceinddrivelsesmyndigheden
overfor personer, skal fastsættes
som en procentdel (afdragsprocent)
af den årlige indkomst opgjort som
den årlige bruttoindkomst inkl.
indtægter omfattet af § 12,
fratrukket arbejdsmarkedsbidrag,
pensionsindbetalinger efter § 14,
stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og
skat, jf. dog stk. 6 og 7. Det
beløb, som skal afdrages årligt,
fastsættes med udgangspunkt i
følgende tabel:
Ikke
forsørgerpligt
overfor børn
|
|
Forsørgerpligt
overfor børn
|
Afdragsprocent
|
Indkomstinterval
per år
|
Afdragsprocent
|
5%
|
85.000
|
105.999
|
0%
|
6%
|
106.000
|
111.999
|
4%
|
7%
|
112.000
|
117.999
|
4%
|
8%
|
118.000
|
123.999
|
4%
|
9%
|
124.000
|
129.999
|
4%
|
10%
|
130.000
|
135.999
|
5%
|
11%
|
136.000
|
141.999
|
6%
|
12%
|
142.000
|
147.999
|
7%
|
13%
|
148.000
|
153.999
|
8%
|
14%
|
154.000
|
159.999
|
9%
|
15%
|
160.000
|
165.999
|
10%
|
16%
|
166.000
|
171.999
|
11%
|
17%
|
172.000
|
177.999
|
12%
|
18%
|
178.000
|
183.999
|
13%
|
19%
|
184.000
|
189.999
|
14%
|
20%
|
190.000
|
195.999
|
15%
|
21%
|
196.000
|
201.999
|
16%
|
22%
|
202.000
|
207.999
|
17%
|
23%
|
208.000
|
213.999
|
18%
|
24%
|
214.000
|
219.999
|
19%
|
25%
|
220.000
|
225.999
|
20%
|
26%
|
226.000
|
231.999
|
21%
|
27%
|
232.000
|
237.999
|
22%
|
28%
|
238.000
|
243.999
|
23%
|
29%
|
244.000
|
249.999
|
24%
|
30%
|
250.000
|
255.999
|
25%
|
30%
|
256.000
|
261.999
|
26%
|
30%
|
262.000
|
267.999
|
28%
|
30%
|
268.000
|
273.999
|
29%
|
30%
|
274.000
|
+ ∞
|
30%
|
Stk. 2.
Det månedlige beløb, som skal
afdrages, svarer til det efter
stk. 1 fastsatte årlige afdragsbeløb
delt med 12 og afrundet nedad til
nærmeste hele eller halve hundrede.
Stk. 3.
Når afdragsordningen er fastsat
efter stk. 1, anses skyldneren
normalt for at have overladt et
rimeligt rådighedsbeløb til sig og
sin familie.
Stk. 4.
Oplysninger fra indkomstregisteret
lægges til grund ved fastsættelsen
af den årlige indkomst efter stk. 1.
Seneste måneds indkomst efter stk. 1
omregnet til årsindkomst anvendes
som grundlag for beregningen af det
månedlige afdragsbeløb. Hvis seneste
indkomst før skat i
indkomstregisteret inden for samme
indkomsttype afviger fra den
forudgående måneds indkomst før
skat, anvendes den måneds indkomst
før skat, hvor indkomsten er lavest,
som grundlag for beregningen af
indkomsten efter stk. 1.
Stk. 5.
Hvis der ikke foreligger oplysninger
fra indkomstregisteret om
skyldnerens indkomst på grund af, at
indkomsten eller hele indkomsten
ikke indberettes til
indkomstregisteret, eller hvis en
væsentlig del af den indberettede
indkomst består af B-indkomst kan
afdragsordningen i stedet fastsættes
på grundlag af seneste årsopgørelse.
Hvis der ikke foreligger oplysninger
om skyldnerens indkomst på grund af
manglende slutligning, kan
afdragsordninger i stedet fastsættes
med udgangspunkt i gældens
størrelse.
Stk. 6.
Afdragsordninger kan fastsættes
efter en konkret
betalingsevnevurdering efter
reglerne i kapitel 6, når særlige
forhold taler derfor, eller hvis
skyldner anmoder herom.
Stk. 7.
Forslag fra skyldneren til
afdragsordninger kan, når særlige
forhold taler derfor, tiltrædes af
restanceinddrivelsesmyndigheden,
hvis forslaget sikrer afvikling af
restancen indenfor en rimelig
tidshorisont.
Stk. 8.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
ændre afdragsbeløbet, når
skyldnerens økonomiske forhold
ændres.
Stk. 9.
En afdragsordning, som overholdes af
skyldneren, er ikke til hinder for,
at restanceinddrivelsesmyndigheden
kan foretage og realisere udlæg,
modregning og indtrædelse m.v.
Stk. 10.
Er forældrene ikke samlevende, anses
den af forældrene, som
børnefamilieydelsen udbetales til,
som forsørger.
Kapitel 4
Henstand for
personer
§ 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
bevilge henstand, når skyldneren
efter reglerne i § 5, stk. 1, eller
kapitel 6 ikke aktuelt har
betalingsevne.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
endvidere bevilge henstand, når
særlige omstændigheder i øvrigt
taler derfor.
§ 7.
Henstand efter § 6 er ikke til
hinder for, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan
foretage og realisere udlæg,
modregning og indtrædelse m.v.
Kapitel 5
Fremgangsmåden
ved indeholdelse i løn m.v.
§ 8.
Afgørelse om indeholdelse i løn m.v.
for misligholdt gæld, der inddrives
af restanceinddrivelsesmyndigheden,
herunder renter, omkostninger,
gebyrer og udlagte retsafgifter,
træffes af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2.
Afgørelse om indeholdelse træffes
efter reglerne i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige § 10.
Indeholdelsen sker med en procentdel
(lønindeholdelsesprocent) af den
beregnede eller godskrevne
A-indkomst reduceret med
fradragsbeløbet efter skattekortet,
jf. dog § 12.
Stk. 3.
Ved afgørelsen om lønindeholdelse
skal der overlades skyldneren det
nødvendige til eget og familiens
underhold. Dette vil normalt være
tilfældet, når
lønindeholdelsesprocenten fastsættes
som afdragsprocenten efter reglerne
i § 5, stk. 1, ganget med indkomsten
efter samme bestemmelse, divideret
med en på grundlag af indkomsten
efter § 5, stk. 1, opgjort
A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet
af § 12 reduceret med fradragsbeløb
opgjort på årsbasis efter
skattekortet. Hvis den således
beregnede lønindeholdelsesprocent
ikke er et helt tal, nedrundes den
til nærmeste hele procent. Den
samlede indeholdelsesprocent efter
kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan
ikke overstige 100 procent. Hvis den
lønindeholdelsesprocent, der er
fastsat efter 2.-4. pkt., må antages
at føre til væsentlig overdækning af
gælden, kan der fastsættes en
reduceret lønindeholdelsesprocent.
Stk. 4.
Ved afgørelsen om lønindeholdelse
fastsætter
restanceinddrivelsesmyndigheden
lønindeholdelsesprocenten efter
reglerne i stk. 3 og § 5, stk. 1,
jf. dog kapitel 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal
skriftligt varsle skyldneren om, at
lønindeholdelse agtes iværksat.
Varslet skal angive afdragsprocenten
efter § 5, stk. 1, og hvilken
indkomst, der er lagt til grund ved
fastlæggelse af denne
afdragsprocent. Varslet skal
endvidere angive, hvilken
lønindeholdelsesprocent
lønindeholdelsen vil blive
gennemført med samt en eventuel
reduceret lønindeholdelsesprocent
efter stk. 3, sidste pkt., og
hvilken indkomst, der er lagt til
grund ved fastlæggelse af
lønindeholdelsesprocenten. Varslet
skal herudover indeholde oplysning
om, at
restanceinddrivelsesmyndigheden
efter fornyet varsel kan ændre
lønindeholdelsesprocenten, hvis
indkomstforholdene ændrer sig før
eller efter iværksættelsen af
lønindeholdelsen. Sammen med varslet
om lønindeholdelse skal
restanceinddrivelsesmyndigheden
sende et budgetskema til skyldneren
og oplyse, at skyldneren kan udfylde
og indsende skemaet, og at
oplysningerne vil indgå i
vurderingen af, om lønindeholdelse
kan gennemføres og med hvilken
lønindeholdelsesprocent. Skyldneren
skal have en frist på mindst 14 dage
til indsendelse af budgetskemaet.
Stk. 5.
Indsender skyldneren ikke
budgetskemaet, kan lønindeholdelsen
iværksættes i overensstemmelse med
varslet.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
underretter straks skyldneren om
afgørelsen. Underretningen skal være
skriftlig og angive gældens art og
størrelse.
Stk. 6.
Lønindeholdelse kan dog iværksættes
uden forudgående varsel og
underretning, hvis skyldner ikke er
tilmeldt folkeregisteret og ikke har
oplyst en adresse, hvortil breve kan
sendes.
Stk. 7.
Hvis skyldneren indsender
budgetskemaet vurderer
restanceinddrivelsesmyndigheden om
der, hvis lønindeholdelsen
iværksættes, overlades skyldneren
det nødvendige til eget og familiens
underhold. Vurderingen sker efter
reglerne i kapitel 6. Viser
vurderingen, at der ikke er
betalingsevne, kan der bevilges
henstand, jf. § 6. §§ 6 og 7 finder
tillige anvendelse på vurderinger
efter dette stykke.
Stk. 8.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden
modtager en restance til
inddrivelse, og skyldner i forvejen
har en restance, der inddrives ved
lønindeholdelse, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden
iværksætte lønindeholdelse uden
forudgående varsel, herunder kan
lønindeholdelsen foretages med
lønindeholdelsesprocenten efter
stk. 3, 2.-4. pkt., henholdsvis
kapitel 6, bortset fra § 13, stk. 1,
sidste pkt., uanset at der er
foretaget lønindeholdelse med en
reduceret lønindeholdelsesprocent
efter stk. 3, sidste pkt., eller
§ 13, stk. 1, sidste pkt.
Stk. 9.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
træffe afgørelse om en ændret
lønindeholdelsesprocent, hvis
skyldners økonomiske forhold ændrer
sig. Ved en forhøjelse af
lønindeholdelsesprocenten skal
restanceinddrivelsesmyndigheden
iagttage reglerne om varsel i
stk. 4.
Stk. 10.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal
gennemføre en betalingsevnevurdering
efter reglerne i kapitel 6, hvis
skyldneren som følge af væsentligt
ændrede økonomiske forhold anmoder
herom.
§ 9.
Afgørelse om lønindeholdelse
indberettes til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, jf. lov om
Det Fælles Lønindeholdelsesregister.
§ 10.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
kun træffe afgørelse om
lønindeholdelse for krav, der udgør
mindst 100 kr.
§ 11.
Den indeholdelsespligtige skal efter
anmodning give
restanceinddrivelsesmyndigheden alle
oplysninger om skyldnerens
arbejdsforhold og økonomiske forhold
af betydning for indeholdelsen.
Besvarelse skal ske inden 14 dage
efter modtagelsen af anmodningen.
§ 12.
Lønindeholdelse kan ikke foretages i
følgende A-indkomster:
1)
Kontanthjælp og starthjælp efter
§ 25 i lov om aktiv
socialpolitik.
2)
Introduktionsydelse efter § 27 i
lov om integration af udlændinge
i Danmark.
3)
Orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere i henhold
til § 12, stk. 9, i lov om
børnepasningsorlov eller § 12,
stk. 8, i lov nr. 402 af 31. maj
2000 om børnepasningsorlov.
4)
Løbende ydelser i henhold til
lov om arbejdsskadeforsikring og
lov om sikring mod følger af
arbejdsskade.
5)
Ydelser, som nævnt under nr. 4,
efter lov om erstatning til
skadelidte værnepligtige m.fl.
6)
Erstatning efter
ulykkesforsikringsloven til
efterladte og
invaliditetserstatning, når
erstatningen ydes som en årlig
ydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 137 af 26. april 1968 med
senere ændringer.
7)
Ydelser, som nævnt under nr. 6,
efter lov om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige
m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr.
138 af 26. april 1968 med senere
ændringer.
8)
Ydelser, som nævnt under nr. 6,
efter §§ 19-22 i lov om
erstatning til besættelsestidens
ofre.
9)
Krigs-ulykkesforsikringsrente
efter loven om
krigs-ulykkesforsikring for
søfarende, jf. lovbekendtgørelse
nr. 91 af 18. marts 1948.
10)
Krigs-ulykkesforsikringsrente
efter loven om
krigs-ulykkesforsikringsrente
til enker efter visse fiskere.
11)
Løbende ydelser i henhold til
lov om invalideforsørgelse.
12)
Løbende ydelser i henhold til
lov om udbetaling af ydelser til
militære invalider og deres
efterladte i de sønderjyske
landsdele.
13)
Skattepligtig elevstøtte m.m. i
henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser.
14)
Skoleydelse, der udbetales af
produktionsskoler i henhold til
§ 17 i lov om produktionsskoler.
15)
Skolepraktikydelse, der ydes til
elever efter § 66 k, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser.
16)
Godtgørelse, der ydes efter
§ 11, stk. 1 og 2, i lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion.
17)
Skattepligtig
voksenuddannelsesstøtte (VUS),
der udbetales til
uddannelsessøgende i henhold til
lov om støtte til
voksenuddannelse, jf. § 23,
stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj
2000 om statens
voksenuddannelsesstøtte.
18)
Elevstøtte, der ydes efter lov
om vejledning om valg af
uddannelse og erhverv.
19)
Skoleydelse i henhold til § 3,
stk. 3, og § 5, stk. 3 og 4, i
lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v.
20)
Godtgørelse i henhold til lov om
godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
21)
Støtte til beskæftigede, der
deltager i uddannelse som led i
jobrotationsordninger i henhold
til § 20, stk. 4, i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf.
§ 134 i lov nr. 419 af 10. juni
2003 om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
22)
Skattepligtig
voksenuddannelsesstøtte (SVU),
der udbetales til
uddannelsessøgende i henhold til
lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
23)
Skattepligtige stipendier, der
udbetales i henhold til lov om
statens uddannelsesstøtte.
24)
Tilskud, som ph.d.-studerende
modtager fra stipendiegiver til
afholdelse af rejseudgifter til
studierejser i Danmark og i
udlandet, herunder den
godskrevne værdi af billetter og
lignende, når ydelsen berettiger
den ph.d.-studerende til
supplerende ph.d.-stipendium
efter § 52 i lov om statens
uddannelsesstøtte.
25)
Stipendium til dækning af
leveomkostninger efter lov om
universiteter
(universitetsloven).
26)
Stipendium til dækning af
leveomkostninger efter lov om
stipendier til visse udenlandske
studerende ved korte og
mellemlange videregående
uddannelser.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndighedens kan
træffe afgørelse om, at der ikke kan
foretages lønindeholdelse i andre
A-indkomster end de i stk. 1 nævnte.
Stk. 3.
Indeholdelsespligtige, der udbetaler
sådan A-indkomst, rekvirerer et
skattekort m.v., hvori
indeholdelsesprocenten for A-skat er
angivet separat.
Kapitel 6
Fastsættelse af
den maksimale
lønindeholdelsesprocent ved brug af
betalingsevnevurdering
§ 13.
Den maksimale
lønindeholdelsesprocent fastsættes
som det månedlige afdrag efter
stk. 2 ganget med 100 og divideret
med den månedlige A-indkomst inkl.
A-indkomst omfattet af § 12
reduceret med det månedlige
fradragsbeløb efter skattekortet.
Hvis den således beregnede
lønindeholdelsesprocent ikke er et
helt tal, nedrundes den til nærmeste
hele procent. Den samlede
indeholdelsesprocent efter
kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan
ikke overstige 100 procent. Hvis den
lønindeholdelsesprocent, der er
fastsat efter 1.-3. pkt., må antages
at føre til væsentlig overdækning af
gælden, kan der fastsættes en
reduceret lønindeholdelsesprocent.
Stk. 2.
Det månedlige afdrag til betaling af
gælden udgøres af skyldnerens og
dennes ægtefælles månedlige
nettoindkomst, jf. § 14, med fradrag
af følgende udgifter:
1)
rimelige udgifter til bolig, jf.
§ 15,
2)
nettoudgifter til husstandens
mindreårige hjemmeboende børn,
jf. § 16,
3)
udgifter til samvær med
mindreårige børn, jf. §§ 16-17,
4)
bidragsforpligtelser, jf. § 18,
5)
udgifter til særlige behov, jf.
§ 19,
6)
udgifter til ganske særlige
behov, jf. § 20,
7)
et rådighedsbeløb, jf. § 21,
8)
ydelser på ægtefællens gæld, jf.
§ 22, og
9)
ydelser på anden gæld, jf. § 23.
Stk. 3.
Det månedlige afdrag efter stk. 2
kan ikke overstige skyldnerens
nettoindkomst opgjort efter § 14.
Stk. 4.
Er skyldnerens gæld i al
væsentlighed stiftet før
påbegyndelse af samlivet med
ægtefællen, eller træffes der
samtidig afgørelse om eftergivelse
eller afsiges der samtidig
gældssaneringskendelse vedrørende
skyldnerens ægtefælle, eller
afdrager ægtefællen offentlig gæld,
udgør det månedlige afdrag
skyldnerens nettoindkomst med
fradrag af udgifterne i stk. 2, nr.
9, og halvdelen af udgifterne i
stk. 2, nr. 1-7.
Stk. 5.
Stk. 4, 1. led, finder ikke
anvendelse, hvis ægtefællens
nettoindkomst er lavere end
halvdelen af udgifterne efter
stk. 2, nr. 1-7. Stk. 4, 2. led,
finder ikke anvendelse, hvis
skyldnerens eller ægtefællens
nettoindkomst er lavere end summen
af den pågældendes udgifter efter
stk. 2, nr. 9, og halvdelen af
udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.
Stk. 6. I
de tilfælde, der er nævnt i stk. 5,
2. pkt., betales alene afdrag
vedrørende den gæld, der påhviler
den af ægtefællerne, hvis
nettoindkomst er tilstrækkelig til
at dække summen af den pågældendes
udgifter efter stk. 2, nr. 9, og
halvdelen af udgifterne efter
stk. 2, nr. 1-7.
§ 14.
Nettoindkomsten opgøres separat for
skyldneren og dennes ægtefælle.
Stk. 2.
Som indkomst medregnes alle
indtægter, herunder indtægter
omfattet af § 12, bortset fra:
1)
indtægter fra godtgørelser,
forsikringssummer m.v., der
kompenserer modtageren for en
ikke-økonomisk skade,
2)
børnefamilieydelse,
børnetilskud, børnebidrag,
børnepension og andre indtægter,
der vedrører husstandens børn,
og
3)
boligstøtte og andre
boligydelser.
Stk. 3.
Som indtægt medregnes endvidere:
1)
udbetalinger af skyldnerens
pensionsordninger opgjort efter
afgiftsberigtigelse i henhold
til pensionsbeskatningslovens
regler, samt
2)
udbetalinger af erstatning for
tab af erhvervsevne, tab af
forsørger og lignende.
Stk. 4.
Nettoindkomsten udgør indtægten i
stk. 2-3 med fradrag af:
1)
skat, arbejdsmarkedsbidrag,
SP-bidrag samt ATP-bidrag
2)
pensionsindbetalinger, der
foretages af arbejdsgiveren,
a)
når pensionen er et
obligatorisk led i
ansættelsesforholdet, og
b)
når der efter
ansættelsesforholdets
karakter, herunder
ansættelsessted, branche
m.v., er tale om sædvanlige
indbetalinger.
3)
rimelige omkostninger ved
erhvervelsen af indkomsten,
herunder udgifter ud over 550
kr. til offentlig transport
eller under særlige
omstændigheder forventede og
forudsete udgifter til løbende
drift og vedligeholdelse af
motorkøretøj
4)
kontingent til
arbejdsløshedskasse og
fagforening
5)
bidrag til efterlønsordning
6)
et beløb svarende til
kirkeskatten i bopælskommunen,
når der betales et beløb, der
svarer til eller overstiger
kirkeskatten, til et
trossamfund, der er anerkendt
ved kongelig resolution, eller
som kirkeministeren har godkendt
som trossamfund ved i medfør af
ægteskabslovens § 16, stk. 1,
nr. 3, at bemyndige eller at
give tilsagn om at ville
bemyndige en præst i
trossamfundet til at foretage
vielser med borgerlig gyldighed.
Betales et mindre beløb end
kirkeskatten, fradrages alene
dette mindre beløb. Fradrages
kirkeskat efter nr. 1, kan der
ikke fradrages yderligere beløb
til trossamfund.
§ 15.
Nettoboligudgiften udgør udgifter
til lejebetaling, ydelser på
prioritetsgæld, fællesudgifter
vedrørende ejendommen, ejendomsskat,
ejendomsværdiskat, el, gas, vand og
varme, renovation og lignende samt
bygnings- og brandforsikring for
skyldneren, dennes ægtefælle og
husstandens hjemmeboende mindreårige
børn med fradrag af boligstøtte og
andre ydelser, der tilfalder
husstanden i kraft af boligen. Der
kan efter § 13, stk. 2, alene
fradrages en rimelig
nettoboligudgift.
§ 16.
Udgifter til husstandens mindreårige
hjemmeboende børn kan kun fradrages
efter § 13, stk. 2, hvis udgifterne
efter stk. 3 nr. 1, 3 og 4,
overstiger indtægterne efter stk. 2
(nettoudgiften). Udgiften efter
stk. 3, nr. 2, kan altid fradrages.
Stk. 2.
Som indtægt medregnes
børnefamilieydelse, børnetilskud,
børnebidrag, børnepension og andre
indtægter, der vedrører barnet og
ikke hidrører fra barnets personlige
formue eller selvstændige
arbejdsindsats.
Stk. 3.
Som udgifter medregnes:
1)
udgifter vedrørende pasning af
barnet,
2)
rimelige udgifter, som en
skyldner eller dennes ægtefælle
har i forbindelse med et
mindreårigt barns samvær med den
anden forælder, hvor barnet ikke
har folkeregisteradresse.
3)
udgifter til barnets særlige
behov, jf. § 19, og barnets
ganske særlige behov, jf. § 20,
og
4)
et rådighedsbeløb, der afhænger
af barnets alder.
Rådighedsbeløbet udgør 1.250 kr.
om måneden for børn indtil det
fyldte 2. år, 1.600 kr. om
måneden for børn fra og med det
fyldte 2. år og indtil det
fyldte 7. år og 2.300 kr. om
måneden for børn fra og med det
fyldte 7. år og indtil det
fyldte 18. år.
Stk. 4.
Nettoudgiften opgøres separat for
hvert barn.
§ 17.
Som udgifter til samvær med børn
medregnes rimelige udgifter, som en
skyldner eller dennes ægtefælle har
til samvær med et mindreårigt barn,
som ikke har samme
folkeregisteradresse som skyldneren.
Stk. 2.
Er der fælles forældremyndighed over
et barn, der opholder sig lige meget
hos begge forældre, kan der hos den
af forældrene, hvor barnet ikke er
tilmeldt folkeregistreret, i stedet
for udgifter til samvær efter § 13,
stk. 2, fradrages et beløb, der
efter en konkret vurdering udgør
halvdelen eller mere af
rådighedsbeløbet efter § 16, stk. 3,
nr. 4.
§ 18.
Som bidragsforpligtelser medregnes
skyldnerens og dennes ægtefælles
pligt til at betale børnebidrag og
underholdsbidrag.
Stk. 2.
Den del af børnebidraget, der kan
fradrages efter § 13, stk. 2, kan
ikke overstige størrelsen af det
bidrag, der kan fastsættes i medfør
af kapitel 2 i lov om børns
forsørgelse.
Stk. 3.
Den del af underholdsbidraget, der
kan fradrages efter § 13, stk. 2,
kan ikke overstige størrelsen af det
bidrag, der kan fastsættes i medfør
af kapitel 5 i lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning.
§ 19.
Som udgifter til særlige behov kan
medregnes nødvendige udgifter til
medicin, behandlinger, transport
m.v., der afholdes på grund af
kronisk sygdom eller handicap hos
skyldneren eller dennes ægtefælle.
Det beløb, der kan fradrages efter
§ 13, stk. 2, udgør den afholdte
udgift fratrukket ydelser,
erstatninger, tilskud m.v., der er
ydet direkte til dækning af
udgiften, samt ydelser, godtgørelser
m.v., der er af personlig karakter
og må antages at skulle kompensere
for en ikke-økonomisk skade, hvis
der åbenbart er årsagssammenhæng
mellem det forhold, der har udløst
ydelsen, godtgørelsen m.v., og
udgiften til medicin m.v.
§ 20.
Rimelige udgifter til ganske særlige
behov for skyldneren eller dennes
husstand kan undtagelsesvist
fradrages efter § 13, stk. 2, jf.
dog § 16, stk. 1.
§ 21.
Rådighedsbeløbet udgør 4.600 kr. om
måneden. Har skyldneren en ægtefælle
forhøjes rådighedsbeløbet med 3.200
kr.
§ 22.
Ydelser på gæld, som ægtefællen
hæfter for, kan fradrages efter
§ 13, stk. 2, i det omfang
afdragenes størrelse ikke overstiger
ægtefællens nettoindkomst, jf. § 14,
med fradrag af halvdelen af
udgifterne efter § 13, stk. 2, nr.
1-7. Gæld, der vedrører ægtefællens
nuværende bolig og transportmiddel,
kan ikke fradrages efter denne
bestemmelse.
§ 23.
Ydelser på studiegæld,
tilbagebetalingspligtige sociale
ydelser og ydelser, der betales på
afdragsordninger omfattet af § 2,
stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, og
afdragsordninger omfattet af § 5
eller som inddrives ved
lønindeholdelse, kan fradrages efter
§ 13, stk. 2. Ydelser på privat
gæld, der vedrører erhvervelser
omfattet af retsplejelovens § 509,
kan endvidere fradrages efter § 13,
stk. 2.
§ 24.
Reglerne i dette kapitel om
ægtefæller finder tilsvarende
anvendelse på samlevende.
Kapitel 7
Eftergivelse og
afskrivning
§ 25.
Afdragsperioden i eftergivelsessager
efter lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige § 13, stk. 1-5, udgør
5 år og påbegyndes den første i
måneden, efter at
eftergivelsesafgørelsen er blevet
endelig. Når særlige forhold taler
derfor, kan perioden være kortere
eller længere.
Stk. 2.
Har skyldneren, i perioden fra
eftergivelsessagen bliver indledt,
til eftergivelsesafgørelsen bliver
truffet, opsparet et beløb til
fordel for kreditorerne, forkortes
afdragsperiodens længde med det
antal måneder, som beløbet dækker
det månedlige afdrag efter stk. 1.
§ 26.
Det månedlige afdrag fastsættes
efter reglerne i kapitel 6, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. I
eftergivelsessager affattes § 14,
stk. 3, således:
Som indtægt
medregnes endvidere hvert år:
1)
en forholdsmæssig del af
skyldnerens pensionsordninger
udbetalt som en sum efter
afgiftsberigtigelse i henhold
til pensionsbeskatningslovens
regler, hvis pensionsordningen
er eller inden afdragsperiodens
udløb bliver udbetalt. Den
forholdsmæssige del udgør i
almindelighed 1/120 af den
samlede sum for hver måned, der
fra udbetalingstidspunktet er
tilbage af afdragsperioden, samt
2)
en forholdsmæssig del af en
erstatning for tab af
erhvervsevne, tab af forsørger
og lignende, der er eller inden
afdragsperiodens udløb bliver
udbetalt i en sum. Den
forholdsmæssige del opgøres som
forholdet mellem den udbetalte
sum og antallet af de år, som
summen må antages at kompensere.
§ 27.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
i forhold til skyldneren endeligt
afskrive en fordring til det
offentlige, inklusive renter,
gebyrer og andre omkostninger,
herunder undlade at afbryde
forældelse, hvis det må anses for
åbenbart formålsløst eller forbundet
med uforholdsmæssige omkostninger at
fortsætte inddrivelsen.
Stk. 2.
Inden afskrivning af fordringen skal
restanceinddrivelsesmyndigheden have
forsøgt at inddrive fordringen med
de inddrivelsesmidler, der er
sædvanlige for den pågældende
fordringstype.
Stk. 3.
Der skal ved vurderingen af om, der
kan ske afskrivning, lægges vægt på
om skyldneren har betalingsevne, om
skyldneren ejer aktiver, og om der
er knyttet særlige
inddrivelsesmidler til fordringen.
Kapitel 8
Gebyrer
§ 28.
For ekspedition af opgaver i
forbindelse med inddrivelse af
fordringer omfattet af § 2, stk. 1
eller 2, i lov om gebyrer og
morarenter vedrørende visse ydelser,
der opkræves af regioner og kommuner
og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, og
§ 15, stk. 5, i lov om
arbejdsmarkedsbidrag, og § 50, § 61
og § 62 A i kildeskatteloven,
opkræver
restanceinddrivelsesmyndigheden
følgende gebyrer hos skyldner:
1)
|
Udsendelse af
erindringsskrivelse
|
250 kr.
|
2)
|
Afgørelse om
lønindeholdelse
|
250 kr.
|
3)
|
Tilsigelse til
udlægsforretning
|
250 kr.
|
Kapitel 9
Særlige regler om
inddrivelse af visse bøder,
konfiskationsbeløb og
sagsomkostninger m.v.
Kapitlets
anvendelsesområde m.v.
§ 29.
Dette kapitel finder anvendelse ved
restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelse af idømte og vedtagne
bøder, konfiskationsbeløb og
sagsomkostninger, som det efter
lovgivningen påhviler politiet at
opkræve, samt idømte og vedtagne
bøder, konfiskationsbeløb,
sagsomkostninger m.v., som overtages
til fuldbyrdelse i Danmark efter
bestemmelser i
1)
kriminallov for Grønland,
2)
lov om samarbejde med Finland,
Island, Norge og Sverige
angående fuldbyrdelse af straf
og
3)
lov om fuldbyrdelse af visse
strafferetlige afgørelser i Den
Europæiske Union.
Inddrivelse
§ 30.
Beløb omfattet af dette kapitel, og
som ikke betales, inddrives,
medmindre
restanceinddrivelsesmyndigheden
skønner, at inddrivelse ikke er
mulig eller væsentligt vil forringe
skyldnerens levevilkår, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 91,
stk. 1.
§ 31.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
tillade henstand med eller
afdragsvis betaling af beløb
omfattet af dette kapitel, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 91,
stk. 2, efter reglerne i kapitel 3
og 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Når nettoindkomsten er mindre end
85.000 kroner, jf. § 5, stk. 1,
fastsættes afdragsordninger
vedrørende bøder enten under
hensyntagen til gældens størrelse
eller på baggrund af en konkret
betalingsevnevurdering efter
reglerne i kapitel 6.
§ 32.
Betaler skyldneren af på bøde- eller
konfiskationsbeløb eller
sagsomkostninger, skal indbetalte
afdrag først afskrives på bøder i
den rækkefølge, de er idømt eller
vedtaget, dernæst på
konfiskationsbeløb og til sidst på
sagsomkostninger.
Stk. 2.
Skyldneren kan dog altid kræve, at
et indbetalt beløb anvendes til fuld
indfrielse af en bestemt gældspost.
Stk. 3.
Udeblivelse med indbetaling af blot
et enkelt afdrag medfører, at hele
det resterende beløb straks er
forfalden til betaling.
Eftergivelse af
bøder og konfiskationsbeløb
§ 33.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
træffe afgørelse om eftergivelse af
bøde- og konfiskationsbeløb, bortset
fra tvangsbøder. Ansøgning indgives
til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2.
Udstår skyldneren fængselsstraf
eller forvaring i fængsel eller
arresthus indgives ansøgning om
eftergivelse til fængslet eller
arresthuset. Hvis skyldneren er
udstationeret til eller anbragt i en
af kriminalforsorgens pensioner
eller en institution m.v. uden for
kriminalforsorgen, indgives
ansøgningen dog til den institution,
hvorfra den dømte er udstationeret,
eller til skyldnerens
moderinstitution.
Stk. 3.
Institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil, afgiver
indstilling til
restanceinddrivelsesmyndigheden om,
hvorvidt eftergivelse bør ske.
Opsættende
virkning ved indgivelse af ansøgning
om anketilladelse eller genoptagelse
af straffesagen
§ 34.
Indgiver skyldner ansøgning om
anketilladelse, jf. retsplejelovens
§ 903, stk. 1, § 910 og § 932,
stk. 1 og 2, orienterer politiet
restanceinddrivelsesmyndigheden
herom. Politiet afgiver samtidig
indstilling til
restanceinddrivelsesmyndigheden om,
hvorvidt inddrivelsen bør udsættes
eller standses.
Stk. 2.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden
træffer afgørelse om, at
inddrivelsen ikke udsættes eller
standses, skal
restanceinddrivelsesmyndigheden
vejlede den dømte om adgangen til at
indbringe spørgsmålet for
landsrettens præsident, jf.
retsplejelovens § 911, stk. 2 og 3,
eller Højesteret, jf.
retsplejelovens § 932, stk. 3.
Tillades anke, skal fuldbyrdelsen
udsættes (standses).
§ 35.
Indgiver skyldner ansøgning om
genoptagelse af straffesagen,
orienterer politiet
restanceinddrivelsesmyndigheden
herom.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
udsætter eller standser
fuldbyrdelsen, hvis Den Særlige
Klageret bestemmer det, jf.
retsplejelovens § 986, 1. pkt.
Kapitel 10
Oversendelse af
sager til politiet med henblik på
udståelse af bødeforvandlingsstraf
§ 36.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
oversender sagen til politiet med
henblik på afgørelse af, hvorvidt
den pågældende skal udstå
forvandlingsstraf for bøden, hvis
1)
det ikke er muligt at inddrive
en bøde helt eller delvist, og
2)
skyldneren efter en konkret
vurdering efter reglerne i
kapitel 6 har betalingsevne.
Stk. 2.
Oversendelse efter stk. 1 skal dog
ikke ske, hvis
1)
der ikke er hjemmel til
fastsættelse af
forvandlingsstraf for bøden,
eller
2)
forvandlingsstraffen er
forældet.
§ 37.
§ 36 omfatter ikke tvangsbøder. Hvis
påløbne tvangsbøder ikke straks
betales eller inddrives, oversender
restanceinddrivelsesmyndigheden
sagen til politiet med henblik på
afgørelse af, hvorvidt den
pågældende skal udstå
forvandlingsstraf for tvangsbøderne.
Kapitel 11
Behandlingen af
klager over
restanceinddrivelsesmyndighedens
afgørelser
§ 38.
Klage over
restanceinddrivelsesmyndighedens
afgørelser om inddrivelse af
fordringer m.v. skal indgives
skriftligt til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Klagen skal være modtaget i
restanceinddrivelsesmyndigheden
inden 3 måneder fra modtagelsen af
den afgørelse, der klages over.
Klagen kan dog uanset en
overskridelse af klagefristen
behandles, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.
Stk. 2.
Modtages en klage efter stk. 1 efter
klagefristens udløb, sender
restanceinddrivelsesmyndigheden
straks klagen videre til
Landsskatteretten til afgørelse af,
om særlige omstændigheder taler for,
at klagen trods fristoverskridelsen
behandles.
Stk. 3.
Landsskatteretten sender snarest
muligt sin afgørelse efter stk. 2
til klageren med kopi til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
§ 39.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
på baggrund af en indgivet klage
træffe en ny afgørelse i sagen,
hvorefter klager gives helt eller
delvist medhold. Afgørelsen skal
meddeles klager senest 14 dage
efter, at sagen er fuldt oplyst for
myndigheden.
Stk. 2.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden
efter en fornyet vurdering ikke
finder grundlag for at ændre
afgørelsen, eller hvis
restanceinddrivelsesmyndigheden kun
finder grundlag for at give klager
delvist medhold, og klager i den
anledning fastholder klagen,
videresender
restanceinddrivelsesmyndigheden
klagen til Landsskatteretten sammen
med en udtalelse om sagen.
Stk. 3.
Det skal fremgå af udtalelsen, hvis
der er punkter i den påklagede
afgørelse, der anses for urigtige og
begrundelsen herfor. Med udtalelsen
skal følge i original eller kopi:
1)
Klagen.
2)
Den afgørelse, der klages over.
3)
Dokumenter, som klageren har
ønsket at anvende som bevis.
Stk. 4.
Meddelelse om, at klagen fastholdes,
jf. stk. 2, skal være modtaget af
restanceinddrivelsesmyndigheden
senest 1 måned efter, at klager har
modtaget meddelelse om, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan
give delvist medhold i klagen.
§ 40.
Dette kapitel finder ikke anvendelse
i de sager, som er omfattet af
reglerne i kapitel 9, jf.
Justitsministeriets bekendtgørelse
om klageadgang i sager om
inddrivelse af bøder,
konfiskationsbeløb og
sagsomkostninger, samt vedrørende
indsigelser om kravets berettigelse,
berettigelse af en afgørelse om
lønindeholdelse eller om en
gennemført modregning efter § 18 i
lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Kapitel 12
Andre
bestemmelser
§ 41.
Meddelelser, underretninger,
erindringsskrivelser, tilsigelser og
afgørelser m.v. afgivet eller
truffet af
restanceinddrivelsesmyndigheden kan
udstedes uden underskrift eller med
maskinelt gengivet underskrift eller
på tilsvarende måde, således at et
sådant dokument i retlig henseende
sidestilles med et dokument med
personlig underskrift.
§ 42.
Beløbene fastsat i § 5, stk. 1,
§ 14, stk. 4, nr. 3, § 16, stk. 3,
nr. 3, § 21 og § 31, stk. 2,
reguleres hvert år pr. 1. januar med
2,0 pct. tillagt eller fratrukket
tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De
regulerede beløb afrundes opad til
det nærmeste hele kronebeløb, der
kan deles med 10. Reguleringen sker
på grundlag af de på
reguleringstidspunktet gældende
beløb før afrunding. Den årlige
regulering sker første gang med
virkning fra 1. januar 2006. De
regulerede beløb offentliggøres af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Kapitel 13
Konvertering af
igangværende lønindeholdelser pr. 1.
juni 2008
§ 43.
Lønindeholdelser på grundlag af
trækkort udstedt med virkning forud
for den 1. juni 2008, skal
konverteres til lønindeholdelse ved
indregning af
lønindeholdelsesprocenten i
indeholdelsesprocenten efter
kildeskattelovens § 48, stk. 4,
eller 6, 4. pkt.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
forestår konverteringsberegningen,
hvor det tilstræbes, at seneste
beløbsmæssige niveau for
lønindeholdelse videreføres.
Beregningen sker ud fra aktuelle
skattekortdata og
lønindeholdelsesafregninger for op
til 3 afsluttede måneder. Hvis den
beregnede lønindeholdelsesprocent
ikke er et helt tal, nedrundes den
til nærmeste hele procent. § 8,
stk. 3, 4. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. Er
restanceinddrivelsesmyndigheden uden
afregninger, der kan indgå i
konverteringen, kan denne foretages
efter
restanceinddrivelsesmyndighedens
skøn.
Stk. 3.
Lønindeholdelse ved konvertering
efter stk. 1 og 2 kan uanset § 8,
stk. 4, iværksættes uden varsel af
skyldneren.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
underretter straks skyldneren om
afgørelsen. Underretningen skal være
skriftlig og skal indeholde følgende
oplysninger:
1)
Angivelse af den oprindelige
restance.
2)
Angivelse af den hidtidige
lønindeholdelsesprocent og
tidspunktet for registreringen
af den hidtidige
lønindeholdelse.
3)
Angivelse af
lønindeholdelsesprocenten efter
konverteringen.
4)
Oplysning om at
restanceinddrivelsesmyndigheden
kan ændre
lønindeholdelsesprocenten efter
stk. 5, eller efter reglerne om
ændring af
lønindeholdelsesprocenten efter
§ 8.
5)
Oplysning om skyldnerens
mulighed for at anmode om ny
fastsættelse af
lønindeholdelsesprocenten efter
stk. 5.
Stk. 5.
Hvis skyldneren forud for eller
efter afgørelse om konverteringen
anmoder herom, skal
restanceinddrivelsesmyndigheden
fastsætte lønindeholdelsesprocenten
efter reglerne i § 8 og kapitel 6.
Reglerne i stk. 2-4 gælder ikke,
hvis anmodning efter 1. pkt.
modtages forud for
restanceinddrivelsesmyndighedens
afgørelse om konvertering.
Stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
fastsætte lønindeholdelsesprocenten
efter § 8 og kapitel 6 i tilfælde,
hvor restanceinddrivelsesmyndigheden
vurderer, at en
lønindeholdelsesprocent fastsat
efter stk. 2 vil føre til en
lønindeholdelsesprocent, som afviger
væsentligt fra den
lønindeholdelsesprocent, som ville
blive fastsat efter reglerne i § 8
og kapitel 6. Reglerne i stk. 2-4
gælder ikke i disse tilfælde.
Tilsvarende gælder, hvis
restanceinddrivelsesmyndigheden
efter konverteringen konstaterer, at
en lønindeholdelsesprocent efter
stk. 2 væsentligt afviger fra den
lønindeholdelsesprocent, der ville
blive fastsat efter reglerne i § 8
og kapitel 6.
Kapitel 14
Ikrafttrædelse
§ 44.
Bekendtgørelsen træder i kraft den
1. januar 2009, og samtidig ophæves
bekendtgørelse nr. 420 af 21. maj
2008 om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Skatteministeriet, den 19.
december 2008
Kristian
Jensen
/ K.-H.
Ludolph