Bekendtgørelse af Europarådets resolution om varetægtsfængsling.

 

 

Bekendtgørelse af Europarådets resolution om varetægtsfængsling.

Europarådets ministerudvalg har den 9. april 1965 vedtaget følgende resolution:

Ministerudvalget,

der ønsker at fremme og udvide anvendelsen af de principper vedrørende varetægtsfængsling, der allerede er anerkendt i konventionen om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som blev undertegnet i Rom den 4. november 1950;

som henviser til pkt. 3 (b) i den rådgivende forsamlings rekommandation 195 (1959) om strafferetlige reformer,

     1. henstiller til regeringerne at sikre, at varetægtsfængsling sker i overensstemmelse med følgende principper:

• a) Varetægtsfængsling bør aldrig være obligatorisk. Den judicielle myndighed bør træffe sin afgørelse under hensyn til de i sagen foreliggende omstændigheder.
• b) Varetægtsfængsling bør betragtes som en undtagelsesforanstaltning.
• c) Varetægtsfængsling bør kun besluttes eller opretholdes, når det er strengt nødvendigt. I intet tilfælde bør fængsling anvendes som en straffeforanstaltning.
• d) Enhver afgørelse om varetægtsfængsling bør angive - så nøjagtigt som muligt - hvad sigtelsen angår og grundene til fængslingen. Afgørelsen skal straks meddeles varetægtsfangen.
• e) Der bør gennemføres effektive garantier imod, at fængslingen udstrækkes længere end strengt nødvendigt.

Følgende garantier bør især tages i betragtning:

- begrænsning af varetægtsfængslingens varighed, fastsat ved lov eller af vedkommende judicielle myndighed;

- fornyet prøvelse af afgørelsen på vedkommende myndigheds eget initiativ, med regelmæssige mellemrum;

- ret til at indbringe spørgsmålet for judiciel myndighed;

- ret til bistand af forsvarer.

• f) Den person, der undergives varetægtsfængsel, bør oplyses om sine rettigheder og om betingelserne for deres udøvelse.
• g) I nogle tilfælde kan andre foranstaltninger med fordel anvendes i stedet for varetægtsfængsling, f.eks.:

- bevogtning i hjemmet;

- forbud mod at forlade et bestemt opholdssted eller område uden rettens tilladelse;

- påbud om regelmæssigt at give møde hos bestemte myndigheder;

- beslaglæggelse af pas eller andre legitimationspapirer;

- sikkerhedsstillelse;

- anbringelse af unge lovovertrædere i særlig institution.

     2. opfordrer medlemsstaternes regeringer til hvert tredie år at sende indberetninger til Europarådets generalsekretær om de foranstaltninger, de har truffet for at imødekomme disse henstillinger.

Ingen