TfK 2004.418/2 VLD
 
  V.L.D. 20. april 2004 i anke 10. afd. S-0470-04
(Poul Hansen, Hanne Kildal, Else Præstegaard (kst.)).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Knud Sander, Esbjerg, e.o.).

Esbjerg Rets dom 19. maj 2003.
- - -

T er tiltalt for overtrædelse af

lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler § 4, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf. § 1, stk. l -

ved fredag den 28. februar 2003 kl. 15.02 at have opholdt sig som besøgende i lokalerne beliggende - - - Esbjerg, uagtet at der den 15. januar 2003 af Politimesteren i Esbjerg var nedlagt forbud mod at modtage besøgende eller at opholde sig som besøgende i lokalerne.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte. 1)

- - -

Rettens bemærkninger:

Det følger af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler § 2, stk. 2, at et forbud først træder i kraft, når det er bekendtgjort af politiet ved skiltning og ved meddelelse i den lokale presse.

Politimesteren i Esbjerg har den 22. januar bekendtgjort forbuddet mod at modtage besøgende og besøgendes ophold i - - - i Esbjerg Ugeavis og i Jyske Vestkysten. Det er ligeledes blevet oplyst af politiet, at der mange gange har været sat skilte op omkring lejemålet, men at disse skilte hurtigt blev fjernet.

Idet politiet i Esbjerg derved har iagttaget betingelserne for, at et forbud træder i kraft, finder retten, at forbuddet mod besøgende og ophold i - - - var trådt i kraft, da tiltalte T opholdt sig på adressen den 28. februar 2003.

Da forbuddet har været bekendtgjort i to aviser og oplyst ved skilte, finder retten, at T, uanset at skiltene i forbindelse med lejemålet var fjernet, burde have vidst, at der af Politimesteren i Esbjerg var nedlagt forbud mod at opholde sig i lejemålet, da han indfandt sig på adressen - - - den 28. februar 2003. T findes derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes til en bøde på 2.500 kr., jf. lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler § 4, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf. § 1, stk. 1.

- - -

Vestre Landsrets dom.
- - -

Tiltalte har med Procesbevillingsnævntes tilladelse af 12. januar 2004 anket dommen med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han var stofmisbruger i februar 2003 og tillige var på metadon. Han var ikke velkommen hos sin familie, hvorfor han opholdt sig forskellige steder i Esbjerg. Han havde over et års tid været 5-15 gange tidligere på adressen - - -, senest 3-4 uger før gerningstidspunktet. Han har aldrig set noget skilt om forbud mod ophold på adressen, og han har i misbrugskredse ikke hørt noget om forbuddet - måske fordi han tilhørte en kreds af hårde misbrugere, der ikke normalt kom på adressen.

Tiltalte har til støtte for sin påstand i første række gjort gældende, at forbuddet er ugyldigt, idet det ikke indeholder klagevejledning efter lovens § 3, stk. 1, 2. pkt. I anden række har tiltalte gjort gældende, at han ikke var bekendt med forbuddet, idet det ikke kan lægges til grund, at der var opsat skiltning på adressen på gerningstidspunktet, ligesom han, der var boligløs, ikke på anden måde var gjort bekendt med forbuddet.

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at forbuddet er gyldigt. Den omstændighed, at forbuddet ikke indeholder nogen klagevejledning, medfører ikke, at forbuddet bliver ugyldigt, men blot at fristen for indbringelse af afgørelsen for domstolene først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor klagevejledningen gives. Anklagemyndigheden har i øvrigt gjort gældende, at der ikke foreligger oplysninger om, at der ikke skulle være opsat noget skilt på gerningstidspunktet, og selv om skiltet måtte have været fjernet, har der været foretaget behørig annoncering. Derfor burde tiltalte være bekendt med forbuddet.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Således som sagen er forelagt for landsretten, lægges det til grund, at der på det tidspunkt, hvor tiltalte blev truffet i lokalerne, ikke længere var opsat nogen skiltning om det nedlagte forbud. Det fremgår af sagens oplysninger, at der i lokalerne forhandledes hash, men der foreligger ikke nærmere beskrivelse af lokalerne eller den aktivitet, der foregik, herunder hvilke og hvor mange personer der opholdt sig i lokalerne, og hvor længe. Under disse omstændigheder og efter den bevisførelse, der i øvrigt har fundet sted under sagen, er det betænkeligt at lægge til grund, at tiltalte har udvist en uagtsomhed, der kan medføre straf.

Landsretten frifinder derfor tiltalte.

- - -