
	UfR 1983.727/2 HD
		H. D. 28. juni 1983 i sag 114/1983 og 1123/1983 Rigsadvokaten mod T1 (lrs. J. Schultz-Lorentzen) Østre Landsrets dom 14. december 1982 (københavnske nævningekreds). Under denne sag, der er behandlet under medvirken af nævninger, har statsadvokaten for København ved anklageskrift af 2. september 1982, som dette er berigtiget under domsforhandlingen, rejst tiltale mod T1, A og T2 til straf 1.A og T2 for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jfr. stk. 1, jfr. lov om euforiserende stoffer, lovbekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969 § 3, stk. 1, jfr. § 1, stk. 2, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1976 om euforiserende stoffer m.m. § 26, jfr. § 2, jfr. bilag liste A, nr. 1 ved i forening og eventuelt til dels i forening med C i begyndelsen af december 1979, marts 1980 og april 1980 fra Marokko med henblik på videresalg at have indført et større kvantum hash her til landet. 2. T1 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969 § 3, stk. 1, jfr. § 1, stk. 2, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1976 om euforiserende stoffer m.m. § 26, jfr. § 2, jfr. bilag liste A, nr. 1, ved i foråret 1980 at have solgt i alt ca. 400 gram hash til D og/eller E. 3.T1 for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jfr. § 21, ved den 29. april 1980 ca. kl. 15,40 i opgangen - - -, efter aftale med de medtiltalte A og T2 at have forsøgt at dræbe B, født den 3. april 1948, idet tiltalte dels rettede en ladt pistol mod B's bryst og trykkede på aftrækkeren, hvilket forsøg mislykkedes, fordi pistolen klikkede, dels tildelte B adskillige slag i hovedet med pistolen, hvorved B fik 6 ca. + x 2 cm uregelmæssige overfladiske sår i hovedbunden, 2 sår over næseroden samt yderligere 2 sår over venstre mundvig, hvoraf det ene gik gennem kinden, hvilket forsøg også mislykkedes på grund af B's modstand. 5.T2 for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jfr. § 21, ved den 29. april 1980 ca. kl. 15,40 i opgangen til - - -, i forening med de tiltalte T1 og A at have forsøgt at dræbe B, idet tiltalte, der havde besøg af B i lejligheden - - -, ca. kl. 15,40 fra et vindue i lejligheden gav tegn om, at B havde forladt lejligheden, således at medtiltalte T1 gik ind i opgangen for efter aftale med tiltalte og medtiltalte A at dræbe B, hvilket mislykkedes, som beskrevet i forhold 3. 6.T1 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969 § 3, stk. 1, jfr. § 1, stk. 2, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1976 om euforiserende stoffer m.m. § 26, jfr. § 2, jfr. bilag liste A, nr. 1, ved nogen tid efter den 29. april 1980 af medtiltalte A at have modtaget en klump hash af en ikke nærmere oplyst størrelse, hvilken hash tiltalte solgte i »Christiania« for 1700-2000 kr. til uidentificerede personer. 7.A og T2 for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jfr. stk. 1, jfr. § 21, jfr. lov om euforiserende stoffer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969 § 3, stk. 1, jfr. § 1, stk. 2, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1976 om euforiserende stoffer m.m. § 26, jfr. § 2, jfr. bilag liste A, nr. 1, ved i forening i begyndelsen af maj 1980 fra Marokko at have forsøgt at indføre 32 kg hash til Danmark med henblik på videresalg, hvilket imidlertid ikke lykkedes, da de den 10. maj 1980 blev anholdt med hashen af de marokkanske myndigheder. 8.T2 for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jfr. § 2, stk. 1, jfr. § 21, jfr. lov om euforiserende stoffer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969 § 3, stk. 1, jfr. § 1, stk. 2, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1976 om euforiserende stoffer m.m. § 26, jfr. § 2, jfr. bilag liste A nr. 1, ved i forening med F, for hvis vedkommende sagen behandles særskilt, i december 1980 i Marokko at have forsøgt at erhverve ca. 10 kg hash med henblik på indførsel til Danmark og videresalg her, hvilket imidlertidig mislykkedes, da det ikke lykkedes for dem at erhverve hash under opholdet i Marokko. De tiltalte er tidligere straffet, T1 senest ved Ballerup rets dom af 28. juli 1976 efter straffelovens § 285, stk. 1, jfr. § 276, jfr. tildels § 21, med fængsel i 8 måneder, betinget med en prøvetid på 2 år fra dommens dato, og T2 senest ved Københavns byrets dom af 22. februar 1980 efter færdselslovens § 117 stk. 2, jfr. § 53, stk. 3 m.v., med hæfte i 10 dage og førerretsfrakendelse, ved Østre Landsrets ankedom af 12. august 1981 efter færdselslovens § 117, stk. 2 jfr. § 53, stk. 3 m.v., med fængsel i 40 dage og førerretsfrakendelse, og ved Københavns byrets dom af 11. november 1981 efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jfr. § 1, stk. 2, jfr. bekendtgørelse nr. 90 af 24. februar 1981 § 27, jfr. § 2, jfr.bilag liste A, nr. 1, med fængsel i 40 dage. Denne straf er efter det oplyste ikke afsonet. Det er endvidere oplyst, at de tiltalte A og T2 ved en udeblivelsesdom, afsagt den 17. februar 1981 af appelretten i Fés, Marokko, hvorved en dom, afsagt den 21. maj 1980 af underretten i Fés, blev stadfæstet, er blevet idømt hver 1 måneds fængsel og en bøde på 8150 dirhams for forsøg på bestikkelse og besiddelse af »chaira«, udtræk af »kif«, samt smuglertobak. Af en rapport af 12. maj 1980 fra Tobaksmonopolet i Fés fremgår, at disse tiltalte den 10. maj 1980 i nærheden af Ketama i Marokko blev fundet i besiddelse af i alt 32 kg hash. De blev anholdt og var efter det oplyste frihedsberøvet i ca. 1 måned. Efter hjemkomst til Danmark blev de tiltalte A og T2 af politiet sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191 i forbindelse med den pågældende sag, men statsadvokaten for København besluttede den 31. juli 1980 i medfør af retsplejelovens § 723, stk. 1, at opgive tiltale for dette forhold. Ad forhold 1: De tiltalte A og T2 har nægtet sig skyldige. De har forklaret, at formålet med rejserne var ferie og indkøb af skindjakker. Ad forhold 2: Tiltalte T1 har erkendt sig skyldig i salg af 121 gram hash, men i øvrigt nægtet sig skyldig. Ad forhold 3: Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig, men erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 4, jfr. stk. 3. Han har bl.a. forklaret, at han efter aftale med medtiltalte A skulle skaffe en mand af vejen med en pistol, som han havde fået udleveret af A. På vej hen mod trappeopgangen tog han imidlertid magasinet ud af pistolen. Han husker ikke, hvad der skete inde i opgangen. - - - Ad forhold 5: Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig. Han har bl.a. forklaret, at B besøgte ham for at drøfte eventuelt køb af en travhest, og at han er uden kendskab til forholdet. Ad forhold 6: Tiltalte T1 har erkendt sig skyldig efter anklageskriftet. Ad forhold 7: De tiltalte A og T2 har nægtet sig skyldige og i øvrigt påstået frifindelse under henvisning dels til straffelovens § 10 a, dels til statsadvokatens tiltaleopgivelse af 31. juli 1980, jfr. retsplejelovens § 749, De tiltalte har bl.a. forklaret, at de transporterede de 32 kg hash for nogle tyrkere, og at partiet ikke skulle indføres til Danmark. Ad forhold 8: Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig. Han har forklaret at han forsøgte at erhverve et mindre parti hash, men frivilligt opgav dette forsøg. Der er stillet nævningerne hovedspørgsmål for hver af de tiltalte i overensstemmelse med anklageskriftet. Nævningerne har svaret bekræftende på hoved spørgsmålene vedrørende anklageskriftets forhold 1, 2,4,5,6,7 og 8, og benægtende på hovedspørgsmålet vedrørende anklageskriftets forhold 3. Tiltalte T1 frifindes derfor for tiltalen for forsøg på manddrab efter straffelovens 237, jfr. 21. Nævningerne har svaret bekræftende på følgende hovedspørgsmål, som derefter er stillet vedrørende forhold 3: »Er tiltalte T1 skyldig i legemsbeskadigelse ved vold af særlig farlig karakter mod sagesløs person efter straffelovens § 245 stk. 2, jfr. stk. 1, ved den 29. april 1980 ca. kl. 15,40 i opgangen - - - at have tildelt B, der var sagesløs, adskillige slag i hovedet med pistolen, hvorved B fik 6 ca. + x 2 cm uregelmæssige overfladiske sår i hovedbunden, 2 sår over næseroden samt yderligere 2 sår over venstre mundvig, hvoraf det ene gik helt igennem kinden?« Retten har lagt nævningernes fældende erklæringer til grund; for så vidt angår forhold 7 med bemærkning, at den marokkanske straffesag alene ses at vedrøre besiddelse af hash i Marokko, jfr. straffelovens § 10 a, stk. 1, og at betingelserne for genoptagelse af sigtelsen har været til stede uanset statsadvokatens beslutning af 31. juli 1980, jfr. retsplejelovens § 749, stk. 3, jfr. § 975. De tiltalte straffes, T1 for legemsbeskadigelse ved vold af særlig farlig karakter mod sagesløs person efter straffelovens § 245, stk. 2, jfr. stk. 1, samt efter bekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969 af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jfr. § 1, stk. 2, jfr. bekendtgørelse nr. 90 af 24. februar 1981 § 27, jfr. § 2, jfr. bilag liste A, nr. 1, jfr. bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1976 § 26, jfr. § 2, jfr. bilag liste A, nr. 1, A og T2 for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jfr. § 21, samt efter straffelovens § 191, stk. 2, jfr. stk. 1, jfr. tildels § 21, jfr. bekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969 af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jfr. § 1, stk. 2, jfr. bekendtgørelse nr. 90 af 24. februar 1981 § 27, jfr. § 2, jfr. bilag liste A, nr. 1, jfr. bekendtgørelse nr. 209 af 5. april 1976 § 26, jfr. § 2, jfr. bilag liste A, nr. 1, jfr. tildels straffelovens § 10 b og for T2 endvidere straffelovens § 89, jfr. § 88. Der er afgivet 16 stemmer for at fastsætte straffen for T1 til fængsel i 4 år og 8 stemmer for fængsel i 3 år. Der gives dom efter stemmeflertallet. Der er enighed om at fastsætte straffene for hver af de tiltalte A og T2 til fængsel i 9 år. Straffen for T2 omfatter tillige det ved dommen af 11. november 1981 påkendte forhold, således at den uafsonede straf af fængsel i 40 dage bortfalder. De tiltalte har været frihedsberøvet under sagen, T1 og A fra den 18. februar 1982 og T2 fra den 2. marts 1982, A og T2 tillige fra den 5. juli til den 22. juli 1980. B har over for de tiltalte nedlagt påstand om en erstatning på 4.376 kr. for positive udgifter i forbindelse med overfaldet og på 25.000 kr. for tort og anden ikke økonomisk skade, herunder lidelse samt forstyrrelse og ødelæggelse af stilling og forhold. Påstanden tages til følge efter de juridiske dommeres bestemmelse. Højesterets dom. Den i denne sag af Østre Landsret under medvirken af nævninger afsagte dom er indbragt for Højesteret af de tiltalte T1 og T2 til formildelse, af anklagemyndigheden til skærpelse. Tiltalte T1 har tillige påstået nedsætte af den godtgørelse på 25.000 kr. for tort m.v., som er tillagt B. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Urne, Høeg, Munch, Gersing og Pontoppidan. De idømte straffe findes at burde nedsættes for tiltalte T1's vedkommende til fængsel i 3 år og for tiltalte T2's vedkommende til fængsel i 8 år. Således som sagen foreligger oplyst, findes i tiltalte T2's straf at burde afkortes 35 dage for den frihedsberøvelse, der er overgået ham i Marokko. Der findes ikke tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte den tilkendte godtgørelse. Med disse ændringer vil dommen, så vidt den er påanket, være at stadfæste. De tiltalte har fortsat været fængslet under anken. Thi kendes for ret: Landsrettens dom bør, så vidt påanket er, ved magt at stande, dog at den tiltalte T1 idømte straffastsættes til fængsel i 3 år og den tiltalte 12 idømte straf til fængsel i 8 år med fradrag af 35 dage. Sagens omkostninger for Højesteret betales af statskassen. 3)