Lov Nr. 490
af 9. Oktober 1945 om
Oprejsning til
uforskyldt internerede
Personer.
Justits-Min.
Busch-Jensen.
(Lov-Tid. A. 1945 af
10/10).
§ 1.
Personer, der uforskyldt
har været undergivet
Internering ved
Frihedsbevægelsens
Foranstaltning, har Ret
til Erstatning for den
ved Interneringen
tilføjede Formueskade,
Lidelse og Tort.
Interneringen kan
ikke anses for
uforskyldt, saafremt den
paagældende under den
tyske Besættelse har
tilhørt Partier eller
Organisationer, der paa
utilbørlig Vis har
samarbejdet med eller er
blevet støttet af
Besættelsesmagten,
eller som har givet
Udtryk for en
tyskorienteret eller
nazistisk Indstilling,
eller saafremt han har
samarbejdet med
Besættelsesmagten eller
med denne samarbejdende
Personer eller
Institutioner eller
lign., under
Besættelsestiden har
haft utilbørligt Samkvem
med herværende Tyskere
eller paa anden Maade
har udvist national
uværdig Optræden, alt
dog saaledes, at det
maatte anses for
rimeligt ved Landets
Befrielse at iværksætte
en foreløbig Sikring af
den paagældendes Person.
§ 2.
Den i § 1 hjemlede
Erstatning for Lidelse
og Tort vil være at
fastsætte saaledes, at
der ydes et Grundbeløb
paa 100 Kr. samt et
Beløb af 25 Kr. for hver
paabegyndt Uge,
Interneringen har
varet. Grundbeløbet skal
dog kunne forhøjes,
saafremt den ved
Interneringen forvoldte
Krænkelse paa grund af
den paagældendes
Stilling og Forhold
eller de
Omstændigheder,
hvorunder Interneringen
er blevet iværksat, har
været af særlig alvorlig
Karakter.
§ 3.
Til at træffe Afgørelse
af Spørgsmaal om
Erstatning i henhold til
§ 1 nedsættes et af
Justitsministeren
fastsat Antal
Oprejsningsnævn, hvis
stedlige Omraade
ligeledes fastsættes af
Justitsministeren.
Oprejsningsnævnene,
hvis Medlemmer udnævnes
af Justitsministeren,
bestaar af en Dommer som
Formand, et Medlem, der
opfylder Betingelserne
for at kunne beskikkes
som Dommer, samt en
blandt de beskikkede
Forsvarere indenfor
Nævnets Omraade efter
Indstilling af
Sagførerraadet udpeget
Sagfører.
§ 4.
Krav om Erstatning i
henhold til § 1 skal
fremsættes skriftligt
overfor vedkommende
Oprejsningsnævn inden
den 1. Januar 1946, dog
at Justitsministeren
under ganske særlige
Omstændigheder kan
tillade, at Sagen
indbringes for
Oprejsningsnævnet efter
denne Dato.
§ 5.
Nævnet drager Omsorg for
Sagens Oplysning.
Den
erstatningssøgende skal,
saafremt han begærer
det, have Lejlighed til
at afgive Forklaring
overfor Nævnet efter at
være blevet gjort
bekendt med det
foreliggende Materiale
samt til at faa en
Sagfører beskikket.
Andre Personer kan,
forsaavidt det skønnes
nødvendigt, af Nævnet
indkaldes til at afgive
Forklaring for dette.
Nævnet kan lade
optage retligt Forhør i
Medfør af
Retsplejelovens § 1018,
om nødvendigt efter
forudgaaende
politimæssig
Undersøgelse.
§ 6.
Nævnets Afgørelse
træffes ved en af Grunde
ledsaget Kendelse, af
hvilken Udskrift straks
skal tilsendes den
erstatningssøgende ved
anbefalet Brev.
§ 7.
Nævnets Afgørelse kan af
den erstatningssøgende
eller af
Justitsministeriet
indbringes for et
Ankenævn, hvis Medlemmer
udnævnes af
Justitsministeren, og
som bestaar af en
Højesteretsdommer som
Formand, et Medlem, der
opfylder Betingelserne
for at kunne beskikkes
som Dommer, samt en
efter Indstilling af
Sagførerraadet blandt de
beskikkede Forsvarere
ved Landsret eller
Højesteret udpeget
Sagfører.
Begæring om Sagens
Indbringelse for
Ankenævnet maa
fremsættes skriftligt
overfor
Oprejsningsnævnet inden
3 Uger efter Kendelsens
Afsigelse. Saafremt
Oprejsningsnævnet ikke
som Følge af nye
Oplysninger finder
Grundlag for at give
Andrageren Medhold,
indsender Nævnet Sagen
til Ankenævnet med de
Bemærkninger, hvortil
det finder Anledning.
Saafremt Ankenævnet
ønsker tilvejebragt nye
Oplysninger, maa dette
ske gennem vedkommende
Oprejsningsnævn.
De af Ankenævnet
afsagte Kendelser er
endelige og kan ikke
indbringes for
Domstolene.
§ 8.
Personer, der opfylder
de i § 1 fastsatte
Betingelser for at opnaa
Erstatning, skal,
saafremt de ønsker det,
være berettigede til
alene at fremsætte Krav
overfor
Oprejsningsnævnet om
Oprejsning gennem en af
Grunde ledsaget Kendelse
om, at den stedfundne
Internering har været
uforskyldt.
Reglerne i §§ 4-7
finder tilsvarende
Anvendelse paa Sager, i
hvilke der alene
fremsættes Begæring om
en saadan
Oprejsningskendelse.
§ 9.
Krav paa Erstatning for
Formueskade i Henhold
til denne Lov tilkommer
efter den paagældendes
Død hans Ægtefælle og
Livsarvinger, der
ligeledes i
Overensstemmelse med § 8
kan fremsætte Begæring
om Oprejsningskendelse.
Afgaar den
erstatningssøgende ved
Døden, efter at der er
fremsat Krav om
Oprejsning eller
Erstatning i Henhold til
denne Lov, indtræder
hans Ægtefælle og
Livsarvinger i Sagen og
kan, forsaavidt angaar
Krav om
Oprejsningskendelse i
Medfør af § 8 eller
Erstatning for
Formueskade, træffe
Bestemmelse om Sagens
Indbringelse for
Ankenævnet.
§ 10.
Erstatninger i
Henhold til denne Lov
samt de med Lovens
Administration
forbundne Udgifter
udredes af Statskassen.
Honorarer til
Medlemmerne af
Oprejsningsnævnene og
Ankenævnet fastsættes
paa Finansloven.
§ 11.
Justitsministeren kan
give nærmere Regler
vedrørende Lovens
Gennemførelse.
§ 12.
Denne lov, der
ikke gælder for
Færøerne træder i Kraft
den 1. November 1945.