Lov Nr. 490 af 9. Oktober 1945 om Oprejsning til uforskyldt internerede Personer.

Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 10/10).

 

§ 1. Personer, der uforskyldt har været un­dergivet Internering ved Frihedsbevægelsens Foranstaltning, har Ret til Erstatning for den ved Interneringen tilføjede Formueskade, Li­delse og Tort.

Interneringen kan ikke anses for uforskyldt, saafremt den paagældende under den tyske Besættelse har tilhørt Partier eller Organisati­oner, der paa utilbørlig Vis har samarbejdet med eller er blevet støttet af Besættelsesmag­ten, eller som har givet Udtryk for en tyskori­enteret eller nazistisk Indstilling, eller saa­fremt han har samarbejdet med Besættelses­magten eller med denne samarbejdende Per­soner eller Institutioner eller lign., under Be­sættelsestiden har haft utilbørligt Samkvem med herværende Tyskere eller paa anden Maade har udvist national uværdig Optræ­den, alt dog saaledes, at det maatte anses for ri­meligt ved Landets Befrielse at iværksætte en foreløbig Sikring af den paagældendes Person.

§ 2. Den i § 1 hjemlede Erstatning for Li­delse og Tort vil være at fastsætte saaledes, at der ydes et Grundbeløb paa 100 Kr. samt et Beløb af 25 Kr. for hver paabegyndt Uge, In­terneringen har varet. Grundbeløbet skal dog kunne forhøjes, saafremt den ved Internerin­gen forvoldte Krænkelse paa grund af den paa­gældendes Stilling og Forhold eller de Om­stændigheder, hvorunder Interneringen er blevet iværksat, har været af særlig alvorlig Karakter.

§ 3. Til at træffe Afgørelse af Spørgsmaal om Erstatning i henhold til § 1 nedsættes et af Justitsministeren fastsat Antal Oprejsnings­nævn, hvis stedlige Omraade ligeledes fastsæt­tes af Justitsministeren.

Oprejsningsnævnene, hvis Medlemmer ud­nævnes af Justitsministeren, bestaar af en Dommer som Formand, et Medlem, der opfyl­der Betingelserne for at kunne beskikkes som Dommer, samt en blandt de beskikkede For­svarere indenfor Nævnets Omraade efter Ind­stilling af Sagførerraadet udpeget Sagfører.

§ 4. Krav om Erstatning i henhold til § 1 skal fremsættes skriftligt overfor vedkom­mende Oprejsningsnævn inden den 1. Januar 1946, dog at Justitsministeren under ganske særlige Omstændigheder kan tillade, at Sagen indbringes for Oprejsningsnævnet efter denne Dato.

§ 5. Nævnet drager Omsorg for Sagens Op­lysning.

Den erstatningssøgende skal, saafremt han begærer det, have Lejlighed til at afgive For­klaring overfor Nævnet efter at være blevet gjort bekendt med det foreliggende Materiale samt til at faa en Sagfører beskikket. Andre Personer kan, forsaavidt det skønnes nødven­digt, af Nævnet indkaldes til at afgive Forkla­ring for dette.

Nævnet kan lade optage retligt Forhør i Medfør af Retsplejelovens § 1018, om nødven­digt efter forudgaaende politimæssig Undersø­gelse.

§ 6. Nævnets Afgørelse træffes ved en af Grunde ledsaget Kendelse, af hvilken Udskrift straks skal tilsendes den erstatningssøgende ved anbefalet Brev.

§ 7. Nævnets Afgørelse kan af den erstat­ningssøgende eller af Justitsministeriet ind­bringes for et Ankenævn, hvis Medlemmer ud­nævnes af Justitsministeren, og som bestaar af en Højesteretsdommer som Formand, et Med­lem, der opfylder Betingelserne for at kunne beskikkes som Dommer, samt en efter Indstil­ling af Sagførerraadet blandt de beskikkede Forsvarere ved Landsret eller Højesteret ud­peget Sagfører.

Begæring om Sagens Indbringelse for Anke­nævnet maa fremsættes skriftligt overfor Oprejsningsnævnet inden 3 Uger efter Kendel­sens Afsigelse. Saafremt Oprejsningsnævnet ikke som Følge af nye Oplysninger finder Grundlag for at give Andrageren Medhold, indsender Nævnet Sagen til Ankenævnet med de Bemærkninger, hvortil det finder Anled­ning.

Saafremt Ankenævnet ønsker tilvejebragt nye Oplysninger, maa dette ske gennem ved­kommende Oprejsningsnævn.

De af Ankenævnet afsagte Kendelser er en­delige og kan ikke indbringes for Domstolene.

§ 8. Personer, der opfylder de i § 1 fastsatte Betingelser for at opnaa Erstatning, skal, saa­fremt de ønsker det, være berettigede til alene at fremsætte Krav overfor Oprejsningsnævnet om Oprejsning gennem en af Grunde ledsaget Kendelse om, at den stedfundne Internering har været uforskyldt.

Reglerne i §§ 4-7 finder tilsvarende Anvendelse paa Sager, i hvilke der alene fremsættes Begæring om en saadan Oprejsningskendelse.

§ 9. Krav paa Erstatning for Formueskade i Henhold til denne Lov tilkommer efter den paagældendes Død hans Ægtefælle og Livsar­vinger, der ligeledes i Overensstemmelse med § 8 kan fremsætte Begæring om Oprejsnings­kendelse. Afgaar den erstatningssøgende ved Døden, efter at der er fremsat Krav om Op­rejsning eller Erstatning i Henhold til denne Lov, indtræder hans Ægtefælle og Livsarvin­ger i Sagen og kan, forsaavidt angaar Krav om Oprejsningskendelse i Medfør af § 8 eller Erstatning for Formueskade, træffe Bestemmelse om Sagens Indbringelse for Ankenævnet.

§ 10. Erstatninger i Henhold til denne Lov samt de med Lovens Administration for­bundne Udgifter udredes af Statskassen.

Honorarer til Medlemmerne af Oprejs­ningsnævnene og Ankenævnet fastsættes paa Finansloven.

§ 11. Justitsministeren kan give nærmere Regler vedrørende Lovens Gennemførelse.

§ 12. Denne lov, der ikke gælder for Fær­øerne træder i Kraft den 1. November 1945.