Lov Nr. 406 af 28. August 1945 om Tillæg til Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden lands­skadelig Virksomhed.

Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 30/8).

 

§ 1. Denne Lovs Bestemmelser kommer til Anvendelse paa Handlinger, der er foretaget efter den 9. April 1940.

§2. Den, som paa utilbørlig Maade har samarbejdet med Besættelsesmagten i erhvervsmæssig Henseende, uden at Forholdet dog findes at burde henføres under Straffebestemmelserne i Lov Nr. 259 af l. Juni 1945 an­gaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed, straffes med Fængsel indtil 4 Aar.

Aktieselskaber og andre juridiske Personer, der har gjort sig skyldige i et efter Stk. 1 straf­bart Forhold, kan paalægges Straf af Bøde. Be­stemmelserne i §§ 6 og 8 finder i saadanne Til­fælde tilsvarende Anvendelse. Nærmere Reg­ler angaaende saadant Bødeansvar kan i øv­rigt fastsættes ved kongelig Anordning.

Bestemmelserne i Stk. 1 og 2 finder tilsva­rende Anvendelse, naar Samarbejdet ikke har fundet Sted direkte med Besættelsesmagten, men gennem en eller flere Enkeltpersoner eller Virksomheder som Mellemled, saafremt den paagældende indsaa eller burde have indset, at tyske Interesser blev fremmet ved den af ham drevne Virksomhed.

Med Besættelsesmagten sidestilles her og i det følgende fremmede Statsborgere eller udenlandske Virksomheder, som i Besættel­sesmagtens Interesse har drevet Forretnings­virksomhed i Udlandet eller her i Landet.

§ 3. Strafansvar efter § 2, Stk. 1, kan paalæg­ges enhver, der har haft en ledende Stilling el­ler en væsentlig økonomisk Interesse i ved­kommende Virksomhed. Strafansvar efter samme bestemmelse kan ligeledes paalægges andre i Virksomheden beskæftigede Personer, naar der foreligger særlig graverende Omstæn­digheder, i Kraft af hvilke det af dem udviste Forhold maa anses for et af Loven omfattet util­børligt Samarbejde.

§ 4. Ved Afgørelsen af, om og i hvilken Grad Forholdet maa anses for utilbørligt, vil det navnlig være at tage i betragtning, hvorvidt vedkommende

1) selv har været aktiv for at faa Forretnings­forbindelse indledet, fortsat eller udvidet, medmindre det derved har været muligt i dansk Interesse at opnaa væsentlige For­dele med Hensyn til Landets Forsyninger eller at undgaa, at der af Besættelsesmag­ten blev indført Foranstaltninger, som var egnede til at tilføje Landets Interesser væ­sentlig Skade,

2) i tysk Interesse har foretaget en Omlæg­ning af Virksomheden eller ydet eller søgt at yde større eller hurtigere Produktion end efter Omstændighederne paakrævet,

3) har paakaldt Besættelsesmagtens Bistand til Virksomhedens Betryggelse eller – uden at Forholdet falder ind under Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 §§ 13 og 14 – til Opnaaelse af højere Priser eller større Leverancer, end danske Myndigheder ønskede godkendt, eller iøvrigt for at værne sine Interesser,

4) har hindret eller søgt at hindre, at danske Myndigheder har faaet fuld Adgang til at blive bekendt med Virksomhedens For­hold,

5) har opnaaet eller søgt at opnaa urimelig Fortjeneste eller andre Fordele, der ikke var forretningsmæssig rimelig begrundede, bortset fra Tilfælde, hvor det godtgøres, at de urimelige Krav alene har haft til For­maal at undgaa, at Leverancen m.v.blev overdraget til den paagældende.

§ 5. Bøde som Tillægsstraf kan idømmes for Overtrædelse af denne Lovs Bestemmelser. Saadan Tillægsstraf skal i Almindelighed idømmes, naar det strafbare Forhold er af grov Karakter.

Saafremt domfældte modvilligt har undladt at opfylde en saadan Bødedom, kan der herfor idømmes Straf af Fængsel indtil 2 Aar.

§ 6. Beslaglæggelse af en mistænkts eller domfældts Formueværdier kan finde Sted til Sikring af Bøder efter samme Regler som om­handlet i Retsplejelovens Kap. 68.

Dersom det for at sikre den mistænktes eller domfældtes Bødeansvar maa anses for paakrævet, at hans Formue eller Forretningsvirk­somhed midlertidig sættes under Forvaltning, kan Retten paa Begæring af Anklagemyndig­heden træffe Bestemmelse herom og beskikke en Administrator. Nærmere Regler for denne Forvaltning kan fastsættes af Justitsministe­ren.

§ 7. Dersom sigtede maa antages at være ude af Stand til at udrede en forskyldt Bøde, kan det bestemmes, at Bøden kan dækkes i Rettighederne i Henhold til en af ham tegnet Livsforsikring eller Livrente.

§ 8. Dersom sigtede maa antages at være ude af Stand til at udrede en forskyldt Bøde, kan de af ham ydede Gaver, herunder saadan­ne, der har Form af uigenkaldelig Indsættelse af en begunstiget ved Tegning af en Livsforsik­ring eller Livrente, omstødes, saafremt Gaven er ydet, efter at det strafbare Forhold er indle­det.

Under samme Betingelse kan andre Dispo­sitioner omstødes, naar disse kendeligt for Medkontrahenten har tilsigtet at bringe Vær­dier i Ly for Retsforfølgning i Anledning af det strafbare Forhold.

Er de overførte Værdier blevet overdraget videre, kan Omstødelse gøres gældende over­for Erhververen, dersom denne har været vi­dende om den ovennævnte Hensigt med Over­dragelsen.

§ 9. De i §§ 7-8 omhandlede bestemmelser om Omstødelse m.v. skal saa vidt muligt træf­fes i Forbindelse med Straffesagens Afgørelse, men kan dog efter Omstændighederne træffes ved senere Kendelse af den Ret, der har paa­kendt Sagen i første Instans, dog uden Medvirken af Domsmænd. Til Varetagelse af dom­fældtes Interesser skal der ogsaa i sidstnævnte Tilfælde beskikkes ham en Forsvarer, med­mindre han selv sørger for sit Forsvar.

Den Trediemand, mod hvem Krav gøres gældende i Medfør af § 8, skal tilstævnes og have Lejlighed til at varetage sine Interesser, før Dom eller Kendelse afsiges, og har Adgang til at indbringe Afgørelsen for højere Instans ved Anke i Strafferetsplejens Former.

§ 10. Er den, som er idømt Bøde, død, forin­den Bøden er betalt, kan Bødekravet gøres gældende i Dødsboet.

§ 11. Safremt [sic] der foreligger Overtrædelse af Lovens § 2, skal den ved det strafbare Forhold indvundne Nettofortjeneste inddrages til For­del for Statskassen.

Hvor ganske særlige Omstændigheder fore­ligger, kan det Beløb, der skal inddrages i Statskassen, nedsættes eller eventuelt helt bortfalde.

Til Vejledning ved Fastsættelsen af Konfiskationskravets Størrelse kan der ved Anklage­myndighedens eller Rettens Foranstaltning indhentes en Udtalelse fra det i § 2 i Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 om Revision af visse tyske Betalinger omhandlede Udvalg.

Saafremt Omfanget af Fortjenesten ikke kan oplyses med tilstrækkelig Sikkerhed, f.Eks. i Tilfælde, hvor den paagældende samtidig har drevet Virksomhed for anden end tysk Interes­se, eller i Tilfælde af manglende eller ufuld­stændig Regnskabsførelse, kan et skønsmæs­sigt anslaaet Beløb inddrages til Fordel for Statskassen.

De i § 5, Stk. 2, og §§ 6-9 givne regler vedrø­rende Inddrivelse og Sikring af Bødekrav fin­der tilsvarende Anvendelse paa Konfiska­tionskrav. Konfiskationskrav kan inddrives ved Udpantning efter samme Regler som Bø­der.

Fremkommer der efter Dommens Afsigelse nye Oplysninger af Betydning for Afgørelsen af Konfiskationsspørgsmaalet, kan ny Sag om Konfiskation rejses.

§ 12. Den, der findes skyldig i noget efter denne Lov strafbart Forhold, kan ved Dom­men kendes uværdig til almen Tillid i Henhold til de i Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 § 6 inde­holdte Regler eller til Fortabelse af enkelte af de i nævnte Lovbestemmelse omhandlede Ret­tigheder.

§ 13. Offentlige Institutioner og private Per­soner eller Virksomheder er uanset en dem i Henhold til Lov eller anden Forskrift paahvi­lende Tavshedspligt med Hensyn til, hvad de erfarer under deres Virksomhed, berettiget til at meddele Politiet og Anklagemyndigheden enhver Oplysning, som skønnes at være af Be­tydning for Gennemførelsen af Straffesag efter denne Lov. Dette gælder dog ikke Tilfælde, der omfattes af Bestemmelserne i Retsplejelovens § 169, Stk. 1.

§ 14. Offentlige Institutioner og private per­soner eller Virksomheder, der er i Besiddelse af eller paa anden Maade har faaet Raadighed over Værdier tilhørende Personer, om hvem de ved, at de er sigtet eller dømt for Overtræ­delse af denne Lov, er pligtige at give Oplys­ning om saadanne Værdier til Politi eller An­klagemyndighed. Undladelse heraf eller Afgi­velse af urigtige Oplysninger straffes med Fængsel indtil 2 Aar, under formildende Om­stændigheder med Bøde eller Hæfte.

§ 15. Strafansvar og anden Retsfølge i Hen­hold til denne Lov forældes efter de i Borgerlig Straffelov indeholdte Regler, dog saaledes, at Forældelsesfristen først begynder at løbe fra Ikrafttrædelsen af denne Lov.

§ 16. Sager, i hvilke der – alene eller i For­bindelse med andre Forhold – rejses Tiltale for Overtrædelse af denne Lov, vil være at be­handle ved de i Lov Nr. 260 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Lov om Rettens Pleje vedrørende Be­handling af Sager angaaende Forræderi og an­den landsskadelig Virksomhed m.v. omhand­lede Retter. Bestemmelserne i nævnte Lovs § 3, Stk. 3, § 4, § 6, Stk. 2, og § 7 finder herved Anvendelse. Iøvrigt finder de i Retsplejeloven indeholdte Regler Anvendelse ved Behandlin­gen af disse Sager.

§ 17. Sag angaaende Overtrædelse af denne Lov kan rejses, selvom Gerningsmanden alle­rede forinden Lovens Ikrafttræden for samme Forhold er dømt for Overtrædelse af Kriselov­givningens Bestemmelser, forsaavidt den idømte Straf eller Konfiskation staar i Misfor­hold til, hvad der maa antages at være for­skyldt efter denne Lov.

Den ved den nye Dom fastsatte Straf eller Konfiskation træder i Stedet for den tidligere idømte Straf eller Konfiskation.

Tidligere udstaaet Straf eller erlagt Konfi­skationsbeløb afkortes i den Straf og Konfiska­tion, der idømmes efter denne Lov.

§ 18. De i denne Lov indeholdte Bestem­melser angaaende Bøde- og Konfiskationskrav samt Bestemmelserne i §§ 13 og 14 finder til­svarende Anvendelse i Straffesager, der rejses for Overtrædelse af §§ 15 og 16 i Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffe­lov angaaende Forræderi og anden landsska­delig Virksomhed. Bestemmelserne i § 3, Stk. 4, i Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 finder ikke An­vendelse i Sager, der rejses efter denne Lov.

§ 19. Denne Lov træder i Kraft straks.