Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10).

 

§ 1. Bestemmelserne i denne Lov kommer kun til Anvendelse paa Personer, Firmaer og juridiske Personer, hvis Forhold ikke omfattes af Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed eller Lov Nr. 406 af 28. August 1945 om Tillæg til nævnte Lov, eller hvis Fortjeneste dog ikke fuldt ud er inddraget i Statskassen i Henhold til de nævnte Love, eller hvis Forhold ikke om­fattes af Lov Nr. 499 af 9. Oktober 1945 om Avancebegrænsning vedrørende visse Leve­rancer og Arbejder m.v. omfattet af Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 om Revision af visse tyske Betalinger.

Undtaget fra Lovens Omraade er Forret­ningsmellemværender, i hvilke hele Betalin­gen har fundet Sted i frie Deviser.

§ 2. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, som efter den 9. April 1940 her i Landet for tysk Regning direkte eller indirekte har ud­ført Leverancer eller Arbejder af den i Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 om Revision af visse tyske Betalinger § 1, Stk. 1, Pkt. 1, 3 og 4, omhand­lede Art, dog ikke Levering af Handelsvarer, jfr. herom nærværende Lovs § 5, er pligtige at foretage Tilbagebetaling til Statskassen af den ved den tyske Omsætning opnaaede Nettofor­tjeneste efter de i § 3 fastsatte Regler, saafremt Virksomheden er blevet oprettet efter den 9. April 1940 eller efter dette Tidspunkt er blevet omdannet eller har foretaget væsentlige Udvi­delser af Driftsanlæg eller Driftsmateriel ved Køb, Leje eller Laan, medmindre den paagæl­dende godtgør, at dette ikke er sket med Hen­blik paa tyske Arbejder.

Tilbagebetaling kan dog ikke kræves af Virksomheder, hvis samlede tyske Omsætning ikke har oversteget 10000 Kr., eller af Under­leverandører, der maa antages ikke at have været klar over Leverancens Formaal.

§ 3. Hvis Virksomhedens samlede Omsæt­ning i blot eet Regnskabsaar for mere end Halvdelens Vedkommende hidrører fra Leve­rancer eller Arbejder af den i § 2 omhandlede Art, skal den ved den tyske Omsætning opnaa­ede Nettofortjeneste tilbagebetales. Har den tyske Omsætning ikke i noget Regnskabsaar oversteget tre Tiendedele af den samlede Om­sætning, skal det Beløb tilbagebetales, hvor­med Nettofortjenesten paa den tyske Del af Omsætningen har oversteget 2 pCt. af Kost­prisen. Har den tyske Omsætning i det Regn­skabsaar, hvori den har været forholdsvis størst, udgjort mellem Halvdelen og tre Tien­dedele af den samlede Omsætning, hæves Fortjenestegrænsen forholdsmæssigt fra 0 pCt. til 2 pCt. Har den tyske Omsætning overve­jende bestaaet i Bearbejdning af Materialer, der vederlagsfrit stilledes til Raadighed, me­dens Materialeværdien paa sædvanlig Maade er indgaaet i den øvrige Omsætning, kan det i ovennævnte Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 nævnte Revisionsudvalg for tyske Betalinger lade foretage en hertil svarende Korrektion ved Udregning af den tyske Omsætningsan­del.

Har den paagældende Virksomhed paata­get sig Leverancer eller Arbejder af den i §§ 2 og 4 omhandlede Art efter Ordre fra eller An­visning af lovlig dansk Myndighed indenfor dennes Myndighedsomraade og herved op­naaet en Nettofortjeneste, der er højere end 4 pCt. af Kostprisen, skal den overskydende Fortjeneste tilbagebetales.

Saafremt Branchens sædvanlige Nettofor­tjeneste paa tilsvarende Arbejder før den 9. April 1940 har ligget under de i Stk. 1 og 2 angivne Fortjenestegrænser, kan det i oven­nævnte Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 nævnte Revisionsudvalg for tyske Betalinger nedsætte den tilladte Fortjeneste tilsvarende.

Prisdirektoratet fastsætter efter Forhandling med den paagældende Branche under Rekurs til Pris-Ankenævnet, hvad der i denne Hense­ende er at anse som sædvanlig Nettofortjene­ste.

§ 4. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, som efter den 9. April 1940 her i Landet for tysk Regning direkte eller indirekte har udført Leverancer eller Arbejder af den i Lov Nr. 330 af 12. Juli 1945 om Revision af visse tyske Betalinger § 1, Stk. 1, Pkt. 1, 3 og 4, omhand­lede Art, dog ikke Handelsvarer, jfr. herom nærværende Lovs § 5, og hvis gennemsnitlige maanedlige Omsætning for tysk Regning har været mere end dobbelt saa stor som Virksom­hedens gennemsnitlige maanedlige Omsæt­ning i indtil de 3 sidste Regnskabsaar før 9. April 1940, uden at Driftsanlæget eller Drifts­materiellet er blevet væsentligt udvidet, er pligtige at tilbagebetale hele Nettofortjenesten paa den overskydende tyske Omsætning. Paa den øvrige Del af den tyske Omsætning skal tilbagebetales den Nettofortjeneste, der maatte ligge udover 4 pCt. af Kostprisen.

Har den tyske Omsætning overvejende be­staaet i Bearbejdning af Materialer, der veder­lagsfrit stilledes til Raadighed, medens Mate­rialeværdien paa sædvanlig Maade er ind­gaaet i den øvrige Omsætning, kan Revisions­udvalget lade foretage en hertil svarende Kor­rektion ved Udregning af den tyske Omsæt­nings Størrelse i Forhold til den normale Om­sætning.

§ 5. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, som efter den 9. April 1940 har paataget sig Levering her i Landet af Handelsvarer til den tyske Værnemagt eller til denne tilsluttede Organisationer eller til andre Organer for det tyske Rige eller til her virkende tyske Firmaer eller til danske Personer eller Firmaer, som har udført Arbejde for den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Organisationer eller andre Organer for det tyske Rige, eller som her fra Landet til Tyskland eller til noget af den tyske Værnemagt besat Omraade har udført Varer, der er betalt over den dansk-tyske Clearing­konto eller den for den tyske Værnemagt i Danmarks Nationalbank oprettede særlige Konto, skal til Statskassen tilbagebetale hele den ved den tyske Omsætning opnaaede Net­tofortjeneste, saafremt Virksomheden er ble­vet oprettet efter den 9. April 1940 eller efter dette Tidspunkt er blevet omdannet, med­mindre de paagældende godtgør, at dette ikke er sket med Henblik paa tyske Arbejder, og saafremt Virksomhedens samlede Omsætning i blot eet Regnskabsaar for mere end Halvde­lens Vedkommende hidrører fra Leverancer af ovenanførte Art. Har den tyske Omsætning ikke i noget Regnskabsaar oversteget tre Tien­dedele af den samlede Omsætning, skal det Beløb tilbagebetales, hvormed Nettofortjene­sten paa den tyske Del af Omsætningen har oversteget en Fjerdedel af den indenfor den paagældende Branche sædvanlige Nettofortjeneste. Har den tyske Omsætning i det Regn­skabsaar, hvori den har været forholdvis størst, udgjort mellem Halvdelen og tre Tien­dedele af den samlede Omsætning, hæves Fortjenestegrænsen forholdsmæssigt til en Fjerdedel af den for den paagældende Branche sædvanlige Nettofortjeneste.

Prisdirektoratet fastsætter efter Forhandling med den paagældende Branche og under Re­kurs til Pris-Ankenævnet, hvad der i denne Henseende er at anse som sædvanlig Netto­fortjeneste.

Tilbagebetaling efter nærværende Paragraf kan dog ikke kræves af Virksomheder, hvis samlede tyske Omsætning ikke har oversteget 10000 Kr., eller af Underleverandører, der maa antages ikke at have været klar over Leve­rancens Formaal.

§ 6. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, som iøvrigt efter den 9. April 1940 har paataget sig Levering her i Landet af Handels­varer til den tyske Værnemagt eller til denne tilsluttede Organisationer eller til andre Orga­ner for det tyske Rige eller til her virkende ty­ske Firmaer eller til danske Personer eller Fir­maer, som har udført Arbejde for den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Organisati­oner eller andre Organer for det tyske Rige, el­ler som her fra Landet til Tyskland eller til no­get af den tyske Værnemagt besat Omraade har udført Varer, der er betalt over den dansk­-tyske Clearingkonto eller den for den tyske Værnemagt i Danmarks Nationalbank opret­tede særlige Konto, og hvis aarlige Omsætning for tysk Regning i de Regnskabsaar, hvori der har fundet Leverancer Sted for tysk Regning, har været mere end dobbelt saa stor som Virk­somhedens gennemsnitlige Omsætning i indtil de 3 sidste Regnskabsaar før 9. April 1940, er pligtige at tilbagebetale hele Nettofortjenesten paa den overskydende tyske Omsætning. Paa den øvrige Del af den tyske Omsætning skal tilbagebetales den Nettofortjeneste, der maatte overstige 60 pCt. af den indenfor paa­gældende Branche sædvanlige Nettofortjene­ste.

§ 7. Bestemmelserne i § 5 finder tilsvarende Anvendelse paa Personer, Firmaer eller juridi­ske Personer, der efter den 9. April 1940 for tysk Regning her i Landet eller i Udlandet har udført Transport af Personer eller Gods, eller som har paataget sig Speditions-, Lastnings ­eller Losningsarbejder for Afdelinger under el­ler Medlemmer af den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Organisationer eller andre Organer for det tyske Rige, for tyske Firmaer eller for danske Personer eller Firmaer, som har udført Arbejde for den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Organisationer eller an­dre Organer for det tyske Rige. Tilbagebeta­ling kan dog ikke kræves af Virksomheder, hvis samlede tyske Omsætning ikke har over­steget 10000 Kr.

Foranstaaende Bestemmelser kommer ikke til Anvendelse paa Transporter, for hvilke Fragtraterne har været fastsat eller godkendt af Fragtnævnet, medmindre den derved oppe­baarne Indtægt overstiger, hvad der under Hensyn til Forholdene i det enkelte Tilfælde maa anses for passende.

§ 8. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, der efter den 9. April 1940 direkte eller indirekte har udlejet Maskiner, Entreprenør­materiel, Køretøjer, Heste eller ubemandede Skibe eller har tidsbortfragtet bemandede Skibe til Afdelinger under eller Medlemmer af den tyske Værnemagt eller til denne tilsluttede Organisationer eller andre Organer for det ty­ske Rige, til tyske Firmaer eller til danske Per­soner eller Firmaer, som har udført Arbejde for den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Organisationer eller andre Organer for det ty­ske Rige, kan tilpligtes at foretage Tilbagebe­taling til Statskassen af den Del af den derved oppebaarne Indtægt, som overstiger, hvad der under Hensyn til Forholdene i det enkelte Til­fælde maa anses for passende.

Foranstaaende Bestemmelser finder tilsva­rende Anvendelse med Hensyn til Beslaglæg­gelser.

§ 9. Personer, Firmaer eller juridiske Perso­ner, der efter den 9. April 1940 har virket di­rekte eller indirekte som Agent, Formidler, Fi­nancier, Hverver af Arbejdskraft eller tilsyns­førende for tyske Ordregivere, skal til Statskas­sen tilbagebetale den Nettofortjeneste, der her­ved maatte være opnaaet udover 8000 Kr. aar­lig. Saafremt hans øvrige Nettofortjeneste overstiger 2000 Kr., vil hans tyske tilladte Net­tofortjeneste være at nedsætte med et tilsva­rende Beløb.

§ 10. Personer, Firmaer eller juridiske Per­soner, som iøvrigt har haft økonomiske Mellemværender med den tyske Værnemagt, denne tilsluttede Organisationer eller andre Organer for det tyske Rige eller med tyske Fir­maer her i Landet eller med danske Personer eller Firmaer, som har udført Arbejde for den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Orga­nisationer eller andre Organer for det tyske Rige, eller som paa andet Grundlag end foran nævnt, direkte eller indirekte, har modtaget Betalinger fra Tyskland eller fra noget af den tyske Værnemagt besat Omraade, kan tilpligtes at tilbagebetale til Statskassen den Del af den derved oppebaarne Indtægt, som ligger udover, hvad der under Hensyn til Forholdene i det enkelte Tilfælde maa anses for passende.

Foranstaaende Bestemmelser finder tilsva­rende Anvendelse paa enhver, der her i Landet har bestyret Kantiner ved tyske Kaserner, Forlægninger, Værnemagtshjem og lignende eller ved Entreprenør- eller Byggearbejdsplad­ser for tysk Regning, eller som har leveret Va­rer til saadanne Kantiner, dog saaledes, at den her i Landet opnaaede Fortjeneste i intet Til­fælde maa overstige den efter § 9 tilladte For­tjeneste.

§ 11. Har nogen oppebaaret ekstraordinært store Indtægter fra en af § 2 eller §§ 4-10 om­fattet Virksomhed, kan den paagældende til­pligtes at tilbagebetale til Statskassen det Be­løb, hvormed vedkommendes samlede Ind­tægt i det Tidsrum, hvori den paagældende Virksomhed efter den 9. April 1940 har udført Arbejde i tysk Interesse, med Fradrag af de Indtægten paalignede Skatter, overstiger hans gennemsnitlige skattepligtige Indtægt i Aa­rene 1937-39 med Tillæg svarende til de af Staten ydede Dyrtidstillæg.

Saafremt den paagældende i 1937-39 ikke har haft en Indtægt, der svarer til, hvad der normalt under Hensyn til Alder, Uddannelse, Stilling og Anciennitet maa være rimelig For­tjeneste, regnes der med den Indtægt, Ved­kommende vilde have Mulighed for at tjene ved tilsvarende Arbejde i henhold til alminde­ligt gældende Lønningsvilkaar.

§ 12. Saafremt Omfanget af Nettofortjene­sten paa den tyske Omsætning ikke kan oply­ses med tilstrækkelig Sikkerhed, f.Eks. i Tilfæl­de, hvor den paagældende samtidig har drevet Virksomhed for anden end tysk Regning, eller i Tilfælde af manglende eller ufuldstændig Regnskabsførelse, kan Revisionsudvalget for tyske Betalinger under Hensyntagen til For­holdene i hvert enkelt Tilfælde forlange tilba­gebetalt et skønsmæssigt anslaaet Beløb.

§ 13. Tilbagebetalingsbeløb, der er fastsat i Henhold til nærværende Lovs §§ 2-10, vil være at nedsætte med de det paagældende Be­løb paalignede Indkomkomstskatter, der be­tragtes som indbetalt til delvis Dækning af Statskassens Tilgodehavende. De omhand­lede Skattebeløb kan som Følge heraf ikke fra­drages som erlagt Skat ved Opgørelsen af den tilbagebetalingspligtiges skattepligtige Ind­komst for de efterfølgende Skatteaar, og en Om beregning af Indkomstskatterne for disse Skatteaar vil derfor være at foretage. Den heraf følgende Forøgelse af Skatterne til Stat, Kommune og den fælleskommunale Udlignings­fond tilfalder fuldt ud Staten, medens den til Kommunerne og den fælleskommunale Ud­ligningsfond af selve det fastsatte Tilbagebeta­lingsbeløb erlagte Indkomstskat ikke skal afgi­ves til Statskassen. Tilbagebetalingsbeløbene kan ikke fradrages ved Opgørelsen af den til­bagebetalingspligtiges skattepligtige Ind­komst for det Aar, i hvilket Tilbagebetalingen er sket.

Finansministeren fastsætter de for Gennemførelsen af foranstaaende Bestemmelser for­nødne nærmere Regler.

Bestemmelserne i nærværende Paragrafs 1ste Stk. kommer dog ikke til Anvendelse paa Tilbagebetalingsbeløb paa 10000 Kr. og der­under, men saadanne Beløb kan fradrages i den skattepligtige Indkomst for det Aar, i hvil­ket Beløbet tilbagebetales.

§ 14. Dersom en af § 2 eller §§ 4-12 omfattet Person maa antages at være ude af Stand til at udrede et i Henhold til nærværende Lov fast­sat Tilbagebetalingsbeløb, kan Beløbet kræves dækket i Rettighederne i Henhold til en af ham tegnet Livsforsikring eller Livrente.

§ 15. Saafremt nogen, der omfattes af § 2 el­ler §§ 4-12, maa antages at være ude af Stand til at udrede et i Henhold til nærværende Lov fastsat Tilbagebetalingsbeløb, kan de af ved­kommende ydede Gaver, herunder saadanne, der har Form af uigenkaldelig Indsættelse af en Begunstiget ved Tegning af en Livsforsik­ring eller Livrente, omstødes, saafremt Gaven er ydet, efter at det økonomiske Mellemværen­de, i Anledning af hvilket Tilbagebetaling skal finde Sted, er indledet.

Under samme Betingelse kan andre Dispo­sitioner omstødes, naar disse kendeligt for Medkontrahenten har tilsigtet at bringe Vær­dier i Ly i Anledning af Kravet om Tilbagebe­taling.

Er de overførte Værdier blevet overdraget videre, kan Omstødelse gøres gældende over­for Erhververen, dersom denne har været vi­dende om den ovennævnte Hensigt med Over­dragelsen.

Er en tilbagebetalingspligtig Person død, forinden det fastsatte Tilbagebetalingsbeløb er betalt, kan Tilbagebetalingskravet gøres gæl­dende i Dødsboet eller, saafremt dette er slut­tet, overfor Arvingerne, der hæfter for Beløbet med det, de har modtaget i Arv.

§ 16. Offentlige Institutioner og private Per­soner eller Virksomheder er, uanset den dem i Henhold til Lov eller anden Forskrift paahvi­lende Tavshedspligt med Hensyn til, hvad der erfares under deres Virksomhed, berettiget til at meddele Revisionsudvalget for tyske Beta­linger enhver Oplysning, som skønnes at være af Betydning for Sagen.

Dette gælder dog ikke Tilfælde, der omfattes af Bestemmelserne i Retsplejelovens § 169, 1ste Stk.

§ 17. Naar Omstændighederne taler derfor, kan Revisionsudvalget for tyske Betalinger til­lade, at et i Henhold til nærværende Lov ende­ligt fastsat Tilbagebetalingsbeløb afvikles over en Periode af indtil 10 Aar paa Betingelse af, at det til enhver Tid skyldige Beløb forrentes med 3 pCt. p.a.

§ 18. Afgørelsen af, hvilke Beløb der i det en­kelte Tilfælde vil være at tilbagebetale til Statskassen, træffes af det i Henhold til § 2 i Lov Nr. 330 af 12.juli 1945 om Revision af visse tyske Betalinger nedsatte Udvalg. Naar ganske sær­lige Omstændigheder taler derfor, kan Revisionsudvalget for tyske Betalinger nedsætte el­ler endog helt frafalde Kravet om Tilbagebetaling.

Krav mod Trediemand i Henhold til § 15 gøres gældende ved Domstolene i den borger­lige Retsplejes Former.

§ 19. De af Revisionsudvalget for tyske Be­talinger trufne Afgørelser med Hensyn til, om en Virksomheds Forhold henhører under nær­værende Lov, kan indenfor en Frist af l4 Dage, efter at Afgørelsen er blevet bragt til vedkom­mendes Kundskab, indbringes for Domsto­lene til Prøvelse. Det samme gælder Revisions­udvalgets Afgørelser i Henhold til § 12. Sa­gerne behandles i den borgerlige Retsplejes Former.

De af Revisionsudvalget for tyske Betalinger i Henhold til denne Lov iøvrigt trufne Afgørel­ser, jfr. dog Stk. 3 nedenfor, kan indenfor en Frist af 14 Dage, efter at Afgørelsen er blevet bragt til vedkommendes Kundskab, begæres indbragt for et Ankenævn bestaaende af 3 af Ministeren for Handel, Industri og Søfart ud­nævnte Medlemmer, hvoraf l Medlem, der fungerer som Formand, skal opfylde Betingel­serne i Retsplejelovens § 43, 1ste Stk., for at kunne beskikkes som Højesteretsdommer, 1 Medlem skal være i Besiddelse af nationaløko­nomisk Sagkundskab og 1 Medlem i Besid­delse af teknisk Kundskab.

De af Revisionsudvalget for tyske Betalinger trufne Afgørelser med Hensyn til Nettofortjenestens Størrelse kan forlanges underkastet en fornyet Behandling. Hvis der ved den fornyede Behandling i Revisionsudvalget træffes en en­stemmig Afgørelse, er denne endelig. I modsat Fald kan Afgørelsen begæres indbragt for det ovennævnte Ankenævn.

De af Ankenævnet trufne Afgørelser er en­delige.

§ 20. De i Henhold til denne Lov tilbagebe­talte Beløb indsættes paa en dertil oprettet Konto med Finansministeriet i Danmarks Na­tionalbank. Bestemmelse med Hensyn til An­vendelsen af det paa denne Konto indsatte Be­løb vil være at træffe ved særlig Lov.

§ 21. Bestemmelserne i denne Lov finder tilsvarende Anvendelse paa Arbejder, der skønt udført for dansk Regning dog har været udført i tysk Interesse og efter tysk Krav.

Afgørelsen af, hvilke Virksomheder der fal­der ind under denne Bestemmelse, træffes af Revisionsudvalget for tyske Betalinger med Rekurs til Ministeren for Handel, Industri og Søfart i Samraad med Justitsministeren.

§ 22. Denne Lov træder i Kraft straks.