Lov Nr. 500
af 9. Oktober 1945 om
Tilbagebetaling af
Fortjeneste ved
Erhvervsvirksomhed m. v.
i tysk Interesse.
Min. f. Handel,
Industri og Søfart
V. Fibiger.
(Lov-Tid. A. 1945 af
12/10).
§ 1.
Bestemmelserne i denne
Lov kommer kun til
Anvendelse paa Personer,
Firmaer og juridiske
Personer, hvis Forhold
ikke omfattes af Lov Nr.
259 af 1. Juni 1945 om
Tillæg til Borgerlig
Straffelov angaaende
Forræderi og anden
landsskadelig Virksomhed
eller Lov Nr. 406 af 28.
August 1945 om Tillæg
til nævnte Lov, eller
hvis Fortjeneste dog
ikke fuldt ud er
inddraget i Statskassen
i Henhold til de nævnte
Love, eller hvis Forhold
ikke omfattes af Lov
Nr. 499 af 9. Oktober
1945 om
Avancebegrænsning
vedrørende visse
Leverancer og Arbejder
m.v. omfattet af Lov Nr.
330 af 12. Juli 1945 om
Revision af visse tyske
Betalinger.
Undtaget fra Lovens
Omraade er
Forretningsmellemværender,
i hvilke hele
Betalingen har fundet
Sted i frie Deviser.
§ 2.
Personer, Firmaer eller
juridiske Personer, som
efter den 9. April 1940
her i Landet for tysk
Regning direkte eller
indirekte har udført
Leverancer eller
Arbejder af den i Lov
Nr. 330 af 12. Juli 1945
om Revision af visse
tyske Betalinger § 1,
Stk. 1, Pkt. 1, 3 og 4,
omhandlede Art, dog
ikke Levering af
Handelsvarer, jfr. herom
nærværende Lovs § 5, er
pligtige at foretage
Tilbagebetaling til
Statskassen af den ved
den tyske Omsætning
opnaaede
Nettofortjeneste efter
de i § 3 fastsatte
Regler, saafremt
Virksomheden er blevet
oprettet efter den 9.
April 1940 eller efter
dette Tidspunkt er
blevet omdannet eller
har foretaget væsentlige
Udvidelser af
Driftsanlæg eller
Driftsmateriel ved Køb,
Leje eller Laan,
medmindre den
paagældende godtgør, at
dette ikke er sket med
Henblik paa tyske
Arbejder.
Tilbagebetaling kan
dog ikke kræves af
Virksomheder, hvis
samlede tyske Omsætning
ikke har oversteget
10000 Kr., eller af
Underleverandører, der
maa antages ikke at have
været klar over
Leverancens Formaal.
§ 3.
Hvis Virksomhedens
samlede Omsætning i
blot eet Regnskabsaar
for mere end Halvdelens
Vedkommende hidrører fra
Leverancer eller
Arbejder af den i § 2
omhandlede Art, skal den
ved den tyske Omsætning
opnaaede
Nettofortjeneste
tilbagebetales. Har den
tyske Omsætning ikke i
noget Regnskabsaar
oversteget tre
Tiendedele af den
samlede Omsætning, skal
det Beløb
tilbagebetales, hvormed
Nettofortjenesten paa
den tyske Del af
Omsætningen har
oversteget 2 pCt. af
Kostprisen. Har den
tyske Omsætning i det
Regnskabsaar, hvori den
har været forholdsvis
størst, udgjort mellem
Halvdelen og tre
Tiendedele af den
samlede Omsætning, hæves
Fortjenestegrænsen
forholdsmæssigt fra 0
pCt. til 2 pCt. Har den
tyske Omsætning
overvejende bestaaet i
Bearbejdning af
Materialer, der
vederlagsfrit stilledes
til Raadighed, medens
Materialeværdien paa
sædvanlig Maade er
indgaaet i den øvrige
Omsætning, kan det i
ovennævnte Lov Nr. 330
af 12. Juli 1945 nævnte
Revisionsudvalg for
tyske Betalinger lade
foretage en hertil
svarende Korrektion ved
Udregning af den tyske
Omsætningsandel.
Har den paagældende
Virksomhed paataget sig
Leverancer eller
Arbejder af den i §§ 2
og 4 omhandlede Art
efter Ordre fra eller
Anvisning af lovlig
dansk Myndighed indenfor
dennes Myndighedsomraade
og herved opnaaet en
Nettofortjeneste, der er
højere end 4 pCt. af
Kostprisen, skal den
overskydende Fortjeneste
tilbagebetales.
Saafremt Branchens
sædvanlige
Nettofortjeneste paa
tilsvarende Arbejder før
den 9. April 1940 har
ligget under de i Stk. 1
og 2 angivne
Fortjenestegrænser, kan
det i ovennævnte Lov
Nr. 330 af 12. Juli 1945
nævnte Revisionsudvalg
for tyske Betalinger
nedsætte den tilladte
Fortjeneste tilsvarende.
Prisdirektoratet
fastsætter efter
Forhandling med den
paagældende Branche
under Rekurs til
Pris-Ankenævnet, hvad
der i denne Henseende
er at anse som sædvanlig
Nettofortjeneste.
§ 4.
Personer, Firmaer eller
juridiske Personer, som
efter den 9. April 1940
her i Landet for tysk
Regning direkte eller
indirekte har udført
Leverancer eller
Arbejder af den i Lov
Nr. 330 af 12. Juli 1945
om Revision af visse
tyske Betalinger § 1,
Stk. 1, Pkt. 1, 3 og 4,
omhandlede Art, dog
ikke Handelsvarer, jfr.
herom nærværende Lovs §
5, og hvis
gennemsnitlige
maanedlige Omsætning for
tysk Regning har været
mere end dobbelt saa
stor som Virksomhedens
gennemsnitlige
maanedlige Omsætning i
indtil de 3 sidste
Regnskabsaar før 9.
April 1940, uden at
Driftsanlæget eller
Driftsmateriellet er
blevet væsentligt
udvidet, er pligtige at
tilbagebetale hele
Nettofortjenesten paa
den overskydende tyske
Omsætning. Paa den
øvrige Del af den tyske
Omsætning skal
tilbagebetales den
Nettofortjeneste, der
maatte ligge udover 4
pCt. af Kostprisen.
Har den tyske
Omsætning overvejende
bestaaet i Bearbejdning
af Materialer, der
vederlagsfrit stilledes
til Raadighed, medens
Materialeværdien paa
sædvanlig Maade er
indgaaet i den øvrige
Omsætning, kan
Revisionsudvalget lade
foretage en hertil
svarende Korrektion ved
Udregning af den tyske
Omsætnings Størrelse i
Forhold til den normale
Omsætning.
§ 5.
Personer, Firmaer eller
juridiske Personer, som
efter den 9. April 1940
har paataget sig
Levering her i Landet af
Handelsvarer til den
tyske Værnemagt eller
til denne tilsluttede
Organisationer eller til
andre Organer for det
tyske Rige eller til her
virkende tyske Firmaer
eller til danske
Personer eller Firmaer,
som har udført Arbejde
for den tyske Værnemagt
eller denne tilsluttede
Organisationer eller
andre Organer for det
tyske Rige, eller som
her fra Landet til
Tyskland eller til noget
af den tyske Værnemagt
besat Omraade har udført
Varer, der er betalt
over den dansk-tyske
Clearingkonto eller den
for den tyske Værnemagt
i Danmarks Nationalbank
oprettede særlige Konto,
skal til Statskassen
tilbagebetale hele den
ved den tyske Omsætning
opnaaede
Nettofortjeneste,
saafremt Virksomheden er
blevet oprettet efter
den 9. April 1940 eller
efter dette Tidspunkt er
blevet omdannet,
medmindre de
paagældende godtgør, at
dette ikke er sket med
Henblik paa tyske
Arbejder, og saafremt
Virksomhedens samlede
Omsætning i blot eet
Regnskabsaar for mere
end Halvdelens
Vedkommende hidrører fra
Leverancer af
ovenanførte Art. Har den
tyske Omsætning ikke i
noget Regnskabsaar
oversteget tre
Tiendedele af den
samlede Omsætning, skal
det Beløb
tilbagebetales, hvormed
Nettofortjenesten paa
den tyske Del af
Omsætningen har
oversteget en Fjerdedel
af den indenfor den
paagældende Branche
sædvanlige
Nettofortjeneste. Har
den tyske Omsætning i
det Regnskabsaar, hvori
den har været forholdvis
størst, udgjort mellem
Halvdelen og tre
Tiendedele af den
samlede Omsætning, hæves
Fortjenestegrænsen
forholdsmæssigt til en
Fjerdedel af den for den
paagældende Branche
sædvanlige
Nettofortjeneste.
Prisdirektoratet
fastsætter efter
Forhandling med den
paagældende Branche og
under Rekurs til
Pris-Ankenævnet, hvad
der i denne Henseende er
at anse som sædvanlig
Nettofortjeneste.
Tilbagebetaling efter
nærværende Paragraf kan
dog ikke kræves af
Virksomheder, hvis
samlede tyske Omsætning
ikke har oversteget
10000 Kr., eller af
Underleverandører, der
maa antages ikke at have
været klar over
Leverancens Formaal.
§ 6.
Personer, Firmaer eller
juridiske Personer, som
iøvrigt efter den 9.
April 1940 har paataget
sig Levering her i
Landet af Handelsvarer
til den tyske Værnemagt
eller til denne
tilsluttede
Organisationer eller til
andre Organer for det
tyske Rige eller til her
virkende tyske Firmaer
eller til danske
Personer eller Firmaer,
som har udført Arbejde
for den tyske Værnemagt
eller denne tilsluttede
Organisationer eller
andre Organer for det
tyske Rige, eller som
her fra Landet til
Tyskland eller til
noget af den tyske
Værnemagt besat Omraade
har udført Varer, der er
betalt over den
dansk-tyske
Clearingkonto eller den
for den tyske Værnemagt
i Danmarks Nationalbank
oprettede særlige
Konto, og hvis aarlige
Omsætning for tysk
Regning i de
Regnskabsaar, hvori der
har fundet Leverancer
Sted for tysk Regning,
har været mere end
dobbelt saa stor som
Virksomhedens
gennemsnitlige Omsætning
i indtil de 3 sidste
Regnskabsaar før 9.
April 1940, er pligtige
at tilbagebetale hele
Nettofortjenesten paa
den overskydende tyske
Omsætning. Paa den
øvrige Del af den tyske
Omsætning skal
tilbagebetales den
Nettofortjeneste, der
maatte overstige 60 pCt.
af den indenfor
paagældende Branche
sædvanlige
Nettofortjeneste.
§ 7.
Bestemmelserne i § 5
finder tilsvarende
Anvendelse paa Personer,
Firmaer eller juridiske
Personer, der efter den
9. April 1940 for tysk
Regning her i Landet
eller i Udlandet har
udført Transport af
Personer eller Gods,
eller som har paataget
sig Speditions-,
Lastnings eller
Losningsarbejder for
Afdelinger under eller
Medlemmer af den tyske
Værnemagt eller denne
tilsluttede
Organisationer eller
andre Organer for det
tyske Rige, for tyske
Firmaer eller for danske
Personer eller Firmaer,
som har udført Arbejde
for den tyske Værnemagt
eller denne tilsluttede
Organisationer eller
andre Organer for det
tyske Rige.
Tilbagebetaling kan dog
ikke kræves af
Virksomheder, hvis
samlede tyske Omsætning
ikke har oversteget
10000 Kr.
Foranstaaende
Bestemmelser kommer ikke
til Anvendelse paa
Transporter, for hvilke
Fragtraterne har været
fastsat eller godkendt
af Fragtnævnet,
medmindre den derved
oppebaarne Indtægt
overstiger, hvad der
under Hensyn til
Forholdene i det enkelte
Tilfælde maa anses for
passende.
§ 8.
Personer, Firmaer eller
juridiske Personer, der
efter den 9. April 1940
direkte eller indirekte
har udlejet Maskiner,
Entreprenørmateriel,
Køretøjer, Heste eller
ubemandede Skibe eller
har tidsbortfragtet
bemandede Skibe til
Afdelinger under eller
Medlemmer af den tyske
Værnemagt eller til
denne tilsluttede
Organisationer eller
andre Organer for det
tyske Rige, til tyske
Firmaer eller til danske
Personer eller Firmaer,
som har udført Arbejde
for den tyske Værnemagt
eller denne tilsluttede
Organisationer eller
andre Organer for det
tyske Rige, kan
tilpligtes at foretage
Tilbagebetaling til
Statskassen af den Del
af den derved oppebaarne
Indtægt, som overstiger,
hvad der under Hensyn
til Forholdene i det
enkelte Tilfælde maa
anses for passende.
Foranstaaende
Bestemmelser finder
tilsvarende Anvendelse
med Hensyn til
Beslaglæggelser.
§ 9.
Personer, Firmaer eller
juridiske Personer, der
efter den 9. April 1940
har virket direkte
eller indirekte som
Agent, Formidler,
Financier, Hverver af
Arbejdskraft eller
tilsynsførende for
tyske Ordregivere, skal
til Statskassen
tilbagebetale den
Nettofortjeneste, der
herved maatte være
opnaaet udover 8000 Kr.
aarlig. Saafremt hans
øvrige Nettofortjeneste
overstiger 2000 Kr., vil
hans tyske tilladte
Nettofortjeneste være
at nedsætte med et
tilsvarende Beløb.
§ 10.
Personer,
Firmaer eller juridiske
Personer, som iøvrigt
har haft økonomiske
Mellemværender med den
tyske Værnemagt, denne
tilsluttede
Organisationer eller
andre Organer for det
tyske Rige eller med
tyske Firmaer her i
Landet eller med danske
Personer eller Firmaer,
som har udført Arbejde
for den tyske Værnemagt
eller denne tilsluttede
Organisationer eller
andre Organer for det
tyske Rige, eller som
paa andet Grundlag end
foran nævnt, direkte
eller indirekte, har
modtaget Betalinger fra
Tyskland eller fra noget
af den tyske Værnemagt
besat Omraade, kan
tilpligtes at
tilbagebetale til
Statskassen den Del af
den derved oppebaarne
Indtægt, som ligger
udover, hvad der under
Hensyn til Forholdene i
det enkelte Tilfælde maa
anses for passende.
Foranstaaende
Bestemmelser finder
tilsvarende Anvendelse
paa enhver, der her i
Landet har bestyret
Kantiner ved tyske
Kaserner, Forlægninger,
Værnemagtshjem og
lignende eller ved
Entreprenør- eller
Byggearbejdspladser for
tysk Regning, eller som
har leveret Varer til
saadanne Kantiner, dog
saaledes, at den her i
Landet opnaaede
Fortjeneste i intet
Tilfælde maa overstige
den efter § 9 tilladte
Fortjeneste.
§ 11.
Har nogen oppebaaret
ekstraordinært store
Indtægter fra en af § 2
eller §§ 4-10 omfattet
Virksomhed, kan den
paagældende tilpligtes
at tilbagebetale til
Statskassen det Beløb,
hvormed vedkommendes
samlede Indtægt i det
Tidsrum, hvori den
paagældende Virksomhed
efter den 9. April 1940
har udført Arbejde i
tysk Interesse, med
Fradrag af de Indtægten
paalignede Skatter,
overstiger hans
gennemsnitlige
skattepligtige Indtægt i
Aarene 1937-39 med
Tillæg svarende til de
af Staten ydede
Dyrtidstillæg.
Saafremt den
paagældende i 1937-39
ikke har haft en
Indtægt, der svarer til,
hvad der normalt under
Hensyn til Alder,
Uddannelse, Stilling og
Anciennitet maa være
rimelig Fortjeneste,
regnes der med den
Indtægt, Vedkommende
vilde have Mulighed for
at tjene ved tilsvarende
Arbejde i henhold til
almindeligt gældende
Lønningsvilkaar.
§ 12.
Saafremt
Omfanget af
Nettofortjenesten paa
den tyske Omsætning ikke
kan oplyses med
tilstrækkelig Sikkerhed,
f.Eks. i Tilfælde, hvor
den paagældende samtidig
har drevet Virksomhed
for anden end tysk
Regning, eller i
Tilfælde af manglende
eller ufuldstændig
Regnskabsførelse, kan
Revisionsudvalget for
tyske Betalinger under
Hensyntagen til
Forholdene i hvert
enkelt Tilfælde forlange
tilbagebetalt et
skønsmæssigt anslaaet
Beløb.
§ 13.
Tilbagebetalingsbeløb,
der er fastsat i Henhold
til nærværende Lovs §§
2-10, vil være at
nedsætte med de det
paagældende Beløb
paalignede
Indkomkomstskatter, der
betragtes som indbetalt
til delvis Dækning af
Statskassens
Tilgodehavende. De
omhandlede Skattebeløb
kan som Følge heraf ikke
fradrages som erlagt
Skat ved Opgørelsen af
den
tilbagebetalingspligtiges
skattepligtige Indkomst
for de efterfølgende
Skatteaar, og en Om
beregning af
Indkomstskatterne for
disse Skatteaar vil
derfor være at foretage.
Den heraf følgende
Forøgelse af Skatterne
til Stat, Kommune og den
fælleskommunale
Udligningsfond
tilfalder fuldt ud
Staten, medens den til
Kommunerne og den
fælleskommunale
Udligningsfond af selve
det fastsatte
Tilbagebetalingsbeløb
erlagte Indkomstskat
ikke skal afgives til
Statskassen.
Tilbagebetalingsbeløbene
kan ikke fradrages ved
Opgørelsen af den
tilbagebetalingspligtiges
skattepligtige Indkomst
for det Aar, i hvilket
Tilbagebetalingen er
sket.
Finansministeren
fastsætter de for
Gennemførelsen af
foranstaaende
Bestemmelser fornødne
nærmere Regler.
Bestemmelserne i
nærværende Paragrafs
1ste Stk. kommer dog
ikke til Anvendelse paa
Tilbagebetalingsbeløb
paa 10000 Kr. og
derunder, men saadanne
Beløb kan fradrages i
den skattepligtige
Indkomst for det Aar, i
hvilket Beløbet
tilbagebetales.
§ 14.
Dersom en af §
2 eller §§ 4-12 omfattet
Person maa antages at
være ude af Stand til at
udrede et i Henhold til
nærværende Lov fastsat
Tilbagebetalingsbeløb,
kan Beløbet kræves
dækket i Rettighederne i
Henhold til en af ham
tegnet Livsforsikring
eller Livrente.
§ 15.
Saafremt nogen,
der omfattes af § 2
eller §§ 4-12, maa
antages at være ude af
Stand til at udrede et i
Henhold til nærværende
Lov fastsat
Tilbagebetalingsbeløb,
kan de af vedkommende
ydede Gaver, herunder
saadanne, der har Form
af uigenkaldelig
Indsættelse af en
Begunstiget ved Tegning
af en Livsforsikring
eller Livrente,
omstødes, saafremt Gaven
er ydet, efter at det
økonomiske
Mellemværende, i
Anledning af hvilket
Tilbagebetaling skal
finde Sted, er indledet.
Under samme
Betingelse kan andre
Dispositioner omstødes,
naar disse kendeligt for
Medkontrahenten har
tilsigtet at bringe
Værdier i Ly i
Anledning af Kravet om
Tilbagebetaling.
Er de overførte
Værdier blevet
overdraget videre, kan
Omstødelse gøres
gældende overfor
Erhververen, dersom
denne har været vidende
om den ovennævnte
Hensigt med
Overdragelsen.
Er en
tilbagebetalingspligtig
Person død, forinden det
fastsatte
Tilbagebetalingsbeløb er
betalt, kan
Tilbagebetalingskravet
gøres gældende i
Dødsboet eller, saafremt
dette er sluttet,
overfor Arvingerne, der
hæfter for Beløbet med
det, de har modtaget i
Arv.
§ 16.
Offentlige
Institutioner og private
Personer eller
Virksomheder er, uanset
den dem i Henhold til
Lov eller anden
Forskrift paahvilende
Tavshedspligt med Hensyn
til, hvad der erfares
under deres Virksomhed,
berettiget til at
meddele
Revisionsudvalget for
tyske Betalinger enhver
Oplysning, som skønnes
at være af Betydning for
Sagen.
Dette gælder dog ikke
Tilfælde, der omfattes
af Bestemmelserne i
Retsplejelovens § 169,
1ste Stk.
§ 17.
Naar
Omstændighederne taler
derfor, kan
Revisionsudvalget for
tyske Betalinger
tillade, at et i
Henhold til nærværende
Lov endeligt fastsat
Tilbagebetalingsbeløb
afvikles over en Periode
af indtil 10 Aar paa
Betingelse af, at det
til enhver Tid skyldige
Beløb forrentes med 3
pCt. p.a.
§ 18.
Afgørelsen af,
hvilke Beløb der i det
enkelte Tilfælde vil
være at tilbagebetale
til Statskassen, træffes
af det i Henhold til § 2
i Lov Nr. 330 af 12.juli
1945 om Revision af
visse tyske Betalinger
nedsatte Udvalg. Naar
ganske særlige
Omstændigheder taler
derfor, kan
Revisionsudvalget for
tyske Betalinger
nedsætte eller endog
helt frafalde Kravet om
Tilbagebetaling.
Krav mod Trediemand i
Henhold til § 15 gøres
gældende ved Domstolene
i den borgerlige
Retsplejes Former.
§ 19.
De af
Revisionsudvalget for
tyske Betalinger trufne
Afgørelser med Hensyn
til, om en Virksomheds
Forhold henhører under
nærværende Lov, kan
indenfor en Frist af l4
Dage, efter at
Afgørelsen er blevet
bragt til vedkommendes
Kundskab, indbringes for
Domstolene til
Prøvelse. Det samme
gælder
Revisionsudvalgets
Afgørelser i Henhold til
§ 12. Sagerne behandles
i den borgerlige
Retsplejes Former.
De af
Revisionsudvalget for
tyske Betalinger i
Henhold til denne Lov
iøvrigt trufne
Afgørelser, jfr. dog
Stk. 3 nedenfor, kan
indenfor en Frist af 14
Dage, efter at
Afgørelsen er blevet
bragt til vedkommendes
Kundskab, begæres
indbragt for et Ankenævn
bestaaende af 3 af
Ministeren for Handel,
Industri og Søfart
udnævnte Medlemmer,
hvoraf l Medlem, der
fungerer som Formand,
skal opfylde
Betingelserne i
Retsplejelovens § 43,
1ste Stk., for at kunne
beskikkes som
Højesteretsdommer, 1
Medlem skal være i
Besiddelse af
nationaløkonomisk
Sagkundskab og 1 Medlem
i Besiddelse af teknisk
Kundskab.
De af
Revisionsudvalget for
tyske Betalinger trufne
Afgørelser med Hensyn
til Nettofortjenestens
Størrelse kan forlanges
underkastet en fornyet
Behandling. Hvis der ved
den fornyede Behandling
i Revisionsudvalget
træffes en enstemmig
Afgørelse, er denne
endelig. I modsat Fald
kan Afgørelsen begæres
indbragt for det
ovennævnte Ankenævn.
De af Ankenævnet
trufne Afgørelser er
endelige.
§ 20.
De i Henhold
til denne Lov
tilbagebetalte Beløb
indsættes paa en dertil
oprettet Konto med
Finansministeriet i
Danmarks Nationalbank.
Bestemmelse med Hensyn
til Anvendelsen af det
paa denne Konto indsatte
Beløb vil være at
træffe ved særlig Lov.
§ 21.
Bestemmelserne
i denne Lov finder
tilsvarende Anvendelse
paa Arbejder, der skønt
udført for dansk Regning
dog har været udført i
tysk Interesse og efter
tysk Krav.
Afgørelsen af, hvilke
Virksomheder der falder
ind under denne
Bestemmelse, træffes af
Revisionsudvalget for
tyske Betalinger med
Rekurs til Ministeren
for Handel, Industri og
Søfart i Samraad med
Justitsministeren.
§ 22.
Denne Lov
træder i Kraft straks.