
	TfK 2008.9/2 HD
		H.D. 3. oktober 2007 i sag 105/2007 (1. afd.) Rigsadvokaten mod T1 (adv. Anders Boelskifte, Frederiksberg, e.o.). Østre Landsrets dom 15. februar 2007 (9. afd.) (Østerborg, Niels Boesen, Jon Fridrik Kjølbro med nævninger). Anklageskrift og påstande Under denne nævningesag har Statsadvokaten for Sjælland ved anklageskrift af 31. august 2006 og tillægsanklageskrift af 6. november 2006, således som disse er berigtiget under domsforhandlingen, rejst tiltale mod T1, T2, T3 og T4 til straf 1. T1, T2, T3 og T4 for forsøg på terrorisme efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, ved forud for den 19. oktober 2005 med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad, eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske myndigheder til at foretage eller undlade at fortage en handling, eller at destabilisere eller ødelægge et lands grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer, at have forsøgt at begå manddrab efter straffelovens § 237, af en karakter, som kunne tilføje Danmark eller et andet land alvorlig skade, idet M1 og/eller M2, som er dømt i 1. instans ved en bosnisk domstol, efter aftale med de tiltalte rejste til Bosnien i henholdsvis september og oktober 2005 med henblik på at skaffe våben og/eller sprængstoffer til brug for en terrorhandling et ikke nærmere bestemt sted i Danmark eller i udlandet, hvorefter M1 og/eller M2 i Bosnien anskaffede sig mindst 19,841 kg sprængstof, et selvmordsbælte, en detonator samt en lyddæmpet pistol med tilhørende ammunition, hvorefter det videre forehavende blev afværget derved, at M1 og M2 den 19. oktober 2005 i Sarajevo i Bosnien blev anholdt af det stedlige politi. 2. T3 for tyveri efter straffelovens § 276 ved den 25. juli 2005 inden kl. 15 at have stjålet 100.000 kr. i kontanter, der lå i en Forex-kuvert i et lokale på en ikke nærmere oplyst adresse beliggende i samme område som Den Somaliske Moske, - - - og Nørrebro S-station, og hvortil han skaffede sig adgang gennem et åbentstående vindue. 3. T4 for ulovlig omgang med hittegods efter straffelovens § 277 ved den 26. juli 2005 omkring kl. 20 på gaden ud for - - - at have tilegnet sig en pung bl.a. indeholdende et Visa-dankort. 4. T4 for tyveri efter straffelovens § 276 ved den 27. august 2005 om morgenen i S-togslinje E under kørsel fra Hillerød til Avedøre at have stjålet en mobiltelefon af mrk. Nokia 6260 fra - - -, der sov. Forholdet er frafaldet for så vidt angår T1. 5. T4 . . . (Frafaldet). 6. T4 for tyveri efter straffelovens § 276 ved den 24. september 2005 om formiddagen i S-togslinje B under kørsel mellem Holte og Høje-Taastrup at have stjålet en mobiltelefon af mrk. Nokia 6230, - - -, isat SIM-kort med tlf. - - - til en værdi af omkring 1.000 kr. fra - - -, der sov. Forholdet er frafaldet for så vidt angår T1. 7. T3 for overtrædelse af straffelovens § 244 ved den 11. august 2005 i området omkring - - - på Frederiksberg at have tilskyndet til vold, som han samtidig videofilmede med sin mobiltelefon af mærket Nokia 6230, der blev beslaglagt den 27. oktober 2005, herunder: a) to drenge på 10-12 år, som tilskyndet hertil slog, sparkede og skubbede en dreng på ca. 10 år, som tiltalte >> 128 >> kaldte lille klamme dansker (»video 004« optaget kl. 17.21), b) en dreng, som tilskyndet hertil slog en anden dreng, der lå på jorden, flere gange i hovedet (»video 006« optaget kl. 17.37), c) flere drenge på 10-12 år, som tilskyndet hertil sloges bl.a. med brydetag og spark (»video 008« optaget kl. 17.43), og d) to drenge i alderen 4-5 år, som tilskyndet hertil af tiltalte og en medgerningsmand sparkede hinanden (»2« optaget kl. 17.51). For så vidt angår tiltalte T3 er der nedlagt påstand om konfiskation af den i forhold 7 nævnte mobiltelefon i medfør af straffelovens § 75, stk. 2. De tiltalte T1, T2, T3 og T4 har nægtet sig skyldige i forhold 1. Tiltalte T3 har erkendt sig skyldig i forhold 2 og 7. Tiltalte T4 har erkendt sig skyldig i forhold 3, 4 og 6. Ved anklageskriftet af 31. august 2006 toges der over for T4 forbehold for påstand om udvisning, og over for T2 toges der forbehold for påstand om frakendelse af dansk indfødsret, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, og om udvisning. Ved tilkendegivelse af 30. november 2006 blev der nedlagt påstand om, at de tiltalte T1, T2 og T3 frakendtes deres danske indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, og i givet fald blev de endvidere påstået udvist i medfør af udlændingelovens § 22. Over for tiltalte T4 blev der nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 22. Over for disse påstande har tiltalte T2 og T4 nedlagt påstand om frifindelse, mens tiltalte T1 og T3 har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Anklagemyndigheden har under domsforhandlingen frafaldet påstandene om frakendelse af indfødsret, men har taget forbehold for efterfølgende at nedlægge påstand om frakendelse af indfødsret og om udvisning. De tiltalte er ikke tidligere straffet. Nævningernes erklæringer Nævningerne har svaret bekræftende på hovedspørgsmål i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1-7. Retten har lagt nævningernes fældende erklæringer til grund for så vidt angår T1 (forhold 1). Retten har ved kendelse afsagt i medfør af retsplejelovens § 904 besluttet, at ny hovedforhandling skal foregå for så vidt angår T2, T3 og T4 om tiltalen i forhold 1. Retten har lagt nævningernes fældende erklæringer til grund for så vidt angår T4 i forhold 3, 4 og 6 og for så vidt angår T3 i forhold 2 og 7. Herefter straffes T1 efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, jf. § 21. Herefter straffes T3 efter straffelovens § 276, jf. § 285 og § 244. Herefter straffes T4 efter straffelovens § 277, jf. § 287, og § 276, jf. § 285. Strafudmåling Der er enighed om at fastsætte straffen for T1 til fængsel i 7 år. Der er ved strafudmålingen taget udgangspunkt i sædvanlig praksis for forsøg på manddrab. Der er herudover i skærpende retning lagt vægt på kriminalitetens meget alvorlige karakter, karakteren af de effekter, der skulle benyttes i forbindelse med forbrydelsen, at forbrydelsen har været særlig planlagt, samt at forholdet er begået af flere i forening, jf. straffelovens § 80, stk. 1, og § 81, nr. 2 og 3. Herefter og henset til straffelovens § 33, stk. 3, og at tiltalte var 16 år på gerningstidspunktet, jf. straffelovens § 82, stk. 1, er straffen fastsat som sket. Der er enighed om at fastsætte straffen for T3 til fængsel i 4 måneder. Der er ved strafudmålingen lagt vægt på karakteren og omfanget af volden, navnlig i forhold 7, litra a og b, samt forholdenes umotiverede og grove karakter. Der er endvidere lagt vægt på udbyttet ved tyveriet. Der er samtidig lagt vægt på, at tiltalte har været varetægtsfængslet siden den 27. oktober 2005. Der er enighed om at fastsætte straffen for T4 til en betinget dom uden straffastsættelse, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Henset til tiltaltes egen forklaring om omstændighederne ved tyverierne er disse henført under straffelovens § 285. Der er ved straffens fastsættelse henset til, at tiltalte har siddet varetægtsfængslet siden den 27. oktober 2005. Konfiskation Der er enighed om at tage konfiskationspåstanden til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 2. Frihedsberøvelse De tiltalte har været frihedsberøvet fra den 27. oktober 2005, herunder i isolation til den 21. december 2005. - - - Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 9. afdeling den 15. februar 2007. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Torben Melchior, Per Sørensen, Peter Blok, Asbjørn Jensen, Marianne Højgaard Pedersen, Thomas Rørdam og Vibeke Rønne. Påstande Dommen er anket af tiltalte, T1, med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anbringender T1 har anført, at der ved strafudmålingen må tages hensyn til hans meget unge alder på gerningstidspunktet og til, at han har været underlagt den både aldersmæssigt og intellektuelt overlegne M1. Det skal desuden tillægges betydning, at den bistand, som han kan have ydet M1, alene kan karakteriseres som fjernere forberedelseshandlinger. Det må endvidere efter straffelovens § 82, nr. 12, tages i betragtning, at T1 risikerer at blive frakendt sin danske indfødsret og at blive udvist. Anklagemyndigheden har anført, at der ved straffens fastsættelse må lægges vægt på, at der er tale om forsøg på terrorisme efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, og at udgangspunktet for straffastsættelsen derfor må være straffen for drabsforsøg rettet mod flere personer under særdeles skærpende omstændigheder. Der er ikke grundlag for at antage, at T1 - der ikke har ønsket at afgive forklaring under sagens behandling i landsretten - alene har haft en underordnet rolle, eller at han har været i et afhængighedsforhold til den kun to år ældre M1. Straffen bør på denne baggrund fastsættes til fængsel i 8 år, der efter straffelovens § 33, stk. 3, er den højeste straf for personer under 18 år. Supplerende sagsfremstilling Spørgsmålet om frakendelse af T1's danske indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, og udvisning i medfør af udlændingelovens § 22 er af anklagemyndigheden den 16. marts 2007 blevet indbragt for Retten i Glostrup. M1 og M2 blev den 10. januar 2007 ved retten i Bosnien-Herzegovina idømt fængsel i henholdsvis 15 år og 13 år for det forhold, der svarer til denne sags forhold 1. Ved appelrettens dom af 15. juni 2007 blev straffene for dette forhold nedsat til henholdsvis 8 år og 6 år. Højesterets begrundelse og resultat T1 er fundet skyldig i forsøg på den alvorligste form for terrorisme, nemlig terrorisme i forbindelse med manddrab, jf. straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1. Det må imidlertid samtidig tages i betragtning, at han kun lige var fyldt 16 år på gerningstidspunktet, jf. herved straffelovens § 82, nr. 1, og § 33, stk. 3. Højesteret tiltræder herefter, at straffen er fastsat til fængsel i 7 år. T1 har fortsat været frihedsberøvet under anken. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. T1 skal betale sagens omkostninger for Højesteret.