|
|
|
||
|
TfK 2009.762 ØLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Anders Boelskifte, besk.) T2
(adv. Jane Ranum, besk.). (Karen-Anke Tørring, Jan Uffe Rasmussen og Katja Høegh med nævninger). Frederiksberg Rets dom af 21. oktober 2008: Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 26. marts 2008. T2 og T1 er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og 7, jf. § 21, ved i månederne op til den 4. september 2007 med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske myndigheder til at foretage eller undlade at foretage en handling eller destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige struktur at have forsøgt at begå handlinger som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 7, af en karakter, som kunne tilføje Danmark eller et andet land alvorlig skade, idet de tiltalte gennem samtaler og møder, ved anvendelse af bombemanualer og ved anskaffelse af kemikalier samt ved fremstilling og prøvesprængning af sprængstoffet TATP gjorde forberedelser til fremstilling af en eller flere bomber til brug for en terrorhandling et ikke nærmere bestemt sted i Danmark eller udlandet, hvilket mislykkedes, idet de tiltalte blev anholdt. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har over for tiltalte T1 nedlagt påstand om udvisning med indrejseforbud for bestandig i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, jf. § 32, stk. 1, jf. § 32, stk. 2, nr. 5. Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1 påstået konfiskation hos tiltalte T2 af - - -. Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, nedlagt påstand om konfiskation hos tiltalte T1 af - - -. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Tiltalte T1 har over for påstanden om udvisning nedlagt påstand om frifindelse. De tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstandene. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne A, B, C, D, E, F og G. Personlige oplysninger De tiltalte er ikke tidligere straffet. Det fremgår af udtalelse af 13. april 2008 fra Udlændingeservice vedrørende tiltalte T1 blandt andet, at længden af hans lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne skal regnes fra den 4. januar 1994. Han indrejste i Danmark den 28. maj 1995, hvor han søgte asyl. Opholdstilladelsen er senest den 17. maj 2004 meddelt tidsubegrænset. Hans lovlige ophold indtil varetægtsfængslingen har således varet 13-14 år. Af udtalelsen fremgår endvidere: »Udvisningshjemmelen Udlændingeservice er af den opfattelse, at opholdets længde fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6. Efter udlændingelovens § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, der har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen for overtrædelse af straffelovens § 114 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26-forhold Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold kan antages at gøre en beslutning om udvisning særlig belastende for T1, skal servicen bemærke følgende: Ad § 26, stk. 1, nr. 1 Pågældende har gennemført folkeskolen og 1. og 2. G i Danmark. Pågældende har i 2 måneder været tilknyttet det danske arbejdsmarked. Pågældende har en stor omgangskreds i Danmark. Pågældende taler, læser og skriver dansk. Ad § 26, stk. 1, nr. 2 Pågældende er ved godt helbred. Ad § 26, stk. 1, nr. 3 Pågældendes forældre og 3 søstre bor i Danmark. Ad § 26, stk. 1, nr. 4 En eventuel udvisning vil ikke have opholdsmæssige konsekvenser for herboende personer. Ad § 26, stk. 1. nr. 5 Pågældendes farmoder og forældres søskende bor i Afghanistan. Pågældende har været to gange i Afghanistan siden indrejsen i Danmark. Ad § 26, stk. 1, nr. 6 Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at T1 uden for de i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2 (asylbegrundende forhold), nævnte tilfælde vil lide overlast i det land, hvor han efter udvisningen kan forventes at tage ophold, skal styrelsen bemærke, at styrelsen i forbindelse med styrelsens seneste fact-finding mission til Kabul, Afghanistan i perioden 20. marts-2. april 2004 indhentede oplysninger om, hvorvidt afghanske statsborgere risikerer at blive udsat for særlig byrdefulde straffeforanstaltninger ved tilbagevenden til Afghanistan eller risikerer at blive straffet for den samme lovovertrædelse, som en afghansk statsborger måtte være blevet dømt for i Danmark. Styrelsen skal henvise til rapport fra styrelsens seneste fact-finding mission til Kabul, Afghanistan i Perioden 20. marts-2. april 2004, side 55, der vedlægges i kopi. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-7, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf udmålt i år sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 1 nævnte hensyn, kan Udlændingeservice tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud, og at indrejseforbuddet fastsættes således, at det regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-7 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 5 år.« Tiltalte T1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han, siden han fraflyttede Afghanistan, har været på to korte besøg der, da han var henholdsvis 13 og 14 år. Han taler i telefon en gang om året med sin farmor, men ikke med sin øvrige familie. Han kender ikke navnene på sine forældres søskende eller anden familie i Afghanistan. Under sit første besøg var han syg og på hospitalet det meste af tiden, og under det andet besøg blev hans søsters bryllup afholdt i Pakistan, hvor der deltog 3-400 mennesker, hvorfor han ikke havde mulighed for at lære familiemedlemmerne nærmere at kende. Han taler pashtunsk med sine forældre, så han behersker sproget, selv om han ind imellem må benytte danske ord for at udtrykke sig. Han har et meget tæt forhold til sine forældre og søskende, blandt andet fordi hans forældre hver lørdag samler hele familien, herunder hans gifte søskende med familie, til fælles spisning. - - - Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Kendelse 6 nævninger og 3 dommere finder tiltalte T2 skyldig efter anklageskriftet. 5 nævninger og 3 dommere finder tiltalte T1 skyldig efter anklageskriftet. 1 nævning stemmer for at frifinde tiltalte T1. De nævninger og dommere, der stemmer for domfældelse, lægger følgende til grund: Begge de tiltalte har forklaret, at de i de senere år er blevet mere optagne af at efterleve Koranens bud og blive bedre muslimer. Tiltalte T2 har forklaret, at han går ind for, at der skal være islamisk lovgivning i Pakistan, og at han vil støtte en talibanregering. Han støtter endvidere Hamas i Palæstina. Han har gået til møder i Hizb ut-Tahrir, og han er delvist enig i denne organisations opfattelse. Endvidere har tiltalte T2 forklaret, at han gerne vil støtte Taliban med våben og penge, at han betragter dem som sine brødre og sympatiserer med dem. Han har drøftet med tiltalte T1 at kæmpe sammen med Taliban. Han ville gerne til Pakistan for at støtte sit folk - også eventuelt ved en militær indsats. De tiltalte var begge ved anholdelsen i besiddelse af et ret omfattende materiale opbevaret på diverse medier, omhandlende terroraktioner af forskellig art, herunder henrettelse af gidsler, fremstilling af bomber og iværksættelse af selvmordsaktioner. Der er tillige genfundet slettet materiale af samme art. De tiltaltes egen fremstilling af film, herunder »The Making«, »Preparation« og for tiltalte T2's vedkommende en fingeret halshugningsvideo, »Avoid from Children« er tydeligvis inspireret af dette materiale. Tiltalte T2 har bekræftet, at han i 2007 rejste til Waziristan, og at han har været i Mir Ali og Miram Shah. Efter F's vidneforklaring lægges det til grund, at disse byer er kendte tilholdssteder for al-Quedas ledere og bevægelsens træningslejre. Tiltalte T2 har på sin mobiltelefon optaget film og fotografier i Waziristan, hvor han sidder med våben i selskab med personer, der også bærer våben. Allerede dette giver grundlag for at antage, at han i et vist omfang har modtaget undervisning i våbenbrug. Tiltalte T2's forklaring om, at han aflagde besøg hos familien til en 16-årig dreng, om hvem han alene ved, at han kaldtes HAH, og som han hverken før eller siden har haft kontakt med, er ikke troværdig. Det samme gælder hans forklaring om tegningen, koster 33, som han indledningsvis kategorisk har benægtet ethvert kendskab til, men som han pludseligt senere under hovedforhandlingen har erklæret at have tegnet som et led i sin fortælling til T1 om oplevelserne i Pakistan. Det lægges i overensstemmelse med tiltalte T2's forklaring til grund, at han under opholdet i Pakistan i 2007 afskrev en manual, der fremtræder som en lærebog, indeholdende opskrifter og anvisninger på fremstilling af flere former for sprængstof og fragmentarisk afskrevne anvisninger på fremstilling af martyrveste og anvendelse af giftstoffer. Tiltalte T2 bragte manualen med tilbage til Danmark, og han fandt i den forbindelse anledning til ved indrejsen at camouflere manualen som en ægteskabskontrakt, ligesom han senere på bopælen skjulte den ved at lyne den ind hynden på en sofa. Om manualens tilblivelse har tiltalte T2 først forklaret, at den er afskrevet fra en tilsvarende manual tilhørende U, men senere har han forklaret, at den retteligt tilhørte U's ven, S, og at U blot skaffede ham adgang til at foretage afskrivningen. Det fremgår af F's vidneforklaring, at undervisningen i en al-Quedatræningslejr foregår ved, at grupper på 5-15 elever sidder foran en tavle eller i en rundkreds, mens der er 1-2, der underviser for eksempel i våbenhåndtering eller i fremstilling af bomber. Det forventes, at eleverne tager notater, idet de således kommer derfra med optegnelser, der er korrekte og navnlig brugbare for dem i modsætning til, hvis de blot havde fundet dem på internettet. Efterfølgende tager man sine notater med hjem med henblik på blandt andet at undervise de andre i terrorcellen. På denne baggrund og henset til de skiftende forklaringer finder retten det overvejende sandsynligt, at afskriften hidrører fra en al-Quedatræningslejr i Waziristan. At tiltalte T2 har været i træningslejr i Waziristan støttes endvidere af den omstændighed, at han, som ellers brugte sin mobiltelefon flittigt, mens han var i Pakistan, ikke anvendte mobiltelefonen til at ringe eller sende sms i ca. en måned omkring det tidspunkt, hvor han efter sin forklaring var i Waziristan. I den forbindelse bemærkes, at det ligeledes af tiltalte T2's forklaring fremgår, at der ikke er mobildækning i Waziristan. Om Den Røde Moske i Islamabad lægges det efter forklaringen fra F til grund, at de to brødre, der indtil 2007 ledede moskeen, var kendte som ekstremistiske muslimer, og at de havde kontakter til al-Queda, ligesom de muslimer, der blev indladt i moskeen kunne opnå kontakter med henblik på at komme til al-Quedas træningslejre i Waziristan. Det stemmer hermed, at tiltalte T2 efter sit ophold i 2007 i Den Røde Moske kunne foretage en rejse til Waziristan. Tiltalte T2 har besøgt Den Røde Moske flere gange. Han har tilkendegivet, at han ønskede at finde en bevægelse, han kunne tilslutte sig, og som var i overensstemmelse med hans holdninger og synspunkter. Han har forklaret, at han fandt de mennesker, som han syrnpatiserede med, i Den Røde Moske og i Waziristan. Han og tiltalte T1 har været enige om at samle penge sammen til støtte for Den Røde Moske. Under sin rejse til Pakistan i 2007 havde tiltalte T2 møder med AA, som han kendte fra sit besøg i 2006, og med hvem han havde overvejet at rejse til Libanon for at kæmpe mod Israelerne efter modtagen våbentræning. Han mødte endvidere U under sin rejse i 2007. Dette skete i Den Røde Moske. Tiltalte T2 har bekræftet, at han anvendte kodesprog i sin kontakt til personerne i Den Røde Moske og AA. Således anvendes vendingerne »firmaet«, »giftes« »etablere sig i business« og »virksomhedens chef«, som ifølge F's forklaring er gængse omskrivninger for al-Quedabevægelsens ledere og for så vidt angår omtale af giftermål for selvmordsaktioner. Tiltalte T2 har endvidere bekræftet, at han korresponderede med blandt andre U ved hjælp af såkaldte »døde postkasser«. Ligeledes efter F's vidneforklaring lægges det til grund, at denne fremgangsmåde er almindeligt anvendt af terrorister. Det er ved dokumentation af emailkorrespondance ført af tiltalte T2 og ved dokumentation af hans opslag på internettet godtgjort, at han i sommeren 2007 under anvendelse af en »død postkasse« har forsynet U med oplysninger om udenlandske repræsentationers og hotellers adresser i Karachi, herunder adressen på det danske konsulat. Ud for denne adresse anførte han: »DK det er vigtigt«. En forespørgsel fra U om sit kendskab til sikkerheden de pågældende steder besvarede han ikke, angiveligt fordi han var bekymret for, hvilken brug U ville gøre af oplysningerne. Det må imidlertid efter det anførte lægges til grund, at tiltalte T2 ikke var afvisende over for at forsyne radikale islamister med oplysninger om mulige bombemål. At tiltalte T2 har haft forbindelse til ledere i al-Queda findes endvidere sandsynliggjort ved hans udtalelser som dokumenterede ved rumovervågning af 25 august 2007, hvor de tiltalte så et filmklip med al-Quedalederen AQ, hvorunder tiltalte T2 udtaler »han var med min bedste ven, og han var lige under ham. Hans lillebror var altid sammen med ham.« Det fremgår således umiddelbart af udtalelsen, at tiltalte T2 var bedste ven med en person, der var lige under AQ. Efter først at have afgivet en utroværdig og nærmest uforståelig forklaring om udtalelsen, herunder, at han ikke huskede navnet på denne sin bedste ven, har han vedstået, at udtalelsen skal forstås, som den lyder. De tiltalte har samstemmende forklaret, at tiltalte T1 efter tiltalte T2's hjemkomst fra Pakistan afskrev dele af manualen omhandlende fremstilling af sprængstof. Dette lægges derfor til grund. De tiltalte har bekræftet, at de i sommeren 2007 påbegyndte anskaffelse af de ingredienser, der skulle anvendes til fremstilling af det ene af de i manualen omtalte sprængstoffer, acetoneperoxid (TATP). Det er udførligt dokumenteret, at de tiltalte foretog indkøb af acetone, brintoverilte og saltsyre, i hvilken forbindelse tiltalte T1 blev udstyret af tiltalte T2 med en huskeseddel indeholdende en dækhistorie om, at brintoverilten skulle anvendes til at blege et køkkenbord og acetonen til at fjerne maling. Tiltalte T2 havde fra Pakistan medbragt en 3-voltspære med ledninger, der ifølge manualen kunne anvendes som detonator. Det er på samme måde udførligt dokumenteret, at tiltalte T2 i talrige telefonsamtaler rykkede tiltalte T1 for at foretage indkøb af en 3-voltspære, da han ikke mente, at den fra Pakistan medbragte var virksom. Ligeledes er det dokumenteret, at tiltalte T1 bestræbte sig på at foretage det ønskede indkøb, herunder ved at rette forespørgsler til en ven, der var elektriker. Tiltalte T2 har vedgået, at han foretog søgninger på internettet med henblik på at anskaffe de yderligere værktøjer, der skulle anvendes til sprængstoftilvirkning, herunder termometer, pipetter, bægre og ph-papir. Han fik anskaffet en del af disse ting. Om bombemanualerne har Beredskabsstyrelsen i erklæringer af 23. januar 2008 og 26. februar 2008 udtalt, at opskrifter og anvisninger er virksomme, og at nogle mindre unøjagtigheder må anses for betydningsløse. Dette lægges til grund. Det er ved videoovervågningen af tiltalte T2's lejlighed, ved hans egen videooptagelse og ved hans supplerende forklaring godtgjort, at han i lejligheden på - - -vej tilvirkede sprængstof under anvendelse af manualen, mens han samtidigt sang en sang om det glorværdige ved martyrdøden. Han fik fremstillet ca. 10 g TATP, som den 1. september 2007 under anvendelse af en lunte bestående af svovl fra næsten 300 tændstikker blev bragt til sprængning i opgangen til lejligheden, hvilket blev optaget af tiltalte T1 på dennes mobiltelefon. Det er endvidere ved dokumentationen af den sidstnævnte optagelse i forbindelse med optagelser fra rumovervågningen godtgjort, at de tiltalte efter prøvesprængningen i begejstring taler om at lave en bombe på 20 kg, hvorunder tiltalte T2 forklarer, hvordan en sådan kan anbringes med sprængstykker i form af kuglelejer stoppet i en vest. Tiltalte T2 omtaler endvidere den eventuelle virkning heraf i relation til dræbte personer, herunder at der kan blive tale om flere hundrede. Samtalen indeholder tillige tiltalte T1's bemærkninger om som en anden mulighed at fremføre sprængstoffet på en fjernstyret bil, selv siddende i en anden bil med henblik på at køre væk i rette øjeblik. Det er ved aflytning af tiltalte T2's telefon godtgjort, at han efter sprængningen i opgangen anskaffede ph-papir, som han havde undværet ved fremstillingen af de første gram TATP, samt at han rettede forespørgsler og foretog undersøgelser vedrørende »stainless steel«. Det fremgår af manualen, at blanding af ingredienser til sprængstoffer anbefales foretaget i skåle af dette materiale. Hertil kommer, at han på videoovervågning den 2. september 2007 på ny ses at afsvovle tændstikker, ligesom han ifølge overvågningen lover sin bror, at fremtidige sprængningseksperimenter vil blive udført på åben mark, såsom en fodboldbane. Han har under afhøring herom erkendt, at han gerne ville foretage yderligere fremstilling af sprængstof. Det findes derfor ubetænkeligt at forkaste de tiltaltes forklaring om, at formålet med fremstillingen og sprængningen af TATP alene skete for eksperimentets skyld eller for at lave knaldfyrværkeri. Henset til rumovervågningerne for 26., 27. og navnlig den 28. august 2007, som dokumenterer T2's reaktion på gentagne afspilninger af afskedsscenen i filmen »Will of the Martyr«, lægges det endvidere til grund, at tanken om at iværksætte en selvmordsaktion har stået for tiltalte T2 som en mulighed, og at dette er meddelt eller gået op for hans bror. Det bemærkes endvidere i den forbindelse, at det af telefonaflytningerne fremgår, at tiltalte T2 i en telefonsamtale med vidnet A siger, at hans hoved kun er fyldt med én ting, og at der er 70 % chance for, at hun bliver alene, hvis de bliver gift. Det er utvivlsomt tiltalte T2, der i forhold til tiltalte T1 har været den ledende og aktive i forberedelserne og planlægningen af, hvad der skulle ske, men tiltalte T1 har deltaget på en sådan måde, at retten finder det helt ubetænkeligt at lægge til grund, at han har været vidende om formålet med indkøbene af ingredienserne til sprængstoffabrikationen, og at han har været indstillet på at medvirke til udførelsen af en terrorhandling på samme måde som tiltalte T2. Det findes efter en samlet vurdering af alle de ovenstående omstændigheder og forhold godtgjort, at begge de tiltalte havde til hensigt at fremstille sprængstof med henblik på at foretage en bombesprængning af et omfang og med de følger og den hensigt, som er angivet i straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og nr. 7, jf. § 21, og at de derfor begge er skyldige efter anklageskriftet. 1 nævning har ikke fundet, at det med tilstrækkelig sikkerhed er bevist, at tiltalte, T1, har haft forsæt til at sprænge en bombe med terroristisk formål som angivet i anklageskriftet. Denne nævning finder derfor, at tiltalte T1 skal frifindes. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4. Thi bestemmes: De tiltalte, T2 og T1, er skyldige som anført i anklageskriftet. Sanktionsspørgsmålet Straffen for begge de tiltalte skal fastsættes efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og nr. 7, jf. § 21. Vedrørende tiltalte T2: Der er afgivet 4 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 14 år, 6 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år, og 2 stemmer for fastsættelse af straffen til fængsel i 10 år. Straffen fastsættes herefter til fængsel i 12 år. Vedrørende tiltalte T1: Der er afgivet 5 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år, 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år, 2 stemmer for fastsættelse af straffen til fængsel i 6 år, og 3 stemmer for fastsættelse af straffen til fængsel i 5 år. Straffen fastsættes herefter til fængsel i 7 år. Der er afgivet 8 stemmer for at tage påstanden om udvisning til følge, og 4 stemmer for ikke at tage påstanden om udvisning til følge. Flertallet har herved henvist til den begåede forbrydelses karakter og den idømte straf. Mindretallet har lagt vægt på tiltaltes ringe tilknytning til Afghanistan. Tiltalte, T1, udvises herefter af Danmark med indrejseforbud for bestanding, jf. udlændingelovens § 22, nr. 6, jf. § 32, stk. 1, jf. § 32, stk. 2, nr. 5. Retten følger påstanden om konfiskation vedrørende begge de tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. De tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 4. september 2007, herunder begge i isolation til den 12. februar 2008. Østre Landsrets dom: Frederiksberg Rets dom af 21. oktober 2008 er anket af T1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, samt frifindelse for påstanden om udvisning. Dommen er ligeledes anket af T2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Der har for landsretten været afspillet yderligere videorumaflytninger, teleoplysninger og videoklip. En erklæring fra Beredskabsstyrelsen, Kemisk Beredskab om vurdering af validiteten af KT 130 (manualen) indeholder følgende konklusion: »KT 130 er opbygget som en lærebog i ekplosivstofkemi. Med undtagelse af enkelte småfejl vurderes KT 130 at indeholde korrekt beskrivelse af udgangsstoffer, fremgangsmåder og egenskaber for en række eksplosive stoffer og eksplosive blandinger. Det har ikke været muligt at afgøre, om de fundne fejl findes i originaldokumentet eller er fremkommet ved oversættelsen.« - - - Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne B, E, C, D, A, H og F, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er endvidere for landsretten afgivet forklaring af vidnerne J, K, L, M og N. De i byretten af vidnerne G og I afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. - - - Skyldkendelse Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår blandt andet: »Samtlige voterende bemærker, at det er uden betydning for bedømmelsen af sagen, hvorledes de tiltaltes religiøse overbevisning måtte have udviklet sig, eller hvilken politisk overbevisning de måtte have. Samtlige nævninger og dommere udtaler herefter: Tiltalte T2 har supplerende for landsretten blandt andet forklaret, at formålet med hans besøg i Den Røde Moske og rejsen til Waziristan i 2007 var at få forbindelse til personer, der kunne skaffe ham ind i Afghanistan, hvor han ønskede at kæmpe mod de NATO-ledede styrker. For at kvalificere sig til at få adgang til de kæmpende i Afghanistan, skulle han skaffe forskellige ting blandt andet en natkikkert. Det var grunden til, at han besøgte hjemmesider med sådanne kikkerter og at han rettede henvendelse til en forhandler herom under opdigtet navn. Han skrev manualen af, fordi den indeholdt viden, der ville være god for ham at have, når han skulle kæmpe i Afghanistan. Landsretten finder det ubetænkeligt at tilsidesætte denne forklaring, som først er fremkommet i landsretten, og som ikke bestyrkes af nogen oplysninger i sagen, som utroværdig. Med disse bemærkninger og idet det for landsretten i øvrigt fremkomne ikke kan føre til at andet resultat finder alle voterende af de af byretten i øvrigt anførte grunde, de tiltalte skyldige efter anklageskriftet. Thi bestemmes: De tiltalte T1 og T2 findes skyldige efter anklageskriftet.« Sanktionsspørgsmålet: Der er vedrørende tiltalte T1's personlige forhold afgivet supplerende forklaring af denne tiltalte og dennes søster, O. Endvidere er der herom afgivet forklaringer af P og Q. - - - T2 Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år og 6 stemmer for fængsel i 14 år. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte T2 straffes med fængsel i 12 år. Flertallet har ikke fundet fornødent grundlag for at fravige udgangspunktet om, at straffen i et tilfælde som det foreliggende fastsættes til 12 år. T1 Der er afgivet 14 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år, 3 stemmer for fængsel i 7 år og 1 stemme for fængsel i 6 år. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at tiltalte T1 straffes med fængsel i 8 år. Flertallet har vedrørende vedrørende tiltalte T1 lagt vægt på, at han i forhold til medtiltalte har haft en underordnet rolle, og at udgangspunktet på fængsel i 12 år derfor skal fraviges i nedadgående retning. Disse voterende finder derfor, at straffen for ham passende kan fastsættes til fængsel i 8 år. Der er afgivet 12 stemmer for at tage påstanden om at udvise tiltalte T1 til følge og 6 stemmer for ikke at tage udvisningspåstanden til følge. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at tiltalte T1 udvises med indrejseforbud for bestandig. Uanset oplysningen om T1's ringe tilknytning til Afghanistan finder flertallet, at påstanden om udvisning skal tages til følge. Der er herved lagt vægt på karakteren af den begåede kriminalitet. Det bemærkes herved, at T1 vil kunne påberåbe sig beskyttelse efter udlændingelovens § 31 før udsendelse til Afghanistan. Mindretallet har lagt vægt på denne tiltaltes ringe tilknytning ti Afghanistan. I øvrigt stadfæstes dommen. De tiltalte har været frihedsberøvet under anken. |
|||
|
|
|||