"....4.
Skærpelse af
straffen for overtrædelse af
straffelovens § 119, stk. 3
4.1.
Gældende ret
Straffelovens
§ 119 indeholder et særligt
strafferetligt værn for personer,
der virker i offentlig tjeneste
eller hverv.
Efter
straffelovens § 119, stk. 1,
straffes således den, som med vold
eller trussel om vold overfalder
nogen, hvem det påhviler at handle i
medfør af offentlig tjeneste eller
hverv, under udførelsen af tjenesten
eller hvervet eller i anledning af
samme, eller som på lige måde søger
at hindre en sådan person i at
foretage en lovlig tjenestehandling
eller at tvinge ham til at foretage
en tjenestehandling. Strafferammen
er bøde eller fængsel indtil 8 år.
På samme måde
straffes den, som, uden at forholdet
falder ind under stk. 1, fremsætter
trusler om vold, om frihedsberøvelse
eller om sigtelse for strafbart
eller ærerørigt forhold mod nogen,
der af det offentlige er tillagt
domsmyndighed eller myndighed til at
træffe afgørelse vedrørende
retsforhold eller vedrørende
håndhævelse af statens
straffemyndighed, i anledning af
udførelsen af tjenesten eller
hvervet, eller som på lige måde
søger at hindre en sådan person i at
foretage en lovlig tjenestehandling
eller at tvinge ham til at foretage
en tjenestehandling, jf.
straffelovens § 119, stk. 2.
Den, der ellers
lægger de nævnte personer hindringer
i vejen for udførelsen af deres
tjeneste eller hverv, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder,
jf. straffelovens § 119, stk. 3.
Den personkreds,
der er omfattet af straffelovens
§ 119, stk. 1 og 3, er den samme og
kan f.eks. være politibetjente,
dommere og læger på offentlige
sygehuse. Bestemmelsen kan efter
omstændighederne også omfatte
personer, der er ansat i en
virksomhed, der på vegne af det
offentlige udøver en funktion, der
må sidestilles med udførelsen af
offentlig tjeneste. Som eksempel kan
nævnes Østre Landsrets dom af 9.
april 2002, gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen, side 1644, hvor en
buschauffør i en HT-bus, der var
ansat i det private busselskab
Arriva – som bl.a. drev busdriften
på den omhandlede buslinje – blev
udsat for vold. Retten fandt, at
selve den omstændighed, at
buschaufføren var privatansat, i det
foreliggende tilfælde ikke fandtes
at kunne medføre, at buschaufføren
ikke var omfattet af straffelovens
§ 119, stk. 1. Retten lagde i den
forbindelse vægt på, at busdriften
blev udøvet på det offentliges
vegne, og at buschaufførens funktion
således reelt måtte sidestilles med
udførelsen af offentlig tjeneste.
Rigsadvokaten har
oplyst, at man ikke er bekendt med,
at der i retspraksis er taget
stilling til, om brandmænd og
ambulancefolk er omfattet af § 119,
stk. 1 og 3, og Rigsadvokaten har i
den forbindelse oplyst, at man ikke
er i besiddelse af oplysninger om
domme, hvor straffelovens § 119,
stk. 1, har været anvendt i sager om
vold og trussel om vold mod
brandmænd og ambulancefolk, men der
er eksempler på sager, hvor
domstolene efter anklagemyndighedens
påstand har henført vold mod
falckreddere under straffelovens
§ 247, stk. 2, som indebærer en
forhøjelse af strafferammerne for
voldsbestemmelserne i §§ 244-246 i
tilfælde af vold mod personer, der
efter karakteren af sit arbejde er
særlig udsat for vold. Rigsadvokaten
har tilkendegivet, at
anklagemyndigheden vil nedlægge
påstand om anvendelse af
straffelovens § 119, både når der er
tale om offentligt ansatte brandfolk
mv. og om privat ansatte brandfolk
mv., som udfører brandslukning og
andre redningsopgaver efter aftale
med det offentlige.
Straffelovens
§ 119, stk. 1 og 3, omfatter
tilfælde, hvor der lægges hindringer
i vejen for udførelsen af offentlig
tjeneste eller hverv. Forskellen
mellem de to bestemmelser består i,
at § 119, stk. 1, finder anvendelse,
når der anvendes vold eller trussel
om vold som hindring for udførelsen
af tjenesten eller hvervet, hvorimod
§ 119, stk. 3, omfatter tilfælde,
hvor gerningsmanden på anden måde
end ved vold eller trussel om vold
lægger hindringer i vejen for
udførelsen af tjenesten eller
hvervet. Herudover er der en
væsentlig forskel i strafferammen,
idet der efter stk.1 kan straffes
med fængsel indtil 8 år, mens der
efter stk. 3 kan straffes med
fængsel indtil 6 måneder.
Straffelovens
§ 119, stk. 3, kan omfatte en række
forskellige situationer som f.eks.
tilfælde, hvor en person forsøger at
undgå at blive taget med på
politistationen ved at holde fast i
en lygtepæl, og tilfælde, hvor en
gruppe unge med vejspærringer
forsøger at hindre politi og
brandvæsen i at komme frem og hjælpe
mennesker i nød.
Straffen for
overtrædelse af straffelovens § 119,
stk. 3, afhænger af forholdets
karakter. Det fremgår af
Rigsadvokatens meddelelse nr. 9 fra
2005 om strafpåstanden i sager om
overtrædelse af straffeloven, at
overtrædelse af straffelovens § 119,
stk. 3, ved at modsætte sig
anholdelse isoleret bedømt skal
medføre en bødestraf.
4.2.
Lovforslagets
udformning
Efter regeringens
opfattelse vil der i en lang række
tilfælde kunne fastsættes en
passende straf inden for den
gældende strafferamme på bøde eller
fængsel indtil 6 måneder for
overtrædelse af straffelovens § 119,
stk. 3. Det gælder f.eks. tilfælde,
hvor en person forsøger at modsætte
sig en lovlig anholdelse ved at
holde fast i en lygtepæl eller
lignende.
Regeringen finder
imidlertid, at der bør være mulighed
for at idømme hårdere straffe i
grove tilfælde, hvor f.eks. politi
og brandvæsen mv. forhindres i at
udføre sit arbejde. Det kan navnlig
dreje sig om tilfælde, hvor centrale
dele af myndighedsudøvelsen mv.
hindres i at blive udført frit og
sikkert, og hvor hindringen kan
medføre alvorlige følger for
mennesker eller ejendom.
Som eksempel på
indgreb i centrale dele af
myndighedsudøvelsen kan nævnes
hindring af politiets adgang til at
foretage ransagning af et
tilholdssted for en rockergruppe
eller bande, hvor der er en mistanke
om, at der opbevares skydevåben.
Hindringen kan f.eks. bestå i, at
indgangen til tilholdsstedet
spærres.
Endvidere kan
nævnes tilfælde, hvor politi og
brandvæsen mv. forhindres i at nå
frem til brændende huse eller
nødlidende personer med vejblokader
eller »fysiske blokader«.
Regeringen
foreslår på denne baggrund
strafferammen i straffelovens § 119,
stk. 3, ændret fra bøde eller
fængsel indtil 6 måneder til bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder.
Det er hensigten
med den forhøjede strafferamme, at
det skal være muligt at tage højde
for de groveste tilfælde af
overtrædelser af straffelovens
§ 119, stk. 3, ved udmålingen af
straffen i retspraksis. Som
eksempler kan henvises til de
ovenfor nævnte tilfælde med
blokader, der er sat op for at
forhindre politi og brandvæsen mv. i
at nå frem til nødlidende, eller
tilfælde, hvor man forsøger at
forhindre politiet i at foretage en
ransagning af et sted, hvor der er
mistanke om, at der opbevares våben.
Det er ikke
hensigten, at straffen i mindre
grove tilfælde skal forhøjes i
forhold til i dag.
Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5
(forslag til straffelovens § 119,
stk. 3), og bemærkningerne hertil.
.."