TfK 2007.375/1 ØLD
 
  Ø.L.D. 28. februar 2007 i anke 22. afd. nr. S-2860-06
(Black, Anne Thalbitzer, Kim Karrebæk Gabriel (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Bjørn Elmquist, Kbh., besk.).

Københavns Byrets dom 17. august 2006.

Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 22. marts 2006.

T [født 1971] er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 119, stk. 1,

ved som talsmand og repræsentant for foreningen Hizb-ut-Tahrir at have fremsat trusler om vold mod den danske statsminister og regeringsmedlemmerne, som det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, idet tiltalte på foreningens vegne med henblik på uddeling ved moskeer i København i tiden omkring den 8. november 2004 fra arabisk til dansk oversatte og kopierede og videregav en løbeseddel dateret den 8. november 2004 med bl.a. følgende indhold:

»O muslimer: O muslimernes soldater overalt: Så drag af sted for at hjælpe jeres brødre i Fallujah i Irak og udslet jeres regenter, hvis de står i vejen for jer, da at drage i jihad for Allahs skyld er bedre end hele verden og det, der findes i den«, og

»det er på tide, at I tilbagebringer Islams og muslimernes storhed, og at I ikke giver USA, Storbritanniens og deres allierede og deres agenter noget fodfæste i muslimernes lande«,

ligesom han selv deltog i uddelingen.

2.

straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels straffelovens § 23,

ved i tiden frem til den 15. december 2004 at have medvirket til under skærpende omstændigheder at udbrede en løbeseddel til en bredere kreds, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering, idet tiltalte på foreningen Hizb-ut-Tahrirs hjemmeside, som er registreret til tiltalte, og som kun han har brugernavn og password til, via internettet udsendte en løbeseddel dateret 21. maj 2001, der havde karakter af propagandavirksomhed med nedennævnte udtalelser, som var truende, forhånende eller nedværdigende over for personer med jødisk baggrund, med blandt andet følgende udtalelser:

»I stedet skulle komitéen have taget beslutning om at erklære jihad og at mobilisere hærene for at tilintetgøre jødernes entitet og rive den op med rødderne. Dette er netop den store spot, arabernes regenter udøver i deres forræderi mod ummah og i deres bedrag og vildledning af deres befolkninger. Disse standpunkter demonstrerer en yderste grad af kujoneri, forræderi og nederdrægtighed«.

»Den islamiske ummah har en overflod af ressourcer, og dens hære er store og stærke og fyldt med trofaste officerer, der er i stand til at redde ummah fra kufr-staternes herredømme og jødernes overgreb. Disse officerer er pålagt opgaven at styrke forræderne og nedbryde de kunstige grænser, som kufr (stormagterne) og deres agenter dag og nat værner. Det er ikke længere en hemmelighed for nogen, at Palæstina-befolkningen alene ikke er i stand til at modstå det jødiske og det amerikanske overgreb, hvorfor mobiliseringen af disse (islamiske) hære er påkrævet for at indtage de forræderiske regenters paladser; de regenter som forhindrer Palæstina-befolkningens frelse. Tilstanden påkræver også mobilisering for at udrydde den jødiske entitet fra dens rødder, og tilstanden påkræver at gøre front mod det amerikanske overgreb - med sine jødiske klædedragt - mod ummah. Allah (swt) siger:

»Og kæmp på Allahs vej dem, der bekæmper jer« 

»Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem fra det sted, de fordrev jer«

»Dræb dem og Allah vil pine dem med jeres hænder, nedgøre dem, give jer sejr over dem og tilfredsstille hjerterne af et folk, der har imam«,

»Før det samme overgreb på dem, der har ført overgreb på jer«

»O muslimer: jeres brødre og søstre i Palæstina kalder på jer, og I brænder for at redde dem, men de forræderiske regenter forhindrer jer i at gøre det. Dvs. de forhindre jer i at fuldføre jeres fard (forpligtelse), som Allah (swt) har pålagt jer gennem jihad og udryddelsen af jødernes entitet. Så hvor længe vil I være tålmodige med disse forrædere? Hvor længe skal de have lov til at have frie tøjler i deres korruption, uden at der er nogen, der kan stoppe dem?!««

3.

straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels straffelovens § 23,

ved i tiden frem til den 12. januar 2006 at have medvirket til under skærpende omstændigheder at udbrede en løbeseddel til en bredere kreds, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering, idet tiltalte på foreningen Hizb-ut-Tahrirs hjemmeside, som er registreret til tiltalte, og som kun han har brugernavn og password til, via internettet udsendte en løbeseddel dateret den 3. marts 2001, der havde karakter af propagandavirksomhed med nedennævnte udtalelser, som var truende, forhånende eller nedværdigende over for personer med jødisk baggrund, med blandt andet følgende udtalelser:

»Muslimerne, især i Jordan, er pålagt at nedslå denne alliance mellem regenterne og jøderne, men ved at bekæmpe og dræbe dem, snarere udrydde dem fra Palæstina-jord, præcis som sendebuddet (saaws) og hans sahaba udryddede dem fra den Arabiske Halvøs jord. Der er ingen fred mellem os og de jøder, der voldeligt besætter vores jord, men snarere kamp og drab indtil vi renser vores jord fra deres urenhed; Allah (swt) siger:

»Og dræb dem, hvorend I befinder dem og driv dem ud fra det sted, de drev udfra.««

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse.

Forklaringer.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

». . .

Tiltalte forklarede, at han er aktivt medlem af Hizb-ut-Tahrir og har været dette i mange år. Han fungerer som en slags medierepræsentant for foreningen og er den eneste medierepræsentant i Danmark. Herudover holder han blandt andet oplæg og foredrag, ligesom han oversætter bøger og tekster fra arabisk til dansk. Det er primært tiltalte, der forestår oversættelsen, men der er også andre i organisationen, der af og til oversætter. Foreningens hjemmeside er registreret i tiltaltes navn, men der er flere andre, der har adgang til hjemmesiden. Det er kun hovedforeningens officielle materiale, der må lægges ud på hjemmesiden.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at Hizb-ut-Tahrir er en lovlig organisation i Danmark. Statsadvokaten har i januar 2004 konkluderet, at der intet ulovligt er i foreningens formål. Foreningens holdning er, at muslimer i Danmark skal forholde sig til dansk lovgivning, så længe det ikke strider mod deres tro.

Foreholdt bilag 7, side 4, andet afsnit, sidste to linjer, bekræftede tiltalte, at have forklaret som anført. Hvis et lands lovgivning strider mod muslimsk tro, skal man forlade landet.

Beliggenheden af Hizb-ut-Tahrirs hovedsæde er ikke offentlig, men der er afdelinger af foreningen i mange lande, blandt andet i USA, Canada, Holland, England og Australien. Det eneste land, hvor foreningen er forbudt, er Tyskland, men der verserer for øjeblikket en retssag herom.

Ad forhold 1

Tiltalte forklarede, at det er ham, der har oversat den pågældende løbeseddel fra arabisk til dansk. Alle hovedorganisationens publikationer offentliggøres på arabisk. De nationale foreninger er forpligtet til at oversætte de arabiske tekster og lægge disse ud på hjemmesiden. Han oversatte løbesedlen, som var udsendt af hovedorganisationen efter massakren og USA's belejring af Fallujah i november 2004. Formålet med løbesedlen var at forklare alvoren af belejringen og USA's formål hermed. Der er muslimer i Danmark, der ikke taler arabisk, og derfor oversatte han løbesedlen, så også de kunne blive bevidstgjort om, hvad der foregik i deres hjemland. Der er tale om en ordret oversættelse, og han har ikke taget stilling til indholdet. Afsnittet, der indledes med »Så drag af sted for at hjælpe jeres brødre i Fallujah . . .«, omhandler de regenter i Mellemøsten, som er imod mobiliseringen af en militær styrke, der kan modstå USA's angreb, og appellen retter sig alene til styrkerne i Mellemøsten, især Iraks nabolande. Appellen er ikke henvendt til danske muslimer og kan heller ikke forstås således. At drage i jihad for Allahs skyld betyder militærindsats for at modstå USA's angreb, og de regenter, som der refereres til, er muslimske regenter, der prøver at forhindre dette. Tiltalte har af og til selv deltaget i uddelingen af løbesedler, men husker ikke, om han har deltaget i uddelingen af nærværende løbeseddel. Han har ikke talt med nogen, der har misforstået løbesedlens budskab. 

På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at løbesedlen er oversat til adskillige andre sprog, og han ved med sikkerhed, at der ikke i andre lande er rejst tiltale i den anledning. Man kan komme ind på foreningens hjemmeside i Danmark enten via foreningens overordnede hjemmeside eller direkte på den danske hjemmeside. Den danske forening har ikke en egentlig webmaster, men der er flere, der har adgang til at lægge tekster ud på hjemmesiden. Det arabiske ord, som han i løbesedlen har oversat som »regent«, betyder på arabisk enten »konge« eller »enehersker«. »Regent« er betegnelsen for den eller de personer, der har den reelle politiske magt. Ledere af de vestlige lande kaldes på arabisk enten ved navn eller ved fællesbetegnelsen »vestlige ledere«. Efter fremkomsten af løbesedlen blev foreningen sur over mediernes behandling af sagen og reagerede ved at tage kontakt til flere journalister og såvel skriftligt som mundtligt forklare, at det var en mistolkning, således som løbesedlens indhold var blevet fremstillet, og at den ikke rettede sig mod den danske regering.

På retsformandens spørgsmål forklarede tiltalte, at han efter at have oversat løbesedlen kopierede denne og videregav den til andre medlemmer af Hizb-ut-Tahrir med henblik på uddeling af løbesedlen.

Ad forhold 2

Tiltalte forklarede, at løbesedlen er en oversættelse af en officiel meddelelse fra Hizb-ut-Tahrirs hovedorganisation. Han husker ikke, hvem der har oversat løbesedlen, men vil ikke afvise, at det kan være ham. Han var klar over, at løbesedlen lå på hjemmesiden. Ordet »entitet« er synonym for stat. I den muslimske verden kaldes Israel for »jødestaten eller »den jødiske entitet«, fordi man ikke anerkender staten Israel. Det første citat fra koranen »Og kæmp på Allahs vej dem, der bekæmper jer« betyder, at muslimer har en pligt til at kæmpe og ikke flygte. Citatet »Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem fra det sted, de fordrev jer« er en opfordring til kamp mod og eventuelt drab på jøder, der befinder sig i Israel eller Palæstina. Citatet er medtaget for at opfordre til en fjernelse af besættelsen af Palæstina.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at citatet ikke er en opfordring til kamp eller drab på jøder uden for de besatte områder. Opfordringen er ikke kun rettet mod jøder, men mod alle, der deltager i besættelsen af muslimske lande. Løbesedlen indeholder ikke en kritik af jøderne, men en kritik af de arabiske regenter, og det er disse regenter, der henvises til, når ord som kujoneri, forræderi og nederdrægtighed anvendes. Der er stor forskel på teksten i denne løbeseddel og den løbeseddel, han tidligere er dømt for. Den i nærværende sag omhandlede løbeseddel indeholder således ikke nogen beskrivelse af jødernes karaktertræk.

Ad forhold 3

Tiltalte forklarede, at han var klar over at løbesedlen eller publikationen lå på hjemmesiden. Korancitatet »Og dræb dem, hvorend I befinder dem . . .« er en opfordring til kamp mod jøder i Palæstina, men ikke mod jøder i Danmark. Det er ikke strafbart at citere fra koranen, og derfor har han ikke været af den opfattelse, at det var strafbart at have publikationen liggende på hjemmesiden.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke husker, om det er ham, der har oversat løbesedlen til dansk, men at det godt kan være ham, der har forestået oversættelsen. Han husker ikke, om publikationen, der kom fra den jordanske afdeling af Hizb-ut-Tahrir, er blevet kopieret og uddelt som løbeseddel. Han ved med sikkerhed, at publikationen ikke har givet anledning til, at der i andre lande er blevet rejst straffesager.

. . .«

Personlige oplysninger.

Tiltalte er tidligere straffet

ved Københavns Byrets dom af 23. oktober 2002, som stadfæstet af Østre Landsret den 14. marts 2003, efter straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, til dels jf. straffelovens § 23, med 60 dages betinget fængsel. Prøvetid 2 år.

Rettens begrundelse og afgørelse:

forhold 1

Det lægges efter tiltaltes egen forklaring til grund, at han oversatte løbesedlen fra arabisk til dansk, kopierede denne og videregav den til andre medlemmer af Hizb-ut-Tahrir med henblik på uddeling.

De enkelte afsnit i løbesedlen, der alle indledes med »O muslimer«, er efter underoverskrifterne til de enkelte afsnit rettet til forskellige adressater, herunder Iraks soldater, magtens folk og muslimernes soldater overalt.

Løbesedlen har overskriften »Falluja, Falluja, O muslimer«, og indledes med en beskrivelse af »tyrannen Bush« og hans »underdanige medløber« Iayd Allawis rolle i angrebet på Falluja og »Falluja er muren, mod hvilken tyrannernes hoved skal knuses.« Efter et afsnit med overskriften »O muslimer: O Iraks soldater«, hvor de irakiske soldater bebrejdes at have grebet til våben mod deres muslimske brødre og opfordres til at markere »lyse og rene standpunkter« ved at rette deres våben mod USA og dens agenter, følger under overskriften »O muslimer: O muslimernes soldater overalt i verden«: »Vis Allah, hvad Han (swt) elsker af jihad for Sin skyld og af støtte til Sine tjenere. Så drag afsted for at hjælpe jeres brødre i Falluja i Irak og udslet jeres regenter, hvis de står i vejen for jer, da at drage i jihad for Allahs skyld er bedre end hele verden og det, der findes i den.«

Efter en samlet vurdering af løbesedlens ordlyd sammenholdt med overskriften til det citerede afsnit finder retten, at opfordringen til at drage i hellig krig mod koalitionsstyrkerne i Irak er rettet til muslimer i alle lande. Der er ikke efter ordlyden grundlag for at antage, at opfordringen, der ikke indeholder nogen begrænsning af adressat, alene skulle være rettet til muslimer i de lande, der grænser op til Irak, ligesom der ikke findes holdepunkter for at antage, at opfordingen til at udslette regenter, der står i vejen, alene refererer til regenter i den muslimske verden.

Herefter og efter tiltaltes egen forklaring, hvorefter »regent« er betegnelsen for den eller de personer, der har den reelle politiske magt, finder retten, at det må have stået tiltalte klart, at løbesedlens opfordring indeholdt en trussel om vold mod den danske statsminister og regeringens øvrige medlemmer.

Efter bevisførelsen finder retten det ikke godtgjort, at tiltalte deltog i uddelingen af løbesedlen foran moskeer.

Med denne begrænsning findes det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

forhold 2

Løbesedlen har overskriften »Forræderiet fra arabernes og muslimernes regenter mod sagen om Palæstina og dens befolkning« og indledes med en kritik af de arabiske regenters passivitet over for jødernes »daglige overgreb på muslimerne i Palæstina« og kritik af den Arabiske Opfølgningskomités beslutninger under et møde i Kairo den 18. maj 2001. Herefter følger afsnittet »I stedet skulle komitéen have taget beslutningen om at erklære jihad og mobilisere hærene for at tilintetgøre jødernes entitet og rive den op med rødder« og senere »Tilstanden påkræver også mobilisering for at udrydde den jødiske entitet fra dens rødder, og tilstanden påkræver at gøre front mod det amerikanske overgreb - med sin jødiske klædedragt - mod ummah«, umiddelbart efterfulgt af de i anklageskriftet anførte citater fra koranen.

Retten finder ikke, at de udtalelser i løbesedlen, der er omfattet af tiltalen, indeholder vendinger og udtalelser af en sådan grovhed, rettet mod personer med jødisk baggrund som gruppe, at disse udtalelser kan anses for forhånende eller nedværdigende, som omhandlet i straffelovens § 266 b.

Retten finder derimod, at sammenkædningen af udsagn om nødvendigheden af at udrydde den jødiske entitet med citaterne fra koranen, herunder »Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem fra det sted, hvorfra de fordrev jer« og »Dræb dem, og Allah vil pine dem med jeres hænder, nedgøre dem, give jer sejr over dem og tilfredsstille hjerterne af et folk, der har en imam«, indeholder en trussel mod personer med jødisk baggrund.

Tiltalte har selv forklaret, at løbesedlen skal forstås som en opfordring til kamp mod og drab på jøder i Palæstina og Israel og ikke alene vedrører jøder, men alle, der deltager i besættelsen af muslimske lande.

Retten finder ikke grundlag for at antage, at opfordringen gælder kamp mod og drab på alle, herunder også personer med ikke-jødisk baggrund, der deltager i besættelsen af muslimske lande. Retten har herved lagt vægt på løbesedlens gentagne henvisninger til »jøder« og »jødernes angreb«, ligesom udtrykket »den jødiske entitet« efter en almindelig sproglig opfattelse må forstås som »den jødiske eksistens« og ikke som synonym for staten Israel.

Efter ordlyden af løbesedlen, der med tiltaltes viden på dansk er offentliggjort på foreningens hjemmeside, som var oprettet af og registreret til tiltalte, finder retten, at det må have stået tiltalte klart, at løbesedlen ville kunne opfattes som en opfordring til kamp mod og drab på jøder generelt, herunder også jøder i Danmark, hvorfor han findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1.

Retten finder, at meddelelsen, som er fremsat i et elektronisk medie, der indebærer en større udbredelse, er fremkommet og udbredt som led i en virksomhed af en vis systematisk, intensiv eller vedvarende karakter med det formål at påvirke meningsdannelsen, hvorfor forholdet er omfattet af stk. 2 om propagandavirksomhed.

I det således anførte omfang findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, jf. stk. 2, jf. til dels § 23.

forhold 3

Publikationen har overskriften »Jordan - på mindedagen for Khilafahs nedlæggelse« og indledes med en beskrivelse af de problemer, som Musfatah Kemal Atatürks erklæring i marts 1924 om Khilafah-statens ophør har medført for muslimerne, herunder de vestlige stormagters (kufr-stormagter) voldelige besættelser og drab på landenes befolkninger samt fordrivelse fra blandt andet Palæstina, Kaukasus, Balkan og Øst-Timor i Indonesien, og efterfølges af et afsnit, der under overskriften »O Muslimer«, indledes med »De politiske og økonomiske problemer som muslimerne i alle lande, herunder Jordan, lider af skyldes ikke få ressourcer og ekspertiser. Tværtimod skyldes de fravær af Khilafah-staten . . .« Senere i samme afsnit følger den i anklageskriftet citerede udtalelse og citat fra koranen.

Retten finder ikke, at de udtalelser i løbesedlen, der er omfattet af tiltalen, indeholder vendinger og udtalelser af en sådan grovhed, rettet mod personer med jødisk baggrund som gruppe, at disse udtalelser kan anses for forhånende eller nedværdigende, som omhandlet i straffelovens § 266 b. 

En opfording til at søge Khilafah-staten genoprettet, herunder med henvisning til citater i koranen, er ikke i sig selv strafbart. Retten finder imidlertid, at opfordringen til, at genoprettelse sker »ved at bekæmpe og dræbe dem« (jøderne) samt »Der er ingen fred mellem os og de jøder, der voldeligt besætter vores jord, men snarere kamp og drab indtil vi renser vores jord fra deres urenhed«, umiddelbart efterfulgt af det i anklageskriftet anførte citat fra koranen, indeholder en generel opfordring til voldshandlinger mod personer med jødisk baggrund.

Efter ordlyden af løbesedlen, der med tiltaltes viden på dansk er offentliggjort på foreningens hjemmeside, der var oprettet af og registreret til tiltalte, finder retten, at det må have stået tiltalte klart, at løbesedlen ville kunne opfattes som en opfordring til kamp mod og drab på jøder generelt, herunder også herboende personer med jødisk baggrund, hvorfor han findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1.

Retten finder, at meddelelsen, som er fremsat i et elektronisk medie, der indebærer en større udbredelse, er fremkommet og udbredt som led i en virksomhed af en vis systematisk, intensiv eller vedvarende karakter med det formål at påvirke meningsdannelsen, hvorfor forholdet er omfattet af stk. 2 om propagandavirksomhed.

I det således anførte omfang findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, jf. stk. 2, jf. til dels § 23.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 119, stk. 1, og § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, til dels jf. straffelovens § 23, til fængsel i 3 måneder.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på karakteren af de nu pådømte forhold samt på, at tiltalte tidligere er dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, jf. stk. 2, til dels jf. straffelovens § 23.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 3 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, - - -

Østre Landsrets dom.

Københavns Byrets dom af 17. august 2006 er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet - - -.

Tiltalte har nærmere forklaret blandt andet, at den i forhold 1 omhandlede løbeseddel fokuserer på mobiliseringen af militære styrker. Sedlen er ikke en opfordring til, at muslimer som individer skal gå i kamp.

Hizb-ut-Tahrir anerkender ikke staten Israel og benytter ikke ordet Israel, da dette kunne opfattes som en anerkendelse af staten. »Den jødiske entitet« er et indarbejdet udtryk, der anvendes som betegnelse for det »såkaldte Israel«. Det er i denne betydning, udtrykket er anvendt i den løbeseddel, som er omfattet af forhold 2, og de personer, som sedlen henvender sig til, ved godt, hvad der sigtes til. Efter dommen i 2002 har han ved oversættelserne af organisationens publikationer forsøgt at være mere præcis i sine formuleringer, således at der på den ene side ikke anvendes udtryk, som kan forstås som en anerkendelse af det såkaldte Israel, og på den anden side heller ikke anvendes udtryk, der kan udlægges som sigtende til personer med jødisk baggrund.

- - - har forklaret blandt andet, at hun er ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet og tilknyttet Center for Mellemøststudier. Hun er medforfatter til bogen »Hizb-ut Tahrir i Danmark, Farlig fundamentalisme eller uskyldigt ungdomsoprør?«, der blev udgivet i 2003. I bogen konkluderes det, at svaret på bogens undertitel er et »hverken eller« eller et »både og«. Tiltalte er talsmand for organisationens afdeling i Danmark, der ligeledes er repræsentant for Skandinavien.

Landsrettens begrundelse og afgørelse:

Forhold 1

1 voterende finder efter bevisførelsen ikke, at sætningen »udslet jeres regenter, hvis de står i vejen for jer« i den sammenhæng, sætningen indgår i i løbesedlens samlede tekst, kan antages at indeholde en konkret trussel om vold mod den danske statsminister og regeringsmedlemmerne. Herefter stemmer denne voterende for at frifinde tiltalte for så vidt angår dette forhold.

Af de grunde, byretten har anført, finder 5 voterende det ubetænkeligt at lægge til grund, at udtrykket »jeres regenter« i den danske oversættelse refererer til den danske statsminister og regeringsmedlemmerne.

Efter gerningsbeskrivelsen i straffelovens § 119, stk. 1, er det en betingelse for strafansvar, at gerningsmanden har overfaldet en person, der er omfattet af bestemmelsen, med vold eller trussel om vold. Denne beskrivelse af gerningsindholdet i § 119, stk. 1, har været uændret siden gennemførelsen af Borgerlig Straffelov af 15. april 1930. I forarbejderne til lov nr. 87 af 15. marts 1939 om ændringer i og tilføjelser til Borgerlig Straffelov af 15. april 1930, hvorved der som nyt stk. 2 indsattes en bestemmelse vedrørende blandt andet fremsættelse af trussel om vold mod nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed, myndighed til at træffe afgørelse om retsforhold eller vedrørende håndhævelsen af statens straffemyndighed, hedder det bl.a. (Rigsdagstidende 1938-39, Tillæg A, sp. 3770-71):

»Til § 119.

Den nugældende Bestemmelse i § 119, Stk. 1, er saaledes begrænset, at den kun finder Anvendelse, naar Truslen om Vold er fremsat direkte til den paagældende Tjenestemand, hvorimod Bestemmelsen ikke finder Anvendelse, naar en Trusel fremsættes i Pressen, paa offentligt Møde eller andetsteds. Endvidere omfatter Bestemmelsen kun Trusler om Vold, mens Trusler om Tilføjelse af andre Onder ikke kan rammes efter denne Bestemmelse.

Hvor det drejer sig om Personer, der har Myndighed til at træffe egentlig Afgørelse vedrørende retslige Forhold, saaledes Dommere, overordnede Tjenestemænd indenfor Politi og Anklagemyndighed og andre overordnede administrative Myndigheder, finder Ministeriet det urimeligt, at Bestemmelsens Rækkevidde er saa begrænset. I disse Tilfælde, hvor det drejer sig om ansvarlige Myndigheder, bør den i § 119, Stk. 1, fastsatte kvalificerede Straf kunne komme til Anvendelse ikke alene, hvor det drejer sig om Trusler om Vold, der i det hele i denne Henseende spiller en ret ringe Rolle, men ogsaa hvor det drejer sig om andre Trusler af en grovere Karakter; f. Eks. vil en Trusel om Skandalisering ofte kunne være mindst lige saa strafværdig som en Trusel om Vold. Det bør endvidere ikke være afgørende, om Truslerne er fremsat direkte overfor Tjenestemanden eller paa en hvilken som helst anden Maade.

Man foreslaar derfor som nyt Stk. 2 at optage en Bestemmelse, hvorefter den særlige Strafferamme skal komme til Anvendelse, naar der fremsættes Trusel om Vold, om Frihedsberøvelse eller om Sigtelse for strafbart eller ærerørige Forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt Domsmyndighed eller Myndighed til at træffe Afgørelse vedrørende Retsforhold eller vedrørende Haandhævelsen af Statens Straffemyndighed, i Anledning af Tjenesten eller Hvervet eller iøvrigt med et af de i Stk. 1 nævnte Formaal.«

Efter anklageskriftets formulering er løbesedlens budskab formidlet alene ved uddeling af løbesedlen til personer ved moskeer i København. Disse voterende finder det derfor henset til de ovenfor citerede motivbemærkninger overvejende betænkeligt at fastslå, at tiltaltes handlinger i forbindelse hermed kan henføres under straffelovens § 119, stk. 1.

Med denne begrundelse, og da der efter det foreliggende ikke er grundlag for at henføre forholdet under en anden straffebestemmelse, jf. retsplejelovens § 908, stk. 3 og 4, stemmer disse voterende for at frifinde tiltalte i anklageskriftets forhold 1.

Forhold 2

4 voterende udtaler:

Efter det for landsretten oplyste lægges det til grund, at udtrykket »den jødiske entitet« i visse sammenhænge anvendes som betegnelse for staten Israel. Herefter og henset til ordlyden af den omhandlede løbeseddel, herunder at der i sedlens side 1, 5. afsnit, tales om henholdsvis »jødiske entitet« og »bosættelserne«, finder disse voterende ikke at kunne bortse fra tiltaltes forklaring om, at anvendelsen af udtrykket i den omhandlede løbeseddel sigter til staten Israel, samt at tiltalte antog, at de personer, som løbesedlen henvendte sig til, var klar over dette.

Disse voterende finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at løbesedlens omtale af nødvendigheden af at udrydde den jødiske entitet refererer til »personer med jødisk baggrund«, og stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.

2 voterende udtaler:

Efter bevisførelsen for landsretten tiltræder disse voterende af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte er fundet skyldig som fastslået af byretten.

Efter stemmeudfaldet frifindes tiltalte for så vidt angår forhold 2.

Forhold 3

Af de i dommen anførte grunde tiltrædes det, at den i tiltalen omhandlede løbeseddel indeholder en opfordring til kamp mod og drab på personer med jødisk baggrund, og at denne opfordring indebærer en sådan trussel, at forholdet er omfattet af straffelovens § 266 b, stk. 1.

Henset til at løbesedlen er gjort tilgængelig på internettet og i øvrigt fremtræder som udsendt af en organisation, finder landsretten, at der er tale om propagandavirksomhed, jf. straffelovens § 266 b, stk. 2.

1 voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 30 dage.

5 voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 60 dage. Disse voterende har navnlig lagt vægt på, at tiltalte ved Østre Landsrets dom af 14. marts 2003 er dømt for et ligeartet forhold.

1 voterende finder, at straffen bør gøres betinget.

5 voterende finder ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Der afsiges dom efter stemmeudfaldet, således at tiltalte straffes med 60 dages ubetinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, jf. stk. 2, jf. til dels straffelovens § 23.

I øvrigt stadfæstes dommen .

Thi kendes for ret:

T straffes med fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.