|
|
|
||
|
TfK 2008.133 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Niels Schou, Århus). (Lars E. Andersen, Henrik Twilhøj og Jens Nørtved (kst.) med domsmænd). Retten i Århus, 10. afdelings dom af 12. juli 2007: Tiltalen og parternes påstande T er ved anklageskrift af 13. marts 2007, tillægsanklageskrift nr. 1 af 25. april 2007 og anklageskrift af 2. april 2007 vedlagt bødeforelæg af 31. januar 2007 tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 119, stk. 1, ved den 22. december 2006 kl. 13.00 på Socialcenter Vest, Gudrunsvej 78, 8220 Brabrand, under en samtale vedrørende eventuel tvangsfjernelse af tiltaltes barn flere gange direkte til afdelingsleder F at have udtalt: »Jeg slår dig ihjel«, og at han, da han ikke kunne vinde over systemet, lige så godt kunne tage så mange med i faldet som muligt, eller lignende. 2. straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, tyveri, ved den 10. april 2007 kl. 12.00 i Kvickly, Haslevej 3, 8230 Åbyhøj at have stjålet 1 flaske Hotn Sweet til en værdi af 109,95 kr. 3. straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, tyveri, ved den 15. december 2006 kl. 18.20 i Bilka, Agerøvej 7, True, 8381 Tilst, at have stjålet en Mp3 Newtech til en værdi af 798,00 kr. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte dømmes i overensstemmelse med tiltalen og idømmes ubetinget fængsel i ca. 20 dage og en tillægsbøde. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i forhold 2 og 3. Forsvareren har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom, herunder frihedsstraffen gjort betinget. Oplysningerne i sagen Sagen er behandlet med domsmænd. Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne F og A. Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret, at han den omhandlede dag var indkaldt til samtale på Socialcenter Vest. Det var første gang han mødte F, der er afdelingsleder på stedet. Udover F, var familiebehandler A til stede. Han havde ikke truffet hende før, men hun er nu hans familierådgiver. Han var ikke på forhånd klar over, hvad han skulle til møde om. Han havde vist nok fået et brev om det, men han kan ikke huske, hvad der stod i det. Han har to børn. Hans datter J, som er 8 år, boede dengang som nu hos ham. Hans anden datter, S, bor hos sin mor. Under mødet fik han at vide, at mødet omhandlede, at han skulle gå i misbrugsbehandling. Han kan ikke huske, hvad der ordret blev sagt. F talte om at tvangsfjerne J. Han var ikke påvirket af noget under mødet, men han blev meget ophidset. Han har fået stillet diagnosen DAMP og får i dag medicin. På det omhandlede tidspunkt havde han muligvis taget en joint for at dulme nerverne inden mødet. Han blev ked af det og vred, fordi de ville tvangsfjerne J. Han syntes, at det var uretfærdigt. Han har på et tidspunkt været på Margrethegården med J, men han har ikke altid modtaget den hjælp, som var nødvendig. Han har haft mange skift af sagsbehandlere. Han husker ikke ordret, hvordan ordet tvangsfjernelse blev bragt på bane. Han sagde, at så var der ikke mere at snakke om. Han følte, at F så på ham, som på en, der ikke var noget værd, og at det var lige meget, hvad han sagde, idet hun havde besluttet at tvangsfjerne J. Han blev vred på F, og han sagde noget til hende, som han ikke kan huske, men det var ikke »Jeg slår dig ihjel«. Han har måske set truende ud, men det var ikke meningen, at han ville virke truende. Han rejste sig op og forlod mødet. Han skubbede ikke til noget. Efter nogle dage gik han op til kontoret igen og sagde, at han gerne ville samarbejde. Han fik lov at beholde J, der forsat bor hos ham. Han samarbejder med A. Han får nu hjælp, og tingene fungerer fint i dag. Foreholdt afhøringsrapport (forhold 1, bilag 4) har tiltalte forklaret, at det nok er korrekt, at han forklarede som anført. Han blev både ked af det og magtesløs. Tiltalte husker dog ikke præcist, hvad han sagde til F. Han har fortrudt, hvis hans udtalelser kunne opfattes truende. Forespurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at mødet startede med at handle om misbrug. F virkede arrogant. Han havde ikke inden mødet hørt et ord om tvangsfjernelse. Det var ordet tvangsfjernelse, der gjorde ham ophidset. Han har et godt forhold til A. Han har hørt, at F har forsøgt at trække anklagen tilbage. Der har ikke siden mødet været talt om tvangsfjernelse. Tiltalte har vedrørende forhold 2 forklaret, at han stjal flasken og blev tilbageholdt i forretningen. Foreholdt bilag 2 forklarede tiltalte, at det er hans underskrift. Tiltalte har vedrørende forhold 3 forklaret, at han den omhandlede dag stjal Mp3 afspilleren. Det blev opdaget, og han afleverede den tilbage. F har som vidne vedrørende forhold 1 forklaret, at hun er afdelingsleder på Socialcenter Vest. Hun er uddannet socialrådgiver. Den omhandlede dag blev der afholdt et møde med tiltalte. Tiltalte var indkaldt skriftligt, og der stod i indkaldelsen, at mødet omhandlede hans datter og forholdene omkring hende. Tiltalte havde ikke fået at vide, at hun overvejede at tvangsfjerne hans datter. Socialrådgiver A deltog også i mødet. De sad ved bordet på vidnets kontor. Vidnet orienterede tiltalte om deres bekymringer for hans datter, og sagde, at hvis der ikke skete ændringer, ville de være nødt til at overveje at anbringe tiltaltes datter uden for hjemmet. Vidnet havde kort tid forinden tvangsfjernet tiltaltes kærestes datter. Vidnet mener, at tiltalte muligvis kunne kende hendes navn og derfor i forvejen var lidt sur på hende. Tiltalte sagde, at hvis de tog hans datter ville hans liv være ødelagt, og han ville ikke have noget at miste. Tiltalte truede med at slå vidnet ihjel. Tiltalte sagde det flere gange. Der var en ophidset stemning. På et tidspunkt kiggede tiltalte på hende, blev stille og sagde herefter meget direkte til vidnet: »Jeg slår dig ihjel«. Vidnet troede på det og blev bange. Vidnet husker i dag ikke det hele ordret. Tiltalte sagde, at han ville få ram på så mange så muligt. Vidnet har udfærdiget anmeldelsen, jf. bilag 1. Det er korrekt, at tiltalte sagde de ting, der fremgår af anmeldelsen, og at han ikke havde noget at leve for, hvis hun fjernede hans datter. Vidnet sagde, at hun ville anmelde det. Tiltalte sagde, at han var ligeglad med at komme i fængsel, og at uden sin datter, havde han intet leve for. Det virkede som om, at tiltalte var påvirket af et eller andet. Han havde således røde øjne og var urolig. Vidnet har i kraft af sin stilling og erfaring en meget stor margin for, at folk skælder hende ud, fordi de er pressede, men dette var mere alvorligt og usædvanligt. Der var noget indædt over tiltaltes udtalelser. Forespurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at tiltalte var ophidset og presset. Tiltaltes kæreste var vistnok blevet varetægtsfængslet for handel med narko, og hendes barn var blevet anbragt. Tiltalte var indkaldt til møde blandt andet for at få lagt en handleplan i forhold til hans misbrug. Hun tror, at tiltalte var ulykkelig over situationen. Tiltalte vil gerne snakke med A, der nu er hans familierådgiver. Vidnet tror, at tiltalte og A har et fint forhold. Vidnet ved ikke, om der efterfølgende har været snak om tvangsfjernelse af J, fordi hun nu er tilknyttet et andet projekt. A har som vidne forklaret vedrørende forhold 1, at hun er ansat som socialrådgiver på Socialcenter Vest. Det var hun også på det omhandlede tidspunkt. Vidnet deltog i mødet med tiltalte sammen med F. Vidnet var netop blevet familierådgiver for tiltalte og kendte ham ikke i forvejen. Vidnet vidste, hvad mødet skulle handle om. Det handlede om tiltaltes datter J og forholdene i hjemmet, som ikke var gode nok. Der havde gennem et stykke tid været meldinger om forholdene i hjemmet. Stemningen under mødet var ikke god. F førte ordet. F stillede krav til tiltalte om, at han skulle gå i behandling for stofmisbrug, idet hun ellers ville overveje at fjerne datteren J. Tiltalte blev selvfølgelig sur, ked af det og ophidset. Tiltalte blev anspændt, men blev siddende ved bordet. Mødet varede knap 1 time. Tiltalte var ikke ophidset under hele mødet. De talte også om, at tiltalte heller ikke selv altid havde det godt. De sagde til ham, at de godt kunne forstå, at han ikke altid havde det nemt. Tiltalte truede F et par gange med at slå hende ihjel. Det var i forbindelse med, at ordet tvangsfjernelse var blevet nævnt. Tiltalte råbte ikke, men det var direkte henvendt til F. Vidnet husker ikke, hvad tiltalte ellers sagde. Tiltalte fortalte om sin baggrund, hvor han har mødt megen modstand. Tiltalte har været soldat og sagde til F, at han derfor godt vidste, hvordan man kommer af med folk. Forespurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun har svært ved at bedømme, om ordene, som tiltalte sagde, var lige så slemt ment, men hun går ud fra, at det ikke var tilfældet. Formålet med mødet var at få lavet en intensiv støtte til familien, hvor misbrugsbehandling indgik som en del. Vidnet ved ikke, hvad der stod i indkaldelsen til tiltalte. Frivillig anbringelse blev også nævnt. Der skulle ske noget. Tiltalte har efter episoden sagt til vidnet, at han har fortrudt det. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han på det omhandlede tidspunkt var kæreste med B. De havde begge misbrugsproblemer. De er ikke kærester længere, men taler sammen. Han lever af kontanthjælp, og det har han gjort siden 1997, hvor han kom hjem fra Jugoslavien, hvor han var soldat. Han har haft lidt arbejde indimellem. Han har to døtre, S og J. Han har ikke samvær med S. J har altid boet hos tiltalte, og hun har samvær med sin mor en gang om måneden. Tiltaltes søster er aflastningsfamilie for J. J er en glad og udadvendt pige. J betyder alt for tiltalte. Siden tiltalte begyndte på misbrugsbehandlingen, har han ikke haft noget misbrug. Han ryger dog en joint engang imellem. Han har af og til lidt ondt i ryggen og har fået konstateret posttraumatisk stresssyndrom. I øvrigt er han sund og rask. Rettens begrundelse og afgørelse Vedrørende forhold 1 Ved vidnernes forklaringer er det bevist, at tiltalte fremsatte udtalelser som anført i tiltalen. Tiltalte findes derfor skyldig i dette forhold. Vedrørende forhold 2 og 3 Ved tiltaltes erkendelse, der støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, er det bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold. Straffen fastsættes til fængsel i 14 dage, jf. straffelovens § 119, stk. 1, og § 287, stk. 1, jf. § 276. Der er efter karakteren af forhold 1 hverken i oplysningerne om de omstændigheder, hvorunder udtalelserne faldt, eller tiltaltes nuværende eller tidligere personlige forhold grundlag for undtagelsesvist at gøre straffen betinget. Vestre Landsrets dom: Retten i Århus, 10. afdeling, har den 12. juli 2007 afsagt dom i sagen i 1. instans (- - -). Tiltalte, T, har påstået formildelse, således at straffen gøres betinget. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Tiltalte er flere gange tidligere straffet for berigelseskriminalitet, herunder for butikstyverier, senest ved Retten i Århus' dom af 23. marts 2007 med 6 dagbøder a 280 kr. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke har brugt amfetamin siden februar 2007. Han har genoptaget forholdet til B, og de har planer om at flytte sammen. I mandags startede han med at arbejde på nedsat tid. Arbejdet har han fået med kommunens hjælp. J, der er 9 år gammel, bor fortsat hos ham. Han gjorde tjeneste ved militæret i 5 år og var i den periode udstationeret to gange til Kroatien og Bosnien. Han har ikke længere kontakt til sin familie. Landsrettens begrundelse og resultat: Der er ikke grundlag for at ændre strafudmålingen på fængsel i 14 dage. 4 voterende udtaler herefter: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at der efter karakteren af forhold 1 ikke er grundlag for at gøre straffen betinget. 2 voterende udtaler: Under hensyn til tiltaltes personlige og sociale forhold, herunder at han bor alene med sin datter på 9 år, er der uanset karakteren af forhold 1 undtagelsesvist grundlag for at gøre straffen betinget. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Landsretten stadfæster derfor dommen. |
|||
|
|
|||