|
|
|
||
|
TfK 2009.519/2 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Ole Schmidt, Århus). (Henrik Estrup, Henrik Bjørnager og Hanne Aagaard (kst.) med domsmænd). Retten i Koldings dom af 13. november 2008: Tiltalen og parternes påstande Anklageskrift af 22. august 2008 er modtaget af retten den 26. august 2008. T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og straffelovens § 266 ved den 9. april 2008 i tidsrummet mellem kl. 14.00 og kl. 17.00 i venteværelset ved landsretten, Domhusgade 24, 6000 Kolding, hvor han var mødt for at afgive vidneforklaring, at have fremsat trusler om vold imod fuldmægtig ved Skattecenter Haderslev A og fuldmægtig ved Skattecenter Billund B, der ligeledes var mødt som vidner, efter at de havde sagt, at de ikke ønskede at diskutere en konkret skattesag med ham, idet han udtalte »Jeg slår jer ihjel, om det så er det sidste jeg gør i denne verden. Jeg er uddannet til at dræbe«, eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for liv, helbred eller velfærd. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen Sagen er behandlet med domsmænd. Tiltalte og vidnerne B og A har afgivet forklaring. Tiltalte T har forklaret, at han var på Domhuset for at afgive forklaring i en skattesag, hvor en af hans klienter var part. Retsmødet trak ud, og han måtte derfor vente i lang tid i venteværelset udenfor retssalen. Han var noget irriteret og vred, fordi han mistede en indtægt på 20.000 kroner på grund af ventetiden. Fra tidligere kender han udmærket A, som har for vane at optræde på slap line som en anden mafiaboss. A råber og skriger af hans kunder og taler dårligt om ham overfor kunderne. Han har også haft andre dårlige oplevelser med Skats håndtering af sager. Således har en af hans kunder fra Frederikshavn begået selvmord, efter at der var ført en skattesag mod ham, og en anden kunde er blevet skilt og er gået psykisk ned. I det hele taget er Skat destruktiv i forhold til de mange personer og virksomheder, som Skat forgriber sig på. Selv har han været forfulgt af skattevæsenet siden 1990. Blandt andet har kammeradvokaten lukket et af hans selskaber. I venteværelset ved landsretten opholdte der sig 2 personer fra Skat, hvoraf den ene var A. Han kender ikke den anden person, som han heller ikke talte med. Der var ca. 4 meter mellem ham og de to andre. A sagde, at han (tiltalte) havde givet Skat mange problemer. Han svarede, at det klarede Skat udmærket selv til et 13 tal. A sagde herefter, at han var irriterende. I sjov svarede han, at han var uddannet i militæret og hvis der var krig måtte man slå ihjel, hvilket han ville. Udtalelsen var udelukket rettet mod A, for at få ham op af starthullerne. Han har aldrig for alvor tænkt at gøre A noget. A reagerede ved at se overrasket ud, men talte videre med sin kollega. 10-15 minutter senere sagde A til ham, at han skulle passe på med hvad han sagde. Lidt efter blev han kaldt ind i retssalen som vidne. I 1962 blev han uddannet som sergent. Han ejer ingen våben. B har forklaret, at han er fuldmægtig ved Skattecenter Haderslev. Han var indkaldt for at afgive forklaring i landsretten i en sag, hvor han har været sagsbehandler. Han opholdte sig i venterummet sammen med A, som han kendte i forvejen. Tiltalte, som han ikke kendte, var der også. Efter et stykke tid henvendte tiltalte sig til vidnet og A for at tale om en konkret sag. Vidnet kender ikke noget til denne sag. Tiltalte sagde, at han havde en rigtig god sag mod SKAT, fordi han havde fået en god revisor fra advokatfirmaet Tommy V. Christiansen. Tiltalte lovede, at han ville trække Skat gennem hele systemet og få Skat hængt ud offentligt. A svarede, at de ikke ville diskutere sagen med tiltalte. Herefter truede tiltalte dem ved sige, at han ville skyde dem, at han var uddannet til at dræbe, og at det ikke var uden grund, at han var uddannet som sergent i hæren. Han var ikke i tvivl om, at truslen også var rettet mod ham, selvom han ikke selv sagde noget til tiltalte. Både vidnet og A blev noget paf overfor tiltaltes trussel, og A sagde til tiltalte, at han skulle tænke sig om. Tiltalte sagde herefter, at de ikke skulle vide sig sikre, om det så var det sidste han skulle foretage sig i denne verden. Lidt efter blev tiltalte kaldt ind som vidne i retten. Retsmødet var så forsinket, at han selv blev afhørt som vidne en anden dag. Han aftalte med A, at de begge skulle anmelde hændelsen til deres chefer den følgende dag. A har forklaret, at han er fuldmægtig ved Skattecenter Billund. Den pågældende dag opholdte han sig udenfor landsretssalen sammen med to andre sagsbehandlere, fordi de skulle afgive vidneforklaringer. Retssagen var forsinket. Han hyggesnakkede med B, medens hans anden kollega, C, talte med tiltalte. C blev kaldt ind som vidne. Der var en god stemning. På et tidspunkt henvendte tiltalte sig til vidnet og B, idet tiltalte sagde, at pressen var begyndt at interessere sig for hans sag. Han sagde, at de ikke ville diskutere sagen med tiltalte, som de heller ikke kendte til som sagsbehandlere. Han kender tiltalte fra en del andre sager. Da han havde sagt til tiltalte, at de ikke ville diskutere med ham, sagde tiltalte, at han ville skyde dem. Han sagde til tiltalte, at han skulle passe på med, hvad han sagde. Herefter gentog tiltalte »jeg skyder jer om det så er det sidste, jeg gør i denne verden, og jeg er uddannet til at dræbe«. Tiltalte nævnte også, at han havde en militærtitel. Vidnet fik ikke fat i hvilken titel det var. Lidt efter blev tiltalte kaldt ind i retssalen. Han aftale med B, at de skulle underrette deres chefer den følgende morgen om hændelsen. Han er tidligere blevet truet af tiltalte, og bagefter tænkte han en del over episoden. Blandt andet undersøgte han, hvor mange der har det samme navn, som han har. Han anser tiltalte for noget fantasifuld. Tiltalte har ved en anden lejlighed blandt andet fortalt, at han har været rejseleder i Thailand og ved en tredje lejlighed har tiltalte sagt, at han har arbejdet for F.L. Schmidt. Rettens begrundelse og afgørelse: Efter forklaringerne i sagen, herunder tiltaltes egen forklaring, lægges det til grund, at tiltalte udtalte sig truende som beskrevet i tiltalen, herunder at tiltalte brugte ordene, »jeg slår jer ihjel«. Det lægger endvidere til grund, at tiltaltes holdning til SKAT og ansatte i SKAT er meget negativ, og at tiltalte var klar over, at begge vidnerne var ansat i SKAT. Retten finder på denne baggrund det tilstrækkeligt sikkert bevist, at udtalelserne var rettet mod begge vidner. A og B opholdte sig i venterummet, fordi de som sagsbehandlere hos SKAT skulle afgive vidneforklaringer i en sag, hvor tiltaltes klient var part. Truslerne blev fremsat, efter at A havde afvist at diskutere en anden skattesag med tiltalte. Under disse omstændigheder er truslerne omfattet af gerningsindholdet i såvel straffelovens § 119, stk. 1, som § 266. Den omstændighed at tiltalte har forklaret, at han ikke mente truslerne alvorligt, ændrer ikke herved. Tiltalte findes derfor skyldig efter tiltalen. Straffen udmåles efter straffelovens § 119, stk. 1 og § 266 til fængsel i 30 dage. Der er forholdets karakter, herunder at truslerne blev fremsat i en retsbygning, ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Vestre Landsrets dom: Retten i Kolding har den 13. november 2008 afsagt dom i 1. instans (- - -). Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at citeringen af straffelovens § 266 udgår, hvorefter forholdet alene henføres under straffelovens § 119, stk. 1. Tiltalte og vidnerne B og A har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke kendte B, men han gik ud fra, at de begge var fra SKAT. De sad alle tre og ventede i flere timer. På et tidspunkt henvendte A sig til tiltalte og sagde, at tiltalte havde givet SKAT problemer. Han svarede, at det klarede SKAT udmærket selv, hvorefter A sagde, at tiltalte var irriterende. Der opstod herefter en diskussion mellem ham og A, og på et tidspunkt sagde han, at han var uddannet inden for militæret på sergentskolen, og at man, hvis der var krig, måtte slå ihjel. Udtalelsen var blot ment i sjov. Han sagde ikke, at han var uddannet sergent, og det er ikke korrekt, når B forklarer dette. Dette viser bare, at hverken han eller A hørte efter. Da A sagde til ham, at han skulle passe på, hvad han sagde, svarede han, at de måtte gøre, hvad de ville. Som forklaret kendte han ikke B, og han kunne aldrig finde på at true ham. Han husker ikke, at de på et tidspunkt var 4 personer i venteværelset. Som han husker det, sad de sammen i venteværelset 1½-2 timer. Udtalelserne om, at han havde været i militæret, og at han ville dræbe, blev nok sagt ca. ½ time inden han blev kaldt ind til retsmødet. Han er ansat som konsulent i et revisionsfirma, og han har i forbindelse med sit arbejde i hvert fald de seneste 8-9 år mange gange talt med A. Han har flere gange følt sig nedgjort af A, som optræder aggressivt og nedladende over for tiltalte. B har supplerende forklaret, at det var vidnets opfattelse, at tiltalte var klar over, at de begge kom fra SKAT. Tiltalte sad i venteværelset over for dem. Det var tiltalte, der henvendte sig til dem med det om, at han havde en rigtig god sag mod SKAT, og at han i den forbindelse havde henvendt sig til en advokat. A svarede, at de ikke ønskede at diskutere sagen. Tiltalte sagde herefter, at han ville slå dem ihjel, og at han som sergent i hæren var uddannet til at dræbe. Det blev sagt hårdt, og vidnet opfattede det sådan, at det var alvorligt ment, og at det var henvendt til dem begge. A sagde til tiltalte, at han skulle passe på, hvad han sagde. Tiltalte sagde herefter, at de ikke skulle vide sig sikre, om det så var det sidste, han skulle foretage sig i denne verden. Dette viste for vidnet, at tiltalte godt vidste, hvad han talte om, og at han mente det, han sagde. Han blev paf over det, tiltalte sagde, da han ikke er vant til at modtage sådanne trusler. Han blev også bange. Der blev først indgivet anmeldelse, efter at han og A havde drøftet episoden med deres chefer. Som han husker det, talte han ikke efterfølgende med A om episoden. Han erindrer ikke, at der var en diskussion mellem tiltalte og A, inden tiltalte kom med sine truende udtalelser. Han erindrer heller ikke, om A sagde til tiltalte, at tiltalte var pisseirriterende. A har supplerende forklaret, at det var tiltalte, der henvendte sig til vidnet og B om, hvor uduelige SKAT var, og at han havde henvendt sig til Ekstra Bladet. Da han sagde til tiltalte, at han ikke ønskede at diskutere dette, fremkom tiltalte herefter med de truende udtalelser. Tiltaltes truende udtalelser var direkte henvendt til dem begge, og det blev ikke sagt på en måde, så det kunne opfattes som sagt i sjov. Han mener ikke, at der har været nogen særlige uoverensstemmelser mellem ham og tiltalte. Han har haft mange og lange samtaler med tiltalte omkring forskellige skattesager og skattemæssige forhold. Han har måske nok nogle gange sagt til tiltalte, at han ikke længere kunne diskutere en sag med ham. I forbindelse med retsmødet orienterede han landsrettens retsbetjent om hændelsen, og han er sikker på, at han også forklarede dette i byretten. Han blev ikke bange, da tiltalte kom med udtalelserne. Oplysningen i anmeldelsen om, at tiltalte skulle have truet SKATs medarbejder tidligere, gik på, at tiltalte på et tidspunkt havde truet SKATs medarbejder K. Vidnet ved ikke, hvad disse trusler gik på, og vidnet havde ikke selv tidligere været udsat for trusler fra tiltaltes side. Tiltalte er ved Vestre Landsrets ankedom af 29. oktober 2008 straffet med fængsel i 30 dage betinget og en tillægsbøde på 250.000 kr. med forvandlingsstaf af fængsel i 60 dage for overtrædelse af momsloven . Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, som sket. Straffen findes efter forholdets karakter passende at burde nedsættes til fængsel i 20 dage. Navnlig under hensyn til oplysningerne om tiltaltes modsætningsforhold til SKAT og til, at truslerne må anses for fremsat spontant og uovervejet, efter at tiltalte og de pågældende medarbejdere fra SKAT i flere timer havde siddet sammen i venteværelset, og under hensyn til tiltaltes alder og gode personlige forhold, finder 5 voterende det undtagelsesvist forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår som anført nedenfor. En voterende finder ikke grundlag for at gøre straffen betinget, og denne voterende stemmer derfor for at gøre straffen ubetinget. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Det har sit forblivende med hensyn til ankedommen af 29. oktober 2008. |
|||
|
|
|||