|
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Erik Jørgensen, Viborg).
(Elisabeth Mejnertz, Lisbeth Parbo og Søren Rune Schrøder (kst.)
med domsmænd).
Retten i Aalborgs dom af 20. maj 2010:
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 28. januar 2010.
T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk.
1, og § 121 - vold eller trussel om vold samt fornærmelig
tiltale imod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af
offentlig tjeneste eller hverv under udførelsen af tjenesten
eller hvervet eller i anledning af samme - idet tiltalte den
15. oktober 2009 ca. kl. 10.50 i de kommunale lokaler,
Himmerlandsgade 9A i Hadsund, hvor tiltalte var blevet
anholdt, at have tiltalt landpolitiassistent LP,
Nordjyllands Politi fornærmeligt med ukvemsordene »møgsvin,
svinehund, voldspsykopat og voldsmand«, ligesom tiltalte
udøvede vold mod landpolitiassistenten ved at jage sit knæ
op i skridtet på denne samt ved at tildele
landpolitiassistenten et knytnæveslag på kroppen.
Påstande:
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger:
Tiltalte, T, samt vidnerne landpolitiassistent LP,
politibetjent P, S og B har forklaret som gengivet i
retsbogen.
Det fremgår af Udskrift fra Det Centrale Person Register, at
tiltalte var tilmeldt adressen - - -, Hadsund, fra den 15.
september 2006 til den 5. november 2009.
Tiltalte blev ved brev af 2. februar 2009 indkaldt til møde
i fogedretten i Aalborg den 10. marts 2009, kl. 10.45.
Indkaldelsen blev forkyndt på adressen - - -, Hadsund, for
tiltaltes søn, S, der ifølge påtegningen havde oplyst at
høre til husstanden og være fyldt 18 år. Det fremgår af
udskrift for fogedretsbogen af 10. marts 2009, at tiltalte
ikke mødte, og at der på rekvirentens begæring og mod
betaling af retsafgift på 400 kr. kunne afsiges kendelse om
politifremstilling af tiltalte. Den 24. marts 2009 afsagde
fogedretten kendelse, hvorefter tiltalte skulle fremstilles
af politiet den 21. april 2009, kl. 09.45. Det fremgår af
udskrift for fogedretsbogen af 21. april 2009, at tiltalte
ikke mødte, og at fogedretten besluttede, at tiltalte kunne
fremstilles af politiet, når han blev truffet.
Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes
personlige forhold.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Tiltalte blev anholdt den 15. oktober 2009 på grundlag af en
anholdelsesbeslutning truffet af fogedretten i Aalborg. På
denne baggrund samt henset til, at politiet ikke ses at have
været i besiddelse af oplysninger, der kunne betvivle
grundlaget for fogedrettens anholdelsesbeslutning, var
anholdelsen af tiltalte den 15. oktober 2009 lovlig.
Tiltalte har nægtet sig skyldig. LP har forklaret, at
tiltalte modsatte sig anholdelsen og i den forbindelse jog
et knæ op i skridtet på ham, ligesom tiltalte slog ud mod
ham med knyttet hånd og ramte ham på skulderen. LP har
endvidere forklaret, at tiltalte i forbindelse med
anholdelsen kaldte ham møgsvin, svinehund, voldspsykopat og
voldsmand. P har forklaret, at tiltalte modsatte sig
anholdelsen, at der var tumult, og at tiltalte råbte og
fægtede med arme og ben. P har endvidere forklaret, at han
hverken så, at tiltalte jog et knæ op i skridtet på eller
slog LP, men at dette meget vel - på grund af tumulten -
kunne være sket uden, at han havde set det. P har endvidere
forklaret, at tiltalte råbte under anholdelsen, men at han
ikke huskede præcist, hvad tiltalte råbte. Under disse
omstændigheder finder retten det bevist, at tiltalte er
skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens
§ 119, stk. 1, og § 121. Retten har henset til forholdets
karakter ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget.
Vestre Landsrets dom:
Retten i Aalborg har den 20. maj 2010 afsagt dom i 1.
instans (- - -).
Påstande:
Tiltalte, T, har principalt påstået sagen hjemvist til
fornyet behandling i byretten under medvirken af
sættedommer. Subsidiært har tiltalte påstået frifindelse,
mere subsidiært formildelse, navnlig således at straffen
gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, subsidiært at
forholdet vedrørende overtrædelse af straffelovens § 119,
stk. 1, henføres under straffelovens § 244.
Supplerende oplysninger:
Indkaldelsen til fogedretsmødet den 10. marts 2009 er
forkyndt den 14. februar 2009.
Ifølge en lejekontrakt, der er underskrevet af tiltalte og
hans søn den 15. januar 2008, har tiltalte pr. 1. februar
2008 lejet - - -.
I en ansøgning om boligstøtte, modtaget ved kommunen den 18.
januar 2008, er det angivet, at tiltalte ansøger om
boligstøtte fra den 1. februar 2008 vedrørende et lejemål i
ejendommen - - -, Hadsund.
Forklaringer:
Tiltalte og vidnerne landpolitiassistent LP og politibetjent
P har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1.
instans.
Der er for landsretten endvidere afgivet vidneforklaring af
politiassistent PA.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han kender
landpolitiassistent LP fra tidligere, navnlig i forbindelse
med efterforskningen af nogle indbrud i slutningen af
1980'erne. Siden den tid har landpolitiassistent LP set
skævt til tiltalte, og der har været klagesager.
Han mener, at han boede på - - -vej indtil begyndelsen af
2006. Det er rigtigt, at han og hans søn har underskrevet
lejekontrakten af 15. januar 2008 vedrørende - - -
Stuelejligheden var et særskilt lejemål i ejendommen, der
efter de tidligere lejeres fraflytning var ubeboeligt. Han
og hans søn aftalte, at indskuddet skulle bruges til at
istandsætte lejemålet, så det igen blev beboeligt. Han søgte
om boligstøtte til indskud og boligsikring og forklarede
kommunen, hvad der var tanken. I den forbindelse talte han
også med B, der foreslog, at han blev registreret på
adressen. Han vidste ikke, at hun allerede på det tidspunkt
havde flyttet hans adresse. Han fik senere afslag på lån til
indskuddet, og han flyttede derfor aldrig ind i lejemålet.
Han har ikke modtaget boligstøtte som angivet i kommunens
brev af 22. oktober 2009, og det har kommunen også senere
erkendt.
Den 14. februar 2009 boede han hos sin far. Han vidste ikke,
at han var blevet dømt ved Retten i Aalborg som udeblevet i
sagen med Lejerbo. Da han blev klar over det, søgte han om
at få sagen genoptaget, men fik ikke lov. Da han ikke havde
fast adresse, havde han en postboksadresse. Det vidste både
byretten og kommunen, og de havde også skrevet til ham på
den adresse.
Hans far døde den 31. maj 2009. Faderen boede i en beskyttet
bolig, og derfor måtte han efter reglerne ikke have bopæl på
faderens adresse.
Han havde den 15. oktober 2009 aftalt et møde med kommunen
for at søge om hjælp til at finde en bolig, idet han var
boligløs. Han havde sin 3-årige søn med, som under mødet
opholdt sig i en legekrog. Efter anholdelsen kl. 10.54 tog
landpolitiassistent LP fat i han højre overarm. Da tiltalte
gjorde opmærksom på, at hans søn var til stede, tog LP sig
ikke af det. Da han svingede sin ene arm for at få LP til at
slippe grebet i overarmen, ramte han ikke LP. Da den
mandlige politiassistent lagde sig imellem, sagde han noget
til LP, som tiltalte ikke hørte.
Foreholdt sin forklaring til politiet den 17. november 2009
side 3, linje 1-2, har tiltalte forklaret, at han husker, at
LP sagde som anført. Det var, efter at tiltalte var blevet
lagt i håndjern.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende
forklaret, at han i 2005 blev gift med en ghanesisk kvinde,
som han nu har 2 børn med på 3 og 5 år. Han har forsøgt at
få sin kone til Danmark, men det er ikke lykkedes. Det
ældste barn har boet i Danmark siden den 30. juni 2006, og
det yngste barn er født i Danmark. Begge børnene bor hos
ham, og det vil være svært at finde familie, som kan passe
dem, hvis han får en ubetinget fængselsstraf. Han har været
førtidspensionist siden 1996, men er indstillet på evt. at
udføre samfundstjeneste.
Landpolitiassistent LP har supplerende forklaret, at han har
haft med tiltalte at gøre i tjenstlig sammenhæng i mange år.
Han har ikke noget modsætningsforhold til tiltalte. Han ved
godt, at tiltalte tror det.
Anholdelsen den 15. oktober 2009 skete i henhold til en
kendelse om fremstilling af tiltalte, hvor og når han blev
antruffet. Forinden havde de ledt efter ham alle mulige
steder, bl.a. på - - -. Han har selv kontor på
kommunekontoret, hvor anholdelsen fandt sted. Hans unge
kolleger skulle transportere tiltalte til fogedretten.
Derfor var de tilkaldt. Det var, mens han og hans kollega
tumlede med tiltalte, at tiltalte med overlæg gav ham et knæ
i skridtet. Han så ikke, at tiltalte bevægede knæet op imod
hans skridt. Det er hans bestemte opfattelse, at tiltalte
bevidst slog ham på skulderen. Han var ikke efterfølgende
hos lægen. Han kan i dag ikke huske, om tiltalte kaldte ham
svinehund. Da han i sin tid blev afhørt, kunne han huske,
hvilke udtryk tiltalte brugte.
Tiltalte har klaget over ham, og han går ud fra, at
klagesagen vedrører anholdelsen i denne sag. Tumulten fandt
sted i en ca. 2 meter bred og 5-6 meter lang gang.
Foreholdt rapport af 7. oktober 2008, hvorefter tiltalte er
anført med adressen postboks - - -, har vidnet forklaret, at
det er oplysninger, som systemet selv trækker.
Politibetjent P har supplerende forklaret, at de kort blev
orienteret om opgaven af P, da de kom. P tog efter
anholdelsen fat i tiltaltes arm, og vidnet gik på grund af
de trange pladsforhold efter de to. Hans kvindelige kollega
gik bag ham. Han husker ikke, hvad der udløste tumulten, men
vidnet tog af den grund også fat i tiltaltes ene arm, så
både P og vidnet herefter havde fat i tiltalte. Til sidst
fik de styr på tiltalte, efter at vidnets kvindelige kollega
havde sagt, at hun ville bruge sin peberspray, hvis tiltalte
ikke faldt til ro. Det var intenst og småt med plads, så han
så ikke, samtidig med at han selv deltog i tumulten, om
tiltalte i forbindelse med tumulten gav P et knæ i skridtet,
eller om tiltalte slog ham. Han hørte ikke P sige »av«,
eller at han var blevet sparket i skridtet. Han gik ikke
imellem tiltalte og P for at få P til at lægge staven. Han
trak ikke selv staven, bl.a. fordi der ikke var plads. Det
er den enkelte kollegas vurdering, om der er grund til at
trække staven. Tiltalte kaldte P både det ene og det andet,
men han husker ikke præcist hvad. Han og hans kollega tog af
sted sammen med tiltalte, lige efter at situationen var
faldet til ro. Tumulten opstod, da de ville tage tiltalte
med til P's kontor, der lå modsat af udgangen fra
kommunekontoret.
Politiassistent PA har forklaret, at hun og hendes kollega
var tilkaldt, fordi de skulle køre tiltalte til fogedretten,
efter at han var blevet anholdt. Hun kendte ikke tiltalte på
forhånd. De talte ved ankomsten med landbetjenten, hvorefter
de ventede på, at tiltalte skulle komme ud fra et møde på
kommunekontoret. Da tiltalte kom ud, henvendte landbetjenten
sig til ham. Tiltalte, der straks blev aggressiv i tale og
kropssprog, ville ikke med. LP ville herefter tage fat i
tiltaltes ene arm, og han begyndte at slå om sig. Hendes
kollega, P, tog fat i tiltaltes anden arm. Der opstod
tumult, idet tiltalte modsatte sig anholdelse og kæmpede
imod ved at slå omkring sig med armene. Hun så ikke, om LP
blev ramt af slagene, men hun så helt tydeligt, at tiltalte
gav LP et knæ i skridtet. Det havde ikke samme tilfældige
præg, som da tiltalte fægtede med armene omkring sig. Hun
mener, at det var på det tidspunkt, at hun trak sin
peberspray og sagde, at hvis tiltalte ikke faldt til ro,
ville hun bruge sprayen. Herefter faldt situationen til ro.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Efter sit indhold er indkaldelsen af tiltalte til
fogedretten forkyndt den 14. februar 2010 i overensstemmelse
med forskrifterne, og fogedretten har derfor haft et
sædvanligt grundlag for at afsige kendelse om
politifremstilling af tiltalte. Der er herefter ikke noget
at bebrejde fogedretten, og der er derfor ikke grundlag for
at anse dommerfuldmægtig D, der har fungeret som dommer i
straffesagen, som inhabil i forbindelse med sagens
behandling, jf. retsplejelovens § 61. Tiltaltes påstand om
hjemvisning tages derfor ikke til følge.
Indkaldelsen til fogedretten blev den 14. februar 2009
forkyndt på - - -, Hadsund, for tiltaltes søn, der ifølge
forkyndelsespåtegningen bl.a. erklærede at høre til
husstanden. Tiltalte og hans søn har begge forklaret, at
tiltalte ikke boede i ejendommen på det tidspunkt, og
tiltaltes søn har for byretten forklaret, at han ved hver
forkyndelse gjorde stævningsmanden opmærksom på, at tiltalte
ikke boede på adressen. Tiltalte har for landsretten desuden
forklaret, at den lejlighed, han søgte om boligsikring til,
vedrørte et selvstændigt lejemål i stueetagen, der tidligere
havde været udlejet til andre lejere. Stævningsmanden har
ikke afgivet vidneforklaring, og det må efter sagens
oplysninger, herunder tiltaltes og B's forklaringer, lægges
til grund, at det var kommunen selv, der registrerede
tiltalte med adressen - - -. På denne baggrund er der ikke
grundlag for at fastslå, at tiltalte boede sammen med sin
søn på den anførte adresse på forkyndelsestidspunktet, og
indkaldelsen er derfor ikke lovligt forkyndt. Som følge
heraf har der ikke været grundlag for at afsige kendelse om
politifremstilling og dermed heller ikke for at anholde
tiltalte den 15. oktober 2009. Da anholdelsen således ikke
har været en lovlig tjenestehandling som anført i
straffelovens § 119, stk. 1, frifindes tiltalte for
overtrædelse af denne bestemmelse.
Efter bevisførelsen, herunder navnlig LP's og PA's
forklaringer, anser landsretten det for bevist, at tiltalte
i forbindelse med tumulten forsætligt jog et knæ op i
skridtet på LP. Derimod er det ikke bevist, at tiltalte i
forbindelse med tumulten forsætligt tildelte LP et
knytnæveslag på kroppen. Tiltalte er herefter skyldig i vold
efter straffelovens § 244 ved at have jaget et knæ op i
skridtet på LP, idet denne vold ikke kan anses for udøvet i
nødværge efter straffelovens § 13. Efter de afgivne
vidneforklaringer er det endvidere bevist, at tiltalte er
skyldig i overtrædelse af straffelovens § 121 ved at have
udtalt sig som beskrevet i anklageskriftet.
Straffen fastsættes efter straffelovens § 121 og § 244 til
fængsel i 30 dage. Landsretten har bl.a. lagt vægt på
voldens begrænsede omfang og følger.
Navnlig under hensyn til at volden er begået i forbindelse
med ophidselsen efter en ulovlig anholdelse, stemmer 4
voterende for at gøre straffen betinget med vilkår som
nedenfor bestemt, herunder samfundstjeneste i 40 timer.
2 voterende stemmer for, at at straffen skal være ubetinget
under hensyn til, at volden har bestået i et knæ i skridtet
mod en person, som tiltalte vidste var politimand.
Efter stemmeflertallet gøres straffen herefter betinget på
vilkår som fastsat nedenfor.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
|