TfK 2003.745/2
 

(Henrik Estrup, Bjerg Hansen, Kirsten Schmidt (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Anton Dühr, Herning, e.o.).

Herning Rets 2. afdelings dom 9. april 2003.

- - - T er tiltalt for overtrædelse af

1.

politivedtægtens § 59, jf. § 3, stk. 1, ved den 8. oktober 2002 kl. 18.15 i Hvilestuen ved - - -gades p-plads - - -, hvor politiet var kommet til stede i anledning af en politiforretning, at have vist »skråt op tegnet« til politiassistent P.

2.

straffelovens § 119, stk. 1, ved den 8. oktober 2002 kl. 18.15 foran Hvilestuen ved - - -gades p-plads - - - i forbindelse med at tiltalte blev sigtet for det i forhold 1 beskrevne at have truet politiassistent P med vold, idet hun udtalte: »Hvis jeg møder dig i byen i - - -, så smadrer jeg dig« eller lignende.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, men nægtede forhold 2.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af politiassistent P og politiassistent X.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Tiltalte er tidligere straffet ved

. . .

5. denne rets dom af 6. november 1995 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1,

6. Skanderborg rets dom af 18. marts 1996 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 82, jf. § 89,

7. denne rets dom af 11. august 1998 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 119, stk. 1, § 244, jf. § 247, stk. 1,

8. denne rets dom af 6. september 1999 med hæfte i 20 dage for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 119, stk. 1,

. . .

10. denne rets dom af 3. juli 2001 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1,

11. denne rets dom af 25. marts 2002 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 119, stk. 1.

Rettens bemærkninger:

Vedrørende forhold 1:

Henset til, at tiltalte gav politiassistenten skråt op fingeren inde fra Hvilestuen, således at politiassistenten kun kunne se fingeren gennem en rude, findes hendes handling ikke at være egnet til at forstyrre den offentlige orden. Retten bemærker i den forbindelse, at det ikke er forstyrrelse af den offentlige orden, at andre i Hvilestuen kunne se hendes handling. Under disse omstændigheder findes handlingen ikke at være en overtrædelse af politivedtægtens § 3, stk. 1. Hun frifindes derfor for forhold 1.

Vedrørende forhold 2:

Efter vidnernes forklaring findes det bevist, at tiltalte har truet politiassistent P som beskrevet i anklageskriftet. Hun findes derfor skyldig.

Ved strafudmålingen har retten især lagt vægt på tiltaltes forstraffe.

Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 119, stk. 1.

- - -

Vestre Landsrets dom.

- - - T har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse.

Tiltalte og vidnerne, politiassistent P og politibetjent X, har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere for landsretten afgivet vidneforklaring af R.

Tiltalte har supplerende forklaret, at Hvilestuen er et opholdssted, hvor man kan »sidde og drikke« uden at blive forstyrret af politiet. Der er fri adgang. Hun synes ikke, at hun har noget særligt voldsomt temperament. De sad nogle stykker i Hvilestuen, da politifolkene kom. Politifolkene var i uniform. Hun syntes, at politifolkene var meget arrogante, og hun kan ikke forstå, hvorfor de sagde det, de gjorde. Det var derfor, at hun gav dem skråt-op tegnet. Da de var kommet udenfor, stak den ene politimand hænderne i lommen på hende og fandt noget medicin. De tog fat i hende og lagde hende op mod bilen. Hun bad dem om at lade være at visitere hende. Hun har ikke sagt som angivet i tiltalen i forhold 2. Hun var lidt sur på politifolkene, men sagde ikke noget til dem. Hun blev ikke sigtet for noget på stedet, men fik et brev om sigtelsen nogle måneder senere. - - -

R har forklaret, at hun var til stede i Hvilestuen den 8. oktober sammen med bl.a. tiltalte. De var nok 5 personer ialt. Hun havde fået noget at drikke, men var ikke beruset. På et tidspunkt kom to politifolk ind. De spurgte ud i rummet efter en bestemt person. Vidnet svarede, at de ikke havde set den pågældende - og hvis de havde, ville de heller ikke have sagt det. Tiltalte sagde ikke noget. Det var vidnet, der sagde det, og politifolkene kan ikke have misforstået situationen og troet, at det var tiltalte, der svarede. På vej ud sagde den ene politimand til tiltalte, at vi snakkes eller skrives ved. Han pegede på tiltalte samtidig hermed. Inde fra Hvilestuen gav tiltalte ham gennem vinduet fingeren. Hun sad ned, mens hun gjorde det. Politifolkene kom som følge heraf tilbage og bad tiltalte om at følge med ud til bilen. Vidnet gik med ud, men gik ind igen kort efter, fordi hun skulle på toilettet. Derfor ved hun ikke, hvad der skete udenfor. Hun har ikke set nogen af politifolkene have fat i tiltalte. - - - Tiltalte stod stille og roligt, og hun sagde ikke noget. Den ene politimand »kørte på« tiltalte og talte ned til hende. Vidnet kunne ikke forstå hvorfor. Tiltalte var nok ved at blive noget hidsig, men hun sagde ikke noget. - - -

Politiassistent P har supplerende forklaret, at han og kollegaen ledte efter en kvinde, som de havde fået et signalement på. Sporet endte i - - -. Hvilestuen er et kommunalt sted, hvor misbrugere kan være og samtidig er gemt lidt af vejen. Der er fri adgang til Hvilestuen. Han er sikker på, at det var tiltalte, der kom med udtalelsen om, at de ikke kendte kvinden og heller ikke ville have oplyst navnet, hvis de vidste, hvem hun var. Tiltalte var vred og ophidset, da hun blev sigtet udenfor, og det var i den forbindelse, at hun fremkom med den udtalelse, der er beskrevet i tiltalen. Tiltalte kiggede på ham, mens hun sagde det. Han kan ikke huske, om hun kom med truslen, før hun blev bedt om at tømme lommerne. Han mener ikke, at de havde fat i hende. Tiltalte virkede påvirket, og derfor blev hun bedt om at tømme lommerne. Hun tog nogle piller frem. De var ikke i den originale emballage. Han kontaktede politigården for at finde ud [af], hvilke piller der var tale om. Efter nogen tid fandt han ud af, at pillerne var lovlige. Tiltalte fik pillerne tilbage. Der stod ikke nogen ved siden af under politiforretningen, men det kan godt passe, at en dame på et tidspunkt kom ud, men hun stod nogle meter borte. - - -

Politibetjent X har supplerende forklaret, at han og kollegaen P ledte efter en mand og en kvinde. Manden havde begået hærværk mod en taxa i nærheden af Hvilestuen. De gik ind i Hvilestuen, og P spurgte, om nogen kendte de pågældende. Tiltalte sagde, at hun ikke gav oplysninger til sådan nogen som dem. Han er sikker på, at det var tiltalte, der sagde det. Vidnet så ikke selv, at tiltalte gav kollegaen skråt-op tegnet. De gik ind igen og bad tiltalte følge med udenfor. Vidnet hørte, at tiltalte kom med den bemærkning, der er beskrevet i tiltalen. Hun sagde det til P, som hun stod ansigt til ansigt med. Han og P fastholdt tiltalte, da hun ikke ville tømme sine bukselommer. Han kiggede i den ene lomme, men har ikke foretaget nogen visitation. Tiltalte havde nogle piller, som viste sig at være lovlige. Han mener, at tiltalte blev sigtet for truslerne, inden de forlod stedet. Der stod et par kvinder nogle meter borte. Den ene af kvinderne kom efter anmodning fra tiltalte på et tidspunkt over til dem og bekræftede, at tiltalte fik medicin.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter tiltaltes egen forklaring, der på dette punkt er overensstemmende med de forklaringer, der er afgivet af vidnerne, lægges det til grund, at tiltalte har givet politifolkene skråt-op tegnet som beskrevet i tiltalen i forhold 1.

Det lægges endvidere til grund, at Hvilestuen, hvor alle og enhver kan gå ind, må betragtes som et sted, hvortil der er almindelig adgang, i den forstand, som dette udtryk anvendes i politivedtægten. Skråt-op tegnet må karakteriseres som en fornærmelig optræden, og efter hele situationen findes tiltaltes optræden egnet til at forstyrre den offentlige orden, idet det ikke ved vurderingen kan tillægges betydning, at tiltalte befandt sig inde i Hvilestuen, mens politiassistent P befandt sig udenfor.

Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1.

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at det ved de forklaringer, der er afgivet af politiassistent P og politibetjent X, er bevist, at tiltalte har truet P som beskrevet i tiltalen i forhold 2. De to politifolks adfærd under begivenhedsforløbet kan ikke føre til, at truslen ikke er omfattet af straffelovens § 119, stk. 1. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Straffen fastsættes efter politivedtægtens § 59, jf. § 3, stk. 1, og straffelovens § 119, stk. 1.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at fængselsstraffen er udmålt som sket.

Med den anførte ændring vedrørende forhold 1 stadfæster landsretten herefter dommen.