TfK 2001.422 VLD

V.L.D. 23. april 2001 i anke 7. afd. S-1690-00
 

  Anklagemyndigheden mod T (adv. Uffe Skalborg Hansen, Ribe).

(Fritse Hove, Bjarne Bjørnskov Jensen og Lis Frost (kst.) med domsmænd).

Retten i Ribes dom af 23. juni 2000:

Under denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T ifølge anklageskrift af 19. april 2000 fra Politimesteren i Ribe til straf for overtrædelse af

Straffelovens § 123

ved den 24. og 25. marts 2000 i Ribe at have udvist en truende adfærd over for B og derved hos denne fremkaldt frygt for voldsudøvelse i anledning af en vidneforklaring, som B den 24. marts 2000 ca. kl. 11.00 havde afgivet ved retten i Ribe, idet tiltalte umiddelbart efter vidneforklaringens afgivelse uden for retsbygningen stillede sig foran B, stirrede ham i øjnene og udtalte: »Kan du huske, du stod op morges, din idiot?«, ligesom tiltalte den 25. marts 2000 ca. kl. 01.00 i restaurant Peppers, Torvet 9, på ny stillede sig foran B, greb fat i dennes kravetøj og udtalte: »Var det ikke dig, der var i retten i dag?« og »Jo, det var dig, der var i retten i dag.«

Tiltalte er tidligere straffet af betydning for denne sag således:

06. Ved denne rets dom af 8. december 1998 hæfte i 14 dage, betinget, 1 års prøvetid, for overtrædelse af straffelovens § 244.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte, T, og vidneforklaring af B, hvorom henvises til retsbogen.

Retten skal udtale:

Det kan lægges til grund, at tiltalte overværede retsmødet, hvor hans bekendt, M's, sag blev behandlet. I denne sag afgav B vidneforklaring, hvorefter tiltalte uden for retsbygningen henvendte sig til B og fremkom med sin udtalelse. Samme aften henvendte tiltalte sig på ny til B og fremkom med udtalelserne, samtidig med, at tiltalte greb fat i B's kravetøj. Den eneste forbindelse der havde været mellem tiltalte og B var sidstnævntes vidneforklaring i retten. På denne baggrund findes tiltalte skyldig i anklagen.

Straffen findes passende i medfør af straffelovens § 123, at kunne fastsættes til fængsel i 60 dage.

Vestre Landsrets dom:

Retten i Ribe har den 23. juni 2000 afsagt dom i sagen i 1. instans (- - -).

Tiltalte T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Det er oplyst, at tiltalte ved dom af 22. januar 2001 afsagt af Retten i Tønder er idømt en straf af fængsel i 40 dage betinget med vilkår om samfundstjeneste for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, og § 244, jf. § 247, stk. 1, m.v. Det er uoplyst hvornår forholdene er begået, og om afgørelsen er endelig.

Tiltalte og vidnet B har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af N og L.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han og L sad og grinede, fordi ingen af vidnerne i retssagen kunne huske noget. Han henvendte sig nok til B, fordi tiltalte syntes, at det var for dårligt, at han ikke kunne huske noget, når han nu havde rejst en sag.

Om sine personlige forhold har tiltalte supplerende forklaret, at han nu har fast ansættelse som lastvognschauffør. Han er i antabusbehandling og har ikke længere kontakt med de drukkammerater, han havde omgang med, da han var afhængig af alkohol.

B har supplerende forklaret, at der var nogle enkelte detaljer, han ikke kunne huske om forløbet i den voldssag, han afgav vidneforklaring om i Retten i Ribe. Han opfattede tiltaltes henvendelse uden for retten på den måde, at tiltalte ikke var tilfreds med det, vidnet havde sagt i retten. Vidnet følte sig påvirket af tiltaltes henvendelse og blev efterfølgende vred over henvendelsen. Han er helt sikker på, at han havde fået nogen på hovedet, hvis han om aftenen på Peppers havde bekræftet, at det var ham, der havde afgivet vidneforklaring. Tiltalte havde taget hårdt fat i vidnets kravetøj.

N har forklaret, at han også afgav vidneforklaring i Retten i Ribe den 24. marts 2000. Da han var kommet uden for retsbygningen og stod sammen med B, henvendte tiltalte sig til dem og spurgte, om de overhovedet kunne huske, at de var stået op om morgenen. Han syntes, at det var en mærkelig udtalelse, som gjorde ham ubehagelig til mode. Han regnede dog ikke med, at de ville få bank. Det er rigtigt, at der var nogle ting, han og B ikke havde kunnet huske, da de afgav vidneforklaring.

L har forklaret, at han var til stede i retsmødet den 24. marts 2000. Han var samme med tiltalte. Der var påfaldende så lidt, vidnerne kunne huske. Han og tiltalte fulgtes ud af retsbygningen og hen til vidnets bil. Idet de passerede forbi to af vidnerne, som stod lige til højre for indgangen, henvendte tiltalte sig til dem og spurgte, om de kunne huske, at de var stået op om morgenen. Der var intet truende i udtalelsen.

Landsrettens begrundelse og resultat:


Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltaltes henvendelser til B uden for retsbygningen umiddelbart efter B's vidneforklaring og senere samme aften på restaurationen Peppers skete i anledning af B's vidneforklaring. Det tiltrædes endvidere, at det er bevist, at tiltalte har fremsat de udtalelser, som er nævnt i tiltalen, over for B, og at han i forbindelse med udtalelserne på Peppers tog fat i kravetøjet på B.

Der er imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse udtalelsen uden for retsbygningen som en trussel, der er omfattet af straffelovens § 123, og tiltalte frifindes derfor for denne del af tiltalen.

Fem voterende udtaler herefter:

Vi finder endvidere, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anse udtalelserne, der blev fremsat på Peppers, som en trussel omfattet af straffelovens § 266. Herefter - og således som tiltalen er udformet - stemmer vi for at frifinde tiltalte også for denne del af tiltalen.

En voterende, der er enig i, udtalelserne på Peppers ikke er omfattet af straffelovens § 266, finder, at disse udtalelser i forbindelse med tiltaltes tag i kravetøjet må anses for en trussel om vold efter straffelovens § 244. Da denne voterende finder, at også trusler om vold må anses for omfattet af tiltalen, stemmer denne voterende for at domfælde tiltalte for denne del af tiltalen.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen frifindes tiltalte herefter i det hele.