
	TfK 2005.587 VLD
		V.L.D. 24. maj 2005 i anke 4. afd. S-2179-04 (Sigrid Ballund, John Lundum, Kirsten Hee Larsen (kst.) med domsmænd). Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Kjeld Jeppesen, Herning, e.o.) og T2 (adv. Jørgen Quade Andersen, Herning, e.o.). Herning Rets 3. afdelings dom 13. august 2004. - - - Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift fra Politimesteren i Herning er modtaget den 11. juni 2004. T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 123 ved den 17. april 2003 ca. kl. 00.15 på - - - i Herning, i anledning af F's forventede forklaring i retten i en civil retssag, i forening at have truet F med tæsk, såfremt han ikke trak en retssag vedrørende erstatning i en bilhandel tilbage, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for F's liv, helbred eller velfærd. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. De tiltalte har nægtet sig skyldig. Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte og vidneforklaring af F. T1 har forklaret, at han har gået på - - - Skole med F. F havde spurgt tiltalte, om han ikke havde en bil, der var billig. Det havde tiltalte. F og hans far kom ud til tiltalte og prøvede bilen. Bilen var synet dagen før. F skulle give ca. 9.800 kr. for bilen. F var tilfreds med bilen på nær nogle småting, som tiltalte så på og rettede. F ringede herefter og sagde, at der var rust i bilen. Tiltalte sagde, at han ikke kunne gøre noget ved det. Tiltalte og hans far fik herefter et brev fra en advokat, hvor der var en regning på 17.000 for rustbehandling. De tiltalte og et par stykker andre var på - - - den 17. april 2003. T1, der ikke ved, om der på det tidspunkt var anlagt en retssag, gik hen til F og spurgte, hvad det hele var for noget. F mente, at det var svineri, at tiltalte ikke ville lave rusten. F var sammen med X. Tiltalte sagde, at han godt kunne glemme retssagen, for det ville han ikke få noget ud af. Tiltalte sagde også, at hvis F blev ved med at køre i det, så kunne han få nogle på hovedet. Tiltalte mente hermed, at tiltalte kunne slå ham, hvis retssagen ikke blev trukket tilbage. På dette tidspunkt var tiltaltes far også til stede. Tiltalte vil ikke udtale sig om, om tiltaltes far har sagt noget til F. T2 har forklaret, at T1 og F havde stået og skændtes i ca. 5 minutter, før han kom til. Han gik derover for at støtte sin søn, da X stod ved siden af F. Foreholdt at tiltalte skulle have sagt til F, at han ville få tæsk, hvis han ikke træk retssagen tilbage, har tiltalte >> 2607 >> i dag forklaret, at han ikke vil afvise, at han har sagt sådan til F. Tiltalte har aldrig modtaget en stævning fra F. F har forklaret, at han havde købt en bil af T1. Han havde nogle problemer med den og gik derfor til en advokat. Advokaten søgte fri proces for vidnet, og fik det. Vidnet ved ikke, hvad advokaten senere har gjort i sagen. På - - - den 17. april 2003 mødte han de tiltalte. De tiltalte kom sammen med 1-2 andre over til vidnet på samme tid. De stillede sig i en halvcirkel foran vidnet. En af de tiltalte sagde, det var noget fis, det han havde gang i. Vidnet følte sig truet og for at snakke uden om, sagde vidnet, at han ville gå hjem og kigge på det. Der blev herefter råbt, at hvis han ikke aflyste retssagen, ville han få bank. Foreholdt afhøringsrapport af 8. december 2003, bilag 1, forhold 6, hvor vidnet skulle have forklaret, »Alle fem personer stillede sig i en halvcirkel omkring afh. - - - Afh. kammerat X trak sig lidt væk, bagved og gik om bagved afh. Personerne så meget »negative« ud, og hævede stemmen. T1 startede med at sige, at det var noget fis, at afh. var gået i gang med en retssag, og at afh. købte bilen på lovlig vis. T2 sagde derefter »hvad fanden han havde gang i og hvis han ikke stoppede retssagen ville han få tæsk næste gang«. Afh. spillede lidt dum, hvorefter T1 sagde at de ville »tæske afh.« hvis han ikke stoppede retssagen. Afhørte var meget bange. Afh. sagde at han ikke kendte noget til nogen retssag, men han ville gå hjem og kigge på det. Afh. og X gik nu væk, hvor T2 nu råbte til afh. at »han ville få tæsk, næste gang«. Afh. opfattede dette ikke som en trussel om at trække retssagen tilbage. Afh. blev meget rystet og bange og han og X forlod straks - - -.« har vidnet i dag vedstået denne forklaring, men han husker ikke mere, end det han har forklaret ovenfor. Han vil tror, at det er rigtigt, hvad der står i rapporten, når han har underskrevet denne. Vidnet har videre forklaret, at sagen ikke blev til noget, da han fik erstatning af det offentlige, da Statens Bilinspektion havde lavet en fejl. T2 er tidligere straffet blandt andet for vold 3 gange, senest ved dom afsagt den 17. september 2001 af Retten i Skjern med en fællesstraf af fængsel i 3 måneder. Rettens bemærkninger: Det må efter de tiltaltes forklaringer, der støttes af F's forklaring, lægges til grund, at de har truet F med tæsk, hvis han fortsatte en annonceret retssag mod de tiltalte om erstatning på grund af et bilkøb. Det fremgår af de tiltaltes forklaringer, at de da regnede med, at der var en retssag mod dem. Ved lov nr. 282 af 29. april 1992 blev § 123 indsat i straffeloven. Det hedder i bemærkningerne til lovforslaget: ». . . Forslaget går ud på at indsætte en særlig bestemmelse i straffeloven med en kvalificeret beskyttelse af et vidne i en straffesag eller i en civil sag. . . . Hvad angår den beskyttede personkreds, må denne omfatte vidner i straffesager for dermed at markere, at beskyttelsen gælder alle, der har oplysninger af betydning for den pågældende straffesag. . . . Strafbare forulempelser i anledning af forklaringer til politiet eller i retten sker ofte over for medgerningsmænd i en straffesag, der i større eller mindre omfang aflægger tilståelse, også om andres andel i overtrædelsen. Medgerningsmanden har undertiden status som vidne . . . I andre tilfælde har vedkommende status som medtiltalt i samme sag . . . Behovet for at beskytte den pågældende må imidlertid anses for at være det samme, hvadenten forklaringen afgives som vidne eller med status som sigtet/tiltalt. Derfor er udtrykket »vidne« ikke anvendt i selve lovteksten. I stedet tales om en persons forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten. Men også vidner i civile sager må omfattes af den særlige vidnebeskyttelse . . .« Henset til det i bemærkningerne anførte findes således også den, der skal afgive forklaring i en civil sag, hvadenten dette sker som part eller som vidne at være omfattet af den beskyttede personkreds i § 123. Dette understøttes tillige af, at en parts status i en civilsag er nærmere et vidnes status, jf. retsplejelovens § 302, § 303 og § 305, end en tiltalts/sigtets status er et vidnes status. Da de tiltalte som ovenfor anført har truet F med vold for at få ham til at standse den retssag, som de troede var anlagt mod dem, og i hvilken retssag det måtte påregnes, at F som part skulle afgive forklaring, findes de skyldige i at have truet F i anledning af hans forventede forklaring i retten i en civil sag. De findes herefter skyldige i anklageskriftet. Henset til sagens omstændigheder og til, at truslen i anledning af afgivelsen af forklaring i en civil sag ikke findes at have helt samme alvorlige karakter som truslen i anledning af afgivelsen af forklaring i en straffesag, fastsættes straffene i medfør af straffelovens § 123 således: Vedrørende T1: Fængsel i 20 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Vedrørende T2: Fængsel i 30 dage. Thi kendes for ret: T1 skal straffes med fængsel i 20 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse: 1) Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 1 år fra i dag. T2 skal straffes med fængsel i 30 dage. - - - Vestre Landsrets dom. - - - Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. De tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at de bemærkninger, de har fremsat overfor F, ikke er omfattet af straffelovens § 123. De tiltalte har til støtte for formildelsespåstanden gjort gældende, at hvis bemærkningerne overhovedet er strafbare, er de alene omfattet af straffelovens § 266. Anklagemyndigheden har til støtte for skærpelsespåstanden gjort gældende, at der ikke skal ses mildere på overtrædelse af straffelovens § 123 i forbindelse med civile retssager end i forbindelse med straffesager. Det bemærkes, at næstsidste punktum i den del af afhøringsrapport af 8. december 2003 vedrørende F, der er citeret i byrettens dom, har følgende ordlyd: »Afh. opfattede dette som en trussel om at trække retssagen tilbage.« T2 har supplerende forklaret, at han ved den pågældende lejlighed havde fået noget at drikke. Han måtte i hvert fald ikke køre bil. Han havde fået et brev fra F's advokat, der forlangte 17.000 kr. på F's vegne. Det var helt ude af proportioner, da bilen var solgt til F for 10.000 kr. T1 har supplerende forklaret, at han er sygemeldt og har været det i en måned. Han skal scannes, da han besvimer af og til. T2 har den - - - maj 2004 i retten i - - - vedtaget en bøde på 4.000 kr. for hæleri, jf. straffelovens § 290, stk. 1. Landsrettens begrundelse og resultat: En part i en civil retssag vil som det overvejende udgangspunkt afgive forklaring under domsforhandlingen af retssagen, vedkommende er part i. I den foreliggende sag ville F utvivlsomt skulle have afgivet forklaring, hvis det var endt med en retssag mellem ham og T2. De tiltalte var begge klar over, at F i det mindste havde til hensigt at anlægge retssag mod T2, da de den 17. april 2003 fremkom med udtalelserne til ham. Bemærkningerne var af klart truende karakter og havde til formål at få F til at sørge for, at retssagen ikke blev til noget. Da en opgivelse af sagen ville medføre, at F ikke ville få mulighed for at afgive partsforklaring i retten, tiltrædes det, at forholdet er henført under straffelovens § 123. Der er ikke grundlag for at se mindre strengt på overtrædelser af straffelovens § 123 i forbindelse med forklaringer i civile retssager, da det er lige så vigtigt at sikre, at parter og vidner afgiver sandfærdige forklaringer i retten i civile retssager som i straffesager. Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren og omfanget af den uoverensstemmelse, der lå bag det mulige sagsanlæg fra F's side. Landsretten har endvidere taget i betragtning, at de tiltalte mødte F tilfældigt den pågældende nat, og at truslerne havde en noget ubestemt karakter. Det tiltrædes derfor, at straffene er udmålt som sket. Det bemærkes i den forbindelse, at straffen for T2 er en tillægsstraf til bødevedtagelsen af 11. maj 2004. Landsretten stadfæster derfor dommen.