TfK 2009.932 ØLD

Ø.L.D. 17. september 2009 i anke 15. afd. S-1811-09
 

  Anklagemyndigheden mod T (adv. Hanne Reumert, besk.).

(Henrik Bitsch, Katja Høegh og Annette Fæster Petersen (kst.) med domsmænd).

T var tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og røveri. T var herudover som forhold 3 tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 124, stk. 4,

ved den 25. januar 2009 ca. kl. 19.20, i Vestre Fængsel, Vigerslev Allé, København, som varetægtsfængslet, uretmæssigt at have været i besiddelse af kommunikationsudstyr i form af SIM-kort fra Telia med nr. - - -.

T forklarede ifølge byrettens dom vedrørende forhold 3, at han havde SIM kortet i sin pung. Han vidste ikke, at han ikke måtte være i besiddelse af SIM kortet i fængslet. Han havde ingen mobiltelefon og kunne ikke bruge SIM kortet til noget.

En fængselsbetjent forklarede som vidne, at han arbejder som fængselsbetjent i Vestre Fængsel. Når en person bliver indsat i fængslet, bliver de adspurgt, om de er i besiddelse af noget ulovligt. De ansatte forklarer ikke de indsatte, hvad det er ulovligt at være i besiddelse af. Reglerne herom forudsættes bekendt. Efterfølgende bliver de visiteret, og man udfylder en genstandsliste, hvor man anfører, hvad den indsatte er i besiddelse af ved indsættelsen. Vidnet kan ikke erindre, om det var ham, der visiterede tiltalte. Hvis den indsatte er i besiddelse af et SIM-kort, vil det blive noteret på genstandslisten og lagt i en kosterpose.

I præmisserne i Københavns Byrets dom af 16. juni 2009 hedder det vedrørende dette forhold:

Et SIM-kort kan ikke i sig selv anses for omfattet af straffelovens § 124, stk. 4, der omhandler uretmæssig besiddelse af en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr. Som tiltalen er rejst frifindes tiltalte herefter.

Østre Landsrets dom:

T ankede dommen til frifindelse vedrørende røveriforholdet, mens anklagemyndigheden ankede bl.a. med påstand om domfældelse efter anklageskriftet, idet anklageskriftet blev berigtiget, således at der i forhold 3 tillige blev citeret straffelovens § 21.

Forsvareren protesterede mod berigtigelsen af anklageskriftet.

T forklarede vedrørende forhold 3 supplerende:

Han har normalt SIM-kortet omtalt i forhold 3 i en lille lomme i sin pung. Han lagde pungen frem til gennemsyn, da han kom til fængslet. Han fik den tilbage, uden at SlM-kortet var fjernet. Han opfattede det sådan, at det, han fik tilbage, måtte han gerne have i sin celle. Kortet blev beslaglagt, ganske kort efter han var blevet indsat. Han bruger normalt SIM-kortet i sin egen telefon. Det er korrekt, at han som anført i forhørsprotokollen af 26. januar 2009 fik en betinget disciplinærstraf. Årsagen til, at straffen blev betinget, var, at han ikke havde søgt at skjule kortet, som lå frit fremme i cellen, og at fængslet ikke kunne afvise, at man havde overset det ved visitationen.

Fængselsbetjenten forklarede supplerende bl.a., at man under visitationen ved indsættelse i fængslet jævnligt finder SIM-kort hos anholdte, som fratages den pågældende. Man vil normalt gennemgå en pung. Det er ikke usandsynligt at man har overset SIM-kortet ved visitationen.

Det hedder i Østre Landsrets doms præmisser vedrørende forholdet:

Landsretten finder ikke grundlag for at nægte anklagemyndigheden at berigtige anklageskriftet som anket i forhold 3 som »det mindre i det mere«.

Det fremgår af lovbemærkningerne til den ved lov nr. 527 af 6. juni 2007 gennemførte ændring af straffelovens § 124, stk. 4 og 5, jf. Folketingstidende 2006/07 A, bemærkningerne til § 1

»Efter bestemmelsen er det kommunikationsudstyr, som ikke må besiddes (medmindre besiddelsen er retmæssig, jf. lovforslagets § 3), mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr. Dette udstyr omfatter alt elektronisk udstyr, der sætter - eller sammen med andre enheder vil kunne sætte - vedkommende i stand til at kommunikere med andre i lyd, tale eller på skrift.

Det vil f.eks. være tilfældet, når der er tale om besiddelse af mobiltelefoner, satellittelefoner, walkie talkie enheder, (håndholdte) computere og personsøgere. Omfattet er også f.eks. trådløse telefoner og trådløse hovedtelefonsæt (såkaldte headset), der sætter besidderen i stand til at kommunikere via en enhed, der er tændt i det omgivende område, ligesom visse tv-spil (såkaldte spillekonsoller) også vil kunne være omfattet.

Besiddelse af tilbehør eller enkelte dele af kommunikationsudstyret, herunder f.eks. et batteri til en mobiltelefon, en enhed, der kan oplade et sådant batteri, eller et sim-kort, der etablerer forbindelsen fra en mobiltelefon, kan straffes som forsøg, hvis det er muligt at bevise, at der foreligger forsæt til at fuldbyrde en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse.«

Fire voterende finder navnlig henset til den måde hvorpå og det sted SIM-kortet blev fundet hos tiltalte ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at det kan lægges til grund, at tiltalte havde forsæt til at anvende kortet til overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, og stemmer derfor for frifindelse.

To voterende finder det bevist, at tiltalte havde forsæt som nævnt efter bestemmelsen og vil derfor dømme tiltalte for forsøg i forhold 3.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.