|
|
|
||
|
TfK 2011.585/2 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Anne Grete Kampmann,
Holstebro) T2 (adv. Anne Grete Kampmann, Holstebro) og T3 (adv.
Ole Møller Knudsen, Nykøbing M). (Torben Geneser, Thomas Jønler og Nikolaj Aarø-Hansen med domsmænd). Retten i Holstebros dom 10. november 2010: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 14. oktober 2010. F er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, ved den 28. september 2010 ca. kl. 19.30 på - - -, Holstebro at have slået T3 i ansigtet med en glasflaske, 2. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1, forsøg på legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, ved den 28. september 2010 ca. kl. 19.30 på - - -, Holstebro at have forsøgt at stikke T2 med en kniv, hvilket mislykkedes, idet T2 søgte tilflugt bag en dør, 3. våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, ved den 28. september 2010 ca. kl. 19.30 i sin lejlighed og i opgangen på - - -, Holstebro, hvortil der er almindelig adgang, uden anerkendelsesværdigt formål, at have båret en køkkenkniv med en klinge over 12 cm og anvendt den som et våben som nævnt i forhold 2. T3, T2 og T1 er tiltalt for overtrædelse af 4. straffelovens § 244, vold, ved den 28. september 2010 ca. kl. 19.30 på - - -, Holstebro, i forening, at have skubbet F ned på gulvet, hvor de slog ham flere gange i ansigtet med knytnæve, ligesom de sparkede og trampede ham flere gange i ansigtet og på kroppen. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Sagens oplysninger Tiltalte, F, har forklaret, at han den 28. september 2010 boede på - - - med sin nu ekskæreste A. Den pågældende dags aften var han oppe at skændes højlydt med A. Det havde de været flere gange før. Under skænderiet væltede han et fjernsyn ned fra et tv-bord. A gik ud af lejligheden. Han havde fået 6 øl to timer forinden. Han slog ikke A under skænderiet og har aldrig gjort det. Han kender T3. T3 er kæreste med L, som bor i lejligheden lige overfor. Han har mødt T1 ganske kort i fængsel. T2 kender han ikke. T3, T1 og T2 kom ind i hans lejlighed. Døren var ikke låst. Han tror, det var fordi, de ville give ham røvfuld. To uger forinden havde de siddet i en bil og observeret ham. På et tidspunkt i løbet af aftenen den 28. september så han L og sagde til hende, at hun skulle skride, hvorefter hun gik. Lige efter kom T2, T1 og T3 ind i lejligheden. Han mener, at A befandt sig i stuen på det tidspunkt. Der var ikke andre i lejligheden. En af de tre sagde et eller andet med, at hvis ikke han smuttede, fik han røvfuld. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhør den 29. september 2010 forklarede han, at han tog hashpiben i hånden, efter de tre kom ind i lejligheden. Han slog ikke ud med hashpiben for at ramme. Det var kun for at markere, at de ikke skulle komme nærmere. Når T3 er blevet ramt af hashpiben, må det være fordi, han gik frem imod ham. Han nåede at registrere, at han fik mindst et slag i hovedet og et spark og blev rykket ned på gulvet, hvorefter han besvimede. Han ved ikke, hvem der slog eller sparkede ham. Det er rigtigt, at han senere hørte de tre grine inde fra L's lejlighed, der er nabolejligheden. Han tog en kniv fra en opvaskebakke i sin lejlighed. Det gjorde han fordi, han nu ville fortælle de tre, at han var rigtig træt af det pis. Han ville skræmme dem, men havde ikke til hensigt at bruge kniven. Anklageren fremviste en kniv. Tiltalte bekræftede, at det er den omtalte kniv. Det blod, der var på kniven, var hans eget. Da han tog kniven, sagde A flere gange, at han ikke skulle gøre noget. Tiltalte råbte alt muligt pis og lort til de tre og hakkede kniven i døren ind til L's lejlighed. Han kunne høre, at de blev ved med at grine. Han har nok råbt trusler til dem. Han sparkede også på døren, som åbnede sig et par centimeter. Døren blev lukket igen. Han havde ikke fat i døren. I opgangen befandt sig også en ven til de tre omtalte personer. Det er rigtigt, at politiet kom. Der var tale om en hårdhændet anholdelse, idet han fik peberspray. T3 har overfaldet ham 5-6 måneder tidligere. Det skete i forbindelse med et andet skænderi. T2 og T1 har ikke været voldelig over for ham tidligere. Han så kun L en gang i løbet af aftenen den 28. september. Der er ikke en dør imellem køkkenet og entréen. Da de tre kom ind, spurgte de ikke til, hvordan A havde det. De gik kun efter ham. De tre stillede sig i en halvcirkel om ham, så han ikke kunne komme væk. Han var ikke i tvivl om, hvad der skulle til at foregå. Adspurgt af forsvareren forklarede han, at han fik et blåt øje og snitsår på højre lår, ligesom han havde flere andre sår på begge ben. A råbte noget om, at de skulle lade være med at slå. Han fik ødelagt sit tøj i forbindelse med overfaldet. Tiltalte nedlagde et skønsmæssigt fastsat erstatningskrav på 1.600 kr. Tiltalte, T3, har forklaret, at han er kæreste med L. Han bor på - - - sammen med L. Den pågældende aften var han sammen med T2, T1 og L i L's og hans lejlighed. Han kender T1 gennem noget arbejde, hvor T1 havde taget T2 med. De kunne høre, at A og F skændtes, hvilket de ofte gør. Man kunne også høre, at der var ting, der blev smadret. A kom ind til dem, formentlig to gange. Hun henvendte sig til T1 og sagde, at han godt kunne smide F ud, for hun gad ikke, at F var der mere. Tiltalte kiggede bare op på hende. På et tidspunkt var der meget larm, og det lød som om, der var meget tumult. Han, T1 og T2 rejste sig på samme tid uden forudgående aftale og gik ind til F for at få ro. Døren var ikke lukket, så de gik ind i lejligheden. L og A befandt sig i lejligheden, men forlod den vist, så snart de kom. Det husker han ikke helt. Han så, at der lå en masse smadrede ting i lejligheden. Han og de to andre stod i gangen. T2 gik først ind i lejligheden, derefter T1 og så han selv. Med det samme mærkede han, at han blev ramt i hovedet af noget, der viste sig at være en hashpibe, og det begyndte at svie. Han fik en skade på det ene øje. De havde ikke forinden nået at sige noget til F. De havde heller ikke haft fat i F. Foreholdt afhøringsrapport af tiltalte forklarede han, at det ikke er rigtigt, at T2 havde fat i F. De stod ikke i en bue rundt om F, men på linje. Efter han blev ramt, trak han sig tilbage. Han så, at F lå på gulvet med T1 og T2 ovenpå, og af ren respons og for at få ro på situationen smed han sig også over dem. Det var ikke for at være voldelig. Der var en masse glasskår på gulvet. Han rejste sig dog hurtigt igen og gik tilbage til badeværelset i sin egen lejlighed. Han sagde ikke noget til T1 eller T2, da han gik, men de rejste sig også og gik lige efter. De forlod igen lejligheden i en linie. Når han rejste sig hurtigt, var det nok også fordi, han kom til at tænke på, at F måske kunne blive mast. Der var ikke nogen, der på noget tidspunkt slog eller sparkede F. Han kan ikke sige, hvordan F har fået de nævnte skader. Måske havde han allerede det blå øje forinden episoden. F lå stille på gulvet, da de forlod lejligheden, men han går ud fra, at han var ved bevidsthed. Han hørte så T1 eller T2 sige noget med en kniv og at skynde sig at lukke døren. Han ved ikke helt, hvad der skete, da han stadig befandt sig på badeværelset. Entrédøren blev på et tidspunkt smækket og låst. F befandt sig uden for entrédøren og råbte og skreg trusler. Han husker ikke, hvad han præcist sagde, men noget med at slå ihjel. På det tidspunkt var både T1 og T2 tilbage i hans lejlighed. Det var vist L, der tilkaldte politiet. Han husker ikke, at han, T1 og T2 på noget tidspunkt skulle have siddet i en bil og spioneret mod F. Han mener ikke, at hans forhold til F er anstrengt, han vil nærmest sige passivt. Det er rigtigt, at han efter den 28. september har deltaget i en underskriftsindsamling for at få F smidt ud af lejligheden. Tiltalte, T2, har forklaret, at det er rigtigt, at han den pågældende dag var i F's lejlighed sammen med T1 og T3. To gange kom A ind til dem. Det var L, der talte med A. A og F var oppe at skændes højlydt. T3 fortalte, at det var meget normalt. De gik ind i F's lejlighed, fordi skænderiet på det tidspunkt lød meget voldsomt, og de var nervøse for L, som var gået over til A. Man kunne blandt andet høre ting, der blev smidt rundt. Døren til F's lejlighed stod på klem. Han mener, at L og A gik ud af lejligheden, da de gik ind. Han husker ikke, om de sagde noget. Han gik selv først ind i lejligheden, som så ret smadret ud. F stod til venstre i lejligheden med en glaskolbe i hånden. Han sagde til dem, at nu kunne de bare komme. Han råbte til F, at han skulle slappe af. Han så på F, men rørte ham ikke. Han ved ikke, om der blev sagt andet. F ramte T3 med glaskolben, som gik i stykker. Foreholdt forhold 1, bilag 3, afhøringsrapport af tiltalte, fastholdt tiltalte, at han ikke havde fat i F, lige da de kom ind i lejligheden. Han ved ikke, om det var tilfældigt, at det var T3, der blev ramt. De stod i en række inde i lejligheden og ikke i en bue. T1 stod måske lidt tilbage. Tiltalte råbte flere gange til F, at han skulle slappe af, hvilket han ikke gjorde. Han fik derefter F ned at ligge ved at tage fat i F's overkrop og lagde sig med overkroppen ovenpå F. De to andre lagde sig også over dem. Det var ikke nødvendigt, at de var tre om at holde F til jorden. Det kunne han have klaret selv. Han tænkte ikke i situationen over, at der lå glasskår på gulvet. Han så ikke nogen slå eller sparke F. Han blev selv ramt af et knæ på et tidspunkt. Han ved ikke, hvem der ramte ham. Da de rejste sig fra F, lå han helt stille, nærmest som om han var besvimet. Han var i hvert fald helt væk, men han tror, at F spillede bevidstløs. Han slap grebet i F, da han blev lidt bekymret for ham. Det hele gik meget stærkt og varede kun ganske kort tid. A kom til og råbte, hvad de havde gjort. Han sagde, at de ikke havde gjort noget. På det tidspunkt var T3 og T1 på vej tilbage til T3's lejlighed. Han gik derefter selv tilbage til T3's lejlighed. Da han stod ved døren til T3's lejlighed, så han F komme rendende med en kniv. Det blev han meget overrasket over. Han skyndte sig at skubbe T1 helt ind i lejligheden og smækkede døren. Han tror ikke, at F bevidst gik efter en bestemt af dem, men han er overbevist om, at F ville bruge kniven. De grinede ikke efter episoden. De havde nok at gøre med at holde døren, da F sparkede den låste dør ind. Han besøgte T3 den pågældende dag, fordi han var derhenne sammen med T1. Han kører i en hvid Transporter, men de har ikke udspioneret F i bilen. Tiltalte, T1, har forklaret, at det er rigtigt, at han var i T3's lejlighed den pågældende aften sammen med T3 og T2. Han mener, at A kom ind til dem 2-3 gange. Hun sagde, at F var gået amok og havde smadret lejligheden. Han kender ikke A og var forundret over, at hun henvendte sig til ham. Han så bare på T3. A satte sig ind i stuen til L, hvor hun græd. Omkring en halv time senere gik A tilbage til sin lejlighed. L gik med. Der blev meget mere larm, og det lød som om, at F slog pigerne, hvilket han dog ikke havde gjort. Han, T2 og T3 så på hinanden og rejste sig og gik over til F's lejlighed, hvor døren var åben. De gik derover for at få ro på F. Han kunne se F, som stod og råbte alt muligt. Han bandede og sagde noget med at slå dem ihjel. Han mener, at T2 gik først ind. Han stod selv bag T2. Han så, at F stod med noget i hånden. Han troede først, at der var tale om en lille kølle. Det hele gik så hurtigt. Han mener, at han selv råbte til F, at han skulle slappe af. Der var ikke nogen, der havde fat i F. Han så i glimt ud af øjenkrogen, at F ramte T3. Han mener, at F slog ud for at ramme, men han ved ikke, om F ville ramme nogen bestemt. F var helt ustyrlig. T2 fik F ned og holdt F nede. Han holdt også F's ben nede med hænderne, fordi F lå og sparkede. T3 holdt også F. Der var ikke nogen af dem, der slog eller sparkede F. Der kom hurtigt ro på F. Han mener ikke, at F blev slap eller blev bevidstløs. De slap F, da han blev rolig. A og L befandt sig vist i F og A's lejlighed imens. Han så dem i hvert fald ikke forlade lejligheden. Han og T1 gik tilbage til T3's lejlighed. T3 var vist gået i forvejen. Han blev selv skubbet ind i lejligheden af T2, der lukkede døren. Han så ikke F holde en kniv. Det så han først senere ud af spionhullet i døren. F hakkede kniven i døren. F råbte alt muligt i stil med, at de skulle komme ud. Han tog ikke truslerne alvorligt, bortset fra kniven. Der gik lang tid, fra der blev ringet til politiet, til de kom. Han så, at F blev lagt ned af politiet. F var fuldstændig oppe at køre. Han har ikke før denne episode holdt F under opsyn. Han talte med A senere samme aften, da han havde været med T3 på sygehuset. A var der for at pakke sine ting. Det er hans indtryk, at A var glad for, at de kom. L har som vidne forklaret, at hun er kæreste og bor sammen med T3. Hun er nabo til A og F. Den 28. september kom A ind til hende og var helt oppe at køre. Hun råbte om hjælp og bad også T1 om hjælp. Hun sagde, at F var i gang med at smadre deres lejlighed. Hun var med A over i lejligheden for at få noget tøj på. F var ikke på det tidspunkt i lejligheden. De gik tilbage til L's lejlighed. På et tidspunkt gik de tilbage for at hente A's telefon. F kom nu til lejligheden. A ville blive i lejligheden, hvorefter vidnet gik tilbage til sin lejlighed. Hun kunne nu høre noget tumult. Døren til F og A's lejlighed var lukket, men ikke låst. Hun åbnede døren lidt ind til lejligheden for at sikre sig, at A havde det godt. Hun blev vinket væk, men spurgte igen, hvad der skete. F råbte rigtig surt og var oppe at køre. A befandt sig i stuen og var helt grådkvalt. F kom hen imod vidnet med løftede arme. Hun skyndte sig tilbage til sin egen lejlighed. På vej passerede hun T3, T2 og T1. Hun så ikke på noget tidspunkt F have noget i hånden. Hun så ikke, hvad der skete i F's lejlighed, men de tre kom tilbage. Hun kan ikke sige, hvor længe de var væk. Måske fem minutter, men hun er ikke sikker. T3 kom først og T2 til sidst. T2 lukkede døren meget hurtigt, hvorefter hun låste døren. Hun så ud af dørspionen. F bankede så hårdt på døren, at den begyndte at revne. Hun så ikke F have en kniv. Hun ringede til politiet, fordi F blev ved med at prøve på at komme ind i lejligheden. A befandt sig imens i sin egen lejlighed. A har som vidne forklaret, at hun den 28. september boede sammen med F på - - -. Hun og F skændtes den pågældende aften, fordi hun om eftermiddagen havde fortalt F, at hun var gravid med ham. Han var sur og ville have, at hun skulle have barnet fjernet. F råbte og skreg, hvilket ikke er første gang. Det lykkedes hende ikke at tale ham til ro. F slog hende ikke og har ikke tidligere gjort det. Han ødelagde en reol til 25 kr. Hun lå og sov om aftenen. F kom hjem og pakkede nogle ting for at tage af sted. Hun var på et tidspunkt inde hos L for at låne nogle bukser. I lejligheden var L og T3 og to andre, som hun ikke kender. Hun bad dem om hjælp til at få F ud af lejligheden. Hun kender ikke T1 og har ikke henvendt sig direkte til ham. L gik med hende tilbage til lejligheden. Hun bad L om at gå igen, men hun kom tilbage lidt efter og åbnede døren, men vidnet bad L om at gå. Såvidt hun husker, gik hun over i L's lejlighed, men hun husker ikke hvorfor. De tre personer kom på et tidspunkt over i hendes og F's lejlighed. Hun ved ikke, om L befandt sig i gangen. De tre personer åbnede døren og gik ind. Hun mener ikke, at der blev åbnet for dem. Døren stod ikke på klem. Det er hun sikker på, da hun har nogle katte, som ellers ville løbe ud. F stod i køkkenet, da de tre kom ind. F knaldede en spritflaske i hovedet på den første den bedste. Hun så, at T3 blev ramt i hovedet. Hun mener, at en af de tre forinden sagde »kom an«. Det var ikke F, der sagde det. Hun lagde ikke mærke til, om der var nogen, der havde fat i hinanden. Hun mener, at der var grund til, at F skulle føle sig truet. Hun ved ikke, om F havde spritflasken i hånden, forinden de tre kom ind. F og T3 stod en halv meter fra hinanden, da T3 blev ramt. Efter T3 blev ramt, blev F lagt på gulvet, og de tre stod og sparkede og trampede på ham. F blev ramt i hvert fald tre gange. Hun så ikke, hvem der gjorde hvad. Hun så ikke, om F blev slået. T2 holdt F nede. Hun gik ind i stuen og så ikke mere. Hun samlede alle kattene, da der var glasskår i køkkenet, og gik over til L. Hun sagde, at nu var det nok. T3 sagde, at hun jo alligevel gik tilbage til F. Hun gik så tilbage til sin egen lejlighed. F skældte hende ud og spurgte, hvad fanden hun havde gang i. F tog en kniv i køkkenskuffen og hamrede en kniv i døren til L's lejlighed. Hun gik selv ind i soveværelset og låste døren. Derefter gik hun hen til N. De tre andre var gået ind i L's lejlighed, inden F tog kniven. Mens F lå på gulvet, var der en periode på 5-10 sekunder, hvor hun ikke kunne få kontakt med F. Foreholdt forhold 1, bilag 3, afhøringsrapport af vidnet, hvoraf fremgår, at F, straks efter han havde ligget på gulvet, tog en kniv, forklarede vidnet, at hun ikke har forklaret sådan. Det skete ikke lige efter, men som hun har forklaret i dag. Da F tog kniven, mumlede han noget om, at det nu var anden gang, T3 havde smadret ham, og det gad han ikke mere. Hun har ikke sagt til politiet, at hun var bange for F, for det er hun ikke. Foreholdt forhold 1, bilag 8, afhøringsrapport af vidnet, fastholdt vidnet, at hun så, at T3 blev slået. Efter episoden kom der to personer og hjalp hende med at rydde op. Omkring et halvt års tid tidligere var der også en episode, hvor T3 slog F. Ved den lejlighed blev alle deres møbler smadret. Hun husker ikke, om det andet besøg hos L var før eller efter slaget med glaskolben. De tre personer gik direkte ind uden at banke på døren. Hun kan ikke huske, om F vendte sig om for at gå, da de tre kom ind. T2 og T1 stod tæt på T3, da han blev slået, men hun kan ikke sige hvor tæt, de stod på hinanden. T3 stod nærmest F. Hun kan ikke sige, om de stod i en halvcirkel. F havde ikke nogen mulighed for at komme væk. Hun så ikke, om F stod og svingede med glaskolben. Hun ved ikke, hvorfor F slog T3. Måske var det »tak for sidst«, og fordi han følte sig truet. Foreholdt forhold 4, bilag 3, side 2, afhøringsrapport af vidnet, bekræftede vidnet, at det var en person med sort jakke, som trampede på F. Hun kan ikke sige nærmere, hvem det var. Det er rigtigt, at hun så T3 sparke F en gang i hovedet. Det er også rigtigt, at det var en med sorte arbejdssko, der sparkede F i maven. Hun vil tro, at hele episoden tog 20-25 minutter. Der gik måske ca. et minut, fra F lå på jorden, til han tog kniven og gik til T3's lejlighed. T3 var den første, der gik tilbage til L's lejlighed. Foreholdt forhold 1, bilag 17, foto 13, bekræftede vidnet, at det er den viste skuffe, som F tog kniven fra. Yderdøren til opgangen bliver nogle gange lukket kl. 18, hvorefter man skal bruge nøgle for at komme ind. Hun har besøgt F tre gange i arresten, mens han har været varetægtsfængslet. De blev overvåget af en betjent. F har ikke ødelagt andet end den reol til 25 kr., som hun tidligere har omtalt. Tiltalte, F, er tidligere straffet, senest ved - dom af 25. marts 2010 med fængsel i 3 måneder, heraf 2 måneder betinget, prøvetid 1 år og yderligere med vilkår om samfundstjeneste i 80 timer, for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels § 21. - Tiltalte blev prøveløsladt fra afsoning af den ubetingede del af straffen den 28. juli 2010. F har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke har udført samfundstjenste vedrørende dommen af 25. marts 2010, idet han endnu ikke har hørt fra Kriminalforsorgen. Tiltalte T3, er tidligere straffet, blandt andet ved - dom af 18. marts 2010 med betinget fængsel i 3 måneder for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og 3, konfiskation, prøvetid i 1 år fra den 18. marts 2010 under tilsyn af Kriminalforsorgen. T3 har om sine personlige forhold forklaret, at han har været selvstændig i en del år. Han skal snart deltage i noget familiekursus. Han vil gerne udføre samfundstjenste, hvis dette skulle blive aktuelt. Tiltalte, F, har under denne sag været frihedsberøvet fra den 28. september 2010 til den 10. november 2010. T2 ses ikke tidligere straffet. Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltalte T2's personlige forhold, og der foreligger en erklæring herom af 28. oktober 2010. T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er selvstændig og sælger - - - og - - - til - - -. Han rejser en del. Han er villig til at udføre samfundstjenste, hvilket dog praktisk nok vil være svært at tilrettelægge under hensyntagen til hans arbejde. Tiltalte, T1, ses ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Rettens begrundelse og afgørelse Alle 4 forhold er begået i sammenhæng. Retten finder, at der forud for sammenstødene mellem de tiltalte har været en episode i A's lejlighed, hvorunder F har udøvet hærværk og optrådt meget voldsomt. De 3 øvrige tiltalte har indfundet sig i lejligheden, men umiddelbart har disses optræden ikke kunnet berettige F's slag med glaspiben mod T3's ansigt. Situationen har muligt været truende, men ikke på en måde, der giver grundlag for at anvende straffelovens § 13 på denne del af forløbet. Efter vidnet A's forklaring lægger retten til grund, at de 3 øvrige tiltalte har lagt F ned og derefter sparket denne i hovedet og trampet på ham. Dette støttes af de objektive fund ved lægeundersøgelsen. Det er ikke klarlagt, hvem af de 3 øvrige tiltalte, der har foretaget de enkelte spark og tramp, men i situationen må de alle bære et strafferetligt ansvar for denne del af voldsudøvelsen. Der er ikke ført bevis for slag mod hovedet. Uagtet denne del af voldsudøvelsen kan ses som en reaktion på F's slag med glaspiben, findes den at være af en sådan karakter, at der ikke er grundlag for at henføre den under straffelovens § 13. Det findes videre at kunne lægges til grund, at F umiddelbart efter overfaldet på ham, men efter at de 3 øvrige tiltalte var vendt tilbage til nabolejligheden, har forsøgt at angribe dem med den medbragte køkkenkniv, men blev forhindret heri ved lukningen af døren og den efterfølgende anholdelse. Heller ikke denne sidste del af hændelsesforløbet findes efter sin karakter at udgøre lovlig nødværge efter straffelovens § 13. Retten har herudover ikke fundet grundlag for at anvende straffelovens § 248 på hændelsesforløbet. De tiltalte findes derfor i det hele skyldige, dog bortset fra det i forhold 4 anførte om slag mod hovedet. T1 Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 244. 30 dage af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1. F Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 245, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels § 21, og våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 1. Straffen omfatter også den betingede del af straffen i dommen af 25. marts 2010, jf. straffelovens § 67, jf. § 61, stk. 2. Den fastsatte samfundstjeneste bortfalder. T2 Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 244. 30 dage af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1. T3 Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 244. 30 dage af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1. De fremsatte erstatningskrav udskydes efter retsformandens bestemmelse til eventuelt civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4. - - - Vestre Landsrets dom: Retten i Holstebro har den 10. november 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -). Påstande De tiltalte, T1, T2 og T3, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Supplerende oplysninger Kriminalforsorgen, Afdelingen i Vestjylland, har til brug for ankesagen foretaget en personundersøgelse af T3. Forklaringer Der er for landsretten afgivet forklaringer af de tiltalte og vidnerne A, L og F. Tiltalte T3 har supplerende forklaret blandt andet, at han mener, at A kom ind i hans lejlighed 2 eller 3 gange. Hun hulkede hver gang. Han var imidlertid mere fokuseret på det programmeringsarbejde, han var i gang med for T2. Han gik nok ud fra, at A ønskede, at F blot skulle smides midlertidigt ud af lejligheden. De andre havde på grund af larmen flere gange spurgt om, hvad det var, der skete i lejligheden ved siden af. Han havde slået det hen. De tiltalte rejste sig spontant op på et tidspunkt, hvor der kom særligt høje råb fra nabolejligheden. T2 gik forrest, og han selv gik bagest. De havde ikke talt om, hvad de ville. Da han kun 2½ sekund efter, at de kom ind, fik glaspiben i hovedet, fik han også sprit fra piben i øjnene, så han kunne ikke rigtig se noget derefter. Han ved derfor ikke, om L og A stadig var i lejligheden. Før slaget med glaspiben var der ikke nogen, der havde fat i hinanden. Foreholdt politirapport om afhøring af tiltalte den 29. september 2010, hvoraf det fremgår, at tiltalte til politiet skulle have forklaret, at T2 havde fat i skuldrene på F, har tiltalte forklaret, at det anførte må skyldes en misforståelse. Efter slaget trak han sig noget famlende tilbage, idet han ikke kunne se, og det sved voldsomt i hans øjne. Da han igen kunne se lidt, så han T2 og T1 forsøge at holde F ned mod gulvet. På det tidspunkt lagde han sig også selv kortvarigt oven på F for at holde ham nede. Det varede imidlertid nok kun 2-3 sekunder, da det stadig sved i hans øjne, og han derfor gik ud på badeværelset for at skylle øjnene. Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret blandt andet, at han nok har boet sammen med sin kæreste i ca. 1 år. Han har ikke noget misbrug af euforiserende stoffer. Tiltalte T2 har supplerende forklaret blandt andet, at han kom i T3's lejlighed for at få hjælp til nogle computerproblemer for en kunde. Han vidste ikke på forhånd, at der var ballade i nabolejligheden. A kom ind til T3's lejlighed 2-3 gange, og hun græd og rystede. Han mener, at A blandt andet nævnte, at F havde vippet fjernsynet på gulvet. Sidste gang, A kom ind til dem, bad hun om hjælp, og han tænkte, at det nu rablede for de to i lejligheden overfor. L fulgte med A for at berolige gemytterne. Da de tiltalte gik over til nabolejligheden, havde de ikke forinden talt om, hvad de skulle, men efter hans opfattelse var det kun meningen, at de skulle berolige F. Da de kom ind i lejligheden, stod de to piger i gangen og råbte ad F. Tiltalte mener, at pigerne herefter gik ud af lejligheden. Pigerne var dårligt kommet ud af lejligheden, da T3 blev ramt i hovedet med, hvad tiltalte på daværende tidspunkt troede var en rødvinsflaske, men som senere viste sig at være en glaspibe. Glaspiben blev smadret, og F stod efter slaget med den skårede glaskolbe i hånden. Tiltalte tænkte da, at han for at afværge risikoen for yderligere slag med glaskolben måtte tage denne fra F. Han forsøgte derfor at slå F med knyttet hånd, men slaget ramte ikke. Tiltalte slyngede herefter F ned på gulvet. De tumlede lidt rundt, og det kan godt være, at F herunder har fået nogle mærker. På et tidspunkt spillede F bevidstløs. Det går han i hvert fald ud fra, da F rejste sig op, straks de havde sluppet ham. Der var på intet tidspunkt nogen af de tiltalte, der sparkede til eller trampede på F. Da han gik ud af lejligheden, så han A, der stod på reposen. Han sagde til hende, at de blot havde lagt F ned. Han har været dørmand i - - - i 20 år. Han så, at F modsatte sig anholdelse, og at politiet måtte bruge magt for at gennemføre anholdelsen. Han kan ikke huske, om han selv havde en sort jakke på den pågældende dag. Han ejer en sort jakke, men ikke et par sorte arbejdssko. Hans personlige forhold er ikke ændret i forhold til det, der er oplyst i personundersøgelsen. Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han fra februar-juni 2010 har boet i Norge, hvor han var ansat som - - -. Det var meningen, at han skulle være flyttet tilbage til Norge i januar 2011, og derfor ville han ikke have flyttet sin adresse tilbage til Danmark i den mellemliggende periode. Han var imidlertid ude for et færdselsuheld i december 2010, og han er derfor ikke flyttet tilbage til Norge. Det var en betingelse for at få kontanthjælp i - - -, at han havde en adresse dér. Det skal nok passe, at han den 21. december 2010 meldte flytning til adressen - - - i - - - med virkning fra 8. september 2010. Han mener dog, at han også på et tidligere tidspunkt har forsøgt at tilmelde sig folkeregistret i - - -. Hans mor bor på - - - i - - -. De tiltalte talte ikke om, hvad de skulle i nabolejligheden, inden de gik derover. Når han tænker på det i dag, vil han mene, at de gik derover for at få pigerne væk. Det er rigtigt, at F slog T3 med glaspiben næsten umiddelbart efter, at de var kommet ind i lejligheden. Herefter lagde T2 F ned på gulvet. Selv tog han fat i F's ben, da F forsøgte at sparke. F skulle bare pacificeres, og der var ingen af de tiltalte, der sparkede eller trampede på F. Så vidt han husker, var A og L gået over til T3's og L's lejlighed. Efterfølgende kørte T2 T3 på sygehuset, og han selv hjalp A med at pakke sine ting, så hun kunne komme væk. Alt var smadret i lejligheden, og fjernsynet lå på gulvet. A sagde, at hun var glad for, at de tiltalte var kommet hende til hjælp, og hun sagde ikke noget om, at de havde slået eller sparket F. I dag synes han, at han var godt dum ved at hjælpe hende som anført. Han havde ikke nogen jakke på, da de var inde i lejligheden. Han har nok haft sko på. Det var vist nogle NIKE-sko, der er sorte, blå, gule og røde med guldkant. Om sine personlige forhold har han supplerende forklaret blandt andet, at han bor hos en venindes forældre, hvor han lejer et værelse. Han er arbejdsløs, lever af kontanthjælp og er tilknyttet jobcenteret i - - -. Han har på grund af sine problemer med ryg og nakke efter færdselsulykken endnu ikke kunnet genoptage sit arbejde som ufaglært - - - i Norge. Lægen siger, at det kan have lange udsigter, før han er i stand til dette. Han får fortsat smertestillende medicin. F har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke følte sig fuld den pågældende dag. Han var gal og væltede nogle ting, herunder fjernsynet. På et tidspunkt gik han ned til sin knallert for at køre væk, men den ville ikke starte. Han gik tilbage til lejligheden for at hente sin kuffert. Da han kom tilbage, så han L, der stod i døren til deres lejlighed. Han sagde, at hun skulle skride. A var på daværende tidspunkt i deres fælles lejlighed. Skænderiet var slut, og han gik rundt i lejligheden og pakkede sin kuffert. A gik efter ham og forsøgte at få ham til at blive. De tiltalte kom ind i lejligheden, mens han stod i køkkenet. Han vil tro, at A da var i stuen. T3 gik forrest, og han var på baggrund af deres kropssprog ikke i tvivl om, hvad der skulle ske. Glaspiben stod på et bord, idet han var ved at pakke den ned. Den gik helt i stykker ved slaget, og han stod derfor ikke med en rest af den i hånden. En af de tiltalte tog fat i ham og smed ham ned på gulvet. Han kunne både mærke spark i nakken og et slag i ansigtet. Samtidig kunne han høre T3 klage sig over, at han havde fået sprit i øjnene. Vidnet følte det som om, han fik den store tur, og blev på et tidspunkt bevidstløs. Han lagde ikke mærke til, at han blev sparket på kroppen. De sår, han har på benene, må stamme fra glasskårene fra glaspiben og være opstået ved, at de rodede rundt med ham på gulvet. Inden episoden havde han havde ikke et blåt øje, så det, man kan se på billedet, må stamme fra, at de havde slået ham. A var i lejligheden, da han tog kniven. Det er rigtigt, at der gik nogle dage, inden han indgav anmeldelse til politiet. Han ventede, fordi han færdes i nogle kredse, hvor man ikke gør sådan noget. Han skiftede holdning, da de tiltalte havde indgivet anmeldelse mod ham og forsøgte at få ham smidt ud af boligforeningen. Det er ikke rigtigt, når det i gengivelsen af hans forklaring i grundlovsforhøret den 29. september 2010 fremgår, at han »slog og sparkede til blandt andet nogle møbler … Det stod på i ca. 10 minutter.« Han har ikke slået og sparket på møblerne i 10 minutter, men det var i dette tidsrum, deres skænderi stod på. Videre foreholdt samme retsbog, side 2, nederst - side 3 øverst, hvoraf det fremgår, at han skulle have forklaret, at han ikke ved nøjagtigt, hvad der så skete, efter at han var blevet rykket ned på gulvet »… for han blev bevidstløs. Efter de mærker, han har på kroppen og sit blodunderløbne venstre øje, går han ud fra, at han er blevet sparket og slået«, har han forklaret, at det, han forklarede for byretten, rettelig var, at han besvimede efter at være blevet slået og sparket, og ikke blot fordi han blev lagt ned på gulvet. A har supplerende forklaret blandt andet, at hun og F i dag er kærester. Hun er fortsat gravid med F's barn. Det godt kan passe, at hun i byretten har forklaret som anført i byrettens dom, men hun kan i dag ikke huske episoden klart. Hun var hos T3 2-3 gange. En gang bad hun om hjælp, fordi hun ikke kunne tale F til ro. Hun kan ikke huske, hvad de sagde til hende. L kom over til hendes og F's lejlighed, men hun vinkede L væk, idet hun ikke skulle blande sig. Hun mener ikke, at F ødelagde ting i lejligheden. Hun har selv væltet fjernsynet og fjernsynsmøblet. F har kun væltet skoreolen. Hun kan ikke huske, hvad der skete efterfølgende. Det er for lang tid siden. Hun mener, hun kom ind i lejligheden sammen med de tiltalte. Hun stod i gangen i døren ind mod stuen. Derfra kan man se ud i køkkenet. Hun kan ikke huske, hvad der derefter skete. Det skyldes, at der er sket for meget på for kort tid, så det kører rundt for hende. Adspurgt kan hun dog huske, at T3 fik en glaskolbe i hovedet, og at den gik i stykker ved slaget. Hun tror, at det har noget at gøre med, at F følte sig truet, fordi de tiltalte stillede sig op i en »halvmåne« foran ham, så F ikke kunne komme ud. Hun tror ikke, at F efter slaget stod med en rest af kolben i hånden, da den gik i 1.000 stykker. Hun ved ikke, hvordan F kom ned at ligge. Hun så 2-3 spark. Det var kun én person, der sparkede. Hun kan ikke i dag sige, hvem det var, der sparkede. Hun kunne se 6 ben, men kunne ikke se, hvilke sko der tilhørte hvem. Den person, der sparkede, havde sorte sko på. Hun har aldrig forklaret, at det skulle være en person med sort jakke, der sparkede. Sparkene ramte F på siden af kroppen, og det bekymrede hende, idet F kun har én nyre. Hun mener ikke, at F blev ramt af spark i hovedet. Mens det stod på, lå F og småpylrede for sig selv på gulvet, men han skreg ikke. Da de tiltalte var gået, kunne hun ikke straks komme i kontakt med F. Efterfølgende tog han en kniv i en køkkenskuffe og gik ud på reposen. Så ville hun ikke være med til mere og forlod stedet. Hun løb hen til N. Hun sagde til T3, at han ikke skulle gøre det samme, som han gjorde for ½ år siden. Det sagde hun til ham, før F blev sparket. Det er rigtigt, at tiltalte T1 efter episoden hjalp hende med at rydde op og feje i lejligheden. Det var hun glad for. Hun husker ikke, hvad de talte om. Foreholdt politirapport vedrørende afhøring af vidnet den 28. september 2010, ekstraktens side 69, 5.-9. afsnit, har hun forklaret, at hun må have forklaret, som der er anført i rapporten. Hun har dog aldrig været bange for F. Det eneste, hun skulle have hjælp til, var at få F ud af lejligheden og ellers blot holde ham tilbage. Formålet var, at hun skulle have mulighed for at pakke sine ting, så hun kunne forlade lejligheden. Foreholdt, at der ikke i den anførte rapport står noget om, at hun skulle have forklaret, at F skulle være blevet sparket eller trampet på, har hun forklaret, at det må skyldes, at hun var chokeret. Hun sagde endvidere flere gange til politiet, at hun ikke ønskede at afgive forklaring. L har supplerende forklaret blandt andet, at hun er kæreste med T3. De bor sammen. Der var igen tumult hos F og A, og ting blev igen ødelagt i deres lejlighed. A var igen dybt ulykkelig og vidste ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv. A bad om hjælp for at få F til at falde til ro og holde op med at smadre det hele. Vidnet har ikke hørt noget om, hvad de tiltalte skulle, da de gik over til A's og F's lejlighed, men hun går ud fra, at det bare handlede om, at F skulle neutraliseres. Hun har ikke nogen god tidsfornemmelse, men hun vil tro, at de tiltalte var i F's og A's lejlighed i ca. 5 minutter. Hun så ikke, hvad der skete i denne lejlighed, idet døren gik i. T3 kom først tilbage, herefter T1 og til sidst T2. A var ikke i vidnets og T3's lejlighed, mens F stod med kniven i hånden på reposen. Efter politiet var gået, talte hun med A, der ryddede op. A var voldsomt chokeret. Tiltalte T1 er tidligere straffet, blandt andet ved: - - - Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen, herunder de tiltaltes forklaringer, lægges det til grund, at T2 umiddelbart efter, at F havde slået T3 i ansigtet med en glaspibe, der splintredes, lagde F ned på gulvet, og at T1 og T3 bistod ham med at holde F fast, indtil han blev rolig. Henset til karakteren og farligheden af F's forudgående vold og den i situationen liggende overhængende risiko for yderligere vold fra F's side, må de tiltaltes handlinger anses for straffri efter straffelovens § 13, stk. 1. Der er efter bevisførelsen, herunder A's og F's usikre og skiftende forklaringer, en sådan rimeligt begrundet tvivl om, hvorvidt de tiltalte efterfølgende har begået vold mod F i form af spark eller tramp, at det ikke er bevist, at de tiltalte er skyldige. Der er herved også lagt vægt på, at politiattesten og de fremlagte fotos ikke entydigt støtter, at F har været udsat for vold af den nævnte karakter. Landsretten frifinder derfor de tiltalte. |
|||
|
|
|||