|
|
Aalborg rets 5. afdelings dom 17. juni 1987.
Under denne sag, der er behandlet under medvirken af
domsmænd, tiltales T ifølge anklageskrift af 25. marts 1987
fra politimesteren, som berigtiget under domsforhandlingen,
til straf for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2, 3
og 4 - overfald af særlig farlig karakter med skade på
legeme eller helbred til følge - ved fredag den 30. januar
1987 kl. ca. 00,00 under besøg på restaurant »John Wayne«,
Aalborg, at have tildelt F, der var sagesløs, et slag i
hovedet med en ølflaske, der knustes, hvorved F fik et 3 cm
langt, 2 mm gabende hudsnitsår på øvre venstre øjenlåg,
hvilket sår måtte syes, samt andre overfladiske snitsår på
næseryggen og i panden.
Tiltalte er født den 14. maj 1968 i Aalborg og er ikke
tidligere straffet.
Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han har gjort
gældende, at han er straffri efter straffelovens § 13, stk.
1, eller stk. 2.
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af
F og O.
Tiltalte har forklaret, at han har været discjockey i 3 år
og blandt andet arbejdet på »John Wayne«. Lige i starten var
han udsat for et voldsomt overfald af nogle rockere. Også
siden har han været indblandet i episoder, men ikke nogle,
han ikke kunne klare. Tiltalte er desuden entreprenørelev og
færdiguddannet om ca. 1 år. En episode midt i januar 1987,
som F har forklaret om, husker tiltalte ikke nærmere, men
det er rigtig nok, at der omkring den tid var en situation,
der udviklede sig til slagsmål. Tiltalte var da afløser som
dørmand, og alle udsmiderne var involverede, så det må have
drejet sig om nogle, der skulle sættes ud. Vidnet husker, at
en af de pågældende skulle skifte sine laksko. Den 29.
januar 1987 om aftenen opholdt tiltalte sig på »John Wayne«
som gæst. Da tiltalte var oppe ved baren efter øl, blev han
kontaktet af F, der virkede fuld. Tiltalte vidste ikke, hvem
F var. Denne begyndte imidlertid at snakke om, at han var
blevet smidt ud af »John Wayne« og havde fået 3 måneders
karantæne, og der var et eller andet med nogle sko i den
forbindelse. Tiltalte bad ham vente og gik ned til bordet
med øllerne. Derefter gik han tilbage til F, der igen
begyndte at snakke om skoene, uden at det lykkedes tiltalte
at finde ud af, hvad det drejede sig om. F optrådte ret
aggressivt, idet han råbte op og skulede og blandt andet
sagde, at tiltalte bare kunne vente sig. Tiltalte regnede
med, at der var øretæver i luften, og da han ikke ville
involveres, gik han tilbage til sit bord og satte sig. Efter
få minutter kom F imidlertid stavrende og ville fortsætte
diskussionen. Han optrådte provokerende. Tiltalte forsøgte
at snakke ham efter munden, men idet tiltalte rejste sig,
prikkede F ham på brystet og slog ham staks efter på
brystet, så tiltalte tumlede bagover og ind i en stolpe. F
sagde, at tiltalte kunne gå med uden for, men tiltalte
svarede, at den anden kunne vente, til han var blevet ædru,
og så komme igen. F blev ved med at puffe og provokere, og
tiltalte, der var blevet så bange, at han havde tisset i
bukserne, og regnede med, at det enten var ham eller den
anden, greb nærmest pr. refleks en tom ølflaske fra et bord
og slog den i hovedet på F, så flasken knustes. Derefter
satte tiltalte sig ned igen. F trådte et par skridt tilbage
og så bare på ham og blev derefter hjulpet ud i køkkenet af
personalet.
F har forklaret, at han havde talt med tiltalte tidligere,
men ikke meget. Vidnet havde ca. 14 dage forinden overværet,
at tiltalte var i et slagsmål udenfor »John Wayne«. En af de
andre deltagere havde ved den lejlighed lånt vidnets sko, og
skoene var på en eller anden måde forsvundet. Natten til den
30. januar 1987 var vidnet på »John Wayne«. Han var ikke
fuld, idet han kun havde fået ca. 3 øl. Da han så tiltalte
komme gående fra baren med en flok øl, sagde vidnet, nærmest
for at der skulle ske noget: »- - -, du skylder mig et par
nye sko!« Tiltalte gik ned med sine øller og kom tilbage, og
de skændtes lidt om skoene. Det er meget muligt, at tiltalte
ikke har forstået, hvad det drejede sig om. Tiltalte
spurgte, om vidnet ville slås, hvortil vidnet svarede, at
det var lige meget, men det skulle bare være udenfor. T gik
imidlertid ned til sit bord og satte sig. Lidt efter gik
vidnet også hen til bordet og satte sig på hug ved siden af
tiltalte og sagde: »Du skylder mig stadig de sko!« Begge
rejste sig og skændtes lidt. Vidnet prikkede til tiltalte
med en finger, hvilket tiltalte ikke returnerede. Så sagde
vidnet, at de kunne gå udenfor, og gav tiltalte et puf, så
tiltalte faldt lidt tilbage. I det samme var der nogle af
tiltaltes kammerater, der rejste sig, og da vidnet et
øjeblik så den vej, fik han noget hårdt i hovedet, som han
bagefter er blevet klar over var en ølflaske. - - -
Rettens bedømmelse:
Ved de i alt væsentligt overensstemmende forklaringer og ved
lægeerklæringen er det bevist, at F ved den pågældende
lejlighed vedvarende provokerede tiltalte og herunder
udæskede til slagsmål. Provokationerne var imidlertid
hovedsageligt verbale og bestod i øvrigt »kun« i, at F
prikkede tiltalte i brystet med en finger og gav ham et
skub. Tiltalte, der indtil da havde forholdt sig passiv over
for provokationerne, greb herefter en ølflaske og slog den i
hovedet på F, så flasken knustes. Ved slaget blev F tilføjet
de sår, der er beskrevet i anklageskriftet.
Den således udøvede vold var af særlig farlig karakter og
havde »skade på legeme eller helbred« i straffelovens
forstand til følge.
På baggrund af situationens karakter findes det farlige slag
ikke straffrit efter straffelovens § 13, stk. 1 eller stk.
2. Da der imidlertid foreligger forhold af undskyldende
karakter, fastsættes straffen efter straffelovens § 244,
stk. 2, stk. 3 og stk. 4, 2. pkt. 1. led, jfr. herved også §
84, stk. 1, nr. 4, til hæfte i 20 dage.
F har påstået sig tilkendt erstatning for svie og smerte med
1.470 kr.
Tiltalte har påstået frifindelse på grund af manglende
ansvarsgrundlag. Subsidiært har han påstået F tilkendt en
mindre erstatning på grund af egen skyld.
Efter bevisførelsens resultat tilkendes F efter
retsformandens bestemmelse en erstatning på 700 kr. - - -
Vestre Landsrets dom.
- - - For landsretten har tiltalte påstået frifindelse,
subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
For landsretten er der påny afgivet forklaring af tiltalte
og af vidnet F.
De har i det væsentlige forklaret som gengivet i dommen.
Tiltalte har yderligere forklaret, at han, da han tumlede
bagover, faldt helt ned på gulvet. Da han rejste sig, fik
han flere puf fra F.
F har yderligere forklaret, at han ikke kan give nogen
forklaring på, hvorfor han blev ved med at rette henvendelse
til tiltalte om skoene, selv om tiltalte ikke havde haft
noget med skoene at gøre. Tiltalte havde ved en tidligere
lejlighed provokeret nogle af vidnets kammerater, og vidnet
ville nu provokere tiltalte.
Landsretten skal udtale:
Efter det, der er oplyst om F's forudgående optræden over
for tiltalte, er der ikke grundlag for at tilsidesætte
tiltaltes forklaring om, at han var rædselsslagen for F og
slog ølflasken i hovedet på ham for at afværge fortsatte og
alvorligere angreb. Under disse omstændigheder findes
tiltaltes handling at måtte anses for straffri efter
straffelovens § 13, stk. 1 og 2, og landsretten frifinder
derfor tiltalte. - - -
|