|
|
Ø.L.D. 9. juni 2008 i anke 4. afd. nr. S-916-08
(Birte Lynæs, Karsten Bo Knudsen, Tine B. Skyum (kst.) med
domsmænd).
Anklagemyndigheden mod T (adv. Niels Forsby, Kbh.).
Københavns Byrets dom 6. november 2007.
Sagens baggrund og parternes påstande.
Denne sag er behandlet med domsmænd.
T [født 1984] er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 266,
ved den 25. september 2006 kl. 07.45 i Terminal 2,
Københavns Lufthavn, 2770 Kastrup, på en måde, der var egnet
til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller
andres liv, til securitypersonalet at have oplyst, at hun
var i besiddelse af en bombe, samt ved umiddelbart efter at
have oplyst, at hun var i besiddelse af sprængstof.
2.
straffelovens § 135,
ved den 25. september 2006 kl. 07.45 i Terminal 2,
Københavns Lufthavn, 2770 Kastrup, ugrundet at have
forårsaget, at politiet blev tilkaldt, idet hun til
securitypersonalet oplyste, at hun var i besiddelse af en
bombe, samt ved umiddelbart efter at have oplyst, at hun var
i besiddelse af sprængstof, hvilket medførte, at
securitypersonalet tilkaldte politiet.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om
rettens mildeste dom.
Forklaringer.
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V og A.
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
»Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at hun ikke ville
udtale sig til politiet. Hun ringede forinden til sin far,
der anbefalede, at hun ikke udtalte sig. Hun fulgte rådet.
Hun skulle sammen med tre studiekammerater - - -, A og - - -
til Tyskland for at løse en international case. Hun læser
sidste år på bachelor i filosofi og økonomi. De var udsendt
af skolen til en uddannelseskonkurrence. De var i højt humør
og fjollede rundt. De jokede også lidt om terrorisme. Der
var en stor kø ved security. Da det blev deres tur, var de
stadig fjollede. Hun havde svært ved at forstå, at bagagen
skulle i kasser oppe ved rullebåndene. De jokede om det. Da
hun skulle gennem detektoren, gav den udslag, fordi hun
havde en jakke med guldknapper på. En vagt var i færd med at
scanne en anden dame, hvorfor tiltalte gik tilbage gennem
scanneren og tilbage til sine to rejsefæller, A og - - -,
som stod bag hende. - - - var kommet igennem scanneren.
Henvendt til A og - - - sagde hun, »åh nej, nu håber jeg
ikke, at de opdager sprængstoffet.« Der var tale om en joke.
Det var også kun en af de to rejsefæller, der hørte hende.
Det viste sig, at der også var en vagt, som havde hørt det.
Han henvendte sig til hende og sagde, »undskyld, hvad sagde
du?« Hun svarede med et undskyld, og at det var en uheldig
kommentar, hun var kommet med til sine venner, og at
detektoren havde bippet, fordi hun havde guldknapper på sin
frakke. Han bad hende gentage, hvad hun havde sagt. Hun
sagde igen undskyld og fortalte, at hun bare jokede. Vagten
bad hende igen om at gentage, hvad hun havde sagt. Hun
fortalte nu, hvad hun havde sagt nemlig, »åh nej, nu håber
jeg ikke, at de opdager sprængstoffet.« Herefter hørte hun
vagten kontakte noget personale, og at han til dette
personale sagde, at en dame havde sagt, at hun havde en
bombe. Herefter var der en del forvirring. Hun henvendte sig
til en anden vagt og sagde, »undskyld, hvad sker der?« På
dette tidspunkt var hendes to rejsefæller taget til side.
Vagten fortalte, at de var i gang med at tilkalde politiet.
Hun spurgte, om der ikke var en mulighed for at stoppe det,
fordi det var det dummeste, hun havde sagt. Vagten sagde, at
når først systemet var sat i gang, kunne man ikke gøre noget
for at standse det. Vagten mente da også, at det var
tidsspilde, og at det bare skabte forvirring. Vagten sagde
til den vagt, der i første omgang havde henvendt sig til
hende, at han skulle slappe af, fordi det bare var en joke.
Vagten tilkaldte en dame, der førte hende hen til et rum.
Hun blev ikke visiteret eller undersøgt med en detektor. Der
kom endnu en dame til. Tiltalte var oprevet, og tårerne flød
ned af hendes kinder. De to damer forsøgte at trøste hende.
De sagde, at hun havde dummet sig, og at hun bare skulle
have en lærestreg. Damernes holdning var, at det nok skulle
gå. I lufthavnen talte hun med politiet. Hun fik at vide af
dem, at hun havde dummet sig, og at hun skulle tage det
stille og roligt. Der var bare tale om et show overfor
vagterne. To timer efter fik hun udleveret en sigtelse. Hun
fik lov at læse en del af vagtens forklaring. Hun stod
uforstående overfor forklaringen og kunne ikke vedkende sig
sigtelsen.«
Vidnet V har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
»Vidnet forklarede, at han sammen med tre andre kolleger var
på tjekstedet. Han stod og tjekkede med en metaldetektor.
Tiltalte og hendes venner kom gående. De var alle velklædte.
De var to til fire personer. De mandlige venner var kommet
gennem tjekket. Da tiltalte passerede detektoren, bippede
den. Tiltalte havde en habit med messingknapper på. Tiltalte
sagde med front til ham, at det var fordi, hun havde en
bombe på sig. Tiltalte trådte tilbage fra karmen. Han bad
tiltalte gentage, hvad hun havde sagt. Hun sagde, at hun
havde sprængstof på sig. Vidnet kunne ud fra hendes jakke
se, at den ville give udslag. Det er normal procedure, at
man lukker tjekstedet, når der kommer en sådan udtalelse.
Det var en kollega, som lukkede tjekstedet. Det er normal
procedure, at politiet bliver tilkaldt. Tiltalte blev ført
ind i et undersøgelsesrum, hvor to damer fra personalet
undersøgte tiltalte. Da tiltalte havde gentaget, at hun
havde sprængstof på sig, grinte hun. Det samme gjorde hendes
venner. Grunden til, at han bad hende gentage, hvad hun
havde sagt, var for at være sikker på, at han havde hørt
rigtigt. Det var først, da tjekstedet var blevet lukket, at
tiltalte sagde, at det var en joke. Da han hørte hendes
udtalelse første gang, tænkte han, at det kunne være en
spøg. Han vil nok mene, at hun kun sagde det for sjov. Han
troede ikke på, at hun havde sprængstof på sig, men i en
sådan situation skal man følge proceduren, som han af
sikkerhedsmæssige årsager ikke kan udtale sig nærmere om.
Han er af den opfattelse, at tiltaltes rejsefæller stod
foran tiltalte, men han kan ikke udelukke, at der var nogle,
der stod bagved, men tiltalte henvendte sig til vidnet og
ikke til sine rejsefæller, da hun sagde, at hun havde en
bombe på sig.«
Vidnet A har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
»Vidnet forklarede, at han kender tiltalte fra
universitetet. De var i alt fire personer, der skulle til
Tyskland. - - - var kommet gennem sikkerhedstjekket. Det var
nu tiltaltes tur. Vidnet og - - - befandt sig bagved
tiltalte. De havde lige lagt bagagen op på båndet. De havde
pjattet en del, blandt andet fordi det var 3 måneder siden,
de havde set hinanden. Humøret var højt. Da tiltalte gik
gennem detektoren, bippede den. Tiltalte kiggede tilbage på
vidnet og - - - og sagde, »de har fundet min bombe.« Hun
sagde det med et stort smil på læberne. Der var helt klart
tale om en henvendelse til vidnet og - - -. Der var bare
tale om en joke. Vidnet vidste allerede på dette tidspunkt,
at det ikke var særlig smart sagt af tiltalte. Vagten
henvendte sig til tiltalte og spurgte, hvad det var, hun
havde sagt. Først sagde tiltalte »ikke noget.« Vagten bad
hende igen sige, hvad hun havde sagt. Tiltalte svarede nu,
»jeg sagde, at I havde fundet min bombe.« Tiltalte
forklarede samtidig, at det havde været for sjov, og at det
nok var hendes knapper, der havde sat det i gang. Vagten
henvendte sig til en anden vagt og sagde, at de skulle lukke
tjekstedet. Han kunne se, at de skændtes. Det eneste, han
hørte fra skænderiet, var sætningen, »det gør du ikke, der
er for mange mennesker.« Vagten, som havde henvendt sig til
tiltalte, insisterede på at lukke, hvorefter stedet blev
lukket. Vidnet og - - - blev guidet hen til et andet
tjeksted. Vidnet var chokeret. En anden vagt sørgede for, at
de fik deres bagage hen til det pågældende tjeksted. Han så,
at tiltalte blev ført hen til et andet rum.«
Personlige oplysninger.
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Ved tiltaltes egen forklaring og de to vidneforklaringer kan
det faktiske hændelsesforløb beskrevet i anklageskriftet
lægges til grund.
Tiltaltes ordvalg er egnet til hos nogen at fremkalde
alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller
velfærd, jf. straffelovens § 266, især når en sådan
udtalelse fremsiges i en lufthavn. Bestemmelsen i
straffelovens § 266 er imidlertid ikke objektiv, men kræver
forsæt, og ordene skal derfor ses i den sammenhæng, de er
blevet sagt i.
Det må efter bevisførelsen, herunder især vidnet A's
forklaring, lægges til grund, at tiltalte fjollede rundt med
sine 3 venner, at hun, efter at detektoren havde bippet, som
en joke til to af sine venner sagde noget i retning af, at
hun var i besiddelse af en bombe, og at hun, efter at vagten
havde bedt hende gentage, hvad hun havde sagt, gentog
ordene, men straks gjorde opmærksom på, at der var tale om
en joke.
Under disse omstændigheder finder retten ikke, at der er
tale om en forsætlig trussel, hvorfor tiltalte frifindes for
overtrædelse af straffelovens § 266. Som følge heraf
frifindes tiltalte endvidere for overtrædelse af
straffelovens § 135.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, T, frifindes.
Det offentlige skal betale sagens omkostninger, herunder - -
-
Østre Landsrets dom.
Københavns Byrets dom af 6. november 2007 er anket af
anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i
overensstemmelse med anklageskriftet.
Tiltalte har principalt påstået anken afvist, under
henvisning til at rettidig forkyndelse af anken ikke har
fundet sted, subsidiært stadfæstelse af byrettens dom.
Landsretten har admitteret anklagemyndighedens anke.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af
tiltalte og af vidnerne V og A, der alle har forklaret i det
væsentlige som i byretten.
V har supplerende forklaret, at det ikke var hele
tjekstedet, men kun den kolonne, som tiltalte havde
passeret, der blev lukket i anledning af tiltaltes
udtalelser. Ifølge sikkerhedsreglerne i lufthavnen skal
personalet lukke kolonnen, hvis sådanne udtalelser
fremkommer. Det gælder, uanset om den pågældende siger, at
der var tale om en joke. Tiltalte lignede ikke en, som man
normalt ville mistænke for at medbringe sprængstof, men man
kan aldrig vide, hvem der kunne tænkes at ville gøre det.
Efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at
tiltalte, da metaldetektoren gav udslag, direkte til
sikkerhedsvagten V udtalte, at det var, fordi hun havde en
bombe på sig, og at tiltalte, da V bad hende gentage, hvad
hun netop havde sagt, udtalte, at hun havde sprængstof på
sig, hvilket i overensstemmelse med lufthavnens
sikkerhedsregler bevirkede, at den pågældende kolonne blev
lukket og politiet tilkaldt.
Tiltaltes udtalelser til sikkerhedspersonale i lufthavnen om
at have en bombe på sig og om besiddelse af sprængstof er
egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres
liv, helbred eller velfærd, jf. straffelovens § 266, og
bevirkede, at politiet blev tilkaldt, jf. straffelovens §
135, hvilket, da udtalelserne blev afgivet, må have stået
tiltalte klart.
Som følge heraf finder landsretten tiltalte skyldig i
forhold 1 og 2.
Straffen fastsættes til fængsel i 10 dage, der gøres
betinget som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at tiltalte
straffes med fængsel i 10 dage.
Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en
prøvetid på 1 år fra landsrettens dom, på betingelse af at
tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
|