|
|
|
||
|
|
|||
|
Ø.L.D. 8. september 2000 i anke 5. afd. nr. S-1731-00 (Højgaard Pedersen, Blinkenberg, René T. Olsen (kst.) med domsmænd). Anklagemyndigheden mod T (adv. Thomas Rørdam, København, e.o.). Tårnby Rets dom af 31. marts 2000. I denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd efter reglerne i retsplejelovens kap. 93 c, tiltales T ifølge anklageskrift af 5. januar 2000 fra Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby til straf for overtrædelse af straffelovens § 155, 2. pkt., ved den 18. juni 1998 ca. kl. 20.15 - - - at have misbrugt sin stilling som politiassistent til at krænke A's ret ved, for derved at skaffe sig en uberettiget fordel - ved for at formå denne til at lade en handel vedrørende en port/låge gå tilbage eller give afslag i købesummen - at have forevist sin politilegitimation og udtalt: »Jeg er politimand og har magt og kan gøre meget« eller lignende. T er ikke tidligere straffet. T har nægtet sig skyldig, men har ikke nægtet, at han fremtog sin politilegitimation. Han har bl.a. anført, at dette skete, fordi han blev nervøs for, at den handel, han havde indgået med vidnet A, vedrørte hælervarer. Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af A, B C og D. Herom henvises til retsbogen. 2) T forklarede, at han i foråret, det vil sige april/maj 1998 i sit lokale Fakta-supermarked havde set en lille seddel om en havelåge. Han havde rykket den lille seddel med et telefonnummer af, fordi han selv skulle bruge en låge i sin have - - -. Han ringede samme dag på telefonnummeret og fik oplyst, at lågen ikke var solgt endnu. Han aftalte med sælgeren, at han med det samme skulle komme og kigge på lågen. Tiltalte tog ud til sælgeren, der boede på - - -. Sælgeren gik ude i sin have og var i gang med forskelligt udendørsarbejde. Havelågen, der var en galvaniseret jernlåge, lå på græsplænen med stolper. Der manglede også en låge i hegnet omkring haven, så T gik klart ud fra, at det var sælgers egen låge, han havde gravet op og ønskede at sælge. T spurgte også sælger, hvorfor han ville af med sin havelåge, og sælger forklarede, at han var i gang med at ordne sin have og skulle af med den derfor. Det så alt sammen ud til at passe udmærket. Han talte mere med sælger, og de blev enige om handlen. T skulle betale 1.000,- eller 1.100,- kr. De aftalte, han skulle køre tilbage efter en trailer og penge. Han kom igen, måske en time senere, hvor sælger stadig var i haven, nu med en lille pige og en ung mand. Sælger hjalp T med at få lågen op på traileren sammen med stolperne, og T betalte for lågen. Nogen tid senere, fredag den 18. juni 1998, skulle T have monteret lågen på sin grund. Hans svigerfar skulle hjælpe ham. De gik i gang, men fandt ud af, at afstanden mellem hængslerne på stolperne og på lågen var forskellige. 5-10 centimeters forskel var der, og lågen kunne derfor ikke hænges på stolperne. T troede først, han havde fået de forkerte stolper. Han ville prøve at tale med sælgeren, men havde ikke længere telefonnummeret og kørte derfor samme aften, ved 19-20 tiden, til sælgers bopæl. Han var alene i bilen. Der var ingen i haven, da han kom. Han ringede derfor på døren, og sælger lukkede op. T så ikke andre i nærheden. T forklarede sit ærinde. Sælger troede ikke på, at der kunne være problemer. De diskuterede kort frem og tilbage, hvorefter sælger gjorde en gestus, der fik T til at følge med ham hen på hushjørnet, væk fra indgangsdøren. Sælger sænkede stemmen og sagde til T, at han vel var klar over, at »det, man købte igennem Den blå Avis, godt kunne være sådan lidt . . .«. Denne bemærkning fik en masse tanker i gang hos T. Han tog sit politiskilt op af lommen og viste det til sælgeren én gang. Han sagde, at han ikke ville høre på den slags, for så ville han som politimand være nødt til at gøre noget ved det. Der var på det tidspunkt, hvor skiltet den ene gang var fremme, ikke andre i nærheden. Sælgeren blev voldsomt ophidset og gav sig til at sige, at T ikke skulle true ham. T skulle ikke tro, at sælgeren blev bange, bare fordi T var politimand. T gentog, at han ikke ønskede at true sælgeren, men at han var nødt til at gøre opmærksom på, at hvis sælgeren ikke var kommet ærligt til lågen, ville han ikke høre om det. Han truede bestemt ikke sælgeren. Senere kom sælgerens bror og søn ud i haven. De tre talte sammen. Der blev talt mere om sagen, og sælgeren gentog flere gange, at T ikke skulle true ham. Det blev aftalt, at sælgeren ville komme forbi næste dag for at se på lågen. I den forbindelse skrev T sit navn, adresse og telefonnummer på en seddel, som han gav til sælgeren. Der blev talt endnu mere om tingene, og det endte med, at sælgeren allerede samme aften kørte med T til dennes have, hvor svigerfaderen gik og ventede. Sælgeren havde sin bror med. De så på lågen. Sælgeren var stadigvæk meget ophidset. Broderen var mere passiv og hjalp sælgeren med at prøve, om stolper og låge passede sammen. Sælgeren foreslog, at T blot kunne lade den reparere. T var udmærket klar over, at han ikke havde nogen rettigheder i forhold til sælgeren, fordi han havde købt lågen som beset. Sælgeren og broderen gjorde klar til at køre, da de sagde, at hvis T kom og afleverede lågen, kunne han få pengene tilbage. I forbindelse med de tog af sted, blev det igen fra sælgerens side nævnt, at hvis han troede, at han havde særlige rettigheder, fordi han var politimand, så tog han fejl. I den forbindelse spurgte sælgeren tiltaltes svigerfar, om han også var politimand. Svigerfaderen sagde for sjov, at så kunne de jo sige, at han var politimester i København, og i den forbindelse tog han et nøglebundt frem og viste frem, som havde det været et politiskilt. T og svigerfaderen læssede lågen på traileren og kørte hen og afleverede den, og fik købesummen tilbage. T oplyser, at han den dag måske selv blev vred og irriteret, men mener ikke, han optrådte ophidset, ligesom sælgeren. T bekræftede, at den fremlagte kopi af en seddel var den, han skrev til sælgeren, da han aftalte, at denne skulle komme næste dag og se på lågen. T forklarede endelig, at da han afleverede lågen den 18. juni 1998 om aftenen, traf han sælgerens kone, der var stærkt ophidset. Hun anførte, at hun ville klage over T. T forklarede hende, at det skulle hun gøre til Station 2, og at hun skulle stile klagen til politiinspektøren. Han forklarede således sælgers kone, hvor han arbejdede. Vidnet A forklarede, at han for ca. 3 år siden købte sit hus - - -, og han havde en låge for meget. Han havde ikke brug for den. Den var af metal og passede til indkørslen, og han satte den til salg i Den blå Avis. Han satte den ikke til salg i det lokale supermarked. Der var forskellige, der ringede, men ingen kom og kiggede på lågen. I slutningen af februar kom T og kiggede på lågen, efter han først havde ringet til vidnets kone. Det var vidnet selv, der talte med T, da han kom og kiggede på lågen. Lågen lå på grunden, og vidnet fandt et målebånd til T, der målte lågen, mens den lå på græsset. Stolperne blev også målt, og T kiggede på, hvor hængslerne var placeret. T besluttede sig for at købe lågen og kørte hjem for at måle efter en sidste gang. I mellemtiden ringede to-tre andre interesserede. T kom igen efter ca. en halv time, hentede lågen og betalte for den. Herefter hørte vidnet ikke mere fra T før den 18. juni 1998. Da ringede T på døren. Det var vidnets datter, der åbnede. Vidnet havde gæster i sit hus. Hans søn og hans bror var i haven. Hans kone sad i stuen lige inden for døren, sammen med gæsterne. Datteren hentede vidnet. Vidnet spurgte T, hvad det drejede sig om. Han kunne ikke lige kende T. T sagde, at han havde købt en låge for to-tre uger siden, og at der var fejl ved hængslerne, og at han ikke ville have den. Vidnet sagde, at T løj. Det var fire måneder siden, lågen var købt, og han havde selv målt lågen efter, så der var ingen fejl ved den. Vidnet sagde også, at hans søn havde set, at T havde målt lågen og stolperne. Vidnet kaldte på sin søn, C, der gik i haven. De snakkede alle tre sammen om, at lågen var blevet målt. T blev vred og ophidset. Selv blev vidnet ikke vred. T forlangte, at vidnet skulle tage lågen tilbage og betale pengene tilbage. Både vidnet og sønnen talte pænt til T, og ville godt prøve at finde en løsning, men sagde, at de havde gæster lige nu, og derfor kunne de ikke se på lågen med det samme. De nægtede ikke at se på lågen senere. T blev endnu mere ophidset. Han talte i en hård tone og talte, hvad vidnet betegner som gadesprog. Vidnet sagde til T, at han havde købt privat, og at han nu stod i vidnets eget hjem, og at han skulle tale pænt. T stod og rodede i sine lommer, og havde måske et våben i sin ene lomme. Fra sin venstre lomme hev han nu sit politiskilt frem og viste det. T sagde: »Du har solgt gennem Den blå Avis«. Vidnet spurgte, om det var ulovligt. T sagde: »Jeg er politibetjent. Jeg kan gøre meget for dig«. Vidnet forklarede om denne bemærkning, at T sagde, at han havde meget magt. Han arbejdede på politigården, og Tårnby hørte også under politigården. T mente, at han var en stor politimand. Det var T, der bragte Den blå Avis ind i samtalen. Dommeren bemærkede, at i forbindelse med oversættelsen af vidnets forklaring om, hvad T havde sagt, blev vidnets forklaring gengivet som, at T sagde, at »jeg kan gøre meget mod dig. Jeg har meget magt«, hvorefter forklaringen om politigården og Tårnby fremkom. Senere gav T vidnet sin adresse, og vidnet fastholdt, at han ville vente med at komme til næste dag. T blev ved med at forlange, at de skulle komme samme dag, og i den forbindelse sagde T også, at han ville ringe til Tårnby politi. Vidnet nævnte, at han ikke var kommet til Danmark i dag, og at han havde kendskab til reglerne. Diskussionen stod på i måske 20 minutter. På det tidspunkt kom vidnets bror, der stod nogle meter derfra, til. Broderen talte også med T, og broderen foreslog dernæst, at de skulle tage og se på lågen med det samme. T kørte hjem, og vidnet og hans bror kørte efter og kiggede på lågen hos T. I T's have var der også en ældre mand. Der var noget i vejen med lågen. De stolper, der lå i T's have, passede ikke til lågen. Vidnet mener, at det var nogle andre stolper end dem, han solgte. Den ældre mand hidsede sig også op, og sparkede til stolperne. Vidnet sagde, at det måtte være nogle andre stolper. På et tidspunkt udtalte den ældre mand, at han var politimester. Vidnet spurgte, om han virkelig var det. Han sagde: »Din søn har vist sit politiskilt«. Han spurgte den ældre mand om, hvilken station han hørte til. Han fik svaret »Tårnby«. Han spurgte efter den ældre mands skilt, og den ældre mand trak et nøglebundt frem med en 10-12 nøgler. Vidnet spurgte, hvorfor den ældre mand havde løjet. Det var ikke vidnets opfattelse, at det skete for sjov. Der var en aggressiv stemning. Vidnets bror foreslog, at de tog lågen tilbage, mod at T bragte lågen hjem, så ville de tilbagebetale købesummen. Det blev aftalen, og lågen blev afleveret hos vidnet et kvarters tid senere. T fik sine penge og kørte sin vej. Nogle dage senere opdagede konen og sønnen, at lågens håndtag og lås manglede. Det blev først afleveret, da konen ringede til T. Lågen ligger i vidnets have endnu. Vidnet bekræftede, at sagen har været drøftet meget indgående i hans hjem. Han har aldrig oplevet noget tilsvarende. Vidnet B forklarede, at hun og hendes mand, det forrige vidne, havde en havelåge med stolper stående i deres have, som de ikke selv skulle bruge. Vidnet satte i februar 1998 havelågen og stolperne til salg i Den blå Avis, men satte også små sedler op i Fakta og Netto i nærheden. Flere ringede, men det var først T, der kom og kiggede på lågen. Det var hendes mand og deres voksne søn, C, der talte med T, da han kiggede på lågen. De havde haft lågen liggende på græsset, og havde også haft prøvet den på stolperne, og det er vidnets opfattelse, at lågen og stolperne passede sammen. Den dag T kiggede på den, tog han også mål af den, og han købte lågen. Det skete en gang i februar 1998. Tre-fire måneder senere ringede det pludselig på døren en dag, hvor vidnet havde to gæster. Datteren åbnede. Hun var da ca. 10 år gammel og kom ind i stuen og sagde til sin far, at der stod en mand udenfor. Vidnets mand gik ud og talte med den, der ringede på. Det viste sig at være T. Senere gik datteren også ud. Vidnet blev siddende i stuen, 7-8 meter fra hoveddøren, der blev ved med at stå åben. Hun kunne høre det meste af, hvad der foregik ude ved hoveddøren. Der var højrøstet tale. I begyndelsen talte kun T højt, men hendes mand blev også vred og talte højere. Vidnets gæster spurgte, hvad der foregik. Vidnet kunne høre, at det drejede sig om lågen. T mente, at handlen skulle gå tilbage. Vidnets mand ville godt se på det, men sagde at han ikke havde tid idag, for de havde gæster. Gæsterne i stuen blev ilde berørt over episoden. På et tidspunkt hentede manden deres store dreng. Han gik ind gennem huset og kaldte på C, der var ude i haven. C kom ud til dem ved hoveddøren. Senere kom manden ind og sagde, at han var nødt til at køre med hen og se på lågen. Manden virkede ikke nervøs, men fortalte, at T havde vist et politiskilt. Vidnet syntes, episoden var ubehagelig. Hun anførte, at der er lydt i området. Hun brød sig ikke om, at der havde været højrøstet skænderi i haven, og vel heller ikke om, at nogen kunne tro, at politiet var indblandet. Vidnet forklarer, at hun på et tidspunkt, mens hun sad i stuen, havde hørt sin mand sige: »Nu kan du godt putte det skilt i lommen, det har ikke noget med sagen at gøre«. Hun har også hørt tiltalte sige: »Hvad jeg vil, kan jeg gøre, og jeg kan gøre meget«. Hun ved ikke, hvad meningen var med det, T sagde. Vidnet forklarede, at hendes svoger, mandens bror har fortalt hende, at han har set T have skiltet fremme ude i haven. Vidnet bekræftede, at episoden da har været drøftet i hjemmet, og at hun selv følte sig vred over, at noget sådan kunne ske. Vidnet C forklarede, at han er søn af de to forrige vidner, og at han ikke har nogen erindring om T's henvendelse i forbindelse med købet af havelågen. Han har dog selv haft med lågen at gøre og havde forsikret sig om, at den passede på de stolper, de havde liggende i haven. Den dag i sommeren 1998, hvor T kom hen til deres hus, opholdt vidnet sig ude i haven og ventede på sin lillesøster, som han skulle lege med. Han så T's bil komme til huset og så, at en person gik hen til fordøren. Han kunne derfra, hvor han var placeret, ikke se, hvem der åbnede døren. Senere kaldte vidnets far på ham, og han kom frem til indkørslen, hvor faderen og tiltalte opholdt sig. Vidnet hjalp med at formidle, hvad tiltalte forklarede, der var i vejen med lågen. Der var visse sproglige forviklinger. T forklarede, at der var for stor afstand eller for lille afstand mellem hængslerne på lågen og stolperne. T sagde også, at det var kort tid siden, han havde købt lågen. Det var faderen uenig i, ligesom faderen var uenig i, at der var noget i vejen med lågen. Faderen og T gik hen imod indkørslen og den låge, som de siden havde sat op der. De var begge højrøstede. T gik med sine hænder i lommen, og hev pludselig et politiskilt frem. Vidnet var placeret således, at han kunne se politiskiltet. T sagde, at han kunne gøre meget, og at de skulle passe på, for han var politimand. Udtalelsen kunne opfattes på mange måder, men vidnet opfattede det som en trussel mod faderen. Inden de gik hen til lågen, havde vidnet forstået T's henvendelse således, at han gerne ville have, at handlen skulle gå tilbage. Han kan ikke huske, hvordan T udtrykte sig om dette. Faderen bad T om at dæmpe sig, for de havde gæster. Han bad også T om at putte skiltet tilbage i lommen. Herefter kom vidnets onkel til. Onklen havde gået i en anden del af haven, og vidnet mener ikke, at onklen har set politiskiltet. Senere kørte faderen og onklen, og lågen kom tilbage. Vidnet har ikke overværet mere, for han gik fra stedet og legede med sin søster i en anden del af haven. Han forklarede afslutningsvis, at han ikke har blandet sig meget i forældrenes drøftelser om episoden. Episoden har været drøftet i hjemmet. Vidnet D forklarede indledningsvist, at han er arkitekt af profession og intet har med politiet at gøre. Han var på besøg hos datteren og svigersønnen i sommeren 1998, hvor svigersønnen var i gang med at lave hegn omkring haven. Svigersønnen havde indkøbt en galvaniseret låge og stolper, og de var ved at være klar til at skulle sætte den op. De opdagede da, at stolperne ikke passede til lågen. Svigersønnen kørte ned og talte med den, han havde købt lågen af. Han kom tilbage kort tid efter. Lidt senere kom sælgeren og yderligere en mand. Stemningen var ikke anspændt. Måske havde den ene af de to en rynke i panden, men der var ikke nogen ophidset stemning. De talte om lågen og stolperne, og vidnet forsøgte at forklare dem, hvorfor lågen ikke passede. De to kunne slet ikke forstå det. Svigersønnen ville gerne have lågen op, og de ville gerne have en løsning. Deres forslag til løsning var, at sælgerne tog stolpen med til en smed og for egen regning fik ændret på hængslet. Det ville de to sælgere ikke. Vidnet opfattede situationen lidt farceagtig. På et tidspunkt foreslog den ene, at der blev givet en mindre dekort. Vidnet sagde, at det havde de ikke lyst til, de ville gerne have ordnet stolpen. Den anden af de to sagde, at de ikke skulle komme og true med politi. Vidnet ved ikke, hvorfor den bemærkning faldt. Han husker svagt, at svigersønnen havde nævnt noget om sit politiskilt, da han kom tilbage fra dem, men det gav ikke nogen mening for vidnet umiddelbart. Den anden af de to sagde, at de ikke skulle tale om politiskiltet nu. På et tidspunkt sagde vidnet, at hvis de skulle lege politi, så kunne han jo også være politimand, og han tog sine nøgler op af lommen og raslede med dem. Det er ikke vidnets opfattelse, at nogen blev sure. Til sidst foreslog de to, at handlen gik tilbage, og det blev udgangen på historien, idet vidnet og svigersønnen fik fat på en trailer og kørte lågen tilbage til sælgeren, hvor svigersønnen fik sin købesum tilbage. Domsmandsrettens bemærkninger: Efter T's egen forklaring og det i øvrigt fremkomne lægges det til grund, at T misbrugte sin politilegitimation, da han fremtog den under drøftelsen af handlen med vidnet A. 1 dommer finder det ikke bevist, at misbruget skete for at opnå en uberettiget fordel og lægger herved vægt på, at ingen af vidnerne har anført politiskiltet som motiv for, at handlen gik tilbage. T anses derfor alene skyldig i overtrædelse af straffelovens § 155, 1. pkt. 2 dommere finder, at T netop ved at vise sin politilegitimation og ved at fortsætte diskussionen om handlen - vel vidende, at han ikke havde nogen rettigheder i forbindelse med den konstaterede mangel ved det købte - da har opnået en uberettiget fordel. Det tillægges herved vægt, at vidnet A har forklaret, at han blev ophidset over, at T trak sit politiskilt frem, ligesom T selv har forklaret, at vidnet vendte tilbage til skiltet flere gange under de fortsatte drøftelser. Vidnet D's forklaring findes at bestyrke, at T søgte at opnå et forhandlingsresultat, som han ikke havde juridisk krav på, hvilket T var klar over. Disse dommere finder derfor T skyldig i henhold til anklageskriftet. Der afsiges dom i henhold til stemmeflertallet. To dommere finder, at straffen i medfør af straffelovens § 155, 2. pkt., bør udmåles som hæfte i 10 dage, da en kort, ubetinget frihedsstraf bør anvendes i forbindelse med et misbrug af politilegitimation, som under ingen omstændigheder kan accepteres. En dommer stemmer for at fastsætte straffen som 10 dagbøder a 100 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 10 dage. Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet. Østre Landsrets dom. Tårnby Rets dom af 31. marts 2000 - - - er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne A,B, C og D. De har i det væsentlige forklaret som for byretten. Forklaringerne fremgår af retsbogen. Landsrettens bemærkninger. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at T den pågældende aften kontaktede A på dennes bopæl, fordi han mente, at der var mangler ved den havelåge, som han havde købt af ham. Under diskussionen herom foreviste T sin politilegitimation, og det findes godtgjort, at T herunder fremkom med udtalelser som anført i anklageskriftet. Det kan ikke afvises, at der var sådanne mangler ved havelågen, at T havde krav på at hæve handlen. Det kan ikke anses for godtgjort, at T ved sin handling og udtalelse havde forsæt til at skaffe sig en uberettiget fordel, idet det som anført ikke kan afvises, at T havde ret til at hæve handlen. Han frifindes derfor for tiltalen vedrørende overtrædelse af straffelovens § 155, 2. pkt. T's forevisning af politilegitimation og udtalelser findes at være fremkommet uden tjenstlig anledning under en diskussion om mangler ved et privat køb. Landsretten finder, at T herved på utilbørlig måde har udnyttet den autoritet som påvirkningsmiddel, der er forbundet med politilegitimationen. Det samme gælder de udtalelser, som T fremkom med i samme forbindelse. T findes derfor at have misbrugt sin stilling som politiassistent. Enhver tjenesteforseelse kan anses for en krænkelse af det offentliges ret. Det antages imidlertid, at kun grovere tilfælde af tjenesteforseelser skal anses for omfattet af straffelovens § 155, idet ordinære tilfælde af tjenesteforseelser alene skal give anledning til disciplinært ansvar. Landsretten finder, at den tjenesteforseelse, som T har gjort sig skyldig i - sagens omstændigheder taget i betragtning - ikke er af en sådan grovere karakter, at den er omfattet af straffelovens § 155. Han frifindes derfor for den rejste tiltale. |
|||
|
|
|||