
	TfK 2000.88 HK
		H.K. 4. november 1999 i sag 258/1999 Advokat Jørgen Damgaard, Næstved, påkærer bestemmelse om rettergangsbøde i Østre Landsrets kendelse af 14. december 1998. Østre Landsrets kendelse 14. december 1998 (15. afd.) (A.F. Wehner, Birte Lynæs, Black). S har påkæret en af Retten i Frederikssund den 28. september 1998 afsagt kendelse (sag nr. SS 689/1998), hvorved en af politiet den 10. august 1998 hos S, der mistænktes for hæleri, foretagen ransagning godkendtes. Den for S beskikkede forsvarer, advokat Jørgen Damgaard, har begæret kæremålet mundtligt forhandlet og under kæremålet foretaget vidneafhøring af to navngivne polititjenestemænd. Landsretten har ikke fundet grundlag for at anordne mundtlig forhandling af kæremålet. Advokat Jørgen Damgaard har indgivet et kæreskrift af 14. oktober 1998 og har i en medfølgende skrivelse af 14. oktober 1998 bl.a. anført: ». . . Jeg er fuldt ud opmærksom på, at kæreskriftet indeholder særdeles alvorlige udsagn om politiet i Frederikssund. Disse udsagn ville være injurier, hvis de ikke var sande. Jeg ville blive dømt for overtrædelse af injurielovgivningen, hvis jeg ikke kunne bevise sandheden. Da jeg imidlertid kan bevise sandheden, er det politiet i Frederikssund, der p.t. har et særdeles alvorligt problem.« Af kæreskriftet fremgår bl.a. følgende: ». . . Politiet i Frederikssund gennemførte i foråret 1997 en række våbenkontroller i Frederikssund politikreds. I forbindelse med disse kontroller tilsidesatte politiet grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. Endvidere tilsidesatte politiet retsplejelovens regler om ransagning. Yderligere blev kontrollerne foretaget af politiet, uden at politiet havde relevant kendskab til våbenlovgivningen. Foranstående forløb er vel hændeligt, og burde have resulteret i, at politiet i Frederikssund havde givet undskyldning til de ca. 20-50 familier/personer, der var blevet ramt af politiets regelukendskab. . . . Politiet har således for at dække over fejltagelserne løjet bevidst i udtalelser til Justitsministeriet. Der er tale om sort løgn. Med sort løgn mener jeg bevidst løgn. . . . Det er ikke kun således, at jeg tror, at det forholder sig således. Det er heller ikke kun således, at jeg ved, at det forholder sig således. Det er således, at jeg kan bevise, at det forholder sig således. . . . Ransagningen mod S skal ses i lyset af foranstående. S har aldrig haft en hælercentral på sin adresse, men han har været involveret i våbensagen, og han er en af de personer, der vil blive frifundet torsdag den 22. oktober for en del af tiltalen, hvor politiassessor Harrestrup, efter det for mig oplyste, fortsat vil gøre uret gældende. F.s.v. angår behandlingen af sagen i Frederikssund, ved jeg at sagen forinden var drøftet mellem politiassessor Harrestrup og dommeren, hvilket politiassessor Harrestrup gav udtryk for. og sagen blev behandlet med stor indforståelse, hvad jeg oplevede som realitetsbehandling. Politiassessoren blev således ikke bedt om at begrunde, hvorfor man ikke kunne nå at indhente ransagningskendelse, før ransagningen blev iværksat. Dommeren interesserede sig ikke for problematik omkring anonyme vidner som grundlag for ransagningen. . . .« Afdelingen har ved skrivelse af 15. oktober 1998 anmodet Statsadvokaten for Sjælland om en udtalelse om sagen. Statsadvokaten har i en skrivelse af 25. november 1998 for så vidt angår sagsforløbet henholdt sig til en af politimesteren i Frederikssund den 23. november 1998 afgivet redegørelse, hvoraf bl.a. fremgår følgende: ». . . sagsresumé af 10. august 1998 gennemgår, hvorledes Frederikssund politi samme dag fra en medarbejder i rigspolitiets afdeling A (der blandt andet har flere analyseenheder for forskellige sagsområder) fik oplyst, at man dér var i besiddelse af oplysninger om en større hælercentral i — — — - ingen præcis adresse, men nærmere udpeget som krydset — — —, hvor der skulle være flere bilvrag på grunden. Ved en besigtigelse af området samme dag viste S's adresse — — — sig interessant, idet der på området stod blandt andet flere uindregistrerede biler. Efterfølgende rettede politiet henvendelse til S på adressen, jf. ransagningsrapport af samme dag, hvor S blev gjort bekendt med oplysningerne i sagen, hvorpå han gav skriftligt samtykke til ransagning. Medens ransagningen stod på, ringede S til advokat Jørgen Damgaard, hvorefter han tilbagekaldte sit samtykke til ransagningen. Denne blev dog gennemført. Der blev ikke fundet noget af politimæssig interesse. Den 11. august gav jeg indberetning til retten i Frederikssund om ransagningen, der blev godkendt i et retsmøde den 28. september af den administrerende dommer Skovsborg, hvor advokat Damgaard mødte med S. Forud for retsmødet havde advokaten fremsendt en skrivelse til retten af 20. august 1998, hvori han blandt andet anmoder om vidneførsel af medarbejderen i rigspolitiets afdeling A. På baggrund af skrivelsen blev dommer i retten i Frederikssund Birgitte Holmberg Pedersen orienteret om, at jeg fandt, at politiassistenten ikke skulle indkaldes som vidne. Dels kunne der være en tavshedspligtsproblematik, men først og fremmest var der tale om en sag, hvor det skulle vurderes, om Frederikssund politi på det foreliggende grundlag handlede korrekt ved at fortsætte ransagningen, da tilladelsen til denne undervejs blev tilbagekaldt. Politiassistenten var herefter ikke indkaldt som vidne i retsmødet den 28. september, hvor anmodningen herom blev behandlet forud for realitetsbehandlingen af sagen. I sin gennemgang af sagen nævnte anklageren den forudgående henvendelse til dommer Holmberg Pedersen, hvilket må formodes at være, hvad advokaten henviser til i kæreskriftet midt på tredje side, ». . . at sagen forinden var drøftet . . .« . . . Advokaten indleder sit kæreskrift med en gennemgang af en verserende sag, hvor S og andre er tiltalt for overtrædelse af våbenlovgivningen ved blandt andet ikke at have opbevaret deres jagtvåben i overensstemmelse med reglerne. . . . S blev i denne sag den 29. oktober 1998 dømt for ulovlig opbevaring af sine våben, men blev frifundet for besiddelsen af blyhaglpatroner og militærammunition, i hvilken anledning dommen af anklagemyndigheden er anket til landsretten. . . .« Statsadvokaten har gjort gældende, at betingelserne for indledning og fortsættelse af ransagningen har været opfyldt, jf. retsplejelovens § 794, stk. 1 og 2, jf. § 793, stk. 1, nr. 1, samt § 796, stk. 3, og påstået kendelsen stadfæstet. Landsretten skal udtale: Af de i den påkærede kendelse anførte grunde tiltrædes det, at betingelserne for indledning og fortsættelse af den skete ransagning er fundet opfyldt, jf. retsplejelovens § 794, stk. 1 og stk. 2, jf. § 793, stk. 1, nr. 1, samt § 796, stk. 3, og kendelsen vil herefter være at stadfæste. Da den foran citerede del af kæreskriftet: »F.s.v. angår behandlingen af sagen i Frederikssund, ved jeg at sagen forinden var drøftet mellem politiassessor Harrestrup og dommeren, hvilket politiassessor Harrestrup gav udtryk for. Og sagen blev behandlet med stor indforståelse, hvad jeg oplevede som realitetsbehandling. Politiassessoren blev således ikke bedt om at begrunde, hvorfor man ikke kunne nå at indhente ransagningskendelse, før ransagningen blev iværksat. Dommeren interesserede sig ikke for problematik omkring anonyme vidner som grundlag for ransagningen.« indeholder en ubegrundet sigtelse mod vedkommende dommer for embedsmisbrug efter straffelovens § 146, pålægges der i medfør af retsplejelovens § 151, stk. 2, advokat Jørgen Damgaard en bøde på 10.000 kr. med en forvandlingsstraf af hæfte i 10 dage. — — — Højesterets kendelse. Ved kendelse af 14. december 1998 stadfæstede Østre Landsrets 15. afdeling en kendelse afsagt den 28. september 1998 af Retten i Frederikssund, hvorved en af politiet hos S foretagen ransagning godkendtes. Ved landsrettens kendelse bestemtes endvidere, at den for S beskikkede forsvarer, advokat Jørgen Damgaard, i medfør af retsplejelovens § 151, stk. 2, pålægges en bøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 10 dage. Bestemmelsen om rettergangsbøde er med Procesbevillingsnævnets tilladelse kæret til Højesteret af advokat Jørgen Damgaard med påstand om, at bestemmelsen ophæves. Østre Landsret har fastholdt afgørelsen. I påkendelsen har deltaget tre dommere:Per Sørensen, Blok ogLene Pagter Kristensen. Advokat Jørgen Damgaard har bl.a. anført, at kæreskriftet til landsretten ikke indeholder nogen sigtelse mod dommeren i Frederikssund for overtrædelse af straffelovens § 146 eller for embedsmisbrug. Det har på intet tidspunkt været hans opfattelse, at dommeren har haft andre intentioner end at træffe en materielt rigtig afgørelse. Beskrivelsen af forløbet ved Retten i Frederikssund er måske udtryk for en vis frustration over sagsbehandlingen. Han har været uenig i rettens afgørelse og retsledelse, men det betyder ikke, at han tillægger retten uacceptable motiver. Han har i skrivelse af 3. februar 1999 til dommeren i Frederikssund beklaget, at nogen har misopfattet kæreskriftets indhold. Højesterets bemærkninger. De omhandlede udtalelser om sagens behandling ved Retten i Frederikssund i advokat Jørgen Damgaards kæreskrift til landsretten kan efter Højesterets opfattelse ikke anses for en sigtelse mod byretsdommeren for overtrædelse af straffelovens § 146 eller i øvrigt for en fornærmelse af dommeren, jf. retsplejelovens § 151, stk. 2. Advokat Damgaards påstand om ophævelse af bestemmelsen om rettergangsbøde tages derfor til følge. Thi bestemmes: Den påkærede bestemmelse, hvorved advokat Jørgen Damgaard pålægges en bøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 10 dage, ophæves. Kæreafgiften tilbagebetales kærende.