|
|
|
||
|
|
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Kjeld Klausen, Svendborg).
(Chr. Bache, Henrik Estrup og Elsebeth Frigast Larsen (kst.) samt domsmænd). Retten i Esbjerg, 2. afdelings dom af 22. november 2000: Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 2. oktober 2000. T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 154, ved den 18. august 2000 ca. kl. 15.00 i Esbjerg som fængselsfunktionær i arresthuset, Jyllandsgade 101, Esbjerg, at have slået F, der som varetægtsfængslet befandt sig i arrestens celle nr. 11, i ansigtet med knyttede næver. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domsfældelse efter anklageskriftet og har påstået straffen fastsat til en ubetinget frihedsstraf. Forsvareren har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært indstillet til rettens mildeste dom. Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne, F, A og B. Forklaringerne fremgår af retsbogen. I en erklæring af 22. august 2000 fra overlæge - - -, Centralsygehuset i Esbjerg, hedder det om vidnet F: »Efter anmodning fra Esbjerg Politi af 20.08.00 vedrørende patient kan oplyses, at han blev undersøgt på skadestuen på ECS den 20.08.00 kl. 11.13, idet han, efter det oplyste, fredag den 18.08.00, var blevet overfaldet i arresten af en anden person og herunder slået i hovedet med knytnæve 2 steder. Var blevet ramt omkring venstre tinding og på venstre side af overlæben. Ved undersøgelsen fandtes patienten vågen, klar og upåvirket. I isseregionen, ca. 10 cm over venstre øre, fandtes en blodansamling med en diameter på ca. 2½ cm. På overlæben fandtes på venstre side let hævelse og et par mindre overfladiske slimhindedefekter. Det blev ikke ydet nogen behandling. De fundne skader kan være blevet påført patienten som beskrevet. Skaderne vil ikke medføre blivende fysiske mén.« Der har under sagen været gennemført en undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808. Det fremgår af den udarbejdede erklæring af 8. oktober 2000, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Rettens bemærkninger: Det fremgår af vidnet A's forklaring, at vidnet har set tiltalte stå i cellen, hvor vidnet F var indsat, og at tiltalte har tildelt F et knytnæveslag i ansigtet og et knytnæveslag på kroppen. Det fremgår endvidere af forklaringen, at F alene værgede for sig. Denne vidneforklaring fremstår som sikker og troværdig og bestyrkes i øvrigt af vidnet F's forklaring om, at tiltalte har tildelt vidnet 2-3 knytnæveslag i ansigtet. På denne baggrund samt med henvisning til de iøvrigt foreliggende oplysninger, herunder om de konstaterede skader på F, er det bevist, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet. Straffen fastsættes efter straffelovens § 244, jf. § 154, til fængsel i 30 dage, idet retten i øvrigt ikke har fundet anledning til at gøre straffen betinget. Vestre Landsrets dom: Retten i Esbjerg, 2. afdeling, har den 22. november 2000 afsagt dom i 1. instans (- - -). Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Tiltalte og vidnet A har under domsforhandlingen den 12. marts 2001 i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at han den pågældende dag mødte på vagt kl. 14.00. Han fik fri kl. 22.00. Han havde ikke noget forudgående kendskab til F. Da han kom hen til cellen, stod F og råbte ned i hovedet på B. Han råbte blandt andet: »det skal du ikke bestemme«. B råbte også ad F. F virkede ophidset, og tiltalte var derfor bekymret for, at han ville angribe B. Da han var blevet alene med F, bad han denne om at holde op med sit råberi. Han havde forinden skubbet døren til, da der var andre indsatte på gangen. Døren var ikke helt lukket. F virkede truende og slog ud med armene, idet han tog et skridt frem. Hans hænder var dog ikke knyttede. Tiltalte gav derfor F et skub for at få ham væk. Ved skubbet røg F ind i væggen. Der var tale om en pudset murstensvæg. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt slået F. De skader, der blev konstateret på F, kan være opstået, da han røg ind i væggen. A har supplerende forklaret, at han den pågældende dag havde vagt fra kl. 14.00-22.00. Da han åbnede døren til cellen, så han tiltalte give F et knytnæveslag i ansigtet og et knytnæveslag på kroppen. Slagene faldt umiddelbart efter hinanden som boksestød. F stod med ryggen mod muren med armene foran sig som for at parere. Der var tale om en forsvarsposition. Tiltalte stod nærmest som en bokser. Han kan ikke udelukke, at F kan have angrebet tiltalte, inden vidnet kom ind i cellen. Den klaskelyd han hørte, inden han gik ind i cellen, lød som når en knyttet næve slåes mod en flad hånd. Han mener, at lyden forekom mere end én gang. F har under domsforhandlingen den 12. juni 2001 efter oplæsning af gengivelsen af hans forklaring for byretten forklaret, at han ikke længere kan huske, hvad der skete den pågældende dag. Det er snart et år siden. Han kan godt huske, at han anmeldte forholdet, og det er rigtigt, at han har udfærdiget den fremlagte skriftlige politianmeldelse. Det er også rigtigt, at han efterfølgende afgav en detaljeret forklaring til politiet under tilstedeværelse af sin advokat. Foreholdt uddrag af denne rapport har han forklaret, at han ikke længere kan huske, hvad der skete. Tiltalte har under retsmødet den 12. juni 2001 om sine personlige forhold forklaret, at han tidligere er behandlet for kræft, og at han netop har fået konstateret en ny knude og derfor skal indlægges på ny hurtigst muligt. Han er fratrådt sin stilling som fængselsfunktionær og er gået på førtidspension. Landsrettens begrundelse og resultat: 5 voterende udtaler: Efter de forklaringer, der af A er afgivet for by- og landsret, og den forklaring, der af F er afgivet for byretten, tiltræder vi, at tiltalte er fundet skyldig som sket. 1 voterende udtaler: Jeg finder det ikke bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i vold, og stemmer derfor for at frifinde tiltalte. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Alle voterende finder straffen passende udmålt. Efter voldens karakter og de omstændigheder, hvorunder den er udøvet, er der uanset oplysningerne om tiltaltes personlige forhold ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten stadfæster derfor dommen. |
|||
|
|
|||