TfK 2010.778/1 VLD

 
  V.L.D. 25. maj 2010 i anke 1. afd. S-0216-10
(Torben Geneser, Kurt Rasmussen, Michael Ellehauge med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Michael Juul Eriksen, Åbyhøj).

Aalborg Rets dom 27. januar 2010 (12. afd.), 12-5203/2009.
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 9. oktober 2009.

T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, og § 155, 1. og 2. pkt., ved fra den 18. marts 2009 til den 24. marts 2009 i og omkring Aalborg, i forbindelse med sit virke som politiassistent ved Nordjyllands Politi, under særligt skærpende omstændigheder uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger samt at have misbrugt sin stilling til at krænke det offentliges ret for at skaffe andre en uberettiget fordel, idet tiltalte til A oplyste, at A's telefon blev aflyttet, og at han skulle passe på, eller lignende, hvorved A fik oplysninger om en igangværende efterforskning mod sig og derved havde mulighed for at unddrage sig forfølgning.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf i ikke under 3 måneder.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Det fremgår af en anmeldelsesrapport af 9. marts 2009, at der den 5. marts 2009 til Nordjyllands Politi Specialpatruljen blev indgivet anmeldelse om muligt salg af ulovlige våben vedrørende A og M. I rapporten hedder det nærmere:

». . .

Undertegnede modtog omh. dato oplysninger fra troværdig kilde, som ønsker at forblive anonym grundet frygt for repressalier - dette blev lovet. Kilden er mig bekendt.

Kilden oplyste, at indehaver af »- - -« - A, havde en lyssky forretning ved siden af den lovlige - - -forretning. Han solgte uregistrerede våben. Der blev nævnt pistoler ligesom kilden var bekendt med, at han også solgte maskinpistoler.

A brugte telefon nr. - - -.

A havde et samarbejde med sagens person M kld. - - -, som ligeledes forestod salg af de ulovlige våben. M var en af ejerne af - - -, ligesom stedet besøges jævnligt af rockere fra både Bandidos og Hells Angels. M har ligeledes været en af de »tunge drenge« i Aalborgs kriminelle miljø og har gennem mange år haft en eller anden form for relation til rockermiljøet.

Det blev ligeledes nævnt, at man kunne troppe op på A's bopæl om onsdagen, da hans kone ikke var hjemme og der købe våben.

. . .«

I en notits af 10. september 2009 udarbejdet af vicestatsadvokat N er det anført, at leder af efterforskningsafdelingen, politiinspektør H, i juni 2009 oplyste, at efterforskningen vedrørende A og M var indstillet, da det var blevet resolveret, at »sagen var blevet for kompromitteret, hvorfor det forekom nytteløst at fortsætte efterforskningen.«

Forklaringer

- - -

Det fremgår af en anmeldelse til arbejdstilsynet, at der vedrørende tiltalte er indgivet anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser i form af posttraumatisk stressreaktion og depression.

Rettens begrundelse og afgørelse
Det lægges til grund, at der den 5. marts 2009 af en anonym kilde til Nordjyllands Politi blev indgivet politianmeldelse mod vidnerne A og M vedrørende ulovligt salg af skydevåben. Det lægges videre til grund, at der på denne baggrund af Nordjyllands Politi blev indledt politimæssig efterforskning mod A og M, og at vidnet, kriminalassistent L den 18. marts 2009 aflagde besøg på våbenkontoret, i forbindelse med at han som led i efterforskningen var i færd med at indsamle oplysninger i sagen.

Efter L og vidnet, politiassistent K's forklaringer lægges det endvidere til grund, at L under besøget i forbindelse med en generel drøftelse af muligheden for indførsel af våben oplyste om den igangværende efterforskning mod A og M, herunder at efterforskningen angik mistanke om ulovligt salg af våben. Det lægges efter forklaringerne til grund, at tiltalte deltog i samtalen, og tiltaltes forklaring om, at han ikke hørte A blive nævnt som mistænkt, forekommer derfor usandsynlig og strider endvidere mod L's og K's forklaringer, hvorefter tiltalte også deltog i denne del af samtalen og med sikkerhed hørte disse oplysninger.

Det er herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte under mødet blev bekendt med, at der var en igangværende efterforskning mod A og M vedrørende ulovligt salg af våben.

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, lægges det til grund, at tiltalte i forbindelse med sin ansættelse på våbenkontoret har været i jævnlig kontakt med A, ligesom det lægges til grund, at tiltalte kender A gennem den skydeforening, som de begge er medlemmer af.

Politiassistent P har forklaret, at A, da han den 24. marts 2009 mødte op på våbenkontoret, virkede alvorlig og bad vidnet om at slukke sin mobiltelefon, og det lægges i overensstemmelse med P's forklaring til grund, at A da sagde til vidnet, at tiltalte havde sagt, at der kørte en sag imod ham, og at han måske blev aflyttet. Det lægges efter P's forklaring videre til grund, at A ved samme lejlighed medbragte en særligt omfattende liste over våben, som skulle indføres i hans våbenbog, og at han i den forbindelse oplyste, at han gerne ville have våbenbogen i orden, hvis politiet skulle komme på besøg, og at han havde aftalt med tiltalte, at han kunne få hjælp hertil.

A har foreholdt afhøringsrapport af 11. juni 2009 endvidere erkendt, at han under afhøringen den 11. juni 2009 til politiet forklarede, at det var »T fra våbenkontoret«, der på et tidspunkt havde givet ham et »hint« om, at hans telefon blev aflyttet af politiet, og at der muligvis var tale om »en bytter« fra våbenfabrikken - - -, som havde en sag kørende hos politiet.

A's ændrede forklaring i retten, hvorefter hans oplysninger i stedet skulle stamme fra M, og hvorefter omtalen af tiltalte beroede på en misforståelse, idet den nævnte »T« rettelig er en anden T end tiltalte, forekommer ikke troværdig og sandsynlig, ligesom forklaringen ikke er nærmere underbygget. Det findes på denne baggrund og efter det i øvrigt anførte ubetænkeligt at tilsidesætte denne ændrede forklaring.

Herefter, og når der henses til forklaringerne om, at tiltalte og A i forbindelse med A's besøg på våbenkontoret i dagene efter den 18. marts 2009 var i forbindelse med hinanden, og når endvidere henses til politiassistent K's forklaring om sine iagttagelser af tiltalte og A ved bilen, samt under hensyn til den tidsmæssige sammenhæng mellem kriminalassistent L's besøg på våbenkontoret og A's udtalelser over for politiassistent P, finder retten det bevist, at tiltalte efter kriminalassistent L's orientering på våbenkontoret den 18. marts 2009 om mistanken mod bl.a. A har sagt til A, at han skulle passe på, eller lignende, og at hans telefon muligt blev aflyttet, hvorved A blev orienteret om en igangværende efterforskning mod ham.

Da der er tale om videregivelse af oplysninger til en mistænkt om en igangværende efterforskning vedrørende overtrædelse af våbenlovgivningen, findes der at foreligge særligt skærpende omstændigheder, og tiltalte findes herefter i det beskrevne omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, og straffelovens § 155, 1. og 2. pkt.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, og § 155, 2. pkt., jf. 1. pkt., til fængsel i 60 dage, som der efter forholdets karakter og de foreliggende oplysninger om tiltaltes personlige forhold ikke er grundlag for at gøre betinget.

Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på forholdets karakter og på, at efterforskningen mod A angik ulovligt salg af skydevåben.

- - -

Vestre Landsrets dom.
Retten i Aalborg, 12. afdeling, har den 27. januar 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -).

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Tiltalte og vidnerne A, kriminalassistent L, politiassistent P og politiassistent K har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er for landsretten endvidere afgivet vidneforklaring af J.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han havde været på våbenkontoret i de 10 måneder, hvor K havde arbejdet i Grønland. I marts 2009 havde K været tilbage på våbenkontoret i nogle uger, og de havde i denne periode arbejdet 3 mand på våbenkontoret. »Det lå i kortene«, at enten K eller tiltalte skulle forlade våbenkontoret, da der på længere sigt kun skulle være ansat 2 mand på våbenkontoret. P havde været ansat i mange år på våbenkontoret. Der var ikke tale om, at han var leder, men han var i kraft af sin erfaring den, som man gik til, hvis man var i tvivl om noget. Han havde udelukkende et professionelt forhold til A, og der var ikke tale om, at han var hverken venner eller på anden måde tættere på A, end de 2 andre ansatte på våbenkontoret var. Han opfattede alene L's besøg i våbenkontoret i marts 2009 som et generelt orienteringsmøde, hvor L ønskede en generel beskrivelse af de typiske forløb i forbindelse med import af våben. Han kan ikke huske, at L skulle have oplyst, at der var rettet en konkret mistanke mod blandt andet A om ulovlig våbenhandel. L er også medlem af flugtskydningsforeningen, ligesom han er jæger. Anledningen til, at de under mødet kom til at tale om M, var udelukkende, at der længe blandt politifolk og jægere havde været rygter om, at M skulle være krybskytte. Da A nogle dage senere havde et ærinde på våbenkontoret, kom han i snak med denne, idet A havde fået en bil på prøve hos - - -, hvor tiltaltes svoger er salgschef. Da tiltaltes ægtefælle stod for at skulle skifte bil, og da han i øvrigt alligevel skulle ud for at ryge, foreslog han A, at han gik med ham ud for at se bilen. De talte i den forbindelse kun om bilen, og han er helt sikker på, at han ikke ved denne lejlighed har talt med A om andet end biler. Da han samme dag kom hjem, fortalte han sin ægtefælle, at han ikke syntes, at hun skulle købe en bil med et alternativt farvet instrumentbræt. Det endte med, at hans ægtefælle købte en - - -,  der var sort og med et sædvanligt farvet instrumentbræt. Denne bil blev formentlig købt i marts 2009, og den blev indregistreret den 4. juni 2009. A er god til at fortælle historier. Han har aldrig oplevet A som paranoid.

Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han har været suspenderet i 8 måneder som følge af denne sag. Han har det psykisk dårligt, og han får medicin herfor. Han bor sammen med sin ægtefælle og 2 børn på 16 år og 18 år.

A har supplerende forklaret, at han ikke ses privat hverken med tiltalte eller andre af de ansatte på våbenkontoret. Han kender dem alle i professionel sammenhæng, og P er den, som han har kendt i længst tid. Tiltalte havde formidlet kontakten til - - -, således at vidnet kunne få en bil på prøve i nogle dage. Der var tale om en limegrøn - - -. Da han en dag i marts 2009 havde et ærinde på våbenkontoret, viste han bilen til tiltalte, og vidnet nævnte i den forbindelse det sjove ved, at bilen havde samme farve som den jakke, som vidnet havde på. Han mener, at de ved denne lejlighed udelukkende talte om bilen, herunder farven på instrumentbrættet. Det er hans opfattelse, at tiltalte ønskede at se bilen, da det jo var tiltalte, der havde formidlet kontakten til bilsælgeren. Han er helt sikker på, at han ikke med tiltalte drøftede noget om hverken telefonaflytning eller andet lignende. Da vidnet nogle dage senere var på våbenkontoret, talte han med P. Vidnet vil ikke udelukke, at han i den forbindelse talte om, at han vist blev aflyttet. Mistanken herom havde han fået efter en samtale med M. Foreholdt afhøringsrapport af 11. juni 2009, side 2, linje 1-9, kan han bekræfte, at han har forklaret, som der står beskrevet. Han mener dog ikke, at han skulle have sagt »T fra våbenkontoret«, men at han alene har sagt »T«. Det var en oplysning, som han havde fået fra M. Foreholdt samme rapport, side 2, linje 4-1 fra neden, har han forklaret, at han er sikker på, at tiltalte ikke har fortalt ham, at vidnets telefon muligt blev aflyttet. Vidnet havde ikke tidligere prøvet at blive afhørt af politiet, og han havde følelsen af, at »ordene blev lagt i munden på ham«. Foreholdt samme rapport, side 3, 7. linje fra neden, hvorefter han skulle have forklaret: »Det har kun været den ene gang, at Tsagde, at han skulle passe på«, har han forklaret, at han jo nok har sagt sådan, når det står i rapporten. Under afhøringen hos politiet nævnte han ikke, at han havde fået oplysningerne fra M, da han ikke ville bringe denne ind i sagen. M havde nævnt, at han havde fået oplysningen fra T, og vidnet troede i første omgang, at T var den samme som tiltalte. Han fandt senere ud af, at det var en anden T. Den advarsel, som han fik fra M, var ikke særlig præcis, og M sagde alene, at vidnet skulle passe på, hvad han sagde i telefonen.

Kriminalassistent L har supplerende forklaret, at han er sikker på, at han ved mødet i våbenkontoret i marts 2009 nævnte, at der var mistanke om, at A solgte illegale våben. Vidnet er overbevist om, at også tiltalte modtog og forstod denne oplysning. Foreholdt samtalereferat af 25. marts 2009 udarbejdet af politiinspektør H, 3. afsnit: »Ka.en vil ikke afvise, at han omtalte mistanken mod A som grundlag for sin henvendelse, idet denne mistanke var den direkte anledning til hans henvendelse til dem, men han husker ikke i dag sit ordvalg i denne forbindelse«, kan han bekræfte, at det er en dækkende beskrivelse, og det er også sådan, som han i dag husker forløbet. Vidnet kan endvidere bekræfte, at de ved mødet i våbenkontoret kom ind på lidt »tågesnak«, herunder om at M drev krybskytteri. Rapporten af 19. marts 2009 er udfærdiget, efter at han havde mødet i våbenkontoret med tiltalte og K. Vidnet havde ikke forud for mødet i våbenkontoret foretaget efterforskningsskridt i sagen.

Politiassistent P har supplerende forklaret, at han har arbejdet i våbenkontoret i 15 år. K gjorde omkring den 23. marts 2009 vidnet opmærksom på, at han dagen forinden havde overværet en »besynderlig hændelse« mellem tiltalte og A. Vidnet gjorde ikke mere i den forbindelse, da der ikke tidligere havde været noget at udsætte på tiltaltes arbejde, og da han og K var enige om ikke at gøre yderligere. Efterfølgende ankom A til våbenkontoret, og han kom ind på vidnets kontor. A var underlig, og han sagde blandt andet, at vidnet skulle passe på, da hans telefon måske blev aflyttet. Vidnet fandt det besynderligt, og han slog det hen. A sagde endvidere, at han havde fået det at vide af T, og vidnet gik ud fra, at der blev refereret til tiltalte. A ønskede endvidere at få tjekket sin våbenbog, og det er ikke ualmindeligt, at våbenhandlerne får ajourført deres bøger. Der var dog det usædvanlige, at der var ekstraordinært mange personer, der skulle tjekkes i forbindelse med gennemgangen af våbenbogen, og vidnet ringede da også til sin chef for at få tilladelse til at behandle så mange navne. Ved den efterfølgende registrering viste det sig, at alt var i orden. Den følgende dag fortalte vidnet K om sin oplevelse med A, og de blev sammen enige om, at de skulle orientere deres chef. Vidnet har »aldrig haft et ondt ord med« tiltalte, og de har altid arbejdet godt sammen. A var ofte på våbenkontoret - formentlig i gennemsnit en gang om ugen.

Politiassistent K har supplerende forklaret, at han ikke har oplevet, at der skulle være problemer eller »gnidninger« i samarbejdet mellem tiltalte, P og vidnet. Han opfattede det ikke på den måde, at han var i konkurrence med tiltalte om en stilling i våbenkontoret. Ved mødet i marts 2009 mellem L, tiltalte og vidnet deltog de alle tre i samtalen, men det var mest tiltalte, der kunne svare på spørgsmålene fra L, idet han havde været længst tid på våbenkontoret. Vidnet er »helt afgjort« af den opfattelse, at også tiltalte fik oplyst af L, at der var mistanke om, at A ved siden af sin lovlige - - -handel også handlede med illegale våben. Han kan ikke i dag huske, om mødet med L strakte sig over 10 minutter eller 45 minutter. L sagde ikke noget om efterforskningens forløb, og hvad der videre skulle foregå. Nogle få dage senere havde A et ærinde i våbenkontoret. Som han husker det, var det tiltalte, der ekspederede A. A havde en grøn jakke på, og han ankom i en bil, der havde den samme stærkt grønne farve. Da A skulle gå, sagde tiltalte, at han lige ville med ud for at se bilen. Vidnet fandt det lidt mærkeligt, da der - ud over farven - var tale om en helt almindelig bil, og da bilen i øvrigt kunne ses tydeligt fra vinduet. Han hørte ikke snak om instrumentbrættet. Vidnet holdt øje med tiltalte og A, da de stod uden for ved bilen. Det underlige var imidlertid, at de ikke kiggede på bilen, idet de stod med ryggen til bilen. Vidnet kiggede ikke hele tiden på de to. Han ville dog have bemærket det. hvis en af dem var steget ind i bilen. Vidnet bemærkede ikke, om der var nogen af de to, der røg, ligesom han ikke forud herfor havde hørt tale om, at enten tiltalte eller A skulle ud for at ryge. Vidnet har i øvrigt aldrig set tiltalte ryge. Som han så tiltalte og vidnet sammen, tænkte han, at der var tale om »en alvorlig samtale«, og vidnet spekulerede på, om tiltalte nu fortalte A om de fortrolige oplysninger, som de få dage forinden havde fået af L. Vidnet sagde ikke noget til tiltalte herom, da han kom tilbage på kontoret, og det var først dagen efter, at han fortalte om episoden til P. Nogle dage efter denne samtale fortalte P vidnet, at han også havde været udsat for en underlig opførsel fra A's side. De to gik derfor til deres chef med mistanken om, at der var noget galt.

J har forklaret, at han er tiltaltes svoger, og at han er salgschef hos - - -. Tiltaltes ægtefælle har fødselsdag den 2. april, og forud herfor havde hun haft en grøn bil på prøve. I marts eller april 2009 solgte han en bil til tiltaltes ægtefælle, og det kan godt passe, at bilen blev leveret i juni 2009.

Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat til fængsel i 60 dage.

Der er efter forholdets karakter ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Landsretten stadfæster derfor dommen.