UfR1978.603/2 ØLD
 

  Ø. L. D. 8. marts 1978 i anke 7-505/1977
anklagemyndigheden mod T (lrs. Winsløv Olsen e. o.)

Af anke 7-505/1977 - anklagemyndigheden mod T (lrs. Winsløv Olsen e. o.) - fremgik, at T, der var født den 29. marts 1935, var sat under tiltale til straf for overtrædelse af straffelovens § 155, ved den 26. juli og den 10. august 1976 mellem kl. 18 og kl. 20 i isolationsafdelingen, Vestre fængsels sydfløj, København, at have misbrugt sin stilling som fængselsoverbetjent, idet han de nævnte dage efter opfordring fra arrestanten X arrangerede møder i isolationsafdelingens baderum mellem X og arrestanten Y, - begge pakistanere - og som begge var anbragt i isolationsafdelingen og sigtede i samme sag, og herved foranlediget, at arrestanterne kom i ulovlig forbindelse med hinanden.

T, der erkendte det faktiske handlingsforløb som beskrevet i anklageskriftet, påstod frifindelse, idet han anførte, at forholdet ikke var af en så alvorlig karakter, at det burde anses for omfattet af straffeloven, men alene betragtes som en tjenesteforseelse, der kunne afgøres disciplinært.

Det var oplyst, at X og Y var anbragt på samme etage, men på hver sin side af midtergangen. T og en kollega havde hver især ansvaret for de ansatte på hver sin side af midtergangen. Y var anbragt på T's afsnit.

T havde ikke modtaget noget vederlag for at arrangere møderne.

T fratrådte tjenesten i midten af august 1976 som sygemeldt og holdt derefter ferie til den 6. september. Han var fritaget for tjeneste med fuld løn til 29. december, siden hvilken dato han havde været suspenderet med 2/3 løn. Der var ikke taget stilling til, om han skulle afskediges.

Det siges bl. a. i Københavns byrets 8. afdelings dom 15. august 1977:
To af rettens medlemmer bemærker, at den pågældende overtrædelse, selv om konkrete skadevirkninger ikke er påvist, dog er et klart brud på reglerne om isolation og undergravende for isolationens formål. Tiltalte måtte efter sin mangeårige tjeneste i fængselsvæsenet være helt klar over dette. Overtrædelsen er så alvorlig, at ubetinget fængselsstraf bør anvendes. Tiltalte har begået overtrædelsen for at skaffe X den uberettigede fordel, at han i strid med isolationen fik mulighed for at tale med Y, som han var i sag med. Forholdet er derfor omfattet af straffelovens § 155, 2. pkt. Disse medlemmer stemmer herefter for at fastsætte straffen til fængsel i 60 dage.

Et af rettens medlemmer finder ikke, at forholdet er så alvorligt, at fængselsstraf bør anvendes. Dette medlem lægger vægt på, at der allerede ved den langvarige suspension er reageret kraftigt overfor tiltalte. Endvidere lægger dette medlem vægt på, at de fremkomne oplysninger kunne tyde på, at isolationen af varetægtsindsatte alligevel ikke er ganske effektiv, hvilket må tages i betragtning ved vurderingen af tiltaltes overtrædelse. Dette medlem stemmer derfor for at straffe tiltalte med 30 dagbøder hver på 100 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 30 dage.

Der gives dom efter stemmeflertallet, således at tiltalte straffes efter straffelovens § 155 med fængsel i 60 dage. - - -

T ankede til frifindelse.

Det siges i Ø. L. D. 8. marts 1978:

Også efter bevisførelsen for landsretten finder 5 af rettens medlemmer det godtgjort at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 155 i overensstemmelse med anklageskriftet. Det tiltrædes af de i dommen anførte grunde, at forholdet er omfattet af straffelovens § 155, 2. pkt.

Et af rettens medlemmer finder, at forholdet ikke er så alvorligt, at det er omfattet af straffelovens § 155 og vil derfor frifinde tiltalte.

Der vil være at give dom efter stemmeflerhed.

Straffen findes at kunne fastsættes til fængsel i 30 dage, dog finder et af rettens medlemmer, at den fastsatte straf af fængsel i 60 dage er passende.

Der gives dom efter stemmeflerhed.

(Ved samme rets dom af samme dato i sag 7-504/1977 blev X frifundet for anklagemyndighedens tiltale for overtrædelse af straffelovens § 155, jfr. § 23, ved at have tilskyndet T til at arrangere de ovenfor nævnte møder, da dette forhold ikke burde tilregnes X som en strafbar medvirken til T's overtrædelse af straffelovens § 155.)