UfR1980.695 ØLD
 

  Ø. L. D. 31. marts 1980 i anke 6

64/1980 - anklagemyndigheden mod T (adv. Jørgen Bang e.o.)

Af anke 6 - 64/1980 - anklagemyndigheden mod T (adv. Jørgen Bang e.o.) - fremgik, at T var sat under tiltale for overfald efter straffelovens § 244, stk. 4, jfr. § 154, ved den 21. november 1979 cirka klokken 18,15 på - - - politistation, hvor han som politiassistent gjorde tjeneste som vagthavende, at have øvet vold mod A, født den 17. marts 1965, der var sagesløs, og som var fremstillet for tiltalte, idet tiltalte i ekspeditionslokalet greb fat i A's højre arm, trak ham halvt ind over skranken og tildelte ham et slag med flad hånd på venstre kind, hvorefter tiltalte skubbede ham ned ad gangen, hvorunder tiltalte tildelte ham et slag i nakken med flad hånd, hvorpå tiltalte førte ham ind i et kontor, hvor han tildelte ham yderligere 2 slag i ansigtet med flad hånd.

T var født den 16. september 1933. Han havde været ansat i politiets tjeneste siden den 1. august 1956. A var kort før fremstillelsen for T grebet på fersk gerning under forsøg på indbrud i en villa.

Det siges i Rødovre byrets dom 23. januar 1980:


Tildels ved tiltaltes egen forklaring, men i øvrigt ved A's forklaring, som det er ubetænkeligt at lægge til grund, idet den må anses bestyrket ved de forklaringer om slag eller bevægelser til slag mod drengens hoved, som vidnerne B 1-5 (tilstedeværende polititjenestemænd) har afgivet, findes det bevist, at tiltalte med flad hånd slog A på kinden en gang i ekspeditionslokalet og to gange i afhøringskontoret, og på en, sådan måde, at slagene kan karakteriseres som lussinger. Tiltalte findes i det således fastlagte omfang at have øvet vold mod A , medens det ikke kan anses for godtgjort, at tiltalte derudover øvede vold mod drengen.

Idet vidneforklaringerne om A's adfærd under ophold på politistationen lægges til grund, findes der ikke at have været nogen anledning til tiltaltes voldsudøvelse. Da A derfor må anses for at have været sagesløs, og da dette efter det foreliggende må have været klart for tiltalte, findes tiltalte ved den fastlagte voldsudøvelse skyldig i overfald efter straffelovens § 244, stk. 4.

Overfor tiltaltes særlige forpligtelser som polititjenestemand findes der ikke ved bevisførelsen at være godtgjort forhold af undskyldende karakter.

Under hensyn til de omstændigheder, hvorunder tiltaltes forseelse er begået, herunder at voldsudøvelsen er foretaget over for en 14-årig ad flere gange og tildels i et særligt lokale, hvortil tiltalte unødigt bragte drengen, findes voldsudøvelsen, trods dens ringe følger for overfaldne ikke at have været af mindre grov beskaffenhed.

Idet der heller ikke findes at være grundlag for i medfør af straffelovens § 84 og § 85 at nedsætte straffen, fastsættes denne herefter efter straffelovens § 244, stk. 4, jfr. dens § 154, til fængsel i 30 dage.

- - -

T ankede til formildelse.

Det siges i Ø. L. D. 31. marts 1980:

Tiltalte har principalt påstået forholdet henført under straffelovens § 244, stk. 4, 2. punktum, 2. led, idet den udøvede vold må anses for at være af ringe betydning, og der i øvrigt foreligger særligt formildende omstændigheder. Subsidiært har tiltalte påstået forholdet henført under straffelovens § 244, stk. 4,2. punktum, 1. led.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er for landsretten afgivet forklaring af tiltalte om hans personlige forhold.

Tiltalte har oplyst, at han fortsat er sygemeldt.

Fem af rettens medlemmer finder, at det af tiltalte begåede forhold kan henføres under straffelovens § 244, stk. 4, 2. punktum, 1. led, idet den udøvede vold er af mindre grov beskaffenhed. Disse voterende finder imidlertid uanset dette, at straffen efter straffelovens § 244, stk. 4, jfr. § 154, bør fastsættes til fængsel i 30 dage.

Et af rettens medlemmer finder, at den udøvede vold er af ringe betydning, jfr. straffelovens § 244, stk. 4, 2. punktum, 2. led, og vil fastsætte straffen i medfør af straffelovens § 244, stk. 4, jfr. § 154, til 25 dagbøder hver på 100 kr. med en forvandlingsstraf af hæfte i 25 dage.

Der vil være at give dom efter stemmeflertallet.