U.1983.251Ø
 
  Ø. L. D. 16. november 1982 i anke 15-282/1982

Anklagemyndigheden mod T (adv. Arnold Rothenborg, e.o.)

Af anke 15-282/1982 - Anklagemyndigheden mod T (adv. Arnold Rothenborg, e.o.) - fremgik, at T, der var født den 27. august 1936 og ustraffet, var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 155, ved under sit virke i offentligt hverv at have misbrugt sin stilling til at krænke det offentliges ret, idet han i begyndelsen af september 1981 modtog 2 breve fra arrestanten A, for hvem han var beskikket forsvarer og som var anbragt i Vestre Fængsel, hvilke breve han den 11. september 1981 videreekspederede til modtagerne, uden at disse blev undergivet den af politiet bestemte brevcensur.

T, der erkendte sig skyldig, forklarede blandt andet, at han i slutningen af april 1981 blev kontaktet af A, som han intet kendskab havde til i forvejen, og at han den 30. april 1981 i dommervagten blev beskikket forsvarer efter A's anmodning. Tiltalte havde ikke tidligere haft egentlige straffesager og var derfor ikke fortrolig med disse. På et tidspunkt i begyndelsen af september 1981 besøgte han A i Vestre Fængsel, hvor A gav udtryk for, at »nu skulle der ske noget« for at overbevise alverden om hans uskyld. Tiltalte gav A en kopi af en skrivelse han netop havde forfattet, hvortil tiltalte til politiet viderebragte A's beklagelser over politiets efterforskning m.v. Herover blev A »begejstret«; han bad tiltalte om et stykke papir og tiltalte tog fra sin mappe en tilfældig inkassoskrivelse, og på bagsiden af denne skrev A en invitation for tiltalte, stilet til C, ejeren af restaurant - - -. Samtidig viste A ham et brev stilet til journalist B, idet A gav udtryk for, at det var nødvendigt, at pressen blev gjort opmærksom på hans uskyld. Tiltalte, der den pågældende dag havde meget travlt, fordi han var alene på kontoret, »øjede« første del af brevet igennem. Dette så banalt ud. Tiltalte tog begge brevene med fra cellen og de blev liggende i sagen ca. en 14-dages tid, indtil han en dag, da han lå syg på bopælen, blev ringet op af C. Under telefonsamtalen sagde tiltalte, at han havde noget til C som C kunne hente på hans kontor. C >> 252 >> hentede begge breve på kontoret, og tiltalte har således ikke i sin helhed læst brevet til B før dette blev hentet af C. I øvrigt var det en fejl, at C fik brevet til B med.

I Københavns Byrets dom 26. maj 1982 siges:

Retten finder, at tiltalte ved at viderebefordre de i anklageskriftet omhandlede 2 breve, har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 155.

Ved straffens fastsættelse finder retten, at det bør komme i betragtning, at der for tiltalte i hans egenskab af beskikket forsvarer for A, der var fængslet og undergivet isolation, var tale om en indlysende krænkelse af retsplejelovens for enhver forsvarer kendte bestemmelser om varetægtsfangers ret til ukontrolleret besøg af og breveksling med den beskikkede forsvarer, og der kan ikke anerkendes nogen ret for en forsvarer til at vurdere, om et brev, som hans fængslede klient ønsker at sende, kan være af betydning for den politimæssige efterforskning. Det kommer endvidere i betragtning, at den styrkelse af den beskikkede forsvarers retsstilling der har fundet sted, som et nødvendigt modstykke indebærer krav til en høj grad af ansvarsfølelse og loyalitet fra den beskikkede forsvarers side, ikke mindst, når der er tale om udøvelse af rettigheder, hvis misbrug vanskeligt - i almindelighed ikke - lader sig påvise. Straffen findes under hensyn til det ovenfor anførte passende at burde fastsættes til hæfte i 10 dage.

T ankede dommen med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse.

I Ø. L. D. 16. november 1982 siges:

Det bemærkes, at brevet til B indeholder en indgående omtale af den da verserende straffesag mod A, og det nævnes, at forskellige vidner har afgivet vidneforklaring mod ham, ligesom A opfordrer brevmodtageren til at tale med et vidne.

4 voterende finder straffen passende og stemmer for at stadfæste dommen.

2 voterende stemmer for at forhøje straffen til hæfte i 20 dage under hensyn til tiltaltes grove tilsidesættelse af de ham som beskikket forsvarer påhvilende pligter.

Der gives dom efter stemmeflertallet.