UfR1994.492 VLD

 
  V.L.D. 17. marts 1994 i anke 12. afd. S-2431-93

Anklagemyndigheden mod T (adv. Morten Wagner, Viborg, e.o.)

Af anke 12. afd. S-2431-93 - Anklagemyndigheden mod T (adv. Morten Wagner, Viborg, e.o.) - fremgik, at T født 1958 ved anklageskrift af 13. juli 1993 fra statsadvokaten i Viborg var tiltalt til straf for overtrædelse af

1. straffelovens § 155, ved den 22. februar 1993 ca. kl. 20.30 i Århus som fængselsbetjent i arresten at have opsøgt A, der var varetægtsfængslet, i dennes celle og forsøgt at få A til at oplyse navnene på 2 personer, der havde generet tiltalte i hans bijob som centervagt,

2. straffelovens § 244, jfr. § 154 for vold, ved den 22. februar 1993 ca. kl. 20.30 i Århus som fængselsbetjent i arresten med flad hånd at have slået A, der var varetægtsfængslet, i hovedet og på armene, hvorefter tiltalte med knyttet hånd slog A på venstre lår.

Tiltalte havde nægtet sig skyldig og forklaret bl.a., at han havde været fængselsbetjent i 10 år og i 1½ år haft bibeskæftigelse som vagt for Securitas, bl.a. i City Vest, hvor han havde haft vagt den 16. januar 1993. Da han efter vagtens afslutning havde ventet på en taxa for at køre til sit arbejde i arresten, var han blevet passet op af to yngre mænd, der fulgtes med en tredje, og som havde spyttet og sparket ud efter ham. Senere samme dag havde han ringet til politiet om episoden, men da han ikke havde navnene på de to mænd, var han blevet enig med vagthavende om, at forholdet ikke kunne bære en anmeldelse. Da han den 22. februar 1993 havde lukket A ind på cellen, var det gået op for ham, at han havde set ham ved City Vest den 16. januar, og at han måtte være en af dem, der havde passet tiltalte op. Han var så gået tilbage til cellen og havde åbnet døren. Han havde spurgt A om navnene på de to andre, hvortil A havde svaret, at det ikke ragede ham. Der havde været 2-2½ meters afstand mellem ham og A, og ingen fysisk kontakt.
A havde forklaret bl.a., at tiltalte var kommet ind i cellen og to gange havde bedt om navnene på to andre. Vidnet havde ikke vidst, hvad tiltalte talte om, og havde sagt det til tiltalte, som derpå havde slået ud mod vidnet først med knyttet hånd og senere med flad hånd, så nogle kiks, som vidnet havde siddet med, var blevet slået ud af hans hænder. Da vidnet havde sagt, at han ville fortælle sin advokat om det skete, havde tiltalte sagt, at vidnet ville få det dårligt, og at tiltalte ville genere ham hver time, han var i arresten.

I Århus Rets 11. afdelings dom 6. oktober 1993 siges bl.a.:

Retten skal udtale:

ad forhold 1:

Ved vidnet A's og tiltaltes egen forklaring findes det bevist, at tiltalte har misbrugt sin stilling som fængselsbetjent til fra vidnet A at forsøge at få de i tiltalen nævnte oplysninger, men det lægges til grund, at oplysningerne vedrørte en episode, hvor tiltalte havde følt sig generet i forbindelse med hans bijob som centervagt.
Med denne korrektion findes rigtigheden af dette forhold i tiltalen derfor bevist.

forhold 2:

1 dommer finder, at det efter alt foreliggende er ubetænkeligt at lægge den af vidnet A afgivne forklaring til grund. For denne dommer har det været afgørende, at vidnet så hurtigt som gørligt har anmeldt forholdet over for sin forsvarer og arrestledelsen, at vidnet stedse har fastholdt sin forklaring om det passerede, og at der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at svække troværdigheden af denne forklaring.

2 dommere finder det alene på grundlag af vidnet A's forklaring betænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte har udøvet vold over for vidnet som anført i forhold 2, og stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.
Efter stemmeflertallet frifindes tiltalte i forhold 2.

Den tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 155 forskyldte straf, jf. forhold 1, fastsættes til hæfte i 14 dage. Der er ved straffastsættelsen taget hensyn til, at tiltalte har forsøgt at få de nævnte oplysninger på et tidspunkt, hvor vidnet A befandt sig i sin aflåste celle, og at oplysningerne intet havde med vidnets ophold i arresten at gøre, men en episode, der havde forbindelse med tiltaltes bibeskæftigelse, og som tiltalte havde opgivet at anmelde til politiet. Det må også efter vidnet A's forklaring, som der er enighed om på dette punkt kan lægges til grund for afgørelsen, anses for bevist, at tiltalte har optrådt så »bestemt« eller hårdt, at A har følt sig truet og bange for i nattens løb på ny at blive overrasket af tiltalte i sin celle.

V.L.D. 17. marts 1994.

- - - Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt skærpelse. - - -

Landsretten udtaler:

Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte i cellen har opsøgt A for at få oplyst navnene på to personer, og at han herved på en utilbørlig måde har udnyttet den autoritet, der var forbundet med hans stilling, i forsøget på at få oplysninger, der var tjenesten uvedkommende. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig i tiltalens forhold 1 som sket.

Fire af de voterende stemmer af de grunde, der er anført af byrettens flertal, for at frifinde tiltalte i forhold 2.

To af de voterende stemmer af de grunde, der er anført af dissensen til byrettens dom, for at anse tiltalte skyldig i dette forhold.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen frifindes tiltalte for forhold 2.

Straffen findes at burde fastsættes til 10 dagbøder hver på 250 kr. med en forvandlingsstraf på hæfte i 10 dage. - - -