UfR 2001.2126 VLD

 

  V.L.D. 18. juni 2001 i anke 8. afd. S-0788-01
(Stig Glent-Madsen, Bjarne Bjørnskov Jensen, Karen-Marie Christiansen (kst.) med domsmænd).
Anklagemyndigheden mod T (adv. Torben Koch, København, e.o.).


Horsens Rets 3. afdelings dom 2. marts 2001. 1)

I denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T ifølge anklageskrift af 29. december til straf for overtrædelse af
straffelovens § 244, jf. § 154, ved den 25. maj 2000 ca. kl. 20.20 ud for Sønderbrogade 80 i Horsens efter anholdelse af A at have tildelt denne adskillige slag med sin politistav, mens A iført håndjern sad på bagsædet af patruljevognen, alt med skade til følge.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, under henvisning til at handlingerne er straffri.
- - -

Rettens bernærkninger:

Efter tiltaltes forklaring og de af vidnerne A og B afgivne forklaringer lægges det til grund, at tiltalte tildelte A adskillige - og i hvert fald 6-8 - slag med sin politistav, mens A, der var anholdt og iført håndjern med hænderne på ryggen, sad på bagsædet af patruljevognen.

Det må efter tiltaltes og A's forklaringer endvidere lægges til grund, at A forud herfor havde bedt om at få håndjernene af, henholdsvis få løsnet håndjernene, og havde optrådt ophidset, samt at tiltalte havde ramt A i ansigtet med sin ene albue, da A bøjede sit hoved frem mod tiltalte, mens tiltalte kørte patruljevognen.

Efter tiltaltes forklaring, der støttes af den af B tidligere, og til dels under domsforhandlingen, i retten afgivne forklaring og de lægelige oplysninger om tiltalte findes det yderligere at kunne lægges til grund, at A optrådte ophidset over for tiltalte og umiddelbart forinden havde sparket tiltalte, der sad på patruljevognens førersæde, i hovedet.

Det må tillige lægges til grund, at A, da tiltalte åbnede døren til patruljevognens bagsæde, hvor A sad, sparkede ud efter tiltalte eller i hvert fald sprællede med benene, dog uden at ramme tiltalte.

Det må endelig lægges til grund, at A hverken var voldelig eller optrådte truende over for B, der sad på patruljevognens bagsæde ved siden af A.

Efter de foreliggende lægelige oplysninger om A, herunder erklæringen af 24. oktober 2000 fra statsobducent, professor, dr.med. M. Gregersen og lektor, speciallæge i patologisk anatomi P. Frederiksen, sammenholdt med de af A og B afgivne forklaringer, findes de ved undersøgelsen af A den 31. maj 2000 konstaterede blødninger i huden, i hvert fald for en dels vedkommende, at måtte anses for forårsaget af den udøvede vold og at måtte tilregnes tiltalte som følger heraf, mens det efter det foreliggende ikke findes bevist, at den hos A senere udviklede samling af blodtilblandet pus er en skade efter volden.

Under disse omstændigheder findes tiltalte at have gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 154, som beskrevet i tiltalen.

To voterende udtaler herefter:

Selvom A forinden uretmæssigt havde angrebet tiltalte, findes tiltaltes gentagne slag med politistaven under de ovenfor beskrevne omstændigheder, og henset til at det må lægges til grund, at tiltalte blev bedt om at standse sine slag, at have været unødvendige og åbenbart at være gået ud over det forsvarlige. Herefter findes der ikke at være grundlag for at anse tiltaltes handlinger for straffri efter straffelovens § 13, stk. 1, 2 eller 3.

En voterende udtaler herefter:

Under de ovenfor anførte omstændigheder, og da A uretmæssigt havde angrebet tiltalte, findes tiltaltes handlinger at have været nødvendige for at afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb, og handlingerne findes ikke at være gået ud over, hvad der i situationen var forsvarligt, herunder med henblik på at sikre A's fortsatte tilstedeværelse. Denne voterende stemmer derfor for at anse tiltaltes handlinger for straffri efter straffelovens § 13, stk. 1 og 3.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Retten finder ikke, at straffelovens § 248 finder anvendelse.

Under hensyn til at A forud for tiltaltes slag med politistaven bl.a. havde sparket tiltalte i hovedet, finder retten, at der er grundlag for strafnedsættelse, men ikke strafbortfald, efter princippet i straffelovens § 84, stk. 1, nr. 1, samt § 84, stk. 1, nr. 4.

Herefter fastsættes straffen efter straffelovens § 244, jf. § 154, jf. princippet i straffelovens § 84, stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 84, stk. 1, nr. 4, til hæfte i 20 dage.

Under hensyn til omstændighederne i forbindelse med voldsudøvelsen, herunder forklaringerne om A's opførsel, samt til det oplyste om de A påførte skader, findes det forsvarligt at gøre straffen betinget som bestemt nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2. - - -

Vestre Landsrets dom. 1)

- - -
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært strafbortfald, mere subsidiært formildelse, således at sagen afgøres med dagbøder.
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse, navnlig således at straffen gøres ubetinget.
- - -

Landsrettens begrundelse og resultat:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket, og at der således ikke er grundlag for straffrihed i medfør af straffelovens § 13.

Det tiltrædes endvidere, at der ikke er grundlag for strafbortfald.

Der er enighed om, at straffen, under hensyn til at tiltaltes vold er udøvet over for en person, der var lagt i håndjern, bør forhøjes til fængsel i 40 dage.

4 voterende tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at der bør ske strafnedsættelse i medfør af straffelovens § 84, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, og disse voterende stemmer herefter for, at straffen under hensyn hertil - uanset forholdets karakter - efter omstændighederne gøres betinget.

2 voterende finder, at der ikke er grundlag for strafnedsættelse, og disse voterende stemmer herefter for, at straffen gøres ubetinget.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Med den ændring, der følger af det anførte, stadfæster landsretten herefter byrettens dom. - - -