|
|
|
||
|
TfK 2006.532 ØLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Jørn Toft Erichsen, besk.).
(Michael Dorn, Finn Morten Andersen og Louise Saul (kst.) med domsmænd). Vordingborg Rets dom af 31. oktober 2005: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 7. juli 2005 og berigtiget den 31. oktober 2005. T er tiltalt for principalt overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, ved den 24. november 2003 ca. kl. 16.00 til politiet på Vordingborg Politistation, Københavnsvej 47 i Vordingborg Kommune, i strid med sandheden at have anmeldt, at 3 betjente fra Vordingborg Politi i forbindelse med en anholdelse den 22. november 2003 at have begået vold mod ham, med fortsæt til at de pågældende betjente blev retsforfulgt. subsidiært: overtrædelse af straffelovens § 165, ved den 24. november 2003 ca. kl. 16.00 til politiet på Vordingborg Politistation, Københavnsvej 47 i Vordingborg Kommune, i strid med sandheden at have anmeldt, at 3 betjente fra Vordingborg Politi i forbindelse med anholdelse den 22. november 2003 havde begået vold mod ham. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. - - - Tiltalte er tidligere straffet ved Gladsaxe rets dom af 27. februar 2004 for overtrædelse af straffelovens § 293 stk. 1 tildels jf. § 89 med fængsel i 20 dage, betinget med en prøvetid på 2 år. ved Vordingborg rets dom af 3. november 2004 med en bøde på 7.000 kr. jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. §§ 2 og 3 færdselslovens § 117, stk. 1 jf. § 53, stk. 1 og § 118, stk. 1 jf. § 3, stk. 1, § 9, stk. 2 og § 72, stk. 1 og straffelovens § 290 og § 293, stk. 1, forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage. I medfør af færdselslovens § 125 jf. § 127 frakendes tiltalte retten til at føre motorkøretøj, hvortil der kræves kørekort, i 1 år fra d. 21. december 2003 at regne, da tiltaltes førerret blev inddraget af politiet. Det har sit forblivende med dommen af 27. februar 2004. Sidstnævnte dom vedrører det forhold der gav anledning til anholdelsen af tiltalte den 22. november 2003. Rettens bemærkning: På baggrund af politiassistent A's vidneforklaring lægger retten til grund, at tiltalte den 24. november 2003 indfandt sig på Vordingborg politigård og overfor vidnet anmeldte at have været udsat for vold i forbindelse med en anholdelse af ham den 22. november 2003. Det lægges i den forbindelse til grund, at tiltalte overfor vidnet oplyste at han blev »klasket« ind i en celle, hvorefter 3 eller 4 betjente og en læge kom stormende ind i cellen, hvor de »klaskede« ham ned i gulvet så han fik to buler i hovedet, en i forhovedet og en i baghovedet, hvorefter en af betjentene tog fat i hans pandehår og bankede hans hoved ind i væggen, idet han sagde »nu skal du tage det rolig hr. T, ellers får du tæsk«. De pågældende udsagn beskriver handlinger, som hvis de havde fundet sted utvivlsomt har overskredet grænsen for lovlig magtanvendelse i forbindelse med anholdelsen, detentionsanbringelsen og udtagelsen af blodprøve af tiltalte. Der er imidlertid ikke holdepunkter for, at de pågældende politiassistenter, C, D og E, skulle have optrådt som anført, hvorved retten i særlig grad lægger vægt på læge F's vidneforklaring. Retten finder at tiltaltes henvendelse på Vordingborg politistation den 24. november 2003 må anses som en anmeldelse om, at betjentene har begået et strafbart forhold, hvilken anmeldelse tiltalte efterfølgende har fastholdt, såvel overfor statsadvokatassessoren den 2. december 2003, som overfor den afhørende politiassistent på nærpolitistationen i Herlev den 12. august 2004. Tiltalte findes ikke at have haft grundlag for at gå ud fra, at de oplysninger han afgav til politiet var korrekte og tiltalte har efter vidnet A's forklaring, haft rig lejlighed til at modificere sine udtalelser i forbindelse med A's nedskrivning af anmeldelsesrapporten. Formålet med tiltaltes henvendelse på politistationen den 24. november 2003 og efterfølgende kontakter med henholdsvis statsadvokatassessoren og nærpolitiet i Herlev, må have været en strafferetlig forfølgning mod de pågældende betjente, i hvert fald må det have stået tiltalte klart, at dette ville blive konsekvensen. Tiltalte findes derfor at have haft det fornødne fortsæt til overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, og anses dermed for skyldig i den principale påstand i anklageskriftet. Straffen fastsættes til fængsel i 30, jf. straffelovens § 164, stk. 1. Straffen er en tillægsstraf til Vordingborg rets dom af 3. november 2004, jf. straffelovens § 89. Vilkårene for den betingede dom, afsagt af Retten i Gladsaxe den 27. februar 2004, ændres ikke, jf. straffelovens § 61, stk. 1. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte ved flere lejligheder har fastholdt anmeldelsen, men at anmeldelsen samtidig vedrører forhold begået under omstændigheder, hvorunder de der er anmeldt, har haft gode muligheder for at forsvare sig mod den uberettigede anmeldelse. Østre Landsrets dom: Vordingborg Rets dom af 31. oktober 2005 (- - -) er anket af tiltalte med påstand om afvisning under henvisning til, at anklageskriftet ikke opfylder betingelserne i retsplejelovens § 831, jf. § 926. Tiltalte har subsidiært påstået frifindelse og mere subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne politiassistent A, politiassistent E og F, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. T har supplerende forklaret blandt andet, at han ved anmeldelsen var meget fortumlet og vidste ikke, hvad der var sket, men han kunne på sin krop se, at han havde været udsat for vold. Han følte sig meget forurettet på grund af politiets unødvendigt hårdhændede behandling. Han søgte ikke at handle om sit kørekort. Politiassistent A har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte var klar og tydelig, da han selv indfandt sig og anmeldte at have været udsat for vold fra politiets side. Vidnet tog naturligvis anmeldelsen meget alvorligt. Politiassistent E har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte blev anholdt og lagt i håndjern. Han blev placeret i bilen, hvor han sad alene, da han 2 gange knaldede hovedet meget voldsomt mod ruden. Der er endvidere for landsretten afgivet vidneforklaring af politiassistent G, der har forklaret blandt andet, at han den 12. august 2004 foretog en afhøring af tiltalte i forbindelse med efterforskning i sagen om falsk anmeldelse. Han husker, at tiltalte sagde, at han havde en god sag mod politiet for ulovlig magtanvendelse og vold, men at han var villig til at slå en streg over det hele, hvis han kunne få sit kørekort tilbage. Vidnet sagde, at sådan handler man ikke med politiet, og tiltalte fastholdt sin anmeldelse for vold. De i byretten af vidnerne vicepolitikommissær B, politiassistent C og politiassistent D afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4. Landsrettens begrundelse og resultat: Landsretten finder, at tiltalen er formuleret med en sådan præcision, at kravene i retsplejelovens § 831 er opfyldt, og at tiltalte således ikke som følge af anklageskriftets formulering har været ude af stand til at varetage sit forsvar. Afvisningspåstanden tages derfor ikke til følge. Også efter bevisførelsen for landsretten er det af de grunde, der er anført i den indankede dom, godtgjort, at tiltalte den 24. november 2003 indfandt sig og af egen drift anmeldte at have været udsat for vold fra politiets side. Dette understøttes af den forklaring, der i landsretten er afgivet af politiassistent G, hvorefter det må lægges til grund, at tiltalte den 12. august 2004 fastholdt anmeldelsen. Af de grunde, der er anført i den indankede dom og i øvrigt efter tiltaltes egen forklaring, er der ikke holdepunkter for, at tiltalte havde været udsat for magtanvendelse ud over den, som tiltaltes egen adfærd nødvendiggjorde. Landsretten finder derfor, at tiltalte med forsæt har overtrådt straffelovens § 164, stk. 1, og lægger herved vægt på, at han af egen drift rettede henvendelse alene for at anmelde forholdet, at han medbragte en politiattest, at han gennemlæste og bekræftede politirapporten, samt at han som anført i dommen efterfølgende fastholdt anmeldelsen herunder knapt 1 år senere overfor politiassistent G, efter at han flere gange havde modtaget henvendelser fra statsadvokaten i forbindelse med efterforskningen i anledning af sin anmeldelse. Straffen findes passende. Uanset at sagen ikke af anklagemyndigheden er fremmet med den hurtighed, som kunne være ønskelig i en sådan sag, er der på den anførte baggrund ikke grundlag for at gøre dommen betinget eller for at nedsætte straffen. Landsretten stadfæster derfor dommen. |
|||
|
|
|||