|
|
|
||
|
TfK 2009.89/2 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Anders Skovholm, Århus). (Vogter, Kirsten Thorup og Henrik Bjørnager med domsmænd). Retten i Aalborgs dom af 13. august 2008: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 25. april 2008. T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1 - afgivelse af urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge - idet tiltalte den 24. oktober 2007 kl. 14.56 på Politigården i Aalborg i strid med sandheden forklarede til vicepolitikommissær P, at hun i forbindelse med politiets indtrængen tidligere samme dag i lejligheden - - -, i Aalborg havde set, at en polititjenestemand med begge hænder skubbede hendes søn, D, ud af vinduet i lejligheden, hvorved han faldt til jorden og pådrog sig brud på rygsøjlen, hvilken forklaring medførte, at der blev indledt en undersøgelse af episoden hos Statsadvokaten for Nord- og Østjylland, der behandler anmeldelser vedrørende strafbare forhold begået af politiet. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. - - - Under hovedforhandlingen har anklagemyndigheden foretaget afspilning af optagelse af tiltaltes samtale med den vagthavende på alarmcentralen og af radiokorrespondance fra den 24. oktober 2007 omkring kl. 09.45. Anklagemyndigheden har fremlagt skrivelse af 16. januar 2008 fra Nordjyllands politi til statsadvokaten for Nord- og Østjylland, hvoraf yderligere fremgår, at der hos Nordjyllands politi ikke foreligger optagelse af en samtale mellem 112 og kriminalassistent K, og at der endvidere ikke foreligger optagelse af telefonkorrespondance mellem politi på stedet og vagt- og alarmcentralen. Endvidere er fremlagt skrivelse af 24. oktober 2007 fra advokat Jørgen A. Jensen, Aalborg, på vegne D, til Nordjyllands politi, hvori det bl.a. er anført: »- - - Efter de oplysninger der p.t. er tilgået mig, er D af en politibetjent blevet skubbet ud af et vindue, hvorved han faldt ned fra 2. sals højde og fået en alvorlig tilskadekomst. I forbindelse med ovennævnte hændelse nægtede de tilstedeværende polititjenestefolk at tilkalde en ambulance via 112. Min klients mor, som var til stede ved episoden, og som overværede episoden, måtte selv ringe til vagtcentralen 112 og tilkalde en ambulance. Medarbejderen ved vagtcentralen var forbeholden for at sende en ambulance, da han fik oplyst navn og adresse, men rekvirerede efter en ordveksling en ambulance. - - -« Kriminalforsorgen har udarbejdet personundersøgelse. Domsmandsrettens bemærkninger: Skyldspørgsmålet. Efter vidnet vicepolitikommissær P's forklaring, hvorefter tiltalte overfor ham under fremmøde på politigården i Aalborg forklarede, at tiltalte havde set politiassistent F skubbe hendes søn ud af vinduet, og idet hun understregede udtalelsen ved fagter, sammenholdt med tiltaltes egen forklaring i retten om, at hun ikke vil afvise, at hun har udtalt sig sådan, selv om hun ikke mente det, findes det bevist, at tiltalte er fremkommet med de pågældende udtalelser. Det findes videre godtgjort, at vidnet havde oplyst tiltalte om konsekvensen af en sådan udtalelse, nemlig at der ville blive indledt en tjenstlig sag vedrørende politiassistent F. Retten lægger vidnets tidsangivelse for samtalen med tiltalte til grund. Tiltaltes udtalelser til alarmcentralen, der er afspillet under hovedforhandlingen, dokumenterer, at tiltalte i hvert fald to gange under samtalen med den vagthavende udtalte, at hendes søn var sprunget ud fra vinduet, og først til sidst i samtalen siger tiltalte pludseligt, at sønnen var blevet skubbet. Domsmandsretten finder, at tiltaltes forklaring om, at hun først i samtalen ikke turde sige sandheden om episoden - herunder særligt, at politiet allerede var til stede - af frygt for at hendes søn ville blive nægtet hjælp, er konstrueret og ikke troværdig. Den i advokat Jørgen A. Jensens skrivelse givne oplysning om, at tiltaltes søn skulle være blevet skubbet ud af en betjent fremstår for domsmandsretten som utvivlsomt hidrørende fra tiltalte. Domsmandsretten finder, at det er godtgjort, at vidnet politiassistent F ikke har skubbet tiltaltes søn ud af vinduet, og finder, at tiltalte måtte være vidende om, at oplysningen herom var urigtig, og at den ville have til følge, at der ville blive indledt en tjenstlig undersøgelse mod politiassistenten. Udtalelsen findes afgivet forsætligt. Tiltaltes findes derfor skyldig i tiltalen. Straffen Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jfr. straffelovens § 164. Under hensyn til den sindsbevægelse, som tiltalte var kommet i ved episoden, og som domsmandsretten under afhøringen af tiltalte ved hovedforhandlingen skønner fortsat består, sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold og hidtidige straffri vandel, finder domsmandsretten efter omstændighederne, at det er forsvarligt at gøre straffen betinget som nedenfor anført, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2. Tiltalte har erklæret sig villig til at udføre samfundstjeneste og må efter Kriminalforsorgens erklæring anses for egnet hertil. Tiltalte skal udføre samfundstjeneste i 30 timer, jf. straffelovens § 62. Samfundstjenesten skal udføres inden for en periode på 1 år (længstetid), jf. straffelovens § 63, stk. 1. - - - Vestre Landsrets dom: Retten i Aalborg har den 13. august 2008 afsagt dom i 1. instans (- - -). Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, således at dommens bestemmelse om samfundstjeneste udgår. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at straffen gøres ubetinget. Tiltalte og vidnerne vicepolitikommissær P og politiassistent F har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at D's lejlighed er indrettet sådan, at man kan se direkte fra entredøren og ind i soveværelset. Hun så, at gardinerne var trukket for, da betjenten løb ind i soveværelset. Hun havde fået et knæk i ryggen, fordi betjenten havde skubbet til hende. På grund af smerterne gik der lidt tid, før hun igen kunne sanse. Hun så da, at gardinerne nu var trukket fra, og at betjenten stod med armene ud af vinduet. Hun har ikke sagt, at betjenten havde skubbet D ud af vinduet. Hun sagde flere gange til alarmcentralen, at D var sprunget ud af vinduet, men hun tror ikke, at D selv er sprunget ud. Hun ved ikke, hvad der er sket, men »noget er der sket«. Først da hun hørte ambulancen, sagde hun til alarmcentralen, at D var blevet skubbet. På det tidspunkt vidste hun jo, at ambulancen kom. Hun kontaktede advokat Jørgen A. Jensen, da hun kunne høre ambulancen. Hun har til advokaten måske sagt, at hun troede, at D var blevet skubbet. Hun talte to gange med advokaten den morgen. Hun har ikke til advokaten sagt, at D blev skubbet ud af vinduet. Efter at have været på hospitalet tog hun direkte til politigården for at få navnene på de involverede betjente. Hun talte med K og en ældre, gråhåret mand. Det var hendes opfattelse på det tidspunkt, at D var blevet skubbet ud af vinduet, men hun havde jo ikke set det. Vicepolitikommissær P har supplerende forklaret, at hans notits blev forelagt lederen af efterforskningsholdet og derefter gik videre i systemet. Hans hensigt med udtrykkeligt at sige til tiltalte, at det var en alvorlig anklage, hun fremsatte, var at give hende mulighed for at træde tilbage og undskylde sig med fx ophidselse. Der var ikke tvivl om, hvad hun gav udtryk for. Politiassistent F har supplerende forklaret, at D ikke var i soveværelset, da han kom derind. Vinduet stod åbent. Han havde skændtes med tiltalte uden for lejligheden, men ikke inde i lejligheden. Mens de stod uden for lejligheden, sagde han til hende, at hun ikke måtte ringe, for han var sikker på, at D var inde i lejligheden, og hun skulle ikke sætte sig i forbindelse med ham. Mens de ventede på ambulancen, råbte tiltalte, at politiet havde skubbet D ud af vinduet. Hun sagde det til naboerne og til ambulancelægerne. Tiltalte virkede sur. Der blev indledt undersøgelse mod ham, og han var til samtale hos statsadvokaten. Sagen er afsluttet. Også for landsretten har anklagemyndigheden foretaget afspilning af tiltaltes samtale med den vagthavende på alarmcentralen den 24. oktober 2007. Landsrettens begrundelse og resultat: Det lægges til grund, at D selv er sprunget ud af vinduet. Efter vicepolitikommissær P's forklaring for begge retter og den notits, som han har udarbejdet umiddelbart efter sin samtale med tiltalte den 24. oktober 2007, lægger landsretten til grund, at tiltalte til P har udtalt, at en politimand med begge hænder skubbede hendes søn ud af vinduet, og at hun fastholdt sin anmeldelse, efter at P havde gjort hende bekendt med, at en sådan udtalelse var strafbar, såfremt den var usand. I sin samtale med alarmcentralen udtalte tiltalte imidlertid adskillige gange, at D var sprunget ud af vinduet, før hun afslutningsvis udtalte, at han var blevet skubbet. Det tiltrædes, at tiltaltes forklaring om, hvorfor hun ikke straks til alarmcentralen sagde, at D var blevet skubbet, er utroværdig. Tiltalte er således fremkommet med en bevidst urigtig anmeldelse. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Efter karakteren af tiltaltes anmeldelse, herunder at den angik farlig vold udøvet af en polititjenestemand, er der uanset tiltaltes personlige forhold ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. |
|||
|
|
|||