|
|
|
||
|
TfK 2011.204 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Stig Ejler Jensen, Aalborg).
(Stig Glent-Madsen, John Lundum og Nikolaj Aarø-Hansen med domsmænd). Retten i Horsens' dom af 2. september 2010: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 10. august 2010. T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1 - falsk anmeldelse - ved i oktober måned 2006 i Horsens i breve af 27. og 31. oktober til Politimesteren i Horsens med forsæt til at to uskyldige blev sigtet, dømt eller undergivet anden strafferetlig retsfølge for strafbart forhold i strid med sandheden at have anmeldt, at kriminalassistenterne K1 og K2 fra Politiets Efterretningstjeneste under en transport fra Statsfængslet Østjylland til Vestre Fængsel havde slået og sparket ham, iført ham bind for øjnene og en pose over hovedet samt truet ham med en pistol. Påstande: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger: Tiltalte, T, har forklaret, at han ikke husker, hvornår han sendte brevene til statsadvokaten. Han sad i 2006 i det gamle Horsens Statsfængsel og afsonede en dom. Det havde han gjort siden 2001. En dag kom 2 personer, som bad ham om at følge med, men han fik ikke at vide hvorfor. De 2 personer, som havde pistoler og bælte på, visiterede ham. Det viste sig, at de var politifolk, og at de skulle køre ham til Retten i Køge. Han spurgte, hvem de var, men det ville de ikke sige. Han fandt først bagefter ud af, at de var politifolk. Han kan ikke huske præcist, hvornår det var, men det var i 2006, og de kørte i en civil bil. Han sad på bagsædet ved siden af den ene af mændene, og den anden kørte bilen. På et tidspunkt kørte de ca. 180 km/t., og det var ubehageligt for ham som passager, ligesom andre bilister blinkede ad dem. Han syntes, det var farligt og skældte politifolkene lidt ud for det. Han så også, at føreren af bilen i sin venstre hånd holdt en mobiltelefon, som han brugte under kørslen. Tiltalte var chokeret. De standsede på en parkeringsplads ved motorvejen. Der gav mændene ham nogle slag og spark. Han kan ikke huske, hvor han blev ramt, men han havde røde mærker i venstre side af ansigtet bagefter. De trak også en pistol mod ham, gav ham bind for øjnene og et eller andet over hovedet. Han blev afleveret i Vestre Fængsel, og personalet der må have kunnet se alle skaderne. Han kan ikke huske, hvordan det sluttede på parkeringspladsen. Han vidste i øvrigt ikke, at de skulle til Vestre Fængsel. Det fandt han først ud af, da de kom derover. Det var som i en mafiafilm. Ved ankomsten til Vestre Fængsel blev han igen visiteret, og han talte med en overvagtmester. Anklageren foreviste tiltalte bilag 3, et håndskrevet brev til »Statsadvokaten hos Københavns Politi« dateret den 24. oktober 2006 og underskrevet med navnet »T«. Tiltalte forklarede, at han ikke har skrevet dette brev. Han fik en kammerat ved navn H til at skrive brevet, idet han fortalte H, hvad der skulle stå. Da H havde skrevet brevet, skrev tiltalte det under uden at læse det igennem og afleverede det til personalet i fængslet. Bilag 4 og 5 har han selv skrevet, underskrevet og sendt, men han er ikke så god til dansk, så indholdet kan måske godt misforstås. Han har skrevet brevene i sagens bilag 4 og 5 dateret henholdsvis 27. oktober 2006 og 31. oktober 2006. Han har ikke selv gennemlæst sagens bilag 6, afgørelse af 3. december 2007 fra Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydsjælland og Lolland-Falster. En fængselsbetjent læste brevet op for ham og sagde, at der stod, at der ikke var nogen beviser mod politifolkene, og at han derfor havde tabt sagen. Han blev ikke afhørt af statsadvokaten i forbindelse med dennes behandling af hans anmeldelse. Han blev heller ikke undersøgt af en læge, da han kom til Vestre Fængsel, nok fordi det var midt om natten. Kriminalassistent K1 har som vidne forklaret, at han var chauffør på kørslen med tiltalte fra Horsens Statsfængsel til Vestre Fængsel i København. Det var Politiets Efterretningstjeneste, der stod for transporten. Han og kollegaen K2 var ikke i uniform. De kørte udrykningskørsel i en civil bil. Tiltalte sad bag i bilen i højre side, og K2 sad bagved førersædet. De kørte ujævnt, skiftevist hurtigt og langsomt, for at se, om nogen fulgte efter dem. Tiltalte kom med nogle bemærkninger om hastigheden. Han kan ikke huske, om tiltalte spurgte dem om, hvem de var. De holdt på intet tidspunkt ind på nogen parkeringsplads, og ingen af dem var ude af bilen under kørslen fra Horsens til Vestre Fængsel. Hverken vidnet eller hans kollega har begået vold eller trusler over for tiltalte. Ved ankomsten til Vestre Fængsel blev der ikke sagt noget. Tiltalte havde ingen skader, hverken da de hentede ham i Horsens, eller da de afleverede ham i Vestre Fængsel. Tiltalte sagde heller ikke noget, da de ankom til fængslet, og det gjorde fængselspersonalet heller ikke. Vidnet talte ikke i mobiltelefon, men han sendte nogle sms'er, mens de kørte. Det var for at meddele, hvor langt de var nået. Det var en tjenestemobiltelefon. Både han og kollegaen havde pistoler med. Ved udrykningskørsel kan reglerne i færdselsloven overskrides, herunder reglerne om hastighedsbegrænsning, når det er nødvendigt og forsvarligt. Stemningen i bilen var ikke sur, men tavs. Der var den nødvendige kommunikation, men ikke mere. Kriminalassistent K2 har som vidne forklaret, at han den pågældende dag deltog i transporten af tiltalte. De havde en formodning om, at nogen ville befri tiltalte, og derfor stod Politiets Efterretningstjeneste for transporten. De standsede på intet tidspunkt mellem Horsens og Vestre Fængsel. Foreholdt tiltaltes forklaring om at de standsede på en parkeringsplads, hvor vidnet og hans kollega udøvede vold og trusler mod tiltalte, forklarede vidnet, at dette er helt hen i vejret. Kørslen foregik helt korrekt efter reglerne om udrykningskørsel. Tiltalte sagde på et tidspunkt, at K1 kørte for hurtigt, og at han ville klage over dette. Da de afleverede tiltalte i Vestre Fængsel, havde han ingen skader, og fængselspersonalet sagde heller ingenting, da de modtog ham. Tiltalte var i bilen fikseret med et bælte, og han havde sikkerhedssele på. Da han blev afleveret til fængselspersonalet, fik han bæltet af. Foreholdt tiltaltes forklaring om at tiltalte havde mærker på kroppen og i ansigtet, forklarede han, at dette ikke er korrekt. Han anmeldte tiltalte for falsk anmeldelse, fordi tiltaltes beskyldninger var så alvorlige. Politifolk skal efter hans opfattelse tåle lidt af hvert, men denne transport var kørt lige efter bogen, og tiltaltes anmeldelse om blandt andet trussel med pistol var over grænsen for, hvad de bør tåle. De taler generelt ikke med folk, de transporterer. De oplyser ikke deres navne, hvor de kommer fra, eller hvor de skal hen. Der var ingen trafikanter, der blinkede ad dem, men de kørte hurtigere end 110 km/t., for det er en del af sikkerhedskonceptet, at man kører med varieret hastighed. De havde pistoler med begge to. Anklageren redegjorde for den tid, der er gået, siden forholdet blev begået, og oplyste herunder, at der efter modtagelsen af anmeldelsen den 2. april 2008 blev foretaget afhøringer den 12. marts 2009 (bilag 9) og den 2. april 2009 (bilag 11). Anklagemyndigheden har den 24. november 2009, 14. januar 2010 og 2. februar 2010 spurgt forsvareren, om tiltalte ønskede at afgive forklaring under efterforskningen. Den 4. februar 2010 oplyste forsvareren, at tiltalte ikke ønskede at afgive forklaring. Statsadvokaten traf den 8. marts 2010 afgørelse om tiltalespørgsmålet. Tiltalte er straffet, blandt andet ved Højesterets dom af 16. december 2003 med fængsel i 8 år og udvisning med indrejseforbud for bestandig for narkotikakriminalitet og Vestre Landsrets ankedom af 16. december 2008, som stadfæstede dom af 25. juni 2008 fra Retten i Horsens, med fængsel i 50 dage for dokumentfalsk Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han håber at blive prøveløsladt i marts 2011. Han har været i Flygtningenævnet og er nu på tålt ophold i landet. Rettens begrundelse og afgørelse: Tiltalte har forklaret, at de to politifolk på en parkeringsplads ved motorvejen slog og sparkede ham, trak en pistol og gav ham bind for øjnene og et eller andet over hovedet. Herefter og efter statsadvokatens tilkendegivelse af 8. juni 2007 til tiltalte om anmeldelsens omfang, lægger retten til grund, at tiltalte i breve af 27. og 31. oktober 2006 har anmeldt polititjenestemændene K1 og K2 for blandt andet de forhold, som er anført i anklageskriftet. I det første brev af 24. oktober 2006, som tiltalte fik sendt til statsadvokaten, var intet nævnt om, at tiltalte havde været udsat for vold eller trusler, hvilket heller ikke er understøttet af andre omstændigheder, herunder lægelige oplysninger om tiltaltes tilstand, da han ankom til Vestre Fængsel. Efter K1's og K2's sikre og troværdige forklaringer er det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring, som først er afgivet under hovedforhandlingen, om, at de havde begået vold og trusler imod ham. Det lægges således til grund, at politifolkene ikke har forset sig som anført af tiltalte, og at tiltalte vidste dette. Der er i den forbindelse ikke grundlag for at antage, at tiltalte ikke har forstået eller i øvrigt kendt indholdet af de meddelelser, som gik til eller fra ham. Tiltalte er herefter skyldig efter tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1. Straffen fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 164, stk. 1, jf. § 81, nr. 12, jf. § 89. Retten har lagt vægt på, at anmeldelsen, som vedrørte 2 politifolk, medførte efterforskning hos statsadvokaten, herunder afhøring af de 2 politifolk under tilstedeværelse af forsvarer, at det kunne have fået alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser, hvis politifolkene var fundet skyldige, og at tiltalte da afsonede en fængselsstraf. Efter forholdets karakter og en samlet vurdering af forløbet med sagsbehandlingen hos politiet og anklagemyndigheden, herunder at behandlingen af anmeldelsen mod politifolkene skulle ske efter reglerne i retsplejelovens kap. 93 c, er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget eller at nedsætte straffen, herunder i medfør af straffelovens § 82, nr. 13 eller 14. Vestre Landsrets dom: Retten i Horsens har den 2. september 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -). Påstande: Tiltalte, T, har principalt påstået frifindelse og har subsidiært påstået formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Det fremgår af sagens oplysninger, at T blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, den 1. april 2009, og at kriminalassistent K2 ved brev af 28. marts 2008 havde anmeldt T til politiet for overtrædelse af straffelovens § 164. Forud herfor havde T's anmeldelse af kriminalassistenterne K1 og K2 været behandlet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93c, og i den forbindelse blev sagen behandlet i Politiklagenævnet for Statsadvokaten for Midt, Vest- og Sydsjælland, Lolland og Falster. Politiklagenævnet meddelte ved brev af 26. november 2008 til statsadvokaten, at nævnet var enig i, at efterforskningen blev indstillet. Ved brev af 3. december 2007 traf statsadvokaten afgørelse om at indstille efterforskningen mod kriminalassistenterne K1 og K2. I brevet står der blandt andet følgende: »… Ved brev af 8. juni 2007 meddelte jeg Dem, at jeg havde opfattet Deres breve som en anmeldelse om, 1) at politifolkene kørte med en hastighed af ca. 180-190 km/t, 2) at betjentene i den forbindelse udsatte Dem for livsfare, 3) at den betjent, som førte bilen, brugte håndholdt mobiltelefon under kørslen, 4) at betjentene standsede ved en parkeringsplads, hvor de slog på Dem i 10 minutter og iførte Dem bind for øjnene og en pose over hovedet, ligesom de truede Dem med en pistol … … Det er det min opfattelse, at der ikke er noget som helst grundlag for at antage, at betjentene har forset sig som anført under punkt 4. Jeg lægger herved blandt andet vægt på, at De intet nævner herom i Deres første henvendelse til myndighederne, og ifølge den ene af de anmeldte betjente, som jeg forespurgte herom, intet nævnte herom til fængselspersonalet i Vestre Fængsel. Det må antages, at De, såfremt De havde været udsat for den behandling, der er nævnt under 4, straks ville have gjort opmærksom herpå, og ikke blot omtalt hastighedsovertrædelsen og anvendelsen af mobiltelefon. …« Forklaringer: Tiltalte og vidnerne, K1 og K2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af L. Tiltalte har supplerende forklaret, at det er korrekt, at han i brevet af 27. oktober 2006 til statsadvokaten blandt andet skrev, at de to politifolk, der varetog transporten af ham den 16. oktober 2006, trak ham ud af bilen på en parkeringsplads, mens hans arme var fikserede, og slog på ham i 10 minutter. Han skriver ikke dansk så godt, og han bad derfor i brevet af 31. oktober 2010 om at blive afhørt af statsadvokaten for at undgå, at der opstod misforståelser. Han er imidlertid aldrig blevet afhørt af personale fra statsadvokaturen. Han fik heller ikke at vide, at han kunne få beskikket en advokat under behandlingen af politiklagesagen. Statsadvokaten har endvidere ikke afhørt de relevante personer i forbindelse med behandlingen af hans anmeldelse af de to betjente. Derved er mulighederne for at få anmeldelsen ordentligt belyst blevet ødelagt. Det giver således sig selv, at de ansatte i Københavns fængsler, der modtog ham, intet kan huske om de skader, han havde, da man først afhørte dem ca. 4 år senere. Ved de to politifolks vold mod ham på parkeringspladsen fik han mærker. Da han kom til Vestre Fængsel og blev modtaget af fængselspersonalet, så de mærkerne efter volden. De troede, at tiltalte var blevet flyttet til Vestre Fængsel på grund af, at han havde været involveret i slagsmål i fængslet. Han kan ikke længere huske præcist, hvor mærkerne efter volden var, men der var mærker på kroppen efter slag. Mærkerne blev mørkere og mere tydelige efter et par dage. K1 har supplerende forklaret, at K2 og han varetog transporten af T den 16. oktober 2006 fra Horsens til Vestre Fængsel og dagen efter fra Vestre Fængsel til Retten i Køge. De havde ikke på noget tidspunkt fat i ham fysisk. Tiltalte kommenterede hastigheden under kørslen. De ignorerede hans bemærkninger. Tiltalte sagde intet om, at han havde været udsat for vold, da K2 og han afleverede ham til personalet i Vestre Fængsel. Selv om T's anmeldelse af ham for vold var fuldstændig grundløs, gav den alligevel anledning til uro hos ham. Han risikerede både sit job og at komme i fængsel, hvis T's forklaring blev lagt til grund af domstolene. Denne episode har sammen med andre forhold været baggrund for, at han har taget orlov fra politiet. K2 har supplerende forklaret, at han anmeldte T, fordi han syntes, at det var for groft med en skriftlig anmeldelse mod ham og hans kollega for alvorlig vold og trusler med en pistol. L har forklaret, at han var på arbejde som holdleder i Vestre Fængsel den 16. oktober 2006 om natten. Som holdleder er man ansvarlig for bl.a. at føre døgnrapporter. Holdlederen sidder ca. 10 meter fra den skranke, hvor folk, der skal indsættes, bliver indskrevet. Han har ingen erindring om den pågældende vagt eller om tiltalte, og det ville han have haft, hvis der var sket noget udsædvanligt. Hvis en person, der skal indsættes, har synlige skader, vil man spørge vedkommende, hvor skaderne stammer fra. Hvis der er tale om nye skader, vil man lade vedkommende undersøge af en læge eller sygeplejerske. Det gælder også, hvis personen siger, at vedkommende har fået skader af politiet, eventuelt under anholdelsen af ham. Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket, og at straffen er fastsat efter de bestemmelser, som byretten har anført. Landsretten tiltræder, at det skal tillægges betydning, at anmeldelsen vedrørte alvorlige sigtelser, og at det kunne have fået betydelige konsekvenser for politifolkene. Under hensyn hertil og til, at straffen, der skal udmåles som en tillægsstraf til dommen for dokumentfalsk af 25. juni 2008 fra Retten i Horsens som stadfæstet ved Vestre Landsrets dom af 16. december 2008, findes tillægsstraffen at skulle fastsættes til fængsel i 40 dage. Med den anførte ændring, stadfæster landsretten dommen. |
|||
|
|
|||