|
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Johnny Norup, Grindsted).
(Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Carsten Busk (kst.) med
domsmænd).
Retten i Koldings dom af 13. december 2011:
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 23. marts 2011.
- - -
T og T2 er tiltalt for overtrædelse af:
Tiltalte T:
1. straffelovens § 164, stk. 1,
ved den 28. juli 2008 og den 8. oktober 2008 i forbindelse
med telefonsamtaler med en medarbejder hos Statsadvokaten
for Midt-, Vest og Sydjylland i anledning af tiltaltes klage
indgivet den 3. juli 2008 med forsæt til, at en uskyldig
derved ville kunne blive sigtet, dømt eller undergivet
strafferetlig retsfølge for strafbart forhold, at have
afgivet urigtige oplysninger om unødig magtanvendelse og
vold begået af polititjenestemænd den 27. juni 2008 i Vejle,
idet tiltalte i strid med sandheden oplyste:
- at den »lyshårede betjent«, senere identificeret som
politiassistent P1, den 27. juni 2008 ca. kl. 15.35 på
Nørregade i Vejle, efter at have anholdt tiltalte for
overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og iført ham håndjern,
lagde ham i en benlås og hoppede flere gange ovenpå tiltalte
med begge knæ, ligesom politiassistenten flere gange
eksponerede tiltalte for peberspray,
- at »8-12 betjente i uniform«, hvoraf de to senere er
identificeret som politiassistenterne P1 og P2, den 27. juni
2008 mellem kl. 15.45 og kl. 17.22, i et detentionslokale på
Vejle Politigård, Skolegade i Vejle, mens tiltalte var iført
håndjern og lagt i benlås, slog tiltalte mange gange og
eksponerede ham for peberspray,
- at »to betjente«, senere identificeret som
politiassistenterne P3 og P4, den 27. juni 2008 i tidsrummet
mellem kl. 18.30 til kl. 19.25 uden for Vejle Sygehus,
Kabbeltoft 25 i Vejle, i en patruljevogn og på Vejle
Politigård, Skolegade 3 a i Vejle, efter at have anholdt
tiltalte for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og iført
tiltalte håndjern, »klaskede tiltalte ind i en betonpæl«,
greb fat om tiltaltes halspulsårer og klemte til, slog ham
flere gange på hagen/kæben, eksponerede ham for peberspray,
satte et knæ i ryggen på ham og hoppede på ham.
Tiltalte T2:
2. straffelovens § 164, stk. 1,
ved den 28. juli 2008 i forbindelse med telefonsamtale med
en medarbejder hos Statsadvokaten for Midt-, Vest og
Sydjylland i anledning af tiltaltes klage indgivet den 3.
juli 2008 med forsæt til, at en uskyldig derved ville kunne
blive sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge
for strafbart forhold, at have afgivet urigtige oplysninger
om unødig magtanvendelse og vold begået af
polititjenestemænd den 27. juni 2008 i Vejle, idet tiltalte
i strid med sandheden oplyste:
- at den politibetjent, der anholdt tiltalte for
overtrædelse af ordensbekendtgørelsen den 27. juni 2008 ca.
kl. 15.35 på Nørregade i Vejle, senere identificeret som
politiassistent P2, efter at have anholdt tiltalte og iført
hende håndjern, sparkede hende på venstre side af kroppen,
- at »en høj, karseklippet, lyshåret betjent«, senere
identificeret som politiassistent P1, den 27. juni 2008 ca.
kl. 15.35 på Nørregade i Vejle, efter at have anholdt T og
iført ham håndjern, lagde T i en benlås og hoppede flere
gange ovenpå ham med begge knæ,
- at »et par betjente«, senere identificeret som
politiassistenterne P3 og P4, den 27. juni 2008 ca. kl.
18.30 uden for Vejle Sygehus og i en patruljevogn efter at
have anholdt tiltalte T for overtrædelse af
ordensbekendtgørelsen og iført ham håndjern »smadrede T ind
i en betonpæl«, eksponerede ham for peberspray mange gange
og tog kvælertag på ham.
Påstande:
Anklagemyndigheden har for så vidt angår T nedlagt påstand
om straf, og for så vidt angår T2 om, at hun i medfør af
straffelovens § 68, jf. § 16, stk. 1, 2. pkt., dømmes til
tilsyn af kommunen, således at hun efterkommer
tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde. Der
påstås en længstetid på 3 år i medfør af straffelovens §
68a, stk. 3.
De tiltalte har nægtet sig skyldige.
Sagens oplysninger:
- - -
Tiltalte T har forklaret, at det er rigtigt, at han har sagt
det, som er anført i anklageskriftet til statsadvokaten,
under en telefonsamtale. Han har sagt det, fordi det var
det, der skete. Den 27. juni 2008 blev han slået ned foran
butikken Guldsmeden på gågaden i Vejle og faldt bagover, så
han slog baghovedet ind i panserglasruden i
guldsmedebutikken. Guldsmeden ringede efter politiet, der
kom til stede. Han havde kort forinden været på skadestuen
for et brækket ribben og var derfor meget øm, da han blev
lagt på maven på jorden i benlås, hvor betjenten hoppede på
ham flere gange. Han fik også peberspray sprøjtet i hovedet.
Han har bekræftet, at han også har sagt, at 8-12 betjente i
uniform slog ham mange gange og gav ham peberspray, mens han
var iført håndjern og lagt i benlås i et detentionslokale på
Vejle Politigård. Han sagde det, fordi det var det, der
skete. Efter at være blevet transporteret ind til stationen
blev han anbragt i detentionen, hvor han havde håndjern på.
Der stod nogle betjente, heraf en med en Maglite lommelygte
og en anden med en stav. Han blev lagt på betonguIvet, og
pludselig lå han på madrassen. Han blev slået et par gange i
nakken, således at han nu har et sløret syn og ind imellem
får hævninger i nakken. T2 sad i celle 4, hvor han selv sad
i celle 1, og kunne høre det.
I forbindelse med episoden ved sygehuset bekræftede han, at
han har sagt, som det er anført i anklageskriftet til
statsadvokaten, da det var det, der skete. En af betjentene
klemte fast om halspulsåren på ham og fik ham skubbet
bagover. Da han blev sat ind i politibilen, sad han i
håndjern og fik pludselig en knytnæve på næsen. Han havde
siddet og kigget på en betjent, som han snakkede med, men
betjenten sagde til ham, at han ikke skulle stirre på ham på
den måde.
Han har supplerende forklaret, at han inden episoden på
gågaden havde været på sygehuset på grund af et ribben, der
gjorde ondt, efter at han var blevet slået af en person. T2
var med, og han fik taget røntgenbilleder. Resultatet ville
han dog først få senere. De tog ned på strøget. Mens de gik
der, kom en person pludselig hen og gav ham en på hovedet,
så han faldt bagover ind i en rude i butikken Smykkehjerte.
Han slog baghovedet. Guldsmeden kom ud og sagde, at han
havde filmet, hvad der var foregået. Kort efter kom
politiet, da T2 havde ringet. Guldsmeden stod også og
filmede, efter politiet var ankommet. Dette fortalte
guldsmeden ham senere samme dag.
T2 har til forhold 3 forklaret, at hun har talt med en
person, D, ved statsadvokaten. Hun kan ikke i dag huske,
hvad hun sagde dengang, men hun kan huske, at hun blev
afhørt, og at det var i forbindelse med en sag med T. Efter
episoden på gågaden havde hun ondt, idet hun mener, at hun
blev sparket. Det skal nok passe, at hun har sagt til
statsadvokaten det, der er anført i anklageskriftet herom.
Hun har sagt det til statsadvokaten, der er anført om, at en
høj karseklippet lyshåret betjent lagde T i en benlås og
hoppede flere gange ovenpå ham med begge knæ. Hun sagde det,
fordi det var det, der skete. Der var en betjent, der kaldte
hende et junkiesvin. Det var enten en mørkhåret eller
lyshåret karseklippet betjent.
Om episoden på sygehuset har hun også sagt det til
statsadvokaten, som er anført i anklageskriftet. Hun rendte
ud fra sygehuset, da hun hørte noget tumult udenfor. Hun
husker i dag ikke noget fra dengang. Hun undlod at blande
sig, fordi hun første gang, de havde været på sygehuset, var
blevet taget med og ikke ville have, at det skulle ske igen.
Hun har supplerende forklaret, at hun selv så, hvad der
skete med T på gågaden. Om episoden på Vejle Sygehus har hun
supplerende forklaret, at T råbte på hende, før hun kom ud.
Da hun kom ud, var T ved at slås med en politimand, man hun
turde ikke gå hen til dem. Hun så ikke episoden med
betonpælen. Hun kan ikke huske, om hun så det, der skete med
pebersprayen. Hun tror nok, at hun så det ske.
T har om episoden på gågaden forklaret, at han hørte T2 sige
av. Den betjent, der omtalte hende som junkiesvin, var den
samme som den betjent, som hoppede på ham. T2 havde
efterfølgende et rødligt/blåligt mærke på ryggen. Om
episoden ved sygehuset om aftenen har han nærmere forklaret,
at han så de pågældende betjente og kaldte på dem, idet de
dog ignorerede ham. Han ville have sin halskæde, som han
ikke havde fået udleveret i forbindelse med indtransporten
og løsladelsen fra stationen. Han råbte efter dem og fulgte
dem, men de gik bare videre. På et tidspunkt sagde de: »Er
det nu dig igen« og klaskede ham op ad en pæl. Han kan
huske, at T2 sad på trappen ved skadestuen. De fik hver en
bøde på 600 kr. for gadeuorden for at ville spørge efter
smykkerne. Han har desuden fået en yderligere bøde på 600
kr. I første omgang ønskede han ikke at betale, men har
siden betalt bøderne, da han ikke orkede mere.
- - -
Politiassistent P1 har som vidne forklaret, at han sammen
med sin kollega P2 blev kaldt til Nørregade i forbindelse
med noget ballade. Da de nåede til omkring Hennes og
Mauritz, var der råben og skrigen fra to personer, som råbte
ad hinanden og til andre. T2 sagde noget om, at hun var
voldtaget, og T var også meget ophidset. De bad T om at
falde ned, hvilket dog ikke skete, hvorefter de anholdt ham.
Han lagde T i benlås og satte sig på ham for at holde benene
på plads. Der var ikke tale om, at han hoppede på T, men han
holdt ham nede. Samtidig tog hans kollega sig af T2. En
benlås er karakteriseret ved, at foden på det ene ben
placeres i knæhasen på det andet, og det andet ben herefter
bøjes hen over foden opad. For at den fod, der er låst i
knæhasen, ikke skal kunne trækkes ud, kan det være
nødvendigt med en vist pres på det bøjede ben. Han brugte
ikke meget magt overfor T, da han godt kunne holde ham. Det
er muligt, at T har været lidt urolig, hvorfor han med sin
vægt har presset det ene ben fremad og derved forhindret T i
at være urolig. Han gav ikke T peberspray. Hans kollega
satte T2 ind i en bil i håndjern, hvorefter de tilkaldte
yderligere en bil, da de ikke ønskede at transportere de to
personer ind i samme bil. T2 var relativt rolig og råbte,
mere end hun gjorde andet. Da den anden vogn kom, fik de T2
over i den pågældende vogn, og T blev lagt ind på bagsædet
af deres egen vogn i benlås og herefter kørt til Vejle
station, visiteret og frataget sine ting, hvorefter han blev
hensat i venterum. Han blev senere hentet til afhøring. Han
husker ikke, hvem der hentede ham, eller om der var særlig
ballade i forbindelse med selve afhentningen. Han mener dog
ikke, at det var tilfældet. Under afhøringen hidsede T sig
dog op. Der var alene tale om afhøring af overtrædelse af
ordensbekendtgørelsen. De kunne ikke afhøre ham, hvorefter
han blev hensat i venterum i ca. 20 minutter. Herefter kunne
han afhøres i god ro og orden.
Forespurgt af advokat Norup har han supplerende forklaret,
at benlås i den form, de brugte den, gerne må bruges. Det er
blevet ulovligt at anvende benlås, hvor benet placeres under
de håndjern, som den pågældende, der ligger ned, har på
hænderne bag ryggen. For at benlåsen virker, er det
nødvendigt, at han holder på det øverste ben. Han sad med
sin vægt og holdt T og benet nede. Han bekræftede, at T også
fik håndjern på ryggen, mens han lå på maven.
Politiassistent P2 har som vidne forklaret, at han var på
patrulje med P1 til gågaden. Da de kom frem, var der især to
ophidsede personer, T og T2. De kunne dog ikke rigtig finde
ud af, hvorfor de var ophidsede. Han tog sig af T2, mens
hans kollega tog sig af T. De fik indtryk af, at T2 faldt
ned, da parret blev adskilt. Hun fik muligvis håndjern på i
forbindelse med, at hun blev hensat i bilen. Han husker det
ikke nærmere, men det er dog normal procedure at gøre det. T
blev lagt på maven på jorden og havde, så vidt han husker,
også håndjern på. Det var kollegaen, der bevogtede ham. På
et tidspunkt kom en anden vogn, da de ikke ville
transportere de to personer til stationen sammen. Han så
ikke kollegaen hoppe på T og så heller den pågældende bruge
peberspray. T blev heller ikke slået. Han lå på jorden i
højst 5 minutter. Han mener, at det var ham, der kørte, da
de kørte ind til stationen med T. T var stadig ophidset, og
de undlod derfor at tage hans håndjern af, før han blev
hensat i detentionen og visiteret. Han kan ikke huske, hvem
der hentede T til afhøring. Han var stadig ophidset under
afhøringen og blev hensat i venterum formentlig 10-30
minutter, hvorefter han kunne afhøres. Efter afhøringen blev
han løsladt.
Forespurgt af advokat Norup har han supplerende forklaret,
at han og kollegaen på gågaden næppe var mere end 4-5 meter
fra hinanden og kunne se hinanden. Han husker ikke præcist,
hvad kollegaen gjorde i forbindelse med benlåsen.
Forespurgt af advokat Trolle har han supplerende forklaret,
at han ikke kan huske, hvordan beslutningen om en anholdelse
blev taget, da de kom til stedet. Han kan ikke huske, at der
skal have været noget bøvl med T2. Hun har nok fået håndjern
på, da det er normal procedure, men han har ikke sparket til
hende.
T2 har yderligere forklaret, at T på daværende tidspunkt
havde magten over hende. Han sagde, at hun skulle sige det
til statsadvokaten, som hun er tiltalt for at sige, ellers
ville hun få flere tæv, end hun fik i forvejen. Hun gjorde
det for at gøre T glad. Hun er stadig indimellem sammen med
T af egen fri vilje. Særligt om episoden med betonpælen ved
sygehuset har hun forklaret, at hun ikke så det ske, men at
T bad hende om at sige det. Hun bemærkede, at hun så, at der
blev taget kvælertag på T, men hun så ikke, at betjenten
hoppede på ham. Hun bemærkede også, at der blev brugt
peberspray mod T på gågaden i Vejle.
Politiassistent P3 har som vidne forklaret, at han var
sammen med P2 på sygehuset i anden anledning. T var i et af
undersøgelsesrummene og råbte noget til dem, hvortil de
svarede, at de var der for noget andet. Da de gik ud, fulgte
T efter dem og råbte et eller andet til dem, idet han ikke
husker nærmere, hvad det var. Det var noget om en halskæde
eller et ur. Han havde tidligere på dagen været med til at
hente T på gågaden i Vejle. Han kendte dog ikke til det, som
T talte om. Da de kom udenfor, tog det ene ord det andet, og
det endte med, at de anholdt T for gadeuorden. Det var dog
ikke meget voldsomt. De satte ham ind på bagsædet, Da han
skulle give T sele på, ville han skubbe T tilbage i sædet.
Det så ikke ud til at T ville medvirke frivilligt. Det så ud
til, at T ville til at bide ham, hvorved han lagde an til at
ville skubbe T's hoved tilbage. T afstod dog fra at bide
ham. Han kan ikke genkende, at de skulle have klasket T op
ad en betonpæl, og han har ikke klemt om halspulsåren på
ham. Han anvendte heller ikke peberspray og har ikke sat sit
knæ i ryggen mod T.
Han kan ikke huske, om T var nede at ligge i forbindelse med
episoden.
Forespurgt af advokat Norup har han supplerende forklaret,
at han ikke kan huske, om kollegaen truede med peberspray.
Da han trykkede T tilbage i sædet, var det med hånden på
brystet. Foreholdt sin forklaring til statsadvokaten, hvori
det blandt andet er anført, at han holdt T på hagen,
forklarer han i dag, at han muligvis har holdt T på hagen,
som han har forklaret til statsadvokaten, men i hvert fald
ikke mod halsen. Han kan ikke huske, om han så T2 på
sygehuset.
Politiassistent P4 har forklaret, at han var på sygehuset i
anden anledning sammen med kollegaen P3. Han havde også
været med til at assistere episoden i gågaden.
De var dog på sygehuset i anden anledning. T sad i en af
undersøgelsesstuerne, men han så ikke T2 på stedet. T råbte
til dem, og de svarede tilbage, at de ikke havde tid, da de
var på en anden opgave. Da de gik ud, fulgte T med, idet han
mente, at politiet havde taget nogle af hans smykker. T var
temmelig højrøstet. De svarede, at de ikke kendte noget til
det. På et tidspunkt kom en ambulance, og de sagde til T, at
han skulle flytte sig for den, hvilket han ikke ville. De
flyttede ham derfor, hvilket endte med, at de måtte anholde
ham. T var ikke nede at ligge. Han mener, at T fik håndjern
på, og han mener, at det var ham, der sad bag i bilen, da de
transporterede ham ind. T blev stillet op ad en mur i
forbindelse med anholdelsen, der foregik stående, men han
blev ikke klasket. De anvendte den fornødne magt, nok til at
tvinge T til det, de ønskede ham til. De har ikke klemt ham
på halspulsåren eller nogen af de andre ting, de er anklaget
for, eller har anvendt peberspray. De har heller ikke haft
knæet i ryggen på T. Han mindes, at T2 kom til stedet, da de
havde anholdt T, men at hun i øvrigt ikke blandede sig.
Forespurgt af advokat Norup har han supplerende forklaret,
at anholdelsen gik meget hurtigt. Det er muligt, at T har
følt sig hårdt behandlet, i og med de anvendte den fornødne
magt. De har dog ikke truet ham med pebersprayen.
Foreholdt sin forklaring til statsadvokaten, hvor det blandt
andet er anført, at T blev truet med pebersprayen, bekræfter
han, at han har sagt det, der står i rapporten, og at det er
sagt på et tidspunkt, hvor han huskede, hvad der var
passeret, bedre end i dag.
B har forklaret, at han har forretningen Smykkehjertet. Den
pågældende dag kunne de høre noget larm lige foran butikken.
Der var en mand på den ene side og en mand og en dame på den
anden side, der råbte højt til hinanden. De kom lidt tættere
på hinanden. Lidt efter kom politiet. En betjent gik til den
ene fyr. Den anden betjent gik til den anden side, hvor der
var en mand eller en dame. De råbte meget højt, så gågaden
næsten gik i stå. Betjenten tog fyrens arm bag om ryggen og
lagde ham ned på betonen med benet i ryggen på pågældende.
Han ville have optaget det, men kunne ikke få telefonen til
at virke. Han fortalte det til sin kone samme aften. Da det
ikke er noget, man ser hver dag, kan han huske det.
Betjenten var ikke særlig stor. Fyren, han lagde ned, var
lidt en narkomantype. Manden råbte, at han ville have sit
hoved op, da han havde hovedet nedad. Det hele gik meget
hurtigt og var meget voldsomt.
Forespurgt af anklagere har han supplerende forklaret, at
manden og kvinden, der begge var narkomantyper, råbte meget
højt. Han tror, at betjenten sagde, at de skulle slappe af,
men han er ikke sikker. Han har ikke set betjenten hoppe på
fyren, der blev lagt ned. Han havde knæet i ryggen på fyren.
Så vidt han kunne vurdere, var det ikke nødvendigt.
C har forklaret, at hun var og er ansat i Smykkehjertet. Den
pågældende dag var der en episode foran butikken. De har
altid døren åben om sommeren. De hørte nogle råbe og skrige
helt vildt. Da de så ud, kunne de se, at det var to mænd.
Den ene stod på den modsatte side, den anden lige foran
facaden. Begge virkede berusede eller påvirkede. De nærmede
sig hinanden og begyndte at puffe. Den ene betjent kom og
tog fyren ved facaden og kastede ham ned. Vedkommende fik en
albue eller et knæ i nakken. Vedkommende lå med kinden mod
fliserne med ansigtet mod butikken. Hun kan ikke huske, hvad
han sagde.
Da betjenten kom ud, gik han straks hen til ham, der stod i
telefonboksen på modsatte side. Han smed ham straks ned. Hun
ekspederede kunder imens, så hun hørte ikke, om betjenten
sagde til vedkommende, inden han blev lagt ned …
Rettens begrundelse og afgørelse:
Forhold 1:
- - -
Forhold 2 og 3:
Efter de tiltaltes egne forklaringer kan det lægges til
grund, at de tiltalte har afgivet de oplysninger om unødig
magtanvendelse og vold, som er gengivet i anklageskriftet.
Særligt til forhold 2 a):
Politiassistent P1 har i retten erkendt, at han har anholdt
tiltalte T og lagt ham i benlås. Vidnerne B og C har
forklaret, at anholdelsen af tiltalte så voldsom ud, idet
tiltalte blev lagt på jorden og fik et ben i ryggen eller
nakken. Ingen af vidnerne har dog set, at politiassistenten
skulle have hoppet oven på tiltalte eller eksponeret ham for
peberspray. Selv om anholdelsen ifølge vidnerne så voldsom
ud, finder retten ikke, at der er holdepunkter for at
antage, at politiassistenten i forbindelse med anholdelsen
har anvendt magt udover det nødvendige og berettigede. Der
er således ikke efter hverken politiassistenten eller
vidnernes forklaringer nogen holdepunkter for at antage, at
betjenten skulle have hoppet oven på tiltalte med begge knæ
eller givet ham peberspray. Tiltalte findes derfor skyldig
at have afgivet urigtige oplysninger om unødig
magtanvendelse og vold i denne situation med forsæt til, at
politiassistenten ville kunne blive sigtet, dømt eller
undergivet strafferetlig retsfølge for strafbart forhold.
Særligt til forhold 2 b):
Der er ikke overensstemmelse mellem tiltaltes forklaring og
de forklaringer der er afgivet af politiassistenterne P1 og
P2. Politiassistenterne har forklaret, at tiltalte hidsede
sig op under afhøring og i den forbindelse på ny blev hensat
i venterum, indtil han kunne afhøres. Der er ikke efter de
oplysninger, der foreligger for retten, grund til at antage,
at der skulle have været behov for magtanvendelse i det
omfang, som T har anklaget de pågældende for, og retten kan
derfor ikke lægge vægt på hans udtalelser herom. Tiltalte
findes derfor også skyldig i dette forhold.
Særligt til forhoId 2 c):
T2 har under sin forklaring i retten oplyst, at hun ikke så
episoden med betonpælen, eller at betjenten hoppede på T.
Hun har dog forklaret, at hun så, at der blev taget
kvælertag på T, og også at der blev brugt peberspray mod ham
på gågaden i Vejle. Det er ubestridt, at tiltalte blev
anholdt for gadeuorden i forbindelse med episoden på
sygehuset, og at han blev sat ind på bagsædet af en
politibil. Vidnet P4 har tillige forklaret, at T blev
stillet op ad en mur i forbindelse med anholdelsen, der
foregik stående, men at han ikke blev klasket op ad muren.
Efter de forklaringer, der er afgivet om episoden, herunder
ikke mindst T2's ændrede forklaring, finder retten, at der
ikke er grundlag for at antage, at politiassistenterne i
forbindelse med anholdelsen har anvendt magt ud over det
nødvendige og berettigede. Tiltalte findes derfor skyldig i
anklagen.
Særligt til forhold 3 a):
Efter de forklaringer, der er afgivet af såvel T2 og T som
P2, er der ikke nogen formodning for at antage, at betjenten
i forbindelse med anholdelsen af T2 har anvendt magt udover
det nødvendige og berettigede. Der er således intet grundlag
for at antage, at han skulle have sparket hende på kroppen
som anført i anklageskriftet. Tiltalte dømmes derfor for
dette forhold.
Særligt til forhold 3 b) og c):
Tiltalte dømmes for disse forhold af de samme grunde, som er
anført under T, forhold 2 a) og c).
T2 dømmes i medfør af straffelovens § 68, jf. § 16, stk. 1,
2. pkt., til tilsyn af kommunen, således at hun efterkommer
tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde.
Der fastsættes en længstetid på 3 år i medfør af
straffelovens § 68 a, stk. 3.
T straffes med fængsel i 60 dage, hvoraf 30 dage gøres
betinget med en prøvetid på 1 år. Retten har ved
straffastsættelsen i skærpende retningen lagt vægt på, at
der er tale om anklager af særdeles grov karakter, og at T
har fastholdt anklagerne både i forbindelse med senere
telefonsamtaler med statsadvokaten og under sagen i retten.
Henset til at der er forløbet 3-3½ år, siden anklagerne blev
fremsat over for Statsadvokaten for Midt-, Vest og
Sydøstjylland, og da den lange sagsbehandlingstid ikke kan
tilregnes ham, finder retten det forsvarligt at gøre en del
af straffen betinget som nedenfor anført.
Straffebestemmelserne er straffelovens § 164, stk. 1.
Vestre Landsrets dom:
Retten i Kolding har den 13. december 2011 afsagt dom i 1.
instans (- - -).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Supplerende oplysninger:
Tiltalte er ved Retten i Koldings dom af 14. december 2009
idømt en bøde på 4.700 kr. for bl.a. overtrædelse af
våbenlovens § 10.
Tiltalte har den 4. august 2010 vedtaget et bødeforelæg på
2.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om
euforiserende stoffer.
Tiltalte er ved Vestre Landsrets dom af 26. Tuar 2011 idømt
3 måneders betinget fængsel for overtrædelse af
straffelovens § 244.
Forklaringer:
Tiltalte og vidnerne P1, P2, P3, P4 og B har for landsretten
i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han ved ikke ved,
hvorfor han blev anholdt i forbindelse med episoden på
gågaden. På gågaden blev han overfaldet af en fremmed, og T2
ringede efter politiet. Han ville hjælpe politiet med at
udpege gerningsmanden, men politiet har måske misforstået
situationen. Han er ofte ude for, at hans udseende gør folk
mistænksomme. Han havde slået baghovedet og var forvirret,
men han fik ikke lov til at forklare noget. Betjenten holdt
hans skuldre nede, samtidig med at han blev lagt i benlås.
Han fik peberspray i hovedet, når han forsøgte at forklare
noget, og derfor kunne han ikke fortælle, at hans ribben var
skadede og gjorde ondt.
Om episoden i detentionslokalet har tiltalte supplerende
forklaret, at han i bilen på vej til politigården fortsat
var i benlås og håndjern. Han blev slæbt ud af bilen og ind
i detentionslokalet. Han var fortsat i benlås og håndjern,
og samtidig fik han peberspray. Der var i alt 12 betjente i
lokalet. Han blev slået med en knippel 2 gange bag ved
venstre øre. Han husker ikke, om han blev slået yderligere.
Han lå på maven.
Om episoden i politibilen på vej fra sygehuset og på
politigården har tiltalte supplerende forklaret, at
betjenten klemte til om hans hals. Tiltalte fik ham skubbet
væk. I bilen slog betjenten ham på næsen. Der var tale om et
hårdt slag, men han blev ikke synligt skadet.
Politiassistent P1 har supplerende forklaret, at han - så
vidt han husker - ikke havde fået nærmere beskrevet, hvorfor
de blev tilkaldt til episoden på gågaden, men da de kom, var
tiltalte og T2 meget højtråbende. Tiltalte og T2 virkede
påvirkede. Vidnet bad dem om at falde til ro, men det fik
den modsatte effekt. T2 fortalte, at hun havde spottet den
person, som havde voldtaget hende, men de vurderede det som
utroværdigt. Han var nervøs for, at situationen eskalerede,
og tiltalte kom i håndjern. Han lagde tiltalte ned. Han sad
på tiltaltes lægge, og indersiden af vidnets lår holdt
tiltaltes knæ. Tiltalte beklagede sig over anholdelsen, men
han husker ikke, om tiltalte klagede over smerter. Han og
kollegaen trak tiltalte ud af bilen. Vidnet og en kollega
satte tiltalte ind i venterummet i detentionen. De har ikke
på noget tidspunkt brugt peberspray.
Politiassistent P2 har supplerende forklaret, at tiltalte
virkede frembrusende og gestikulerende, da han og kollegaen
ankom. Det var vanskeligt for dem at vurdere, hvad der var
galt. Han husker ikke, at tiltalte blev lagt på fliserne.
Tiltalte råbte både ad dem og ad de folk, der gik forbi. Han
husker ikke, om tiltalte gjorde modstand, da han blev lagt i
benlås, og han husker heller ikke, hvordan tiltalte kom ud
af bilen eller ind i venterummet. Der blev ikke brugt
peberspray mod tiltalte.
Politiassistent P3 har supplerende forklaret, at tiltalte
fulgte efter dem, da de var på vej ud af sygehuset. Tiltalte
var ophidset, og han gjorde modstand mod anholdelse.
Tiltalte sad bag i bilen, da han lagde an til at bide
vidnet. Han var ikke i benlås. De forsøgte at forklare
tiltalte, at de ikke vidste noget om en halskæde, og at
tiltalte havde fået de ting igen, som han havde haft ved
anholdelsen.
Politiassistent P4 har supplerende forklaret, at tiltalte
talte truende. Tiltalte var nem at anholde, og vidnet mener
ikke, at tiltalte kom til skade i forbindelse med
anholdelsen og transporten til stationen. Vidnet var nødt
til at holde tiltalte fast på bagsædet af bilen. Vidnet er
100 % sikker på, at han ikke har anvendt peberspray, men det
er muligt, at han har truet med det.
B har supplerende forklaret, at han ikke kontaktede politiet
den pågældende dag. Han så, at tiltalte blev lagt ned og
lagt i benlås. Tiltalte forsøgte at få hovedet op, og han
sagde, at han havde ondt. Der blev ikke brugt peberspray, og
der var heller ikke nogen, der hoppede eller slog på
tiltalte. Han synes, at politiets fremgangsmåde var for
voldsom. Han har ikke tidligere set så voldsom en
anholdelse.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Skyldspørgsmålet:
Tiltalte har over for statsadvokaten givet oplysninger om,
at de omhandlede betjente har udøvet vold og i øvrigt
anvendt unødig og uforholdsmæssig magt som anført i
tiltalen.
Efter bevisførelsen for landsretten, herunder forklaringerne
afgivet af de fire politiassistenter, tiltræder landsretten,
at politiassistenterne ikke har udøvet den omhandlede vold
eller i øvrigt anvendt magt udover det nødvendige og
berettigede. I vurderingen af de afgivne forklaringer er det
tillagt betydning, at B, der overværede episoden på
Nørregade, har forklaret, at der ikke blev hoppet på
tiltalte og ej heller blev brugt peberspray. Det er tillige
tillagt betydning, at tiltalte den 28. juni 2008 blev
undersøgt på Vejle Sygehus, og at der ikke ved denne
undersøgelse fandtes skader, der svarede til den vold, som
tiltalte gav oplysninger om, herunder at han er blevet
hoppet på flere gange, slået på, »klasket« ind i en betonpæl,
klemt om halsen, samt at der er anvendt peberspray mod ham.
Det tiltrædes således, at tiltalte ved at indgive klage med
henblik på, at politiassistenterne ville blive sigtet for
strafbart forhold i de tre nævnte tilfælde, har gjort sig
skyldig i overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1.
Strafudmåling:
Prøvetiden for dommen af 26. Tuar 2011 er udløbet, og dommen
forbliver derfor stående.
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har
anført, at straffen - der fastsættes som en tillægsstraf i
medfør af straffelovens § 89 - udmåles til fængsel i 60
dage. Det tiltrædes videre, at det under hensyn til sagens
tidsforløb er forsvarligt at gøre 30 dage af straffen
betinget på vilkår som anført af byretten.
Med den anførte tilføjelse stadfæster landsretten dommen.
|