TfK2014.378

Ø.L.D. 23. januar 2014 i anke 12. afd. S-3587-13

Anklagemyndigheden mod T (adv. Michael Meyn, besk.).

(Bloch Andersen, Gitte Rubæk Pedersen og Malou Kragh Halling (kst.) med domsmænd).

Odense Rets dom af 26. november 2013:

Denne sag er behandlet som tilståelsessag.

Retsmødebegæring er modtaget den 14. august 2013.

T er tiltalt for overtrædelse af

1. Udgået

2. straffelovens § 165,

ved den 5. oktober 2004 ca. kl. 13.30 til Odense Politi i strid med sandheden at have anmeldt sig udsat for røveri begået samme dag kl. 13.25 i en baggård til rest. M i Odense.

3. (2.-4.) straffelovens § 164, stk. 1,

i følgende tilfælde i forlængelse af den i forhold 2 beskrevne urigtige anmeldelse, med forsæt til at en uskyldig blev sigtet eller dømt, at have udpeget A som gerningsmand til røveriet:

a) den 8. oktober 2004, ca. kl. 16.05 i Vestergade i Odense, efter at politiet havde pågrebet A, at have udpeget denne ved en personlig konfrontation som gerningsmanden til røveriet

b) den 19. november 2004 i Retten i Odense, Albanigade i Odense som vidne under domsforhandlingen, hvor A var tiltalt for røveriet, at have afgivet falsk forklaring for retten, idet sigtede udpegede A som gerningsmanden til røveriet,

c) den 10. februar 2005 i Østre Landsret, Albanigade i Odense som vidne under ankesagen, hvor A var tiltalt for røveriet, at have afgivet falsk forklaring for retten, idet sigtede udpegede A som gerningsmanden til røveriet,

hvilket alt havde den følge, at A blev idømt fængselsstraf for røveriet i såvel byretten som Østre Landsret.

4. (6.) straffelovens § 165,

ved den 17. december 2009 kl. 16.32 til politiet i Odense i strid med sandheden [at] have anmeldt indbrud på sin bopæl, - - - i Odense.

5. straffelovens § 279,

ved den 21. december 2009 i strid med sandheden til forsikringsselskabet GF Forsikring, Jernbanevej 65 i Odense, at have anmeldt, at der fra hans bopæl, - - - i Odense, var stjålet diverse effekter for et ukendt beløb, hvorefter GF Forsikring udbetalte 42.348,00 kr.

6. (8.) straffelovens § 165,

ved den 20. juli 2011 ca. kl. 21.25 til Fyns Politi, Odense, i strid med sandheden at have anmeldt sig udsat for forsøg på røveri begået samme dag kl. 21.20 ved B-huset i Odense.

7. straffelovens § 165,

ved den 28. januar 2013 kl. 11.55 til politiet i Svendborg i strid med sandheden at have anmeldt, at han havde været vidne til og forhindret et røveri mod Svendborg Sparekasse, afd. Skårup, Skårup Stationsvej 16 i Skårup.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

A har påstået, at tiltalte skal betale 466.900,00 kr. i erstatning

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten.

Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse.

GF Forsikring har påstået, at tiltalte skal betale 24.598,00 kr. i erstatning.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten.

Tiltalte har anerkendt erstatningskravets størrelse.

Fyns Politi har påstået, at tiltalte skal betale 1.000,00 kr. i erstatning.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten.

Tiltalte har anerkendt erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte T har til forhold 2 forklaret, at han anmeldte et røveri uden at have været udsat for røveri. Han er for tiden under psykiatrisk behandling for at finde ud af, hvorfor han gjorde det, men det er noget i hans barndom. Han brugte løgn for at hive sig op. Han var kok på restauranten og var den dag alene på arbejde. På det tidspunkt havde han psykiske problemer. Det er korrekt, at han også i 2003 anmeldte et røveri, selv om der ikke forelå noget røveri. Han havde derfor oplevet at være i politiets fokus. I oktober 2004 ringede han til politiet og til B, men han kan ikke i dag huske i hvilken rækkefølge. Men han fortalte i hvert fald B en historie, der ikke var udtænkt på forhånd. Signalementet var grebet ud af den blå luft. Det var sort uheld, at A var iklædt en sort Adidas-trøje med hvide striber på. Tiltalte var ikke blevet inspireret af at have set A i denne trøje, men B mente at have set en tilsvarende trøje i Vestergade.

Tiltalte har til forhold 3 forklaret, at han efter anmeldelsen blev kaldt ind på politigården for at gennemse fotomapper, og her udpegede han A som en mulig gerningsmand. Senere samme dag ringede han til politiet, fordi han og også B havde set A, men politiet var optaget af et rigtigt røveri, og derfor bad de ham og B om at følge efter A. Senere samme dag fangede politiet A, og tiltalte udpegede A som rette gerningsmand. Han blev herefter informeret om, at A blev anholdt, sigtet og fremstillet i grundlovsforhør. Han husker ikke at have ringet til politiet den 12. oktober 2004. Han mødte herefter i retten under hovedforhandlingen for at afgive vidneforklaring, og i den forbindelse oplevede han, at A var ret sur. Først efter hovedforhandlingen hørte han, at A havde fremsat trusler imod ham. Under hovedforhandlingen var han blevet sandhedsformanet af retsformanden. Desuagtet løj han i retten. Allerede da han anmeldte forholdet, tænkte han, at det hele var noget lort. Han blev på ny sandhedsformanet i landsretten og løj endnu en gang. Han var nok for stor en kujon til at sige fra. Han kom heller ikke frem med sandheden, mens A afsonede dommen.

Han har videre på sin forsvarers spørgsmål forklaret, at hans psykiske tilstand har været lidt op og ned, og den gang ramte han bunden. Han har altid løjet for at forsvare sig selv og gøre sig bedre. Han føler, at han i 2004 blev viklet mere og mere ind i løgnene.

Tiltalte har til forhold 4 og 5 forklaret, at han i 2009 boede for dyrt, og derfor lavede han en falsk anmeldelse og begik forsikringsbedrageri. Han boede alene på det tidspunkt. Han gemte de ting, der angiveligt var blevet stjålet, og han lavede spor som efter et indbrud. Nu har politiet i hans hjem fundet de fem dyreste angiveligt stjålne effekter. Efter det fiktive indbrud havde han selv fundet tingene frem igen.

Tiltalte har til forhold 6 forklaret, at han var ansat på gerningsstedet. Han havde lige mistet et godt arbejde og var i krise igen. Han trængte til en booster for at komme ud af sin depression. Han følte ikke, at han var noget. Signalementet opfandt han spontant. Han skabte det under afhøringen. Han var gennem årene ikke blevet klogere.

Tiltalte har til forhold 7 forklaret, at han igen var inde i en dårlig periode og måtte hive sig selv op igen. For at politiet havde noget at lede efter, gemte han en hardballpistol. Efter anmeldelsen af røveriet fik han det dårligt, men valgte at gøre sin forklaring så detaljeret, at der ikke skete nogen noget. C, Fyns Politi, ringede og fortalte, at han var indstillet til en dusør, og den afslog han, men C insisterede og fortalte, at både pressen og sparekassen var informeret om, at han skulle have en dusør. Han valgte derfor at tage imod dusøren på 1.000 kr. i tavshed, idet han følte sig fanget i spillet.

Tiltalte har supplerende på sin forsvarers spørgsmål forklaret, at han var stået op om morgenen og havde ondt af sig selv. I en skuffe fandt han en gammel plastiklegetøjspistol, og så blev han inspireret. Han løb ned til banken og kastede pistolen fra sig på en sti. Da politiet kom, indså han, at der manglede bilspor. Generelt har han ikke planlagt sine historier, for det er noget, der sker spontant. Han har været i lokalpsykiatrien siden det kom frem, og han havde en tid i forvejen, så han valgte at begynde at gå til samtaler.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har foretaget en personundersøgelse af tiltalte, i hvilken der fremgår følgende af konklusionen:

»… Såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en helt eller delvist betinget dom, anses den tiltalte for egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil man skal anbefale, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år.

Man skal anbefale, at der til en sådan afgørelse knyttes særvilkår om, at tiltalte undergiver sig psykologisk/psykiatrisk behandling, såfremt tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt (betinget). Pågældende skønnes grundet sine helbredsmæssige forhold ikke egnet til hel eller delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han nu er kommet i arbejde som kok et sted på Fyn og har fået en dreng, der er fire måneder gammel. De er flyttet i en mindre bolig, og han går stadig til samtale i lokalpsykiatrien hver anden eller hver uge. Han vil meget gerne have en behandlingsdom.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter sin erkendelse findes tiltalte skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i to år og seks måneder, jf. straffelovens § 164, stk. 1, § 165, og § 285, stk. 1, jf. § 279.

Der er ved strafudmålingen lagt vægt på, at A har afsonet halvandet års fængsel og at dette ikke har afholdt tiltalte fra yderligere falske anmeldelser, men også den medgåede tid.

Navnligt idet A har afsonet, er der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.

A's erstatningskrav henskydes til civilt søgsmål.

Østre Landsrets dom:

Odense Rets dom af 26. november 2013 (- - -) er anket af T med påstand om formildelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 2 og 4, da disse forhold må anses for forældede, og i øvrigt skærpelse.

Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold. Tiltalte har herunder forklaret, at han ikke længere er ansat som kok, hvilket har sammenhæng med, at hans arbejdsgiver ikke ønskede at have ham ansat længere grundet medieomtalen af hans sag. Han har i dag ikke noget arbejde. Han går fortsat til behandling en gang om ugen.

A, som tiltalte udpegede som gerningsmand som anført i forhold 3 blev ved Odense rets dom af 19. november 2004 idømt fængsel i 1 år. A blev ved dommen ud over for forsøg på røveri dømt for trusler mod tiltalte, begået efter at han var blevet sigtet. A ankede, og blev ved Østre Landsrets dom af 10. februar 2005 idømt fængsel i 1 år og 6 måneder. Straffen i ankedommen var en samlet straf, der omfattede 3 byretsdomme. Tiltaltes overtrædelse af straffelovens § 164 blev først opklaret, da tiltalte i 2013 i forbindelse med afhøring om en indgivet falsk anmeldelse erkendte at have gjort sig skyldig i forhold 3.

Landsrettens begrundelse og resultat

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte i forhold 2 og 4.

5 voterende udtaler herefter:

Tiltalte udpegede i forhold 3 A som gerningsmand til det af tiltalte i 2004 anmeldte røveri, og han fastholdt under sin forklaring i byretten, at A var gerningsmanden. I landsretten fastholdt tiltalte på ny, at A var gerningsmanden til røveriet, hvilket førte til, at A også blev dømt i landsretten. Tiltaltes overtrædelse af straffelovens § 164 blev først opklaret, da tiltalte i 2013 i forbindelse [med] afhøring om sin falske anmeldelse i forhold 7 erkendte at have gjort sig skyldig i forhold 3. A havde da afsonet sin straf i henhold til landsrettens dom.

Hensynet til, at den enkelte borger ikke urigtigt angives som gerningsmand til en forbrydelse, med de skadevirkninger dette indebærer, vejer tungt. Generalpræventive hensyn må således tillægges betydelig vægt.

Ved strafudmålingen må de ovenfor angivne omstændigheder tillægges vægt, og det må i den forbindelse anses som en særdeles skærpende omstændighed, at tiltalte fastholdt sin forklaring i landsretten, efter at A var idømt fængsel i 1 år i byretten, hvilket førte til, at A også blev dømt i landsretten og afsonede sin straf.

Herefter finder vi, at straffen for de af tiltalte begåede forhold bør udmåles til fængsel i 2 år.

Efter forholdets karakter finder vi, uanset den tid, der er gået, siden tiltalte begik forhold 3, ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget.

1 voterende udtaler:

Jeg er enig i, at de af flertallet anførte momenter udgør strafskærpende omstændigheder ved bedømmelsen af forhold 3. Efter en samlet vurdering finder jeg, at straffen bør udmåles til fængsel i 1 år og 6 måneder.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.