
	UfR 1994.566 VLD
		V.L.D. 7. april 1994 i anke 11. afd. nr. S-2251-93 Anklagemyndigheden mod T, (adv. Morten L. Wagner, Viborg, e.o.) Af anke 11. afd. nr. S-2251-93 - Anklagemyndigheden mod T, (adv. Morten L. Wagner, Viborg, e.o.) - fremgik, at T, født den 30. september 1956, var tiltalt til straf for overtrædelse af strfl. § 164, stk. 1, »ved med forsæt til, at nogle nærmere identificerede polititjenestemænd ved Viborg Politi derved blev sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, urigtigt at have anmeldt sig udsat for vold under følgende nærmere omstændigheder: Den 24. januar 1993 blev tiltalte anholdt som sigtet for spirituskørsel. Under en efterfølgende afhøring på politistationen i Viborg blev tiltalte voldsom. Tiltalte blev derpå af flere politiassistenter ført til et venterum og senere til et detentionslokale. I denne forbindelse slog tiltalte hovedet. Den 29. januar 1993 indgav tiltalte gennem advokat Morten Wagner en klage til Politimesteren i Viborg over den behandling, han havde været udsat for på politistationen den 24. januar 1993. Klagen var vedhæftet en af tiltalte til advokaten afgivet forklaring. Efter denne forklaring skulle tiltalte have været udsat for grov vold fra polititjenestemændenes side, idet bl.a. a.»Betjenten hoppede op og slog klienten oven i hovedet meget hårdt«. b.To betjente »for på klienten og slog ham ud«. c.Betjentene »knaldede hans hoved i et skab«. d.5 betjente slæbte afsted med klienten »og 2 af betjentene, der var civilklædte, gik på ham og slog ham«. e.»Herefter blev han ført ud i en gyde. Den betjent, der havde afhørt ham sparkede ham 2-3 gange i underlivet« f.»De fik skoene af ham, hvorefter han blev sparket under fodsålerne 3-5 gange af en af betjentene«. Under afhøring af politiet den 18. februar 1993 fastholdt tiltalte de i klagen meddelte urigtige oplysninger om den af politiassistenterne udøvede vold og forklarede yderligere i strid med sandheden bl.a., at han fik trukket sine sko af, hvorefter »en af hundefolkene, som var iført læderstøvler«, sparkede ham under begge fødder. »Han vil anslå, at han blev sparket 5-10 gange« samt, at i samme øjeblik blev han »af den anden hundemand sparket 3-4 gange i underlivet«. Under afhøring af politiet den 21. april 1993 fastholdt tiltalte de tidligere afgivne forklaringer og henholdt sig til indholdet af klagen af 29. januar 1993 med bilag.« T påstod afvisning, subsidiært frifindelse. I Viborg Kriminalrets dom 14. september 1993 siges bl.a.: Under parternes procedure for retten har tiltaltes forsvarer fremsat sin principale påstand om sagens afvisning under henvisning til retsplejelovens § 831, idet de pågældende politibetjentes navne ikke er gengivet i tiltalen. Retten skal udtale: For så vidt angår den af forsvareren nedlagte afvisningspåstand skal bemærkes, at denne blev forelagt retten, efter at statsadvokatens første indlæg var afsluttet og således på domsforhandlingens 2. dag, efter at bevisførelsen var afsluttet. Retten finder, at statsadvokatens anklageskrift opfylder de i retsplejelovens § 831 indeholdte krav til tiltalens udformning, hvorfor den fremsatte afvisningspåstand ikke vil være at tage til følge. Det skal yderligere bemærkes, at der under domsforhandlingen var foretaget en omfattende bevisførelse, hvorefter enhver, der måtte antages at have viden om det passerede, er afhørt herom. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte har afgivet oplysninger til offentlig myndighed, findes det efter bevisførelsen godtgjort, at tiltalte under afhøring hos politiet den 18. februar 1993 har afgivet de i sagen nævnte oplysninger til politiet og yderligere bekræftet disse under afhøringen den 21. april. Det må i denne forbindelse fremhæves, at de i politirapporten af 18. februar 1993 gengivne oplysninger svarer i alt væsentligt til det af tiltalte under domsforhandlingen forklarede. Denne del af det i straffelovens § 164, stk. 1, beskrevne gerningsindhold findes herefter at være til stede fra den 18. februar 1993. For så vidt angår det faktiske passerede finder retten efter den omfattende bevisførelse at måtte anse det for godtgjort, at tiltalte blev vred, da det under afhøringen blev oplyst, at man betvivlede bilens bremseevne, og at han råbte op, hvorefter den afhørende politibetjent slog i bordet. Det findes tillige at måtte anses for bevist, at tiltalte ikke blev tildelt noget slag i hovedet som af tiltalte forklaret. Vagthavende kom derefter til stede og greb tiltalte for at trække ham ud fra afhøringslokalet, hvilket resulterede i, at de to kraftigt byggede personer i forbindelse med passage af døren kommer ud af balance, således at tiltalte falder ind mod skuffesystemet. Retten finder at måtte lægge til grund, at dette var et uheld, men det kan ikke bortses fra, at tiltalte - spiritusnydelse og ophidselse taget i betragtning - har opfattet dette som et egentlig angreb. Det må endvidere anses for godtgjort, at der ikke herefter under tiltaltes ophold på politistationen på noget tidspunkt er overgået tiltalte noget alvorligt, udover de i hændelsesforløbet anvendte, fornødne førergreb. Retten finder således, at tiltaltes forklaring om, at han blev tildelt slag, blev lagt på maven, at han blev sparket under begge fødder, efter at havde fået sine sko af, og at han blev tildelt flere spark i underlivet, er i strid med sandheden. Det måtte stå tiltalte aldeles klart, at de af ham under politiafhøringen den 18. februar 1993 afgivne oplysninger ville være egnede til at medføre retsforfølgning mod de pågældende polititjenestemænd, og det i straffelovens § 164, stk. 1, indeholdte krav om forsæt, er opfyldt bortset fra det ved skuffesystemet passerede. På dette grundlag findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1. Under hensyn til den alvorlige karakter af de af tiltalte afgivne oplysninger vedrørende de påståede slag og spark, findes tiltalte i medfør af straffelovens § 164, stk. 1, at burde anses med straf af fængsel i 30 dage, hvilken straf ikke findes at burde gøres betinget. - - - I V.L.D. 7. april 1994 siges bl.a.: Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, herunder at straffen gøres betinget. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet, dog således, at der ikke påstås at foreligge strafbart forhold forud for afhøringen den 18. februar 1993. Anklagemyndigheden har endvidere påstået skærpelse. Det reolsystem, som tiltalte slog hovedet imod, er efter det oplyste en træreol med skuffer med metalbeslag. - - - Landsretten udtaler: Efter bevisførelsen, herunder især forklaringerne afgivet af de implicerede polititjenestemænd, tiltrædes det, at det er lagt til grund, at tiltalte ikke har været udsat for vold på politigården, og at hans forklaringer herom under politiafhøringerne den 18. februar og 21. april 1993 således er urigtige. De urigtige oplysninger må anses for afgivet af tiltalte på tidspunkterne for afhøringerne. Det findes endvidere at måtte have stået tiltalte klart under afhøringerne, at hans forklaringer var urigtige, herunder at også oplysningerne om at han skulle have været udsat for vold i forbindelse med, at han ramte hovedet mod reolsystemet i ekspeditionslokalet var urigtige. Endelig lægges det til grund, at tiltalte herved har haft forsæt til, at de implicerede polititjenestemænd ville blive sigtet for vold. Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen for landsretten. 3 voterende finder straffen passende bestemt. 3 voterende finder under hensyn til beskyldningernes art og de involverede personers stillinger, at straffen bør forhøjes til fængsel i 3 måneder. Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 30 dage. Der er enighed om, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. - - -