I sager, hvor en udlænding ved indrejse eller ophold i Danmark anvender eller har forsøgt at anvende et falsk/forfalsket rejsedokument/legitimationspapir, vil der som udgangspunkt være tale om dokumentfalsk efter straffelovens § 171. Såfremt den pågældende udlænding søger om asyl, kan det umiddelbart under visse omstændigheder være i strid med flygtningekonventionens artikel 31 at strafforfølge den pågældende.

Ifølge flygtningekonventionens artikel 31 skal flygtninge, der kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed truedes i den i artikel 1 anførte betydning, og som uden tilladelse indrejser til eller befinder sig inden for de kontraherende staters område, ikke i disse stater kunne straffes for ulovlig indrejse eller ophold, forudsat at de uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør, at de har haft rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller tilstedeværelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt en person har været truet i den betydning, der er anført i flygtningekonventionens artikel 1 (det vil bl.a. sige personer, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af deres race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller deres politiske anskuelser, befinder sig uden for det land, i hvilket de har statsborgerskab, og som ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, og som ikke på grund af andre af konventionens bestemmelser er udelukket fra flygtningestatus), vil først blive afgjort i forbindelse med asylsagens afgørelse. Kun personer, der opnår konventionsstatus i medfør af udlændinge-lovens § 7, stk. 1, er omfattet af flygtningekonventionens artikel 31.

Hvorvidt den pågældende uden ophold ("uopholdeligt") har henvendt sig til de danske myndigheder med henblik på at søge asyl, må vurderes konkret med udgangspunkt i den enkelte asylansøgers situation og sagens omstændigheder. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på eventuel traumatisering, sprogproblemer, manglende information, tidligere oplevelser med myndighedspersoner og usikkerhed hos den pågældende, som kan bevirke, at den pågældende ikke umiddelbart i forbindelse med indrejsen i Danmark har søgt om asyl.

Flygtningekonventionens artikel 31 fører således til, at der i visse sager vedrørende dokumentfalsk begået af asylansøgere ikke skal ske strafforfølgning.

Straffesagen mod en udlænding, som søger asyl, og som i forbindelse med indrejsen/opholdet i Danmark har gjort sig skyldig i dokumentfalsk, må således i en række tilfælde afvente asylsagens endelige afgørelse.



RM 9/2005 19. kapitel (§§ 171-179) Side 2 Rettet juni 2010

På den baggrund fastsættes der følgende generelle retningslinjer for behandlingen af sager, hvor en udlænding ved indrejse eller ophold i Danmark anvender eller har forsøgt at anvende et falsk/forfalsket rejsedokument/legitimationspapir, og hvor den pågældende søger om asyl. Det b-mærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at den pågældende udlænding som udgangspunkt sigtes for dokumentfalsk.

Sager, hvor straffesagen bør afvente asylsagens endelige afgørelse:

I følgende situationer bør straffesagen som udgangspunkt afvente asylsagens endelige afgørelse:

1. sager, hvor udlændingen søger om asyl ved den første kontakt med danske myndigheder, som f.eks. kan være politiet eller SKAT,
2. sager, hvor udlændingen søger om asyl ved den første politiafhøring (forud for eventuel fremstilling i retten),
3. sager, hvor udlændingen søger om asyl i grundlovsforhøret.

Der skal i disse sager som udgangspunkt ikke indledes strafforfølgning mod den pågældende udlænding, herunder ske varetægtsfængsling i anledning af den rejste sigtelse for dokumentfalsk, før udlændingemyndighederne har taget endelig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der kan meddeles asyl. Udlændingen skal i stedet overgives til udlændingemyndighederne til behandling af asylsagen.

Det er aftalt med Udlændingeservice, at politiet – i forbindelse med, at den pågældende udlænding overdrages til udlændingemyndighederne eller på et senere tidspunkt – kan gøre opmærksom på, at man ønsker at blive orienteret om asylsagens endelige afgørelse. Politikredsen vil i så fald modtage underretning fra Udlændingeservice herom. For at undgå tvivl om, hvorvidt der er givet Udlændinge-service besked herom, skal henvendelsen ske skriftligt til Udlændingeservice.

Det bemærkes i øvrigt, at det i alle tilfælde er en forudsætning, at den pågældende udlænding er indrejst i Danmark umiddelbart forud for kontakten med de danske myndigheder. Dette vil i almindelighed ikke give anledning til tvivl. I sager, hvor udlændingen f.eks. træffes i lufthavnen, vil der således sjældent være tvivl om, hvorvidt den pågældende netop er indrejst.

I de tilfælde, hvor udlændingen træffes inde i landet, kan det være mere usikkert, hvornår den pågældende er indrejst i Danmark. Der må derfor i disse sager foretages en konkret vurdering af, hvorvidt udlændingen må antages at være indrejst i Danmark umiddelbart forud for kontakten med myndighederne, eller om den pågældende har opholdt sig her i landet i nogen tid. I denne vurdering kan bl.a. indgå oplysninger om den pågældendes billetter, f.eks. vil en togbillet udstedt samme dag fra Padborg til København kunne indicere, at den pågældende umiddelbart er indrejst fra Tyskland.

Hvis der efterfølgende meddeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, (konventionsflygtninge), skal der ikke indledes strafforfølgning mod den pågældende i den konkrete sag.




RM 9/2005 19. kapitel (§§ 171-179) Side 3 Rettet juni 2010

Hvis der derimod meddeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives afslag på asyl, eller den pågældende er blevet overført til et andet land i medfør af Dublin-forordningen for at få sin asylansøgning behandlet der, skal der foretages en sædvanlig vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at indlede strafforfølgning mod den pågældende.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på § 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 621 af 25. juni 2001 om politimestrenes (nu politidirektørernes) og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale, hvorefter politimestrene (nu politidirektørerne) kan frafalde tiltale i bl.a. sager mod asylansøgere for dokument-falsk med hensyn til pas, identitetspapirer eller lignende i forbindelse med første indrejse i Danmark.

Tiltalefrafald vil navnlig kunne komme på tale i f.eks. sager, hvor der som følge af asylsagens behandling er forløbet lang tid siden gerningstidspunktet for dokumentfalskforholdet.

Sager, hvor straffesagen ikke bør afvente asylsagens endelige afgørelse

I følgende situationer bør straffesagen som udgangspunkt ikke afvente asylsagens endelige afgørelse, men der kan indledes strafforfølgning på sædvanlig vis:

1. sager, hvor en udlænding søger om asyl efter grundlovsforhøret, herunder i forbindelse med hovedforhandlingen,
2. sager, hvor en udlænding, som har opholdt sig i Danmark i nogen tid, søger om asyl i forbindelse med, at den pågældende bliver truffet af politiet (det vil sige i anden sammenhæng end indrejsekontrol).

Opmærksomheden henledes på, at der dog altid skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt straffesagen på baggrund af flygtningekonventionens artikel 31 bør afvente asylsagens behandling.

Der kan således også i disse sager opstå situationer, hvor der ikke bør indledes strafforfølgning, før asylsagen er afgjort. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor den pågældende søger om asyl kort tid efter fremstilling i retten (grundlovsforhøret), eller hvor den pågældende har opholdt sig i Danmark i nogen tid forud for, at der ansøges om asyl, men hvor det skønnes, at der er rimelig grund hertil, jf. det oven-for anførte om flygtningekonventionens artikel 31.

Særligt for så vidt angår sager, hvor der begås dokumentfalsk i forbindelse med udrejse af Danmark, bemærkes, at flygtningekonventionens artikel 31 ikke finder anvendelse og dermed ikke er til hinder for, at der kan ske strafforfølgning. I disse sager bør straffesagen således ikke afvente asylsagens be-handling.

De ovenfor anførte retningslinjer gælder også for sager, hvor udlændingen er under 18 år, herunder uledsagede flygtningebørn.




RM 9/2005 19. kapitel (§§ 171-179) Side 4 Rettet juni 2010

For så vidt angår behandlingen af sager mod unge under 18 år henvises i øvrigt til rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2007 om behandlingen af sager mod unge lovovertrædere, herunder afsnit 3.3. om varetægtsfængsling. Som det bl.a. fremgår heraf, bør en person under 18 år søges undergivet varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 765, medmindre der foreligger særlige grunde til at påstå almindelig varetægtsfængsling.

Der henvises til det ovenfor anførte under straffelovens § 171. "