
	TfK 2008.297 ØLD
		Ø.L.D. 23. januar 2008 i anke 19. afd. S-0272-07 og S-0663-07 (Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn, Stig Nørskov-Jensen (kst.) med domsmænd). Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (adv. Ulrik Ibfelt, Kbh., valgt forsvarer for begge). Københavns Byrets dom 21. august 2006. Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrifter er modtaget den 24. februar 2006. T1 er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 163 og § 171 ved den 16. marts 2004 over for personalet på kørekortkontoret, Københavns Politi, Hambrosgade 13, København, at have gjort brug af en falsk erklæring om mistet kørekort i forbindelse med ansøgningen om kørekort, idet tiltalte underskrev erklæringen med navnet A, ligesom tiltalte i erklæringen urigtigt anførte, at den underskrivende person havde tabt sit pas fredag den 12. marts 2004, hvorved han i forbindelse med det under forhold 2 beskrevne formåede personalet på kørekortkontoret til at udstede et kørekort til tiltalte lydende på navnet A. 2. straffelovens § 174 ved den 16. marts 2004 over for personalet på kørekortkontoret, Københavns Politi, Hambrosgade 13, København, i forbindelse med det under forhold 1 beskrevne at have brugt A's sygesikringsbevis som vedrørende tiltalte og som dokumentation for tiltaltes identitet. T2 er tiltalt for overtrædelse af 3. (1.) straffelovens § 174 ved den 3. marts 2004 over for personalet ved Hans Tausens Kirke, Kirke Kontor, Halfdansgade 6, København, at have brugt C's sygesikringsbevis som vedrørende tiltalte og som dokumentation for tiltaltes identitet, hvorved tiltalte formåede personalet til at udstede et navnebevis til tiltalte lydende på navnet C. 4. (2.) straffelovens § 163 og straffelovens § 171 ved den 4. marts 2004 over for personalet på politistationen, Station City, Halmtorvet 20, København, at have gjort brug af en falsk erklæring om bortkommet pas, idet tiltalte underskrev erklæringen med navnet C, ligesom tiltalte i erklæringen urigtigt anførte, at den underskrivende person ca. 1 år forinden havde mistet sit pas ved aflevering af en kasse med papirer på genbrugsstationen i Birkerød, hvorved han i forbindelse med det under forhold 5 (3) beskrevne formåede personalet til at udstede et pas til tiltalte lydende navnet C. 5. (3.) straffelovens § 174 ved den 4. marts 2004 over for personalet på politistationen, Station City, Halmtorvet 20, København, i forbindelse med det under forhold 4 (2) beskrevne at have brugt den under forhold 3 (1) nævnte navneattest udstedt i navnet C som vedrørende tiltalte og som dokumentation for tiltaltes identitet. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald, mere subsidiært rettens mildeste dom. De tiltalte har i den forbindelse blandt andet gjort gældende, at forholdene er straffrie på grund af materiel atypicitet, og har endvidere henvist til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og 10. Forklaringer. Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne A, B, C, D og E. T1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: ». . . T1 forklarede, at han som journalist på - - - ville undersøge, om man kunne få udstedt et kørekort i en andens navn. Han lånte et sygesikringsbevis af en ven og henvendte sig ved skranken på kørekortkontoret og sagde, at han skulle have et nyt kørekort. Han fik udleveret en blanket, som han udfyldte og afleverede ved skranken igen. Han blev ikke bedt om at forevise legitimation. Det kom meget bag på ham, da han fra sin research vidste, at det var normal procedure. En uges tid senere hentede han kørekortet på kørekortkontoret. Han fik kørekortet udleveret uden at forevise legitimation. Det var vildere, end de havde forestillet sig på avisen. Tiltalte afleverede kørekortet på redaktionen, og kort tid efter blev det afleveret til politiet. De havde forinden tiltaltes henvendelse på kørekortkontoret arbejdet med historien gennem længere tid. Baggrunden var tip fra flere kilder - også i det kriminelle miljø - om, at der var huller i sikkerheden, og at disse huller blev udnyttet. De havde henvendt sig om sagen i Justitsministeriet og flere politikredse. Hele vejen rundt fik de kun at vide, at misbrug var udelukket, og at der ingen historie var. Deres eneste mulighed var at afprøve det i praksis. De havde fået grønt lys fra bladets ledelse til at lave historien, der også var blevet drøftet med bladets advokat. . . .« T2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: ». . . T2 forklarede, at han som journalist ville undersøge, om man kunne få udstedt et pas i en andens navn. Han lånte et sygesikringsbevis af en ven. Derefter henvendte han sig i Hans Tausens Kirke og fik udstedt et navnebevis i sin vens navn. Han tog herefter til paskontoret på Station City. Han præsenterede sig med sin vens navn og sagde, at han var kommet til at smide sit pas ud sammen med nogle andre papirer. Han udfyldte en ansøgning og en erklæring om bortkommet pas og foreviste navneattesten. Han blev ikke bedt om at fremvise yderligere legitimation. Da han senere afhentede passet på paskontoret, skulle han ikke vise id. Han afleverede straks passet til chefredaktionen, hvor det blev låst inde i en boks. Det blev herefter afleveret til politiet den dag, historien var i avisen. . . .« Vidnet A har til retsbogen afgivet følgende forklaring: ». . . Vidnet forklarede, at han kender tiltalte T1 fra gymnasietiden. Det er rigtigt, at han lånte sit sygesikringsbevis til tiltalte. Han fik at vide, at det var til et journalistisk eksperiment. Han kan ikke huske, hvornår han fik det tilbage. . . .« Vidnet B har til retsbogen afgivet følgende forklaring: ». . . Vidnet forklarede, at hun arbejder på kørekortkontoret som overassistent. Hun kan ikke huske den konkrete ekspedition. På gerningstidspunktet var det tilstrækkeligt at forevise sygesikringsbevis ved afhentning af kørekort. Ansøgningen påføres normalt altid oplysning om hvilken legitimation, der er forevist, men det er åbenbart ikke sket i dette tilfælde. Hun er dog 100% sikker på, at tiltalte har forevist en eller anden form for legitimation, ellers havde hun ikke udleveret kørekortet. Reglerne er efterfølgende blevet strammet, så der nu skal forevises enten gyldigt pas eller ugyldigt pas sammen med dåbsattest eller navnebevis. Endvidere kan der ud fra cpr-registeret stilles kontrolspørgsmål til ansøgeren. . . .« Vidnet C har til retsbogen afgivet følgende forklaring: ». . . Vidnet forklarede, at han kender tiltalte T2 fra gymnasiet. Det er rigtigt, at han lånte sit sygesikringsbevis til tiltalte, der skulle bruge det til et journalistisk eksperiment. Vidnet spurgte ikke nærmere ind til det. Han kan ikke huske, hvornår han fik det tilbage. . . .« Vidnet D har til retsbogen afgivet følgende forklaring: ». . . Vidnet forklarede, at hun er kontorassistent på paskontoret på Station City. Hun kan ikke genkende T2 og kan ikke huske ekspeditionen af ham. På daværende tidspunkt var der kun krav om forevisning af dåbs- eller navneattest ved pasudstedelse. Nu kræves enten billedlegitimation eller forevisning af dåbs- eller navneattest i forbindelse med besvarelse af kontrolspørgsmål om for eksempel tidligere adresser eller forældres navne. . . .« Vidnet E har til retsbogen afgivet følgende forklaring: ». . . Vidnet forklarede, at han er chefredaktør på - - -. Spørgsmålet om holdbarheden af myndighedernes sikkerhedssystemer var aktualiseret efter terrorbomberne i Madrid den 11. marts 2004. Avisen fik hos myndighederne at vide, at alt var i orden. De tiltalte fik grønt lys til at undersøge, om man kunne skaffe sig falske legitimationspapirer. De fik i den forbindelse en forholdsordre om, at dokumenterne ikke måtte anvendes, men at de skulle afleveres til myndighederne. . . .« Personlige oplysninger. De tiltalte er ikke tidligere straffet. Rettens begrundelse og afgørelse: Vedrørende forhold 2 er det ikke imod T1's benægtelse bevist, at han over for personalet på kørekortkontoret gjorde brug af A's sygesikringsbevis som vedrørende sig selv. T1 frifindes derfor i dette forhold. For så vidt angår de øvrige forhold, kan det efter de tiltaltes egne forklaringer, der bestyrkes af den øvrige bevisførelse, lægges til grund, at de tiltalte har foretaget de i forholdene 1 og 3-5 beskrevne handlinger, der findes omfattet af de i anklageskriftet anførte straffelovsbestemmelser. Retten finder, at de tiltaltes artikler i - - - om sikkerheden i forbindelse med politiets udstedelse af pas og kørekort havde klar samfundsmæssig interesse og var af væsentlig nyheds- og informationsværdi. Formålet var at afdække eventuelle sikkerhedsbrist, og sikkerheden på området blev efterfølgende under henvisning til artiklerne skærpet af myndighederne. Ved en konkret afvejning af på den ene side hensynet til ytringsfriheden og pressens rolle som »public watch-dog«, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, og på den anden side hensynet til de stærke interesser, der værnes ved de overtrådte straffebestemmelser, finder retten imidlertid, at de førstnævnte hensyn må vige. T1 findes herefter skyldig i forhold 1 og tiltalte T2 i forhold 3-5. Straffen fastsættes for T1 til 20 dagbøder a100 kr., jf. straffelovens § 163 og § 172, stk. 1, jf. § 171. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage. Straffen fastsættes for T2 til 30 dagbøder a100 kr., jf. straffelovens § 163, § 172, stk. 1, jf. § 171, og § 174. Forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage. Retten har ved strafudmålingen for begge de tiltalte i formildende retning lagt vægt på de tiltaltes formål med lovovertrædelserne og på, at de tiltalte umiddelbart efter og på eget initiativ afleverede det udstedte pas og kørekort til politiet. Endvidere har retten taget hensyn til, at tiltale i sagen, der er ukompliceret, først blev rejst, 1 år og 11 måneder efter at forholdene blev begået, hvorved de tiltaltes krav om retfærdig rettergang inden for en rimelig frist findes at være blevet krænket, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. - - - Østre Landsrets dom. Københavns Byrets dom af 21. august 2006 - - - er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 29. december 2006 anket af de tiltalte med endelig påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har vedrørende begge de tiltalte endeligt påstået stadfæstelse. Anklagemyndigheden har oplyst, at det ikke har beroet på de tiltaltes forhold, at sagen, som anført i byrettens dom, har ligget hos politiet i 1 år og 11 måneder inden tiltalerejsning. Anklagemyndigheden har fremlagt en udateret cirkulæreskrivelse fra Justitsministeriet med følgende indhold: »Den 4. og 5. april 2004 har det i pressen været beskrevet, hvordan det er muligt at få udstedt et pas eller kørekort hos politiet ved brug af en anden persons dåbsattest eller sygesikringsbevis. Justitsministeriet skal i den anledning oplyse, at sikkerheden i forbindelse med pasudstedelse vil blive skærpet i en ny pasbekendtgørelse, som træder i kraft i forbindelse med indførelsen af et nyt dansk pas pr. 1. oktober 2004. Tilsvarende skærpede regler vil blive indført for udstedelse af kørekort. Indtil disse skærpede regler træder i kraft, skal Justitsministeriet henlede opmærksomheden på bestemmelserne i pasbekendtgørelsens § 7, stk. 1, og kørekortbekendtgørelsens § 3, stk. 5, 2. pkt. Efter pasbekendtgørelsens § 7, stk. 1, er der - i tilfælde, hvor politiet ikke kender pasansøgeren, og hvor pasansøgerens identitet ikke fremgår af et pas, der er udstedt efter 1. oktober 1949 - mulighed for at afkræve pasansøgeren nærmere dokumentation for sin identitet, f.eks. ved forevisning af et kørekort. Efter kørekortbekendtgørelsens § 3, stk. 5, 2. pkt., kan politiet ved udstedelse af kørekort, såfremt det skønnes nødvendigt, kræve yderligere dokumentation for ansøgerens identitet. I de tilfælde, hvor ansøgeren ikke foreviser billedlegitimation i forbindelse med ansøgning om udstedelse af pas eller kørekort, og hvor ansøgeren ikke er kendt af politiet, skal Justitsministeriet henstille, at der kræves yderlige dokumentation for ansøgerens identitet. Justitsministeriet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at politiet i alle tilfælde har mulighed for at stille kontrolspørgsmål til ansøgeren med henblik på at sikre sig den pågældendes identitet.« Anklagemyndigheden har endvidere fremlagt en udateret cirkulæreskrivelse til politiet om ny pasbekendtgørelse og nyt pascirkulære. Af cirkulæreskrivelsen fremgår bl.a. følgende: ». . . Skærpelse af kravene til sikring af pasansøgerens identitet Efter de nye regler skærpes kravene til, hvordan pasansøgeren skal godtgøre sin identitet i forbindelse med pasansøgningen. Baggrunden herfor er, at det er vigtigt, at passet kan tjene som et pålideligt og sikkert grundlag for identifikation af indehaveren. Der kan i den forbindelse henvises til, at det i en række artikler i pressen i de senere år har været beskrevet, hvordan det er muligt at få udstedt bl.a. pas ved brug af en andens persons dåbsattest og sygesikringskort. Ansøgere om pas, der ikke er i besiddelse af et tidligere udstedt pas, skal fra den 1. oktober 2004 forevise både billedlegitimation og original dåbs-, navne- eller fødselsattest. Denne ændring fremgår af pasbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Efter pasbekendtgørelsens § 8, stk. 1, kan kravene til dokumentation i § 7 fraviges, hvis politiet kender ansøgeren, eller hvis ansøgeren godtgør sin identitet ved at besvare kontrolspørgsmål. Der indføres endvidere en nyordning, hvorefter pas ansøgeren i særlige tilfælde kan møde med et vitterlighedsvidne, der skriftligt kan bevidne, at pasansøgeren er den, ansøgeren udgiver sig for at være. Ordningen er møntet på de situationer, hvor der af forskellige årsager ikke kan stilles kontrolspørgsmål, eller hvor ansøgeren f.eks. på grund af demens ikke er i stand til at besvare spørgsmålene. Herudover kan politiet - uanset om ansøgeren har opfyldt dokumentationskravene i § 7 - om nødvendigt stille kontrolspørgsmål eller kræve, at ansøgeren skal møde med et vitterlighedsvidne, jf. pasbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Bestemmelsen er møntet på de tilfælde, hvor politiet er i tvivl om den forelagte dokumentations ægthed. . . .« Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og chefredaktør E, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. T1 har supplerende forklaret blandt andet, at de rettede henvendelse til cirka 10 politikredse, hvor de talte med de ansatte, der havde med pas og kørekort at gøre. I Justitsministeriet drøftede de sagen med forskellige ledende embedsmænd. Han føler, at han ville have svigtet sin opgave som journalist, såfremt han ikke på den angivne måde havde afsløret denne brist i sikkerheden. Den følgende morgen udtrykte justitsminister Lene Espersen i morgen-tv taknemmelighed over, at de nævnte forhold var blevet afsløret. Hun oplyste, at reglerne ville blive skærpet, hvilket de også efterfølgende blev. Chefredaktør E har supplerende forklaret blandt andet, at det i den foreliggende sag var afgørende for - - - at se sig selv som »samfundets vagthund«. De af vidnerne A, B, C og D er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965c, stk. 4 (nu § 923). Landsrettens begrundelse og resultat: Landsretten finder efter bevisførelsen ikke grundlag for at statuere frifindelse på grundlag af materiel atypicitet eller tilbagetræden fra forsøg. Landsretten tiltræder, at det kan lægges til grund, at de tiltalte, i det omfang det er fastslået i byrettens dom, har foretaget de handlinger, der er beskrevet i anklageskriftet i forholdene 1 og 3-5. Landsretten bemærker herudover, at de tiltaltes formål med disse handlinger efter det fremkomne var at afsløre en sikkerhedsbrist i kontrollen i forbindelse med politiets udstedelse af pas og kørekort. Ved afgørelsen af, om de tiltaltes handlinger er straffri som følge af den beskyttelse af ytringsfriheden, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 10, som også omfatter en situation som den foreliggende, må der herefter foretages en afvejning af hensynet til nyhedsformidlingen over for den strafbare handlings karakter. Landsretten tiltræder, at der er en væsentlig samfundsmæssig interesse i at få belyst en sådan eventuel sikkerhedsbrist, og at en journalistisk dækning heraf har stor nyheds- og informationsværdi. Landsretten bemærker, at beskyttelsen af ytringsfriheden efter art. 10, stk. 1, ikke generelt fritager de tiltalte som journalister fra pligten til at overholde gældende straffebestemmelser, jf. art. 10, stk. 2. Landsretten finder, at det i den forbindelse bør tillægges særlig vægt, at de tiltalte har planlagt og udført selvstændige strafbare handlinger for at bringe de pågældende avisartikler i - - -, og at der derfor skal tungtvejende grunde til for at anse de strafbare handlinger for straffrie. På denne baggrund findes en afvejning af de modstående hensyn ikke at kunne føre til, at de tiltaltes overtrædelse af straffeloven er straffri efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 10. Landsretten tiltræder derfor, at de tiltalte er fundet skyldige som sket ved byrettens dom. Af de af byretten anførte grunde findes de idømte straffe passende. Landsretten finder ikke grundlag for at lade de idømte bøder bortfalde efter straffelovens § 83. Landsretten bemærker herved, at der er tale om selvstændige overtrædelser af flere straffelovsbestemmelser, om hvis forståelse der ikke hersker tvivl, og at strafbortfald i et sådant tilfælde kunne åbne mulighed for misbrug. Hertil kommer, at de tiltalte i en avisartikel kunne have henledt opmærksomheden på de pågældende sikkerhedsbrister uden at begå strafbare forhold. Den omstændighed, at en sådan fremgangsmåde ville have mindsket opmærksomheden om artiklen, kan ikke tillægges betydning. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod T1 og T2 stadfæstes. De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.