TfK 2001.253/2 VLD

V.L.D. 16. januar 2001 i anke 5. afd. S-2486-00
 

  Anklagemyndigheden mod T (adv. Niels Juncker, Vejle).

(Lilholt, Elisabeth Mejnertz og Henrik Gjørup (kst.) med domsmænd).

Retten i Horsens, 2. afdelings dom af 3. oktober 2000:

I denne sag, der er behandlet efter retsplejelovens § 925, tiltales T til straf for overtrædelse af

1. straffelovens § 191, stk. 1, 2. punkt, ved i tiden fra omkring 1. juni 1999 til 5. maj 2000 i Horsens, af V at have købt 120 g kokain og 1 kg hash, af A at have købt 30 g kokain og 1 kg hash og af P at have købt 15 g kokain - hvoraf cirka halvdelen er solgt med en fortjeneste på 200 kr. pr. gram kokain og 20 kr. pr. gram hash - i alt ca. kr. 35.000.

2. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 23, jf. § 21 ved, i dagene omkring d. 9. marts 2000 at have forsøgt at medvirke til indsmugling af en kuffert indeholdende en mængde kokain til Danmark, idet sigtede forsøgte at skaffe en kurer til A, der stod bag indsmuglingen, hvilket ikke lykkedes.

3. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved 29. august 2000 på bopælen - - - at have været i besiddelse af 26 gram hash og 10 g pot.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte.

Herom henvises til retsbogen.

Der er foretaget undersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808. Her henvises til Kriminalforsorgens erklæring af 27. september 2000.

Rettens bemærkninger:

Ved tiltaltes uforbeholdne tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, finder retten tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes efter § 191, stk. 1, 2. punktum, og § 191, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 23, jf. § 21 samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf. narkotikabekendtgørelsens § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, til fængsel i 1 år og 3 måneder.

Ved straffastsættelsen er der på den ene side - i skærpende retning - lagt vægt på stoffets art og til dels farlighed, omfanget af salget og fortjenesten og til, at det at skaffe en kurer til en mere professionel indsmugling af kokain må anses for et ret vigtigt led i forbrydelsen.

På den anden side er der taget hensyn til, at tiltalte har været udsat for et vist pres i forhold 2), at han kun har kontaktet en enkelt mulig kurer, og at han har medvirket ved sagens opklaring.

Uanset tiltaltes gode personlige forhold finder retten efter kriminalitetens art og omfang ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 29. august 2000 til domsafsigelsen.

En nedlagt konfiskationspåstand tages til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Vestre Landsrets dom:
Retten i Horsens, 2. afdeling, har den 3. oktober 2000 afsagt dom i sagen i 1. instans (- - -).

Tiltalte T, har påstået delvis ophævelse af dommen og afvisning af tiltalens forhold 2 samt formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, og eventuelt vilkår om behandling mod misbrug af euforiserende stoffer.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, samt at tiltaltes påstand om delvis ophævelse og afvisning ikke tages til følge.

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han tjener 8.000-9.000 kr. netto pr. måned, idet han blev genansat efter løsladelsen. Han har stadig samme kæreste. Han ophørte med at sælge euforiserende stoffer, da han så, at hans kammerater blev afhængige af stofferne og havde det dårligt. Da A bad ham om at skaffe en kurér, virkede A nervøs og desperat, som om nogen var efter ham. Tiltalte og hans kæreste havde ved anholdelsen selv brugt den halvdel af stofferne, som han ikke havde solgt. Efter anholdelsen har han ikke brugt euforiserende stoffer.

Til støtte for påstanden om delvis ophævelse af dommen og afvisning af tiltalens forhold 2 har tiltaltes forsvarer gjort gældende, at tiltalens forhold 2 ikke opfylder betingelserne i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 3, om bestemt angivelse af tiltalen.

Anklagemyndigheden har heroverfor gjort gældende, at kravene i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 3, til en tilstrækkelig og tydelig betegnelse af det, der er rejst tiltale for, er opfyldt.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Vedrørende forhold 2:

Tiltalen indeholder en beskrivelse af gerningstidspunktet, tiltalens genstand og udførelsesmåden, og gerningsindholdet er derfor klart defineret. Uanset at det ikke er angivet, hvilket kvantum kokain, kufferten ville indeholde, er tiltalen derfor tilstrækkeligt og tydeligt angivet, og betingelserne i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 3, er således opfyldt. Påstanden om delvis ophævelse af dommen og afvisning af tiltalens forhold 2 tages derfor ikke til følge.

Straffens fastsættelse:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at straffen er udmålt som sket.

Fire voterende udtaler:

Efter oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold og unge alder er det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste som fastsat nedenfor.

To voterende udtaler:

Efter forholdets karakter er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten herefter dommen.