|
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Carsten Hove, Kolding).
(Lars E. Andersen, Eva Staal og Henriette Frölich (kst.) med
domsmænd).
Retten i Kolding, 1. afdelings dom af 22. november 2000:
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Anklageskrift er modtaget den 27. december 1999.
T er tiltalt for overtrædelse af
1. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf.
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 2, jf.
bilag 1, liste A, nr. 2,
ved den 27. februar 1995 i forening med og efter forudgående
aftale med J og C at have foranlediget, at C samme dato kl.
22.37 i personbil, reg. nr. - - -, indrejste via
landegrænseovergangen i Frøslev og herunder med henblik på
videreoverdragelse indsmuglede ca. 60 kg khat.
2. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf.
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 2, jf.
bilag 1, liste A, nr. 2,
ved den 5. marts 1998 kl. 18.45 på sin daværende bopæl, - -
-, Kolding, at have besiddet 59 gram khat til eget forbrug.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Anklagemyndigheden har bl.a. henvist til, at det fremgår af
vidnet C's forklaring, at han indsmuglede 6 sække khat, og
at J og en person kaldet A, der boede i højhusene, var de
reelle bagmænd. Det er ubetænkeligt at anse tiltalte for at
være lig med den omtalte A på grund af de mange forskellige
omstændigheder, der peger på, at A er identisk med tiltalte
i sagen.
Forsvareren har bl.a. henvist til, at det er ikke er
godtgjort, at tiltalte har nogen forbindelse til sagen.
Vidnet C har ringet sammen med flere forskellige herunder
også personer ved navn A. Det er ikke dokumenteret, at C var
i tiltaltes lejlighed, og selv hvis han var, kan han have
haft møde med en af de andre personer i lejligheden.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og
vidneforklaring af C og J.
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Rettens bemærkninger:
Ad forhold 1:
Tiltalte dømmes i overensstemmelse med anklageskriftet, idet
C's forklaring i sin egen sag, som han har bekræftet i denne
sag, lægges til grund som troværdig, herunder at adressen,
hvor han skulle møde en person kaldet A, var tiltaltes
daværende adresse, at den pågældende person ikke var
påklædt, da vidnet traf ham i lejligheden med kone og børn,
at vidnet forud ifølge opkaldsliste havde ringet til
tiltaltes telefonnummer om morgenen efter at han af vidnet J
var blevet opfordret til at kontakte den pågældende for at
være med til indsmugling af khat. Under disse omstændigheder
findes det ubetænkeligt at anse tiltalte for skyldig, uanset
at vidnet C ikke med 100% sikkerhed har kunnet genkende
tiltalte i retten, og idet tiltaltes og vidnet J's
forklaringer om, at tiltalte ikke var involveret i
indsmuglingen af khat, tilsidesættes.
Ad forhold 2:
Tiltalte dømmes efter anklageskriftet, idet bemærkes, at
sækken blev fundet på hans altan, og idet det er
usandsynligt, at en besøgende, der måtte have tygget khat i
lejligheden, skulle have efterladt en sæk med khatrester på
altanen.
Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. lov om
euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om
euforiserende stoffer § 27, jf. § 2, jf. bilag i liste A,
nr. 2.
Vestre Landsrets dom:
Retten i Kolding, 1. afdeling, har den 22. november 2000
afsagt dom i sagen i 1. instans (- - -).
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden stadfæstelse.
Tiltalte og vidnet C har for landsretten i det væsentlige
forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret vedrørende forhold 2, at
somaliere traditionelt tygger khat og nyder det på samme
måde, som andre drikker alkohol. Han var dengang med i en
gruppe, som tyggede khat, men det var ikke ham, der havde
købt khatten, og sækken var blevet efterladt på hans
terrasse. Han kan ikke huske, hvad han forklarede til
politiet under anholdelsen den 5. marts 1998. Så vidt han
husker, fortalte han politiet, at han kun havde gået til
sprogundervisning i et halvt år. Han har ikke sagt, at
sækken var blevet købt om fredagen, og at han havde købt
khat for 350 kr. Han gik ud fra, at han skrev under på, at
han havde været anholdt i 24 timer, og at sækken var blevet
konfiskeret. Vedrørende forhold 1 har tiltalte forklaret, at
han havde mange gæster i lejligheden på - - -. Gæsterne kom
og gik uden at være inviteret. De kom normalt i dagtimerne.
Han har kun truffet C i retten.
C har supplerende forklaret, at J vidste, at han manglede
penge, og J sagde til ham, at han kunne tjene nogle penge,
hvis han kørte til Kolding og kontaktede en, der hedder A.
Han fik et telefonnummer, som han kunne ringe til, og han
fik at vide, hvor han skulle køre hen i Kolding. Da han var
lige uden for Kolding ringede han til det pågældende
telefonnummer, som han ikke kan huske i dag, for at få lidt
kørselsvejledning. Da han ikke kunne finde adressen, ringede
han fra en mønttelefon i Kolding for at få at vide, hvilken
opgang på - - - vej det var. Han talte engelsk i telefonen.
Han har svært ved i dag at huske enkelthederne fra det
passerede den 27. februar 1998. Foreholdt et afsnit af den
forklaring han skulle have afgivet under en politiafhøring
den 6. april 1998 forklarede vidnet, at han kan huske, at
han ventede i lejligheden og fik en kop kaffe. Han ankom til
lejligheden ved 9-tiden. Han fik at vide, at khatten var
forsinket. Der kom andre somaliere på besøg. Han forlod
lejligheden og kørte ind til byen. Han aftalte med manden,
der boede i lejligheden, at de skulle ringe sammen senere.
Sidst på eftermiddagen fik han at vide, at han skulle køre
til den første store rasteplads i Tyskland. Der blev lagt
5-6 sække bag i hans bil. Han var ked af, at han skulle køre
tilbage over grænsen så sent om aftenen. Kort efter, at han
havde passeret grænsen, ringede hans mobiltelefon, og det
var vist nok J, der kontaktede ham, fordi han ikke kunne
forstå, hvor han blev af. Khatten skulle til Århus, og de to
biler kom fra Århus. J var med i en af bilerne, og han tror
også, at manden fra lejligheden i Kolding var med. Han ved
ikke, hvem A er, men det må være ham, han har ringet til
sidst på eftermiddagen og ham, der har fortalt ham, hvor han
skulle køre hen.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også
efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet
skyldig som sket i forhold 2.
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at vidnet C den
27. februar 1998 har været i tiltaltes lejlighed, hvor han
talte med tiltalte, og at formålet med besøget var, at
vidnet skulle have instruktioner angående indsmugling af
khat. Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, som
byretten har anført tiltrædes det også, at tiltalte er
fundet skyldig i forhold 1.
Det tiltrædes, at straffen er fastsat som sket.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
|