TfK 2005.257/4 VLD
V.L.D. 24. januar 2005 i anke 9. afd. S-2240-04
 

  Anklagemyndigheden mod T (adv. Benny H. Thomsen, Grindsted).

(Chr. Bache, Vogter og Malene Urup (kst.) med domsmænd).

Kriminalretten i Vejles dom af 5. august 2004:

Denne sag er behandlet med domsmænd.

T er tiltalt ved anklageskrift modtaget den 1. juni 2004 for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jfr. stk. 1, 1. pkt., ved i perioden fra den 1. august 2003 og til 30. januar 2004 i Vejle med henblik på videresalg af A over tre gange at have købt i alt ikke under 75 g amfetamin.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af A og B.

Herom henvises til retsbogen.

Vidnet A blev ved endelig dom af 25. marts 2004 under en sag behandlet i medfør af retsplejelovens § 922 straffet for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jfr. tildels stk. 2, ved i perioden fra den 1. august 2003 til den 30. januar 2004 at have købt omkring 240 g amfetamin, hvoraf han videresolgte ca. 215 g til en større personkreds, medens han selv brugte de resterende 25 g, ligesom han den 30. januar 2004 købte 24,23 g amfetamin af en navngiven person med henblik på videresalg og eget forbrug.

Rettens bemærkninger:


Det lægges efter tiltaltes og vidnet A's forklaringer til grund, at de mødtes ved en fest den 15. november 2003. De kendte ikke hinanden i forvejen.

Det lægges endvidere til grund, at tiltalte i tiden fra den 28. november 2003 til den 30. december 2003 telefonisk kontaktede vidnet, dels med SMS-meddelelser, dels med opkald. På samme måde og i samme periode kontaktede vidnet tiltalte et nogenlunde tilsvarende antal gange.

Tiltalte har afvist at have købt amfetamin eller andre narkotiske stoffer af vidnet eller overhovedet at have talt med vidnet om narkotiske stoffer. Ifølge tiltalte havde han og vidnet under festen talt om at tage i byen sammen. Det blev dog aldrig til noget, men det var det, de telefoniske kontakter drejede sig om.

Vidnet har forklaret bl.a., at tiltalte under festen, hvor de mødtes sagde til vidnet, der på det tidspunkt solgte amfetamin, at han gerne ville købe amfetamin af ham. 2-3 uger efter kontaktede tiltalte vidnet telefonisk i denne anledning. Herefter mødtes de flere gange forskellige steder efter forudgående aftale, hvorunder tiltalte købte amfetamin af vidnet. Vidnet har ingen erindring om, at tiltalte og han skulle have talt om at gå i byen sammen. De telefoniske kontakter vedrørte tiltaltes køb af amfetamin, herunder forespørgsler fra tiltalte om mulighederne for køb og fra vidnet om, hvorvidt tiltalte var interesseret i at købe. Vidnet har ikke haft anden forbindelse med tiltalte end vedrørende køb af amfetamin.

Retten finder det bevist, at tiltalte har købt amfetamin af vidnet.

Vidnet virker troværdig, der er ingen antydning af et muligt motiv for vidnet til at afgive urigtig forklaring, og forklaringen er i det væsentlige identisk med den forklaring, vidnet har afgivet under sin egen sag. Det er usandsynligt, at vidnet skulle forveksle tiltalte med en anden person.

Retten må i særlig grad lægge vægt på de mange telefoniske kontakter, der har været mellem parterne. På baggrund af oplysningerne om parternes forhold til hinanden, er vidnets forklaring om de telefoniske kontakter i sig selv sandsynlig, medens tiltaltes forklaring på dette punkt er meget lidt overbevisende.

Retten lægger efter vidnets forklaring og oplysningerne om de telefoniske kontakter mellem parterne til grund, at tiltalte i tiden fra den 28. november 2003 til omkring den 30. december 2003 ad 3 gange har købt ikke under 50-60 g amfetamin af vidnet A. Under hensyn til det forholdsvis korte tidspunkt, hvor købene - der efter det oplyste repræsenterer en udgift på 50-70.000 kr. for tiltalte - fandt sted og til tiltaltes forklaring om sit eget forbrug af amfetamin, finder retten det bevist, at amfetaminen er købt i alt væsentligt med henblik på videresalg.

Tiltalte findes efter det anførte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191, stk.. 2, jfr. stk. 1, 1. pkt.

Straffen fastsættes efter denne bestemmelse til fængsel i 4 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jfr. straffelovens § 62, jfr. § 56, stk. 2.

Tiltalte skal herunder udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer.

Vestre Landsrets dom:

Kriminalretten i Vejle har den 5. august 2004 afsagt dom i 1. instans (- - -).

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans, dog således at tiltalen alene angår køb af ikke under 70 g amfetamin, samt skærpelse.

Tiltalte og vidnet A har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han er i lære som murer. Han tjener nok omkring 12.000 kr. pr. måned. Han har en del faste udgifter, men har nok 3-4000 kr. tilbage til forbrug. Han går ikke ret meget i byen. Samtalerne og SMS'erne med A angik nogle byture i Vejle. Det blev dog aldrig til noget. Motoren i den hvide Golf gik i stykker lige forud for den 28. november 2003. Han skiftede motoren sammen med en kammerat nok næste dag, men den kørte ikke ordentligt. Hans far fik derefter bilen til at køre én uge. Så gik den helt i stå, hvorefter den blev sat væk og skilt ad. Den blev afmeldt den 28. december 2003. Han kørte ikke i bilen ud over prøveturene i Thyregod. Han har ikke i den periode, tiltalen omfatter, været i Vejle. Han har ikke været kørende i andre hvide biler. Efter nytår var han på skole og havde så ikke så meget tid til at sende SMS'er til A. Han fik også nye venner på skolen. Han er i lære hos sine forældre. Han bor i et af forældrenes huse, som er under istandsættelse.

A har supplerende forklaret, at de ikke efter festen har mødtes ret mange gange. De talte om at gå i byen, men også om handel med amfetamin. Det er lang tid siden, så han husker ikke i dag særligt meget. Det kan godt stemme, at de mødtes 2-3 gange for at handle amfetamin. Han har nok solgt 50-60 g amfetamin til tiltalte. Han husker stedet for to handler; en ved Kvickly og en ved Vinding. Foreholdt sin forklaring for byretten i sagen mod ham selv, kan det godt passe, at han har fortalt om salg til en T fra - - - på i alt 75 g over tre gange. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 19. marts 2004, side 2, sidste afsnit fra »Efter 2-3 uger …« til side 3 på midten, »… december 2003«, ekstrakten side 31-32, kan det godt passe, at han har forklaret sådan. Han husker ikke, hvad han selv betalte for amfetaminen. Han tjente ikke så meget på salget. Politiet gennemgik tidspunkterne for SMS'erne med ham, og spurgte ham herom under afhøringerne. Han tror dog også selv, at det er de nævnte mængder, der må have været tale om. Han kan ikke have forvekslet tiltalte med en anden. Der blev betalt kontant.

Landsrettens begrundelse og resultat:


5 voterende udtaler:

Efter bevisførelsen for landsretten må det i overensstemmelse med vidnet A's forklaring, herunder den mere detaljerede forklaring, som han har afgivet til politiet, lægges til grund, at tiltalte har købt ca. 70 g amfetamin. Det tiltrædes, at der for størstedelens vedkommende har været tale om køb med henblik på videresalg. Vi stemmer med disse bemærkninger for at finde tiltalte skyldig i den rejste tiltale.

1 voterende finder ikke, at det alene ved vidnet A's forklaring sammenholdt med de foreliggende oplysninger om telefonsamtaler og SMS-beskeder er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for tiltaltes skyld. Denne voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

En del af amfetaminen må antages at have været til eget forbrug. På den baggrund findes straffen passende bestemt også i forhold til de 70 g, som tiltalte nu er fundet skyldig i køb af. Prøvetiden findes at burde nedsættes til 1 år, der regnes fra denne ankedom, og prøvetiden ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse er udløbet, jf. straffelovens § 63, stk. 3.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.