|
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Sigurd Trolle,
Fredericia).
(Mogens Heinsen, Torben Geneser og Christian Schou (kst.)
med domsmænd).
Retten i Sønderborgs dom af 28. marts 2008:
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 27. marts 2008.
T2, T3, T og T4 er tiltalt for overtrædelse af
1. tiltalte, T3,
lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 2, jf. § 3, jf.
bekendtgørelsen om euforiserende stoffer § 2, jf. § 27, jf.
bilag 1, liste A, nr. 2,
ved forud for torsdag den 27. december 2007 ca. kl. 01.00,
på rastepladsen ved Øster Løgum, Motorvejen, 6200 Aabenraa,
at have formået TB samt yderligere en uidentificeret person
til at afhente 203,99 kg khat, som kort tid forinden var
indført til Danmark fra Holland via Tyskland, idet tiltalte
udlånte sin bil, Tovota Carina, reg.nr. - - -, til de nævnte
personer.
2. alle de tiltalte
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. punktum,
ved onsdag den 20. februar 2008 umiddelbart inden kl. 11.40
fra Tyskland til Danmark, via Kruså Grænseovergang, i
forening at have indført netto 721,07 kg khat med henblik på
videreoverdragelse.
3. tiltalte, T3,
lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 2, jf. § 3, jf.
bekendtgørelsen om euforiserende stoffer § 2, jf. § 27, jf.
bilag 1, liste A, nr. 2,
ved fredag den 22. februar 2008, på motorvej E20 Vest, 200
meter øst for frakørsel 70, Holsted, 6600 Vejen, at have
været i besiddelse af netto 10,44 kg khat med henblik på
videresalg.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om
konfiskation af de i forhold 2 nævnte 721,07 kg khat i
medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte, T2, har erkendt sig delvis skyldig i forhold 2 ved
at have medvirket til indførsel af et ukendt antal kg khat.
Tiltalte, T3, har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 2, og
har erkendt sig delvis skyldig i forhold 3 ved at have
besiddet de nævnte 10,44 kg khat med henblik på eget
forbrug.
De tiltalte, T og T4, har erkendt sig delvis skyldige i
forhold 2 ved at have indført 450 kg khat.
Tiltalte, T3, har vedrørende forhold 1 forklaret, at der var
nogen, der lånte hans bil den 27. december 2007. Han ved
ikke, hvad de brugte bilen til. Han lånte bilen ud til en,
der hedder Abdallah, og som bor i Holland. Den pågældende
sagde, at han skulle til København. Abdallah er en af
tiltaltes bekendte. Det er normalt, at somaliere låner biler
af hinanden. Abdallah kom hjem til tiltalte, og han sagde,
at han var fra Holland. Han kan ikke svare på, hvordan
Abdallah var kommet til Kolding. Abdallah skulle bare en tur
til København og derefter aflevere bilen til tiltalte igen.
Abdallah ringede imidlertid til tiltalte og sagde, at en,
der hedder Ami, ville komme med bilen, men det skete ikke.
Tiltalte fik at vide, at politiet havde bilen, og at han
selv skulle hente den. Ami har ikke sagt til tiltalte, hvad
han har brugt bilen til. Tiltalte har ikke kunnet ringe Ami
op, fordi Ami har skiftet telefonnummer.
Tiltalte, T, har vedrørende forhold 2 forklaret, at han kun
kender medtiltalte, T2, overfladisk. Han så kun T2 10
minutter den aften, hvor tiltalte fik bilen udleveret. Han
mødte T2 hos nogle fælles bekendte. Et stykke tid forinden
sad tiltalte oppe hos en af sine kammerater og drak kaffe.
På et tidspunkt kom der en pige og en person fra Holland.
Pigen sagde noget om, at der nogle gange var nogle ture fra
Holland til Danmark. Den 19. februar om aftenen var tiltalte
igen ovre hos sin kammerat. De medtiltalte, T2 og T3, kom på
et tidspunkt, og de satte sig ned og snakkede. T2 sagde, at
de manglede en chauffør til at køre samme aften. T2 sagde,
at det drejede sig om 45 sække. T2 og T3 sad og snakkede
sammen. Pigen er en, der blander sig i noget, som hun
egentlig ikke skal blande sig i. Han ved ikke, hvorfor hun
førte sig frem. Tiltalte fik penge af T2 til dækning af
brændstof og mad. Han så, at T2 fik pengene af T3. Tiltalte
fik 3.000 kr. og 60 euro. Det, som tiltalte i alt skulle
have for at køre turen, var 7.000 kr. Han skulle have resten
af pengene, når han kom hjem. Det var ikke tiltalte, der
skulle betale for khaten. Det skulle ordnes på anden vis.
Han fik bilnøglerne. Han kan ikke huske, om T2 var med nede
ved bilen. Han fik også en mobiltelefon af T2. Han ved ikke,
hvor T2 havde mobiltelefonen fra. Mobiltelefonen skulle
bruges under turen. Når der blev ringet på mobiltelefonen,
kunne han ikke se, hvor der blev ringet fra, idet nummeret
ikke fremgik af mobiltelefonens display. Mens de kørte
tilbage fra Holland, kom der et par sms-beskeder, ligesom
der var nogle opringninger. På en eller anden måde kom
tiltalte og hans bror til at tale om, hvorvidt der var mere
i bilen end de 45 sække. De turde imidlertid ikke standse og
kontrollere dette. Inden de kørte til Holland, var tiltalte
hjemme på hans og hans brors fælles bopæl for at hente tøj.
Tiltalte spurgte sin bror, om han havde lyst til at køre
med. På et tidspunkt under turen fortalte han sin bror, at
de skulle med og hente 450 kg khat. Det var nok meningen, at
tiltalte og hans bror skulle dele de penge, tiltalte fik for
at køre turen. Hverken tiltalte eller hans bror var klar
over, at khat var så ulovligt, som det åbenbart er. De kørte
om aftenen mellem kl. 20 og 21. De fik bare at vide, at de
skulle køre mod Holland, og at de ville få nærmere
instruktioner. Det var tiltalte, der kørte bilen, og det var
også ham, der talte i mobiltelefonen. De kørte forkert mange
gange, men på et tidspunkt havnede de et par kilometer inde
i Holland. De kørte ind på en parkeringsplads ved McDonalds,
og efter et par minutter kom der to biler. Der steg 3-4
somaliere ud af bilerne. Den ene smed en sæk hen til
tiltalte. Tiltalte tog fat i sækken, men han fik straks at
vide at han skulle smide sækken og sætte sig ind i bilen.
Det var meget mørkt på parkeringspladsen, og somalierne
virkede ikke særlig snakkesalige. Tiltalte var noget utryg
ved situationen. Da sækkene var blevet smidt ind i bilen,
kørte tiltale og hans bror derfra. De var trætte, og de
talte om, at de ikke gad det bøvl. De talte om, at
somalierne havde puttet andet end khat i bilen, og om der
var flere sække med end de 45. Tiltalte ringede og sagde, at
han blev sur, hvis der var mere end de 45 sække. Den person,
han talte med, var vistnok pigen. Efter 2-3 minutter modtog
de en sms-besked, hvoraf det fremgik, at der kun var 45
sække i bilen. Han ved ikke, hvem der sendte sms-beskeden.
Tiltalte blev enig med sin bror om, at når det nu fremgik af
sms-beskeden, at der var 45 sække, så var det nok rigtigt.
De blev også enige om, at når de kom tilbage til Kolding, så
ville de tælle sækkene for at kontrollere, om det var
rigtigt, at der kun var 45 sække. De turde ikke stoppe på
motorvejen og kontrollere antallet af sække på grund af
risikoen for at blive pågrebet af tysk politi. Det betød
noget, om der var mere end 45 sække. De vidste godt, at det
var ulovligt, og de havde talt om, at der nok var en eller
anden grænse for khat på 500 kg. Tiltalte bruger ikke selv
khat. Foreholdt bilag 8 til forhold 2, politirapport
vedrørende afhøring af tiltalte den 29. februar 2008, side
2, næstsidste afsnit, har tiltalte forklaret, at den
pågældende person, A, ikke talte dansk. Foreholdt samme
rapport, side 2, sidste afsnit, til side 3, 2. afsnit, har
tiltalte forklaret, at han mener, at det var A, der
bestemte. Han skulle have 7 eller 9.000 kr. for turen.
Foreholdt samme rapport, side 3, 4. afsnit, har tiltalte
forklaret, at det er meget muligt, at der blev skrevet sådan
i sms-beskeden. Tiltalte kan godt huske, at han talte med T2
en times tid inden, tiltalte blev anholdt. Foreholdt bilag 7
til forhold 2, politirapport vedrørende afhøring af tiltalte
den 20. februar 2008, side 2, 7.-8. linie fra oven, har
tiltalte forklaret, at han fra starten af har sagt til
politiet, at det var 450 kg khat, som de skulle hente i
Holland. Foreholdt bilag 26 til forhold 2, politirapport af
12. marts 2008, side 2, 2. afsnit, har tiltalte forklaret,
at det var den sms-besked, som de modtog.
Tiltalte, T4, har vedrørende forhold 2 forklaret, at hans
bror kom hjem og spurgte tiltalte, om han ville med en tur
til Holland. Det var nok omkring kl. 20.30. Det syntes
tiltalte lød meget spændende. De snakkede slet ikke om, hvad
de skulle dernede. Tiltalte tænkte egentlig ikke så meget,
inden de kørte ved 21.00-tiden. Det var først, da de kørte
mod Holland, at hans bror fortalte, hvad formålet med turen
var. Han vidste godt, at den bil, som de kørte i, var en,
som hans bror havde lånt. Han ved ikke, hvor langt de var
nået, da hans bror fortalte, at de skulle ned for at hente
khat. Han mener, at de talte om, at tiltalte skulle have
3.000 kr. for at køre med. Tiltalte bruger ikke selv khat.
Tiltalte tog med for at underholde sin bror. Han har ikke
passet telefonen. Han har ikke set de medtiltalte, T2 og T3,
før efter sin anholdelse. Foreholdt bilag 6 til forhold 2,
politirapport vedrørende afhøring af tiltalte den 28.
februar 2008, side 2, 1.-4. linie fra oven, har tiltalte
forklaret, at de somaliere, der er nævnt i rapporten, intet
har med denne sag at gøre. Foreholdt samme rapport, side 2,
3. afsnit, har tiltalte forklaret, at han stod i gangen 2
minutter før, de kørte mod Holland. Han stod og pakkede sin
taske. Han var kun lige oppe at vende i lejligheden. Han har
sagt farvel til somalierne, men han har ikke talt med dem.
Han kan ikke sige, om den yderligere person, B, som han har
forklaret om, er identisk med medtiltalte, T3. Når han
overhovedet har kunnet beskrive den pågældende person
overfor politiet, er det fordi, at politiet hjalp ham på
vej. Politiet kom med ledende spørgsmål til ham under
afhøringen. Foreholdt samme rapport, side 2, sidste afsnit,
har tiltalte forklaret, at han ikke kan mindes, at han
skulle have forklaret således til politiet. Han har ikke
talt med de to somaliere. Han mener, at T havde fået 3.500
kr. i forskud. Foreholdt samme rapport, side 3, 1. afsnit,
har tiltalte forklaret, at han godt nok har været i
lejligheden, men han kan ikke huske, om det var så lang tid
som 15 minutter. På et tidspunkt, mens de kørte tilbage til
Danmark, sagde tiltalte til sin bror, at han syntes, at
bilen hang mere, end hvis der kun var 450 kg i varerummet.
De blev enige om, at de ville kontrollere indholdet, når de
var kommet tilbage til Danmark, idet det var for farligt at
kontrollere det i Tyskland.
- - -
Tiltalte, T, er af betydning for denne sag tidligere
straffet
ved dom afsagt den 14. oktober 2003 af Retten i Kolding for
overtrædelse af straffeIovens § 191, stk. 1, 1. punktum, jf.
stk. 2, jf. § 21, og lov om euforiserende stoffer § 1, jf.
bekendtgørelsen om euforiserende stoffer § 2, jf. bilag 1,
liste A, nr. 1, med fængsel i 1 år. Tiltalte blev
prøveløsladt den 1. december 2005 mod 2 års prøvetid.
- - -
Rettens bemærkninger:
Vedrørende skyldsspørgsmålet:
Ad forhold 1:
Efter anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte, T3, i
dette forhold.
Ad forhold 2:
De tiltalte, T og T4, har erkendt, at de kørte til Holland
med det formål, at hente khat, som de skulle køre til
Danmark, men de har forklaret, at de ikke troede, at der var
tale om mere end 450 kg. Det lægges efter de tiltaltes egne
forklaringer til grund, at de opholdt sig i bilen i
forbindelse med, at khaten blev anbragt i denne, og retten
finder, at de tiltalte må have fået et indtryk af, at
mængden kunne overstige 450 kg, hvilket både underbygges af
de tiltaltes egne forklaringer om, at de på tilbagevejen
blev i tvivl om mængden, og af indholdet af sms-beskeden,
der blev sendt til de tiltalte den 20. februar 2008 kl.
9.30. Da et kvantum på 721,07 kg khat ikke findes at ligge
uden for, hvad de tiltalte måtte påregne, og da de tiltalte
på trods heraf fortsatte kørslen ind i Danmark uden at gøre
noget som helst for at kontrollere mængden nærmere, finder
retten det bevist, at disse tiltalte er skyldige i
overensstemmelse med anklageskriftet.
Tiltalte, T2, har erkendt, at han har fungeret som tolk i
forbindelse med indførslen, samt at han overdrog nøglerne
til bilen til medtiltalte, T. Han har endvidere erkendt, at
han den 20. februar 2008 kørte ned til grænsen i
medtiltalte, T3's bil for at foretage observationer, og at
han i den forbindelse ringede 2-3 gange til T. På denne
baggrund, og da et kvantum på 721.07 kg khat heller ikke
findes at ligge uden for, hvad denne tiltalte måtte påregne,
at der kunne være tale om, finder retten det ligeledes
bevist, at denne tiltalte er skyldig i overensstemmelse med
anklageskriftet.
Efter de detaljerede forklaringer, der er afgivet af de
tiltalte, T2 og T, finder retten det endelig bevist, at
tiltalte, T3, er skyldig i overensstemmelse med
anklageskriftet, og retten lægger på baggrund af de
medtiltaltes forklaringer til grund, at det var denne
tiltalte, der havde kontakten til leverandørleddet i Holland
og som planlagde indførslen af khaten til Danmark.
Ad forhold 3:
Tiltalte, T3, har erkendt, at han besad de 10,44 kg khat. På
baggrund af tiltaltes egen forklaring finder retten det
bevist, at størstedelen af khaten var bestemt til
videreoverdragelse, og tiltalte findes i dette omfang
skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Vedrørende strafudmålingen:
Der er i forhold 2 rejst tiltale for overtrædelse af
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. punktum. Der ses
hverken i lovgivningen eller i retspraksis at være sikre
holdepunkter for at antage, at indførsel af 721,07 kg khat
skal henføres under denne bestemmelse, og der er heller ikke
i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 6/2006 om sanktionspåstande
m.v. i narkotikasager, afsnit 3, fastsat nærmere regler for,
hvornår der fra anklagemyndighedens side i almindelighed bør
rejses tiltale for overtrædelse af straffelovens § 191 ved
salg, indsmugling og besiddelse med henblik på
videreoverdragelse m.v. af khat. Retten finder det på denne
baggrund betænkeligt at henføre forholdet under denne
bestemmelse.
Straffen fastsættes derfor for samtlige de tiltaltes
vedkommende efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1,
jf. § 1, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 698 af 31. august
1993 om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 1,
jf. bilag 1, liste A, nr. 2.
For tiltalte, T2's vedkommende fastsættes straffen til
fængsel i 5 måneder.
Retten har på den ene side lagt vægt på mængden af khat og
tiltaltes forstraffe for ligeartet kriminalitet, og på den
anden side på, at tiltalte har givet oplysninger, som
skønnes at have været af betydning for politiets opklaring
af sagen, uden at er dog er fuldt tilstrækkeligt grundlag
for at fastslå, at disse har haft nogen egentlig afgørende
betydning.
For tiltalte, T3's vedkommende fastsættes straffen til
fængsel i 6 måneder.
Retten har navnlig lagt vægt på tiltaltes rolle i sagen,
mængden af khat og tiltaltes forstraffe for ligeartet
kriminalitet.
For tiltalte, T's vedkommende fastsættes straffen til
fængsel i 7 måneder.
Retten har navnlig lagt vægt på mængden af khat og tiltaltes
forstraf for ligeartet kriminalitet.
For tiltalte, T4's vedkommende fastsættes straffen til
fængsel i 5 måneder. To måneder af straffen skal afsones nu.
Resten af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte
overholder den betingelse, der er anført nedenfor, jf.
straffelovens § 58, stk. 1.
Retten har på den ene side lagt vægt på mængden af khat og
på den anden side forholdets noget tilfældighedsprægede
karakter, de foreliggende oplysninger om tiltaltes
personlige forhold og den tid, som tiltalte har været
frihedsberøvet under sagen.
Konfiskationspåtegningen tages i medfør af straffelovens §
75, stk. 2, nr. 1, til følge som nedenfor bestemt.
De tiltalte, T2, T og T4, har under denne sag været
frihedsberøvet fra den 20. februar 2008 til den 28. marts
2008, og tiltalte, T3, fra den 26. februar 2008 til den 28.
marts 2008.
Vestre Landsrets dom:
Retten i Sønderborg har den 28. marts 2008 afsagt dom i 1.
instans (- - -).
Tiltalte har påstået frifindelse, dog således at han kan
erkende indførsel af 450 kg khat. Tiltalte har subsidiært
påstået formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med
tiltalen i 1. instans, navnlig således at forholdet henføres
under straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., samt
skærpelse.
Til brug for ankesagen har Kriminalforsorgen, Afdelingen i
Sydøstjylland, udarbejdet en personundersøgelse.
Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som
i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at der var mange andre
end T2 og T3, der deltog i planlægningen, men tiltalte havde
kun kontakt til de fire, der var i lejligheden. Tiltalte
skulle have 7-9.000 kr. for transporten. Han skulle lægge
omkostningerne ud, men ville få dem refunderet. Det var ikke
en aftale med de andre, at T4 skulle med på turen. Tiltalte
og T4 ordnede selv indbyrdes, hvad T4 skulle have for at
deltage i turen. Det var 4-5 personer, der kom i to biler,
som læssede khaten i bilen på en parkeringsplads, hvor der
var meget mørkt. De pågældende ville ikke have, at tiltalte
og T4 deltog i læsningen. Tiltalte og broderen begyndte at
tale om, at bilen var meget tung i det. Inden de kørte fra
Danmark, var det aftalt, at de skulle transportere 45 sække,
der hver vejede cirka 10 kg. Tiltalte og broderen talte på
hjemturen om, hvad folk kunne finde på at smide ind i bilen,
for eksempel hash eller kokain. De snakkede også om, at
bilen føltes meget tung i det. Bilen er bygget til at køre
med 800 kg, og de kunne ikke få det til at stemme med, at
der var 450 kg. Tiltalte og broderen talte om at finde et
sted, hvor de kunne »smide« bilen, men det kunne ikke lade
sig gøre. Han har senere hørt, at politiet har en grænse på
600 kg for, hvornår folk fremstilles i grundlovsforhør.
Tiltalte og broderen var bange for, at de var over de 450
kg. De troede, at politiets grænse lå på 500 kg. Hvis
tiltalte havde fået at vide, at der var så meget, som der
var, havde de helt sikkert stillet bilen. Han talte i
telefon med somalierne og fik en sms, hvor de garanterede
for, at der kun var de 45 sække. Foreholdt indholdet af en
sms gengivet i ekstrakten side 38, 2. afsnit, har tiltalte
forklaret, at der var flere sms'er, og at det var en af dem.
Tiltalte og broderen ville finde ud af, hvem der havde ret,
når de kom til Kolding. Hvis der var flere end 45 sække,
ville tiltalte smide resten ud. Det var kvinden, som var til
stede i lejligheden, der oversatte.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han og
broderen den 1. januar 2008 blev overfaldet. De personer,
der overfaldt dem, har fået lange fængselsstraffe. Tiltalte
har fået sin egen lejlighed efter at have været boligløs i
3½ år. Han har en kæreste, men de bor ikke sammen.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Efter tiltaltes og T4's forklaringer om deres indtryk af,
hvor meget khat der var læsset i bilen, må det have stået
tiltalte klart, at mængden var betydeligt større end 450 kg,
og en mængde på 721,07 kg kan ikke anses for at overstige,
hvad tiltalte påregnede. Tiltalte fortsatte kørslen ind i
Danmark uden at have gjort noget for at kontrollere mængden
nærmere. Det tiltrædes derfor også efter bevisførelsen for
landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket, idet
tiltalte må anses for at have haft forsæt til at indføre de
721,07 kg khat med henblik på videreoverdragelse.
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har
anført, at straffen er fastsat som sket, herunder at
forholdet er henført under lov om euforiserende stoffer.
Under hensyn til karakteren af forholdet og tiltaltes
forstraf er der ikke grundlag for at gøre straffen helt
eller delvis betinget.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
|