|
|
|
||
|
TfK 2011.410 VLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Jørn Brandenhoff Schmidt,
Kolding). (Fabrin, Hanne Kildal og Søren Rune Schrøder (kst.) med domsmænd). Retten i Horsens' dom af 12. november 2010: Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæringen er modtaget den 5. november 2010. T er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., og § 191, stk. 2, jf. stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, stk. 2, jf. bilag liste B, nr. 13, ved i tiden fra omkring september 2009 til 1. september 2010 i Jylland i forening med en uidentificeret person til et større antal personer at have solgt ikke under 9 kg amfetamin med en fortjeneste på ca. 60.000,00 kr., samt den 1. september 2010 på bopælen - - -, Tørring i en fryser med henblik på videresalg at have været i besiddelse af 956 gram amfetamin, heraf 80 gram i forening med N. 2. Lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1, ved den 1. september 2010 kl. 17.00 på bopælen - - -, Tørring at have været i besiddelse af 4 ampuller Rexogin samt 5 stk. doping ampuller til eget brug. Påstande: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation hos tiltalte i medfør af retsplejelovens § 75, stk. 2, af 1. 956 gram amfetamin 2. plastposer 3. 5 stk. plastkasser 4. 6 plastbøtter kreatin 5. Cd-cover 6. 9 ampuller, som omtalt i forhold 2. Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om konfiskation af 60.000 kr. i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, hvor 30.000 kr. er taget i forvaring af politiet. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Sagens oplysninger: Tiltalte har afgivet forklaring til retsbogen for den 2. september 2010 (grundlovsforhør), den 28. oktober 2010 og den 12. november 2010. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 1. september 2010. Rettens begrundelse og afgørelse: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 8 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., og § 191, stk. 2, jf. stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, stk. 2, jf. bilag liste B, nr. 13, og lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1. Retten har ved udmålingen af straffen navnlig lagt vægt på mængden af stof, stoffets art, og at handlen er foregået over en ca. 1-årig periode, hvor tiltalte har fået leverancer i flere omgange og foretaget videresalg. På den anden side er der også taget hensyn til, at tiltalte ikke tidligere er straffet af betydning for denne sag, og at det kan antages, at han har medvirket til sagens oplysning i et vist omfang. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, og - for så vidt angår pengebeløbet - straffelovens § 75, stk. 1. Vestre Landsrets dom: Retten i Horsens har den 12. november 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -). Tiltalte T har påstået formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af frihedsstraffen. Tiltalte har den 4. august 2010 vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselsloven. Tiltalte har supplerende forklaret, at han fortsat ikke ønsker at oplyse identiteten på kammeraten. Han følte, at han hellere måtte hjælpe kammeraten, der havde problemer. Han forestillede sig, at det var økonomiske problemer, som kammeraten havde. Forud for anholdelsen smed han sin mobiltelefon væk, og det er således ikke korrekt, at han afleverede den hos sin arbejdsgiver, således som han forklarede til politiet. Det var kun en mindre mængde amfetamin, der blev opblandet, før det blev solgt. Han har aldrig haft noget misbrug af narkotika. Landsrettens begrundelse og resultat: Straffen, der fastsættes til dels som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, forhøjes til fængsel i 9 år. Ved fastsættelsen af straffen har landsretten navnlig lagt vægt på mængden og karakteren af stoffet i forhold 1, samt på, at forholdet er begået i forening med til dels uidentificerede medgerningsmænd. Landsretten har tillige lagt vægt på, at handlen med stoffet på baggrund af fundene på tiltaltes bopæl har haft et professionelt præg. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. |
|||
|
|
|||