UfR 1976.791/2 ØLD
 
  Ø. L. D. 17. maj 1976 i anke 3-74/1976

Af anke 3-74/1976 fremgik, at den nu 30-årige T1 var ustraffet, medens den nu 33-årige T2 flere gange var straffet, senest ved ankedom af 7. marts 1975 for bl. a. røveri med en fællesstraf på fængsel i 9 nr.
Ifølge anklageskriftet i den nu påankede sag var T1 - under punkt 3 - tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 124 stk. 2 tildels jfr. § 21 samt af straffelovens § 191 stk. 1, 1. pkt. jfr. stk. 2 jfr. lov om euforiserende stoffer, lovbekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969 § 3 stk. 1, jfr. § 1 stk. 2 jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 502 af 17. november 1969 om euforiserende stoffer m. m. § 21 stk. 1, jfr. § 2, jfr. bilag liste A nr. 1 tildels jfr. straffelovens § 21 ved i perioderne fra begyndelsen af februar 1975 og til 3. oktober 1975 under besøg i statsfængslet i Vridsløselille ulovligt at have sat sig - til dels forsøgt at sætte sig - i forbindelse med strafafsoner T2 og udleveret 775 gram hash til ham samt ved den 3. oktober 1975 samme sted at have forsøgt at udlevere 240 gram hash til T2, hvilket forehavende hun imidlertid måtte opgive, da hun blev anholdt af politiet.

T2 var - under punkt 4 - tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 191 stk. 1, 1. pkt. jfr. stk. 2 jfr. lov om euforiserende stoffer, lovbekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969 § 3 stk. 1, jfr. § 1 stk. 2, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 502 af 17. november 1969 om euforiserende stoffer m. m. § 21 stk. 1 jfr. § 2, jfr. bilag liste A nr. 1 ved i perioden fra begyndelsen af februar 1975 til den 3. oktober 1975 under ophold som strafafsoner i statsfængslet i Vridsløselille, at have modtaget ikke under 910 gram hash af T1 og af A, samt at have videresolgt ikke under 800 gram hash til flere medindsatte for en samlet pris af ikke under 24.000 kr., hvorved han har indvundet en fortjeneste på ikke under 12.500 kr.

T1 forklarede bl. a., at hun indgik ægteskab med T2 i august 1974, medens han var varetægtsfængslet. Efter hans opfordring begyndte hun senere at indsmugle nogle små portioner hash, når hun aflagde ham besøg. Hun købte stoffet for penge, som hun fik af T2. Hun havde hash med til ham ved en halv snes besøg. Da hun blev afsløret, havde hun 240 gram med, hvilket var en større portion end sædvanligt. Hun var da højgravid og regnede med foreløbig at være forhindret i at besøge ham.

T2 forklarede bl. a., at han i oktober 1974 blev overført fra Vestre Fængsel til Vridsløselille Statsfængsel. Det kan godt passe, at der er blevet indsmuglet det i anklageskriftet anførte kvantum hash til ham. Langt det meste har han selv røget. Noget videresolgte han til medindsatte til samme pris, som han selv gav; det kan have drejet sig om ca. 250 gram. Om sit eget forbrug forklarede T2, at han har røget hash siden 1970, normalt et par piber om ugen, men at hans forbrug, mens han har siddet inde, har været væsentlig større, gennemsnitligt ca. 16 gram pr. uge.

Ved Glostrup kriminalrets dom 23. februar 1976 fandtes det godtgjort, at T1 havde indsmuglet 775 gram hash til T2 og forsøgt at indsmugle yderligere 240 gram til ham. Hun fandtes skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, jfr. de i anklageskriftet anførte bestemmelser, til dels sammenholdt med strfl. § 21. Forholdet fandtes derimod ikke at kunne henføres under strfl. § 191, stk. 1, og heller ikke strfl. § 124, stk. 2 fandtes overtrådt. Der blev for hendes vedkommende afsagt betinget dom uden straffastsættelse med en prøvetid på 2 år og vilkår om straffri vandel.

T1, der tillige blev fundet skyldig i spirituskørsel, blev herfor idømt hæfte i 14 dage og frakendt førerretten i 2 år.

T1 havde været frihedsberøvet fra 3. til 17. oktober.

T2 fandtes skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, jfr. de i anklageskriftet anførte bestemmelser, men kun i det af ham erkendte omfang. Forholdet fandtes heller ikke for hans vedkommende at kunne henføres under strfl. § 191, stk. 1. Han, der var blevet anholdt 3. oktober 1975 og fængslet 4. samme måned, og hvis strafafsoning samtidig var blevet afbrudt, blev idømt fængsel i 4 måneder.

Der konfiskeredes bl. a. 311 gram hash, som var blevet beslaglagt.

Dommen blev af anklagemyndigheden anket med påstand om domfældelse i det i dommen fastslåede omfang, men således at indsmuglingen og salget af hash henførtes under strfl. § 191, stk. 1, 1. punktum, jfr. stk. 2. Iøvrigt påstod anklagemyndigheden skærpelse.

T1 og T2 påstod stadfæstelse.

Der blev af landsretten afsagt kendelse om fortsat varetægtsfængsling af T2 under ankesagen.

I Ø. L. D. 17. maj 1976 siges:

Fængselsoverbetjent Andersen har - - - forklaret, at det hyppigt sker, at der lugtes hash i cellerne. Der foretages ind imellem celleinspektioner for at finde hash. Det eneste større kvantum, vidnet har fundet, har været det i sagen omtalte. Vidnet har ikke kendskab til, at der iøvrigt er fundet større kvanta i fængslet.

Fængselsinspektør Gjerstrup har forklaret, at han, der er inspektør for statsfængslet i Vridsløselille, tror, at der findes hash og andre narkotiske stoffer i fængslet, men i mindre omfang end i andre danske fængsler. Der ryges ikke åbenlyst. Bliver det opdaget, bliver det påtalt, og der gives straf for overtrædelse af husordenen. Opdagelse sker sjældent, hvorimod mistanke jævnligt forekommer. Findes der mere end en halv snes gram, foretages anmeldelse til politiet.

Ved sagens afgørelse må det lægges til grund, at T1 i overensstemmelse med det i anklageskriftet anførte har udleveret ca. 775 gram hash til medtiltalte og forsøgt udlevering af yderligere 240 gram hash, samt at T2 har modtaget ialt ca. 910 gram hash og heraf har overdraget ca. 250 gram til 4 forskellige personer i fængslet for samme pris, som han selv havde givet for det.

Således som sagen herefter foreligger til pådømmelse for landsretten, findes der ikke for nogen af de tiltaltes vedkommende at være tale om besiddelse, udlevering eller overdragelse af hash til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag. Da der - uanset den omstændighed, at der foreligger indsmugling til og salg i et fængsel - heller ikke iøvrigt kan siges at foreligge særligt skærpende omstændigheder, tiltrædes det derfor, at de tiltaltes forhold i anklageskriftets pkt. 3 og 4 alene er henført under lov om euforiserende stoffer som sket ved dommen.

Den straf, som T2 har forskyldt efter de i dommen anførte bestemmelser, fastsættes til fængsel i 6 måneder.

Også efter det for landsretten foreliggende findes det upåkrævet, at den af T1 efter lov om euforiserende stoffer forskyldte straf kommer til fuldbyrdelse. Det tiltrædes derfor, at spørgsmålet om straffastsættelse for dette forhold er blevet udsat som sket ved dommen. Straffen efter færdselslovens § 69, stk. 1, jfr. § 16, stk. 1, og § 24, stk. 1, findes at burde fastsættes til hæfte i 20 dage, der i medfør af straffelovens § 86, stk. 1, eller dennes analogi anses for udstået ved den under sagen stedfundne frihedsberøvelse. Frakendelsestiden efter færdselslovens § 70 er passende bestemt.

Dommens bestemmelse om konfiskation tiltrædes.