|
|
|
||
|
|
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Søren Dueholm, Varde). (Annette Dellgren, Poul Hansen og Søren Rune Schrøder (kst.) med domsmænd). Retten i Esbjergs dom af 7. juli 2010: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 22. juni 2010. T er - efter berigtigelse under hovedforhandlingen - tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, ved den 5. juni 2010 ca. kl. 00.10 på adressen - - - i Esbjerg, i forening med N og A, at have været i besiddelse af 1 stk. oversavet jagtgevær, 1 stk. jagtgevær, 28 stk. haglpatroner og 21 stk. 9 mm patroner. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængsel i 1 år. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Forklaring Tiltalte, T, har forklaret, at hun og N bor i lejligheden - - -. Politiet har ransaget i lejligheden og har der fundet de våben og den ammunition, der er nævnt i tiltalen. Det var noget, som de skulle opbevare for deres underbo, A. A og hans søster havde været oppe at diskutere. A spurgte, om de ville opbevare noget for ham. Han var bange for, at søsteren skulle sige noget til politiet, så de kom ned til ham. Han spurgte om det om søndagen, hvor politiet kom den efterfølgende fredag. A aftalte det med N om søndagen, mens hun sad i stuen. Hun hørte ikke, hvad de aftalte. Hun kender ikke meget til det. Hun fik at vide 10 minutter efter, at de var kommet ind den søndag, at det var våben. N og A var da ude i gangen, og hun var i stuen. Hun så våbnene kort, da A kom op med den sidste. Det var en lille kuffert eller kasse, som han åbnede kort og derefter lukkede. Hun så, at den indeholdt en sort pistol eller anden form for våben. Hun var ikke i tvivl om, at det var et skydevåben. Hun har ikke set det andet gevær eller patronerne. De kom med en pose og sagde, at det var bønner. Hun troede først, at det var kaffebønner, og tænkte, at det var mærkeligt. Da det andet kom op, spurgte hun til det. De sagde, at bønner var et andet ord for patroner. Tingene blev opbevaret i soveværelset. N sagde, at posen med patroner og et gevær blev lagt ind i det lille pengeskab i soveværelset, og kufferten blev lagt om bag sengen. Ca. 20 min. efter, at tingene var kommet ind i lejligheden, sagde hun til N, at hun ikke syntes, det var særlig behageligt eller smart at have det der. N sagde, at det vidste han godt, men nu havde han lovet A det. De snakkede så ikke mere om det. Hun forsøgte ikke at komme af med tingene, idet hun så skulle have en diskussion med N, og det ønskede hun ikke. Hun var bange for en sådan diskussion, idet han kan være meget aggressiv. Dagen efter spurgte hun, om han havde afleveret tingene til A igen. Han benægtede dette og sagde, at de kun skulle have det et par dage. Ellers har de ikke snakket mere om det. Hun kender ikke noget til, at det ene jagtgevær åbenbart blev fundet i sengen. N sagde, at han havde lagt det i pengeskabet. Hun havde skiftet sengetøj og redt seng samme dag ved middagstid, og da var der ikke noget gevær i sengen. Hun har ikke set de våben og ved ikke, hvor store de er. Der var gæster, da det foregik. Da politiet kom, regnede hun med, at våbnene var afleveret, idet der da var gået et par dage. Øvrige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere straffet. N og A er den 1. juli 2010 i en tilståelsessag idømt hver 1 års ubetinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, i forholdet samt for N's vedkommende tillige for 3 andre mindre forhold. Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at hun og N har boet i lejligheden et års tid. Hun har arbejde med at pakke - - -. Hun har haft det arbejde i ca. 1½ år. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. juni 2010. Rettens begrundelse og afgørelse: Retten anser det for bevist ved tiltaltes forklaring, der støttes af sagens øvrige oplysninger, at hun har været bekendt med og nødtvungent har accepteret, at der blev opbevaret skydevåben og til dels tilhørende ammunition i hendes og N's lejlighed. Hun vidste, at de opbevarede tingene for underboen, fordi han frygtede, at politiet skulle finde tingene hos ham. Hun var således klar over, at han ikke havde våbnene i lovlig besiddelse. Da der var tale om 2 våben, der begge var afkortede og i ulovlig besiddelse, samt ammunition, og da det ene våben blev opbevaret frit tilgængeligt, foreligger der særlig skærpende omstændigheder. Forholdet er derfor omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1. Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1. 4 måneder af straffen skal fuldbyrdes nu. Resten af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, stk. 2. Retten har lagt vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet og ikke har tilknytning til et kriminelt miljø. Hun har ikke anvendt våbnene, der tilhører en anden, og hun har ikke taget initiativ til opbevaringen. Straffen er derfor undtagelsesvis gjort delvis betinget. Thi kendes for ret: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år. 4 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. - - - Vestre Landsrets dom: Retten i Esbjerg har den 7. juli 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -). Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at straffen i det hele gøres ubetinget. Anklagemyndigheden har subsidiært nedlagt påstand om, at der til en delvis betinget dom tillige tilknyttes et vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, og formildelse. Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen, således at forholdet rettelig skal henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Tiltalte har vedstået sin forklaring for byretten. Tiltalte har supplerende forklaret, at hun ikke var klar over, hvad det var, de skulle opbevare for underboen, før A kom op i lejligheden med kufferten. Hun var klar over, at kufferten med geværet skulle opbevares i soveværelset. Hun mener, at det var det mindste gevær, der var i kufferten, da A åbnede den. Hun havde det ikke særligt godt med, at de skulle opbevare våben i deres hjem. N kunne reagere meget voldsomt nogle gange, og dette var årsagen til, at hun ikke gjorde noget for at få våbnene ud af lejligheden. Hun var ikke klar over, hvad den plasticpose indeholdt, som de også kom med. Hun var i første omgang kun bekendt med, at der var ét gevær i lejligheden, men da N sagde, at der var patroner i posen, blev hun endvidere bekendt med, at de opbevarede to geværer. N havde sagt, at våbnene kun skulle være i lejligheden et par dage, og hun regnede derfor ikke med, at de fortsat var i lejligheden, da politiet kom. Tiltalte har om sine personlige forhold yderligere forklaret, at hun fortsat bor i den tidligere fælles lejlighed. N bor der ikke længere. Hun blev fyret fra sit daværende arbejde, men har nu fået et nyt arbejde. Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, som byretten har anført, og da det efter den kriminaltekniske erklæring endvidere lægges til grund, at våbnene var funktionsduelige, og at haglpatronerne kunne affyres i begge geværer, tiltrædes det, at våbenlovsovertrædelsen må anses for begået under særlig skærpende omstændigheder, og at forholdet således med rette er henført under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Straffen, der fastsættes efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, er passende udmålt til fængsel i 1 år. Særligt under hensyn til, at det må lægges til grund, at tiltalte alene har haft en mere underordnet rolle i forbindelse med våbenlovsovertrædelsen, tiltrædes det undtagelsesvis - og uanset forholdets karakter - at 8 måneder af straffen er gjort betinget på de angivne vilkår. Landsretten finder således ikke anledning til at knytte et yderligere vilkår om samfundstjeneste til dommen. Landsretten stadfæster derfor dommen. |
|||
|
|
|||